Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt
1672807_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
5. oktober 2016
2016-3145
Høringsnotat
Høring vedrørende forslag til ændring af postloven
1. Indledning
Trafik- og Byggestyrelsen har den 5. juli 2016 sendt udkast til forslag til lov om
ændring af postloven til høring hos følgende organisationer og virksomheder
mv.:
3F, AE (Arbejderbevægelsens erhvervsråd), Arbejdsgiverforeningen for Trans-
port og Logistik, Bladkompagniet A/S, Coop Danmark A/S, Danmarks Rederi-
forening, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Danske Fragtmænd, Danske
Handicaporganisationer (DH), Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk
Standard, Danske Bank A/S, Danske Lokalaviser - Provinsens Distriktsblade,
Danske Medier, Danske Regioner, Danske Specialmedier, Danske Speditører
(DASP), Det Centrale Handicapråd, DI (Dansk Industri), Distributionsservice
A/S, DSK (De Samvirkende Købmænd), DTL (Dansk Transport og Logistik),
FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel), Finansrådet, FK Distribu-
tion A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, GLS Denmark
A/S, HK/Post & Kommunikation, Håndværksrådet, International Transport
Danmark (ITD), KL (Kommunernes Landsforening), Kreativitet & Kommuni-
kation, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, LO
(Landsorganisationen i Danmark), Post Danmark A/S, Realkreditrådet, Offent-
ligt Ansattes Organisationer, Sammenslutningen af Danske Småøer, Special-
medierne, UGEAVISERNE og ÆldreSagen.
Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 12. august 2016.
-----
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder mv.:
ÆldreSagen,
Forbrugerombudsmanden,
Dansk Blindesamfund,
DI (Dansk Industri),
Sammenslutningen af Danske Småøer,
Danske Medier,
DTL (Dansk Transport og Logistik),
L 14 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren
1672807_0002.png
Dansk Erhverv og
Post Danmark A/S.
ÆldreSagen og Forbrugerombudsmanden har svaret, at lovforslaget ikke giver
anledning til bemærkninger.
1. Høringssvarene
I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-
ringssvarene.
Høringsnotatet er udarbejdet således, at de mere omfattende og principielle
høringssvar gengives og kommenteres først. Transport- og Bygningsministeri-
ets eventuelle kommentarer i den forbindelse er angivet i kursiv umiddelbart
derefter.
Post Danmark A/S (Post Danmark) er overordnet tilfreds med den samlede
løsning for justering af befordringspligten, der blev fundet ved den politiske
postaftale af 3. maj 2016, og som lovforslaget udspringer af. Med hensyn til
aftalens ophævelse af udligningsordningen udtrykker Post Danmark tilfredshed
med ordningen, som man gerne havde set fortsætte.
Post Danmark finder, at alle postvirksomheder – også de der søger om tilladel-
se efter den 1. januar 2017 – skal kunne tilpligtes at bidrage til udligningsord-
ningen i det år, hvor udligningsbidraget er medtaget på finansloven. I modsat
fald vil de øvrige postvirksomheder blive stillet ulige i konkurrencen.
Endelig finder Post Danmark, at der udover konsekvensændringen af ”B-breve”
til ”breve” bør ændres i ordlyden af § 15, stk. 4, således at ministeren (dvs. Tra-
fik- og Byggestyrelsen) alene skal godkende takstfastsættelsen for breve ”på
laveste vægtsats” i stedet for ”op til 50 gram”. Forslaget vil give Post Danmark
større fleksibilitet i henseende til at tilpasse vægtsatserne efter udviklingen på
markedet og brugernes efterspørgsel.
Kommentarer
Den politiske aftale af 3. maj 2016 indebærer, at udligningsordningen afskaf-
fes med virkning fra 1. januar 2017. Det sidste regnskabsår, som Post Dan-
mark vil kunne rejse krav om bidrag for, er således 2016. Anmodninger fra
Post Danmark vedrørende tidligere regnskabsår behandles efter de hidtidige
regler, også selv om behandlingen herved finder sted efter den 1. januar 2017.
I perioden til og med 2019 vil alle virksomheder, der har opnået tilladelse til
at drive postvirksomhed, skulle bidrage til ordningen, uanset hvornår de har
opnået tilladelsen.
Lovforslaget er derfor ændret således, at tidspunktet for, hvornår virksomhe-
der med tilladelse til at drive postvirksomhed ikke længere skal bidrage til
Side 2/4
L 14 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren
1672807_0003.png
udligningsordningen, er 1. januar 2020. I modsat fald ville postvirksomhe-
derne blive stillet ulige i konkurrencen, som anført af Post Danmark.
Den politiske aftale indeholder ingen holdepunkter for Post Danmarks ønske
om at ændre vægtsatsen i postlovens § 15, stk. 4. I øvrigt forekommer Post
Danmarks forslag til formulering for ubestemt. Den gældende grænse i be-
stemmelsen på 50 gram fortsætter derfor uændret.
Danske Medier og Dansk Erhverv har ikke haft bemærkninger til selve lov-
forslaget, men har i sine høringssvar alene kommenteret og fremsat synspunk-
ter rettet mod den bagved liggende politiske aftale.
Begge organisationer kan tilslutte sig, at udligningsordningen afskaffes, men
begge mener samtidig, at ordningen skal afskaffes hurtigere og reelt med om-
gående virkning, således at ingen postvirksomheder kommer til at indbetale til
udligningsordningen overhovedet; heller ikke for så vidt angår regnskabsårene
2014-2016.
Begge organisationer benytter lejligheden til at fremsætte principiel kritik af
udligningsordningen og af myndighedernes opfattelse og administration af
ordningen.
Danske Medier ønsker lovforslaget udvidet, således at befordringspligten i sin
nuværende form helt afskaffes.
Dansk Erhverv giver derimod udtryk for, at det fortsat er vigtigt for erhvervsli-
vet at kunne dokumentere, at et dokument er afleveret inden for en bestemt
frist. Dansk Erhverv er derfor bekymret for, at dag-til-dag brevbefordring ikke
længere skal være en del af befordringspligten.
DTL (Dansk Transport og Logistik) henviser til høringssvaret fra Dansk Er-
hverv og giver i lighed hermed udtryk for, at udligningsordningen bør ophæves
straks.
Kommentarer
De tilkendegivne ønsker og forslag om ophævelse af udligningsordningen
ligger uden for dette lovforslags formål og rammer.
Transport- og Bygningsministeriet finder i øvrigt, at det ikke vil være juridisk
holdbart at ændre postloven med tilbagevirkende kraft således, at Post Dan-
marks ret til at kræve økonomiske kompensation for regnskabsårene frem til
og med 2016 fjernes. Et sådant indgreb med en ophævelse af en ret med tilba-
gevirkende kraft kan have ekspropriativ karakter og dermed udløse ret til
økonomisk kompensation til Post Danmark fra staten.
Side 3/4
L 14 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren
1672807_0004.png
DI støtter den brede politiske aftale, som udmøntes i lovforslaget, der giver
mulighed for også i fremtiden at løfte befordringspligten på et forretningsmæs-
sigt grundlag.
Dansk Blindesamfund har svaret, at den nødvendige justering af postloven af
ren teknisk karakter med baggrund i den politiske aftale ikke giver anledning til
kommentarer.
Herudover har Dansk Blindesamfund udtrykt bekymring over den politiske
aftales afskaffelse af den befordringspligtige dag-til-dag befordring af breve,
herunder af blindeforsendelser, idet det for fremtiden kan betyde, at borgere
med synshandikap vil få indskrænket deres muligheder for adgang til den in-
formation, der er vigtig for aktiv samfundsdeltagelse.
Endvidere er det ifølge Dansk Blindesamfund i den forbindelse bekymrende, at
den politiske aftale vil kunne medføre, at fremtidige breve fra det offentlige,
eksempelvis fra socialforvaltningen, med indkaldelse til møder, eller hvor der
skal udfyldes erklæringer eller andet retsstiftende inden for en kort frist, vil
være så længe undervejs, at frister vil være overskredet, eller at deadlines
strammes betydeligt i forhold til de borgere, som har mulighed for at modtage
sådan kommunikation via elektronisk post.
Kommentarer
Afskaffelsen af befordringspligtig dag-til-dag postbefordring af breve er en
direkte følge af den politiske aftale. Aftalen ændrer ikke på, at det fortsat er
muligt at sende blindeforsendelser på op til 7 kg portofrit i indlandet og til
udlandet.
Transport- og Bygningsministeriet har efter en henvendelse fra Dansk Blin-
desamfund udvirket, at Post Danmark har taget kontakt til Dansk Blindesam-
fund og NOTA for at drøfte mulighederne for befordring af blindeforsendelser
samt for at informere om virksomhedens postservice i øvrigt.
Hvad angår frister ved brevkommunikation med det offentlige, kan det oply-
ses, at Justitsministeriet den 30. juni 2016 har udsendt brev til samtlige mini-
sterier om ændret beregning af klagefrister i lyset af den nye postaftale. Kla-
gefristerne er nu tilpasset den omdelingstid, der følger af postaftalen.
Sammenslutningen af Danske Småøer (Sammenslutningen) bemærker med
glæde, at den politiske aftale indeholder en mulighed for, at de 23 mindre øer,
som i dag ikke har eget postnummer, får mulighed for om ønsket at få eget
postnummer. Sammenslutningen håber, at det kan gennemføres uden en tung
bureaukratisk proces for de øer, der ønsker eget postnummer.
Side 4/4