Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 140:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring i Grønland. (Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter og indsamling og videregivelse af oplysninger om arbejdsulykker og erhvervssygdomme m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 22.02.2017).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til fru Karin Gaardsted som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

I forventning om, at der inden for en overskuelig fremtid vil blive gennemført flere projekter med udnyttelse af f.eks. vandkraft og råstoffer i Grønlands undergrund, så må vi gøre lovgivningen parat til, at der vil komme flere arbejdsmiljømæssige udfordringer. Det betyder, at der er brug for en endnu større indsats fra Arbejdstilsynets side, fordi der skal føres tilsyn med steder, ikke mindst fordi der i flere tilfælde vil være tale om storskalaprojekter med importeret arbejdskraft, hvor der som udgangspunkt sandsynligvis ikke er de samme sikkerhedsmæssige krav til arbejdspladserne, som det ellers er tilfældet i Grønland. Det er vigtigt ikke at slække på tilsynet med andre virksomheder, altså de virksomheder i Grønland, som allerede i dag kontrolleres af Arbejdstilsynet, når udvindingen af råstoffer for alvor tager fart. Derfor er der brug for flere penge til Arbejdstilsynet i Grønland. Disse ekstra midler foreslår regeringen skaffes til veje, ved at rettighedsindehavere og andre, der har fået tilladelse til udnyttelse m.v. efter råstofloven og vandkraftloven, skal betale et gebyr til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger til tilsyn og myndighedsbehandling i forbindelse med råstof- og vandkraftaktiviteter, ligesom det også er tanken, at visse af Arbejdstilsynets faktiske udgifter i forbindelse med udførelsen af tilsynet skal betales på denne måde. Det er vi enige i i Socialdemokratiet. Lovgivningen indføres for at undgå, at de danske skatteydere skal betale de ekstra omkostninger. Det er vi også enige i.

Derudover har Grønlands Selvstyre ønsket, at ILO's minekonvention skal ratificeres for Grønland. I konventionen understreges det, at de ansatte skal kunne forlade arbejdet i tilfælde af fare, og hvis denne ret, som de så får med konventionen, alligevel krænkes, skal de ansatte kunne få erstatning. Det er naturligvis helt afgørende for de ansattes sikkerhed og helbred. I forbindelse med råstofudvindingen vil der blive brugt farlige stoffer og materialer, og med lovforslaget gøres det helt tydeligt, at beskæftigelsesministeren har adgang til at fastsætte regler om anvendelse af stoffer og materialer, herunder bl.a. krav om substitution af farlige stoffer og materialer.

En skærpelse bliver der også i forbindelse med at godkende anvendelse af farlige kemiske stoffer og materialer. Her er Arbejdstilsynet igen i spil, fordi det er dem, der skal godkende anvendelsen af disse stoffer og materialer, hvis der skulle opstå behov for det, f.eks. i forbindelse med kommende udvindingsprojekter. Skulle der forekomme arbejdsskader – hvilket vi jo ikke håber at der gør, men skulle det alligevel forekomme – som bliver anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, lægger lovforslaget op til, at disse oplysninger skal gives videre til Arbejdstilsynet i Grønland.

Socialdemokratiet støtter op om lovforslaget, som i sin helhed er med til at sikre de ansattes arbejdsvilkår, sikre deres helbred og sikkerhed, og at de ikke udsættes for unødig fare med farlige kemikalier og materialer.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste på talerstolen er hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Nu har den tidligere ordfører, fru Karin Gaardsted, jo så glimrende gennemgået det her forslag om arbejdsmiljø i Grønland, og det har selvfølgelig betydning for den indsats, der skal laves i forbindelse med råstof-, vandkraft- og storskalaprojekter dér. Vi skal selvfølgelig sikre, at arbejdsmiljøet er i orden, og det er også efter Grønlands eget ønske. Men jeg skal ikke begynde at gentage det, som fru Karin Gaardsted så glimrende har fortalt heroppefra. Det synes jeg ville være lidt spild af tid, men jeg vil blot sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre.

Tak, formand. Jeg vil sige det samme, nemlig at der ingen grund er til at gentage den fine opsummering, vi fik af fru Karin Gaardsted. Så jeg vil sige, at vi selvfølgelig også støtter op om det her. Vi er rigtig, rigtig glade for, at det allerede er blevet behandlet i Grønland, og er glade for, at forslaget nyder bred opbakning både i Grønland og i Danmark.

Vi synes selvfølgelig, det er fornuftigt, at regeringen med lovforslaget kommer med en fremtidig sikring i forbindelse med stigningen af storskalaprojekter i Grønland i møde, for sikkerhed koster nu engang penge. På den baggrund er det fornuftigt at indføre et gebyr, således at regningen for den fremtidige kontrol ikke havner hos den danske regering, men hos de rettighedshavere, der ønsker at gennemføre projekter med udnyttelse af vandkraft og råstoffer i Grønland. Der står bl.a. også, og det er meget interessant, at vi skal sikre, at de ansatte skal kunne forlade arbejdet i tilfældet af fare. Det er noget, som jeg tror at vi alle sammen er enige i.

Så Venstre støtter selvfølgelig lovforslaget, og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at det gør de også.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten.

Der er to love, der er i spil her, nemlig lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring. Det første, jeg har bemærket, er, at vi nu vil være med til at give mulighed for at indføre nogle regler, der i Danmark lidt populært kaldes for retten til liv, ære og velfærd. I det her tilfælde drejer det sig om farligt arbejde, nemlig om, at en arbejder har ret til at fjerne sig fra et område, hvor der er farligt arbejde, hvis det er den eneste mulighed for at beskytte sig.

Det burde jo være en selvfølge overalt på den her klode. Det er det desværre ikke, og derfor er det vigtigt, at lovgivningen indrettes efter det, så det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige forhold er fuldt forsvarlige, og hvis de ikke er det, har man ret til at flytte sig fra området, uden at ens forhold bliver forringet. Det vil sige, at man selvfølgelig får sin løn og sine tillæg og ikke bliver fyret af den grund, og at man, hvis den rettighed krænkes, har ret til en godtgørelse. Det vil sige, at hvis arbejdsgiveren er ligeglad med det og man bliver udsat for unødig fare, kan man også få godtgørelse for det.

Derudover er der fokuseret på regler for omgang med kemiske stoffer. Det er klart, at sikkerhedsdatablade og tekniske datablade og andet fra leverandøren, men også og især – i hvert fald efter min mening – arbejdspladsbrugsanvisninger fra arbejdsgiveren skal være på plads. Det er som oftest der, hvor der sker et svigt fra arbejdsgiverens side, fordi han ikke udfylder de arbejdsgiverbrugsanvisninger, som præcis handler om den arbejdsplads, man er på, og som dermed er meget mere præcise end de mere generelle ting, som kommer fra leverandørerne.

Ud over det kan beskæftigelsesministeren nu fastsætte regler om, at stoffer eller materialer, der kan være farlige eller kan forringe sikkerheden, og som er sundhedsskadelige, ikke må anvendes, dvs. en hjemmel til at forbyde farlige stoffer. Det er jo en debat, vi havde sidste år her i Danmark, f.eks. om epoxy. Der er endnu ikke opnået flertal for, at vi skal afvikle brugen af epoxy i Danmark og gøre det ulovligt, men det kommer nok en dag. Vi har f.eks. haft den gamle historie om asbest, hvor vi netop benyttede den mulighed, at man kunne forbyde et stof og afvikle brugen af stoffet. Her har vi stadig væk et hængeparti, i hvert fald i Danmark, og jeg vil gætte på, at de også har det i Grønland. Derfor er det vigtigt, at den rettighed findes.

Så er det vigtigt, at Arbejdstilsynet også har mulighed for at få at vide, hvor mange arbejdsskader der er på en arbejdsplads, sådan at der kan foregå et forebyggende arbejde, for der sker nemlig desværre en gang imellem ulykker, og der opstår erhvervsskader.

Så synes jeg, det er en ganske udmærket ting, at man nu siger, at i et så ufremkommeligt område som det grønlandske kan Arbejdstilsynet eller beskæftigelsesministeren via gebyrer kræve betaling af de arbejdsgivere, hvis virksomheder ligger langt fra både alfarvej og lettilgængelige områder. Det vil sige, at de udgifter, der er i forbindelse med tilsynet – og det er ikke kun i forhold til tilsynet, men også til, hvilket jeg synes er ret klart beskrevet, transport, tolk, oversættelse, kost og logi – kan pålægges arbejdsgiveren. Det var måske en tanke, som vi også skulle prøve at bruge lidt mere herhjemme. Der er nogle enkelte tilsyn, som vi har herhjemme, som arbejdsgiveren betaler for, men man kunne jo godt pålægge arbejdsgiverne det for netop at sige: Okay, når der er et effektivt tilsyn, og når det er nødvendigt med et effektivt tilsyn – og det er det givetvis i nogle af de tilfælde med minerne – er det altså for arbejdsgiverens regning. Det synes jeg er et rigtig godt princip.

Så er jeg tilhænger af, at vi indfører ILO's regler alle de steder, vi kan, og at vi, hver gang der er en forbedring på internationalt plan, sørger for at få den implementeret i dansk, grønlandsk og færøsk lovgivning, så vi også bygger de rettigheder ind i lovgivningen, så de gælder for de arbejdere, der måtte arbejde der, uanset hvor de kommer fra, og uanset hvem de er.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste på talerstolen er fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance tilslutter vi os også den gode og fine gennemgang af lovforslaget, som nogle af de foregående ordførere har givet. Jeg kan tilføje, at vi sådan set er glade for ethvert tiltag, som sparer den danske stat for merudgifter, store som små, og derfor kan vi i Liberal Alliance også støtte dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Undskyld! Kom lige tilbage! Der er dukket en kort bemærkning op her fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge Liberal Alliances ordfører, om ikke det burde være mere rigtigt at sige, at alt, hvad der kan gavne arbejdernes sikkerhed og sundhed, vil vi sætte alt ind på, og hvis der så skulle være nogle udgifter, er det jo godt, vi har sparet nogle penge. Jeg mener, at den primære indsats her er at sørge for, at ingen arbejdere kommer galt af sted og får ødelagt deres helbred. Og så er der en bisætning, og med den mener jeg, at hvis man vender det på hovedet, har man misforstået, hvad det egentlig drejer sig om.

Ordføreren.

Det er en fuldstændig fair pointe, og det er egentlig ment sådan, at vi i Liberal Alliance også bemærker, at der er den bieffekt, at vi sparer den danske stat for nogle merudgifter, og det er vi også tilfredse med.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Roger Matthisen som ordfører for Alternativet.

Tak for det, formand. Vi behandler her L 140, forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Jeg synes, der har været en fin gennemgang og nogle fine kommentarer fra de foregående ordførere på lovforslaget.

Grønlands Selvstyre overtog med virkning fra 1. januar 2010 råstofområdet og har ejendomsretten til at råde over og udnytte mineraler i undergrunden i Grønland, og derfor er det rigtig, rigtig fint, at Inatsisartut også ønsker at tilslutte sig ILO's ratificering.

Jeg har et enkelt spørgsmål, som jeg måske kan få svar på fra ministeren, og det handler om, at Arbejdstilsynet ikke haft indvendinger angående beslutningskompetencen, der fjernes fra tilsynet og lægges over til Beskæftigelsesministeriet. I forslaget til lovændringen står der, at det går fra »Arbejdstilsynet fastsætter« til »Beskæftigelsesministeren kan fastsætte«, når det gælder obligatoriske tilsyn, men er der så nogle obligatoriske tilsyn her, som kan blive tilsidesat eller negligeret, fordi lovgivningen ikke siger, at det skal fastsættes, men at det kan fastsættes? Det kan være, at det bare er mig, som er pedantisk med hensyn til formuleringen, men jeg vil gerne spørge om det for en sikkerheds skyld.

Ellers kan vi tilslutte os lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Martin Lidegaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Også fra radikal side er vi positive over for forslaget. Det giver rigtig god mening at være på forkant med den udvikling, vi ser på råstofområdet og i forhold til vandkraft. I parentes bemærket går det jo ikke helt så hurtigt med de investeringer i Grønland, som vi kunne ønske os, men det skal ikke hindre, at vi er på plads, når og hvis de måtte komme. Og så lægger vi ligesom Venstre afgørende vægt på, at det her er et forslag, der også nyder opbakning fra alle partier i Grønland, og derfor vil vi også støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er turen kommet til hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Det er godt, at vi i den her situation har en parallel behandling i Grønland og i Danmark, og at lovforslaget har opbakning i Grønland.

SF synes, at det er et godt princip, at man lægger nogle udgifter over på de mennesker og firmaer, der potentielt har mulighed for at tjene på projekterne. Det kunne vi da vist godt lære lidt af i Danmark. Ganske som andre ordførere har jeg da også hæftet mig ved, at der nu kommer til at stå, at en lønmodtager har ret til at gå væk, hvis det bliver for farligt. Jeg synes, at det er en lidt sjov formulering, men intentionen er vist okay.

Tak til SF's ordfører. Den næste på talerstolen er fru Aaja Chemnitz Larsen som ordfører for IA.

Mange tak for ordet. Siden selvstyreloven trådte i kraft, har Grønland selv haft ansvaret for råstofområdet, og Grønland hjemtog som bekendt området den 1. januar 2010, hvilket resulterede i en markant ændring i den tidligere dansk-grønlandske relation og i ansvarsfordelingen på råstofområdet.

I dag tilfalder indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland selvstyret, men samtidig er det også vigtigt at understrege, at de mange forventninger, som der var i 2010 til området, endnu ikke er fuldt ud indfriet. Priserne på råstoffer internationalt har været udfordret, og planerne om at oprette en række miner i Grønland har også været udfordret. Naalakkersuisut anvender tiden under den nuværende lavkonjunktur på det forberedende arbejde med bl.a. at sikre en tiltrækning af investorer, sådan at Grønland er forberedt, når opsvinget kommer igen. Aktuelt ved jeg også, at naalakkersuisut er optaget af at fremme mulighederne for mindre råstofprojekter i småskala.

Hvad angår arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring i Grønland, finder Inuit Ataqatigiit det positivt, at naalakkersuisut og regeringen i samarbejde proaktivt sørger for, at ansvarsfordelingen mellem Grønland og Danmark falder på plads. Hverken arbejdsmiljø på landjorden eller arbejdsskadesikring er hjemtagne områder, hvorfor Arbejdstilsynet fortsat er en tilsynsmyndighed i forhold til arbejdsmiljø på landjorden i Grønland.

Samtidig er det også vigtigt at understrege, som der også står i lovforslaget, at selvstyret har ønsket at ratificere ILO's minekonvention, hvilket lovforslaget tager hensyn til. Inuit Ataqatigiit stiller sig positivt over for ændringslovforslaget. Vi har dog en række mindre bekymringer, som jeg synes er vigtige også at understrege, for vi bekymrer os stadig væk om sikkerhedsforanstaltningerne for de ansatte ved etablering af en eventuel uranmine i Grønland, og fra Inuit Ataqatigiits side siger vi stadig nej til uran. Det er dog et grønlandsk ansvar at træffe den beslutning.

Men derudover synes jeg, at det kunne være interessant at høre ministeren redegøre for betaling for arbejdstilsyn ved forundersøgelser. Hvem er det, der er ansvarlig for betaling ved disse? Mange tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Matthisen, Alternativet.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg ved, at der i lovforslaget – og det er rigtig positivt – tages hensyn til forskning, sådan at de ikke skal ind og dække de her omkostninger, såfremt de ikke også ønsker de kommercielle rettigheder, altså tegner en kontrakt, som skal udnytte de kommercielle rettigheder. Jeg ved, at der tidligere har været lidt kritik af, at ansøgningsprocessen i forhold til at få lov til at forske i Grønlandsk jord er blevet koblet sammen med, at man sammen med forskningsansøgningen nu også skal ansøge om de kommercielle rettigheder. Måske er det lidt off topic, men jeg ved ikke, om ordføreren ved, hvordan det er gået. Og jeg mener, at det var Inatsisartut – eller også var det naalakkersuisut – der selv bestemte, at man skulle ansøge om begge rettigheder, når man forskede i Grønland.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg er helt med på, hvad det er, spørgeren henviser til. I forhold til forundersøgelserne, som er den forskning, der foregår forud for råstofprojekterne, er det jo naalakkersuisut, som tildeler en tilladelse til det, og der har man i Grønland rigtig meget fokus på de her mindre projekter i stedet for kun at fokusere på råstofprojekter i stor skala. Og det synes jeg har været vigtigt at understrege. Derudover er der et ønske om, at man får adskilt, hvad skal man sige, klageadgangen og tilsynsmyndigheden på de forskellige områder i Grønland. Så det er noget, man er meget opmærksom på.

Spørgeren.

Tak for det. Det var i forbindelse med en forsker i Danmark, som også er forsker i Grønland, som sagde, at processen var blevet besværliggjort. Men jeg tror, at det måske bare er noget, ordføreren og jeg skal drøfte senere. Men tak for besvarelsen.

Ordføreren.

Mange tak. Det vil jeg i hvert fald rigtig gerne.

Tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Tak. Grønland og Danmark har på områder, som ikke er hjemtaget, et samarbejde, som skal sikre, at de aktiviteter, der er fælles ansvar for, er tidssvarende og opdaterede. I den her situation drejer det sig om forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Regeringens forslag tager højde for stigende udgifter for Arbejdstilsynet i forbindelse med øget tilsynsaktivitet, såfremt der gennemføres flere projekter om udnyttelse af råstoffer og vandkraft på landjorden, særlig i forbindelse med storskalaprojekter.

Med forslaget begrænses også risikoen for, at farlige kemiske stoffer eller materialer bruges på en uhensigtsmæssig måde. Lovforslaget er et led i ratificeringen af ILO's internationale konvention nr. 176 om sikkerhed og sundhed i miner. Forslaget bidrager dermed til at sikre den bedste internationale praksis på råstofområdet, hvilket er og gennem mange år har været et vigtigt pejlemærke i råstofpolitikken for at gøre landet til en attraktiv aktør på råstofmarkederne. Med forslaget begrænses som sagt risikoen for, at farlige kemiske stoffer eller materialer bruges på en uhensigtsmæssig måde.

Ligeledes vil forslaget være med til at øge samarbejdet mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om indsamling af data, som man kan arbejde mere målrettet med for at forebygge arbejdsskader. Jeg noterer mig også, at forslaget, da det blev behandlet i Inatsisartut blev støttet af samtlige partier, ligesom jeg også støttede forslaget.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget om ændringen af den grønlandske arbejdsmiljølov og den grønlandske arbejdsskadesikringslov. Grønlands Selvstyre forventer, at der fremover vil blive gennemført flere projekter med udnyttelse af bl.a. vandkraft og råstoffer. Det finder regeringen absolut positivt. Etablering og drift af råstof- og vandkraftsprojekter i Grønland indebærer imidlertid nogle arbejdsmiljømæssige udfordringer. Regeringen finder det væsentligt, at tilsynet med arbejdsmiljøet i forbindelse med råstof- og vandkraftsaktiviteter i Grønland er udgiftsneutralt for den danske stat, som indtil flere også har nævnt her fra talerstolen. Samtidig må tilsynet med sådanne aktiviteter ikke gå ud over tilsynet med andre virksomheder.

Regeringen finder derfor, at rettighedshavere og andre, der har fået tilladelse til udnyttelse, skal betale gebyr for at dække Arbejdstilsynets tilsyn med råstof- og vandkraftsaktiviteter. Regeringen finder det tilmed positivt, at selvstyret har udtrykt ønske om, at ILO-minekonventionen ratificeres for Grønlands vedkommende, og regeringen bidrager derfor gerne til, at det nødvendige lovgrundlag tilvejebringes.

Herudover finder regeringen, at det er fornuftigt at få tydeliggjort, at der kan fastsættes regler om anvendelse af kemiske stoffer og materialer. Det er tilmed også hensigtsmæssigt, at det med lovforslaget bliver muligt at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet skal godkende anvendelsen af farlige kemiske stoffer og materialer på samme måde som efter den danske lov om arbejdsmiljø.

Endelig finder regeringen, at der skal være de samme muligheder for at bruge arbejdsskadedata i tilrettelæggelsen af Arbejdstilsynets arbejde i Grønland, som der er her i Danmark.

Med det vil jeg gerne takke for de kommentarer, der er kommet, og jeg har også noteret mig et par af de spørgsmål, der er stillet, og som jeg vil vende tilbage til udvalget med i form af en skriftlig besvarelse.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Jo, der var igen en enkelt, der dukkede op. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Der står flere steder i lovgivningen, at man på Grønland ikke har ret til at forlade arbejdet, selv om det er farligt, og derfor får man nu den rettighed. Der står også, at man ikke har adgang til at begrænse visse farlige kemiske produkter, men det får man så adgang til at gøre nu. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ikke man har indhentet bemærkninger fra fagbevægelsen i Grønland, da man har lavet den her lovgivning, for jeg ser, at det kun er oppe fra det grønlandske parlament, man har fået besked. Det er den ene ting.

Den anden ting er, om der findes andre så graverende mangler i den grønlandske arbejdsmiljølovgivning.

Ministeren.

I forhold til hvilken proces der har været i Grønland, bliver jeg nødt til at vende tilbage til det i skriftlig form. I forhold til det andet spørgsmål har jeg ikke kendskab til noget, der skulle være graverende. Det, som Christian Juhl meget rigtigt nævner her, er hele den diskussion, der er om ratifikationen af ILO's konvention, og det er jo den, der bliver lagt op til nu skal ratificeres. Jeg vender selvfølgelig gerne tilbage i skriftlig form, hvis der ønskes en uddybning, men mig bekendt er jeg ikke klar over noget andet i arbejdsmiljølovgivningen, der skulle være af samme karakter af det, som Christian Juhl spørger om her.

Hr. Christian Juhl, værsgo.

Jeg var lidt chokeret, for det er jo en grundlæggende arbejderret, at vi, hvis der er noget, der truer vores helbred eller vores liv, har retten til at forlade arbejdspladsen uden at miste løn, uden at blive fyret og uden at blive chikaneret af den grund, og den ret bør der jo være i alle moderne samfunds arbejdsmiljølovgivning, og derfor er det vigtigt, at vi kigger på det. Og der synes jeg vi skal prøve at spørge grønlænderne, om der er andre områder, hvor vi skal hjælpe hinanden med at få strammet op på lovgivningen, for det er to meget vigtige ting, nemlig den med kemikalier og den med liv, ære og velfærd. Eller rettere sagt, der står jo ikke liv, ære og velfærd, der står liv. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, om reglerne om ære og velfærd ikke gælder i Grønland, ligesom de gør i Danmark, hvor den delvis er reguleret via arbejdsmarkedets parter, delvis via arbejdsmiljølovgivningen.

Ministeren.

For at Christian Juhl får det fuldstændig rigtige og korrekte svar, skal jeg vende tilbage i en skriftlig form, og det vil jeg selvfølgelig gøre.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.