Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 14 Bilag 8
Offentligt
1690928_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
17. november 2016
2016-3145
Opfølgning på møde i postforligskredsen om status for økonomien i
Post Danmark samt opfølgning på 1. behandling, den 27. oktober
2016, af forslag til lov om ændring af postloven
Som opfølgning på mødet i postforligskredsen den 15. november 2016 kan føl-
gende oplyses:
Status for økonomien i Post Danmark
Post Danmarks ledelse redegjorde på mødet for status for økonomien i selska-
bet. Bl.a. oplyste ledelsen, at brevfaldet har været ekstra kraftigt og større end
forventet tidligere på året. Der vedlægges en oversigt over, hvor stort faldet i
brevmængderne har været fra 1999 og til i dag samt størrelsen af brevfaldet i
hver af årets måneder i 2016 (estimeret for november og december måned
2016) i forhold til samme måned året før.
Post Danmark forventer fortsat at opnå de forudsatte besparelser som følge af
postaftalen fra maj 2016, dvs. de besparelser som krævede forligskredsens til-
slutning.
Det ekstra kraftige brevfald betyder imidlertid, at de yderligere besparelser,
som Post Danmark ved egne initiativer ville gennemføre udover postaftalen,
ikke kan realiseres fuldt ud. Post Danmark har således revideret sit syn på mu-
ligheden for at realisere allerede planlagte besparelser uden for postaftalen.
Besparelsespotentialet er nedjusteret pga. følgende 3 forhold:
1.
Et større brevfald i de seneste måneder af 2016 end forventet.
2. Bortfald af anvendelse af momslovens udlægsregler.
3. Egne initiativer uden for postaftalen skaber ikke de forventede bespa-
relser.
På den baggrund har Post Danmark foreløbigt vurderet, at hvis der ikke gøres
noget drastisk nu, vil virksomhedens negative driftsresultat vokse over årene og
udgøre et betydeligt underskud i 2021.
L 14 - 2016-17 - Bilag 8: Status for økonomien i Post Danmark samt opfølgning på 1. behandling
1690928_0002.png
Side 2/2
Post Danmark er allerede i gang med rationaliseringer, men disse er ikke nok
til at skabe balance i økonomien.
Post Danmarks ledelse arbejder derfor på en ny model for, hvorledes produkti-
onen kan tilrettelægges, så omkostningerne reduceres. Kort fortalt indebærer
modellen, at virksomheden går væk fra at have to parallelle distributionssyste-
mer (et for breve og et for pakker) til at have ét distributionssystem for pakker,
som også håndterer breve.
Modellen vil indebære en reduktion i antallet af ansatte. Omfanget heraf er ikke
afklaret på nuværende tidspunkt.
Der vil være knyttet betydelige omstillingsomkostninger til realiseringen af
modellen. Præcist hvor store omkostningerne vil være, vil blive klarlagt ved et
analysearbejde, som Post Danmark gennemfører over de kommende måneder.
Postkvaliteten
Forligskredsen drøftede postkvaliteten, hvor kravet til punktligheden i henhold
til den indgåede aftale med staten er, at 93 pct. af brevene skal være fremme
inden for servicekravet (i dag op til 5 hverdage). Der blev stillet spørgsmål om,
hvad leveringstiden er for de restende 7 pct. af brevene.
Fra Post Danmark er modtaget vedlagte oversigt over dette. Den viser, at 53,5
pct. af brevene er leveret efter 3 dage, at 93,4 pct. af brevene er leveret efter 5
dage og dermed rettidige. Samtidig viser analysen, at 99,7 pct. af brevene er
leveret 10 dage efter afsendelsen. Post Danmark nævner, at der generelt ikke
”forsvinder” breve i noget nævneværdigt omfang.
På baggrund af henvendelser fra Sammenslutningen af Danske Småøer blev det
desuden nævnt, at der skulle være problemer med leveringen af dagblade til
nogle øer. Post Danmark har oplyst, at der over de seneste måneder har været
geografiske områder, hvor kvaliteten har været for lav. Det sættes der ind imod
med det samme, og Post Danmark forventer, at kvaliteten retter sig for disse
områder i løbet af kort tid.