Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt
1672814_0001.png
9. august 2016
Notat om Trafik- og Byggestyrelsens svar 21. juni vedrørende
udligningsordningen
Notatet rejser følgende spørgsmål:
1. Hvad er forskellen mellem breve og pakker i relation til
udligningsordningen.
Af notatet fremgår, at for forsendelser under 2 kg. er det op til forbrugeren, om en
forsendelse skal anses som et brev eller en pakke. Det beror bl.a. på, om kunden
ønsker, at forsendelsen forsikres.
Det fremgår, at der ikke er en entydig skelnen her, som kan være retningsgivende for
et distributionsselskabs beslutning om, hvornår en forsendelse er et brev eller en
pakke.
Den meget uklare skelnen skaber en vilkårlighed og muliggør, at hver enkelt
distributør kan rubricere forsendelser efter eget valg med den konsekvens, at de kan
reducere udligningsbidraget (private distributører) eller hæve det bidrag, de private
skal betale (Post Danmark).
2. Hvad er omfattet af udligningsordningen.
Her er Postlovens § 14 stk.3. og § 18 stk.1 3. pkt. meget klare.
§ 14 stk.3. lyder:
Stk. 3. Den befordringspligtige postvirksomhed skal tilbyde landsdækkende
postbefordring af følgende posttjenester:
1) Adresserede breve på op til 2 kg.
2) Adresserede dag-, uge- og månedsblade og lign. , tidsskrifter samt adresserede
forsendelser med et ensartet, trykt indhold, f.eks. kataloger og brochurer, på op til
2 kg.
3) Adresserede pakker på op til 20 kg, herunder en pakketjeneste henholdsvis med
og uden omdeling.
4) Befordring af rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser.
5) Befordring i indlandet af forsendelser fra udlandet og befordring af forsendelser
til udlandet og til Færøerne og Grønland.
6) Gratis befordring af blindeforsendelser på op til 7 kg.
De seks punkter er i bestemmelsen helt ligestillede, og der er ikke i loven eller
bemærkningerne et grundlag for at sige, at punkterne 4), 5) og 6) er indeholdt i
pkt.1, som der argumenteres for i styrelsens notat. Hvis det havde været lovgivernes
hensigt, ville punkterne 1), 2) og 3) have stået for sig – og ikke ligestillet med de
sidste tre punkter.
§ 18 om udligningsordningen lyder:
 L 14 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren
1672814_0002.png
§ 18.
Såfremt der ved udførelsen af de befordringspligtige posttjenester
dokumenteres nettoomkostninger, som udgør en urimelig økonomisk byrde for den
befordringspligtige postvirksomhed, kan nettoomkostningerne ved udførelsen af
de pågældende befordringspligtige posttjenester fordeles mellem alle de
postvirksomheder, der tilbyder de pågældende tjenester. Nettoomkostningerne og
deres finansiering opgøres separat for hver enkelt hovedtjeneste anført i § 14,
stk. 3, nr. 1 og 3.
Stk. 2. Postvirksomheder, der ikke er pålagt befordringspligt, og som tilbyder en
eller flere af de i § 14, stk. 3, nr. 1 eller 3, anførte tjenester, yder et økonomisk
bidrag til en udligningsordning til dækning af nettoomkostningerne ved
befordringspligten inden for hver af hovedtjenesterne i nr. 1 eller 3.
Postvirksomheder fritages for bidrag, hvis de tilbyder og udfører den pågældende
hovedtjeneste på lignende vilkår som den befordringspligtige postvirksomhed.
Stk. 3. Den befordringspligtige postvirksomhed skal, såfremt den ønsker bidrag
fra udligningsordningen til dækning af nettoudgifter for et givet år, over for
transportministeren senest samtidig med aflæggelsen af årsregnskabet fremsætte
og dokumentere dette ønske, herunder dokumentere, at der ved opfyldelsen af den
landsdækkende befordringspligt findes særlige ikkekompenserede
nettoomkostninger ved den pågældende posttjeneste, som udgør en urimelig
økonomisk byrde. Transportministeren kontrollerer, om nettoomkostningerne er
korrekt beregnet.
Stk. 4. Transportministeren opgør på baggrund af opgørelsen af nettoudgifterne
ved befordringspligten og det samlede antal forsendelser, som den
befordringspligtige og de ikkebefordringspligtige postvirksomheder befordrede i
det samme år inden for den pågældende hovedtjeneste, et bidrag fra de ikke-
befordringspligtige virksomheder pr. forsendelse, som de befordrer inden for den
pågældende hovedtjeneste.
Her tales alle steder om hovedtjenesterne i nr. 1 og 3 – uden at det på nogen måde
nævnes, at omkostningerne ved hovedtjenesterne 4-6 skal indregnes. Hvis det var
tilfældet, skulle det fremgå at lovteksten eller bemærkningerne.
Trafik- og Byggestyrelsen skriver i notatet på side 7 under pkt. 2.2:
”I forarbejderne
til postloven har lovgiver eksplicit løftet omdeling af adresserede dag-, uge og
månedsblade m.v. ud af udligningsordningen. Ingen af de øvrige posttjenester
omfattet af befordringspligten er derimod undtaget herfra i loven eller
forarbejderne.”
Hertil skal bemærkes, at posttjeneste 2, ”dag- uge- og månedsblade” ikke nævnes
eksplicit i selve loven – her omtales alene positivt, hvilke hovedtjenester, nemlig
hovedtjeneste 1 (breve) og 3 (pakker),der er omfattet af udligningsordningen.
Det er korrekt, at dag- uge- og månedsblade nævnes i bemærkningerne til loven,
men ikke på en måde, så det kan læses som det er eneste tjeneste, der er undtaget.
Danske Medier (der på daværende tidspunkt hed Danske Dagblades Forening og
Magasinpressens Udgiverforening) , argumenterede ved lovens høring for, at i hvert
tilfælde hovedtjeneste 2 måtte fritages for udligningsordningen, idet den
befordringspligtige virksomhed på dette område ydede en mindre servicegrad og
Side 2 af 4
 L 14 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren
havde en mindre markedsandel end de private distributionsselskaber, hvorfor et
bidrag ville være fuldstændig uforståeligt. Et synspunkt som ministeren tilsluttede
sig i sin besvarelse af høringssvarene, jf. besvarelse L 44 fra 27. oktober 2010
(Bilag 1), hvor det som kommentar til høringssvar fra Danske Dagblades Forening
og Magasinpressens Udgiverforening fremgår:
”Blandt andet på baggrund af høringssvarene er det imidlertid besluttet
at distributørerne af aviser, blade og tidsskrifter ikke skal bidrage til
udligningsordningen.”
For posttjenesterne 4, 5 og 6 var der ved lovens udarbejdelse ikke nogen
konkurrence til den befordringspligtige virksomhed, og det er der heller ikke
kommet siden, hvorfor der på disse områder intet er at udligne, hvorfor det virker
ganske naturligt at undtage disse områder.
Der er derfor intet juridisk belæg for styrelsens svar.
3. Hvordan kan en postvirksomhed tilbyde og udføre den pågældende
hovedtjeneste på ”lignende vilkår som den befordringspligtige
virksomhed”
Her opstiller Trafik- og Byggestyrelsen krav, som tager udgangspunkt i de vilkår, som
Post Danmark har opfyldt indtil 1. juli i år. Det er alene baseret på styrelsens
vurdering ikke noget juridisk grundlag. Dagbladenes Distributionsnet omdeler til
samtlige husstande 365 dage om året, hvor Post Danmark kun omdeler 299 dage og
endda efter den 1. juli 2016 ikke længere indenfor befordringspligten omdeler
posttjeneste 1 (breve) fra dag til dag.
4. Udgiften til tidligere tjenestemænd som en del af grundlaget for
beregning af udligningsbidraget.
Spørgsmålet om udgiften til tidligere tjenestemænd er ikke nævnt i postloven eller
bemærkningerne hertil – uagtet at bemærkningerne er meget grundige omkring § 18.
Her skitseres, hvordan bidraget beregnes – men uden at udgiften til de tidligere
tjenestemænd indgår.
Der er derfor ikke belæg for, at denne post skal indgå i beregningen af
udligningsbidraget.
Det er i øvrigt interessant, hvordan det beregnes, hvor stor en andel af Post Danmarks
samlede ekstraudgifter til de tidligere tjenestemænd, der indgår til hovedtjenesten 1 i
forhold til de andre tjenester, herunder tjenester som ikke er omfattet af
befordringspligten.
5. Hvordan er nettoomkostningerne opgjort
Her medregnes de tidligere tjenestemænd og blindeforsendelser. Det er der som
beskrevet ovenfor ikke grundlag for,
Det er svært at vurdere, om de 68,6 mio. kr. som fordelen ved momsfritagelsen
beregnes til er korrekt eller for lavt sat. Det kræver en større viden om
sammensætningen af Post Danmarks kunder.
Side 3 af 4
 L 14 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren
De øvrige fordele sættes til beskedne 1,6 mio. kr. alene i forhold til stordriftsfordele,
modtagerdatabase og den fordel, der er at have ejerskab over postkasser. Det er efter
vores vurdering en fordel, som har en betydeligt større økonomisk værdi for Post
Danmark.
Det noteres, at Trafik- og Byggestyrelsen ikke skal vurdere, om Post Danmark er en
omkostningseffektiv virksomhed. Det kunne ellers være interessant at få dette belyst.
Konklusion:
Svaret fra Trafik- og Byggestyrelsen, som det tog næsten fem måneder at udarbejde,
dokumenterer ikke, at grundlaget for beregningen af udligningsbidraget til Post
Danmark sker på et lovmæssigt grundlag.
Notatet viser, at grundlaget for at beregne hvor store markedsandele Post Danmark
har i forhold til private udbydere er vilkårligt, og der er ikke dokumentation for, at
omkostningerne ved hovedtjenesterne 4) Befordring af rekommanderede
forsendelser og værdiforsendelser, 5) befordring i indlandet af forsendelser fra
udlandet og befordring af forsendelser til udlandet og til Færøerne og Grønland
samt 6) gratis befordring af blindeforsendelser på op til syv kg. skal indgå i
beregningsgrundlaget for udligningsbidraget.
Der er desuden ikke lovmæssigt grundlag for, at udgiften til de tidligere
tjenestemænd skal indgå i beregningsgrundlaget – ligesom opgørelsen af fordelene
ved befordringspligten er udført på et tvivlsomt grundlag.
Den opgørelse, der ligger til grund for beregningen af bidraget for 2014, er derfor
foretaget på et lovmæssigt forkert grundlag, hvilket betyder, at omkostningerne for
Post Danmark er sat alt for højt – mens fordelene er sat for lavt.
Hvis Folketinget fastholder ordningen gældende frem til opgørelsesåret 2016, og
beregningsgrundlaget ikke ændres, så det er i overensstemmelse med loven, vil
Danske Medier overveje at indbringe sagen for domstolene og/eller EU-systemet.
Side 4 af 4