Folketingets Transport- og Bygningsudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
10. oktober 2016
Vedr. L. 14 - Ændring af Postloven
Danske Medier har med tilfredshed noteret, at et politisk flertal i postforliget har besluttet, at
udligningsordningen skal afskaffes – en ordning, der aldrig burde være indført.
Udligningsordningen er endnu ikke trådt i kraft, hvorfor Danske Mediers høringssvar sendt
10. august 2016 har udtrykt ønske om, at afskaffelsen af udligningsordningen sker nu, inden
første bidrag opkræves i løbet af 2017, således at ordningen, (der alligevel skal afskaffes), ikke
igangsættes.
Den planlagte opkrævning i 2017 hidrører fra det underskud Post Danmark angiveligt havde
på brevomdelingen i 2014, ligesom en planlagt opkrævning i 2018 skyldes et underskud i
2015 og endelig den sidste opkrævning i 2019 er for omdelingen i 2016.
Og alene arbejdet med at beregne opkrævningen for 2014 til betaling i 2017 viser, at ordnin-
gen er meget vanskelig at administrere.
I høringsnotatet fra Transport- og Bygningsministeriet (L 14 bilag 1) forholder ministeriet sig
ikke til de begrundelser, Danske Medier nævner i høringssvaret, men fastholder blot, at di-
stributører frem til 2019 skal bidrage til dækning af Post Danmarks underskud på befor-
dringspligtige ydelser for årene 2014, 2015 og 2016.
Høringssvaret forholder sig heller ikke til de mange uklarheder, der er i ordningen, og som
betyder, at det reelt er umuligt på juridisk gyldig grund at beregne, hvor meget der skal beta-
les i udligningsbidrag.
Og siden høringssvaret blev afgivet, har Post Danmark meddelt, at selskabet ikke længere
bringer post ud om lørdagen fra 1. januar 2017, hvorefter Dagbladenes Distributionsnet er
den eneste distributør, som tilbyder omdeling af både breve, dagblade, magasiner mm. til
samtlige adresser 365 dage om året, mens den befordringspligtige virksomhed kun omdeler
ca. 250 dage om året.
Hidtil har såvel Danske Medier som de private distributionsselskaber blot taget forbehold for
den korrekte udregning af udligningsbidraget for 2014, men der skal ikke herske tvivl om, at