Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 14:

Forslag til lov om ændring af postloven. (Ændring af betegnelsen for B-breve og afskaffelse af udligningsordningen).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Danmark er verdensmester i digitalisering, og det er godt. Det er positivt for miljøet, at der belastes mindre, når vi kommunikerer digitalt. Dertil kommer jo, at digitaliseringen helt generelt betyder lavere udgifter, som igen betyder, at vi sparer nogle skattekroner, som kan bruges på at løfte velfærden andre steder.

Men digitalisering er ikke godt for posten, og slet ikke for Post Danmark, som har befordringspligten på breve og pakker i Danmark – en ordning, der sikrer, at breve og pakker leveres med den samme service til den samme pris overalt i landet, uanset om man bor i Tønder eller i Taastrup.

Når brevmængden på grund af digitaliseringen falder massivt – alene sidste år faldt brevmængden med 16 pct. – og udviklingen tilsyneladende er uden bund, er det klart, at det har konsekvenser for Post Danmark, der som konsekvens heraf kører med store røde tal på bundlinjen. Den udvikling kan vi ikke ignorere på Christiansborg.

Post Danmark er delvis ejet af staten. Virksomheden varetager befordringspligten, og den løfter dermed en vigtig del af infrastrukturen i Danmark. Derfor er en ny postaftale, der tilrettelægger vilkårene for Post Danmark, nødvendig, og det er i lyset af det massive fald i brevmængden, at den nærværende aftale og det lovforslag, vi behandler i dag, skal læses.

Undervejs i forløbet har det væsentligste for Socialdemokratiet været at sikre, at der opretholdes en ensartet postservice i hele landet. Det kræver, at befordringspligten bevares. Alle skal have mulighed for at sende og modtage breve og pakker over hele landet til den samme pris og med den samme service. Det er afgørende både for borgerne og for virksomhederne.

En ensartet service og pris i hele Danmark ville være truet, hvis vi blot liberaliserede postområdet uden videre. Det ville ikke bidrage til at skabe et Danmark i bedre balance. Det er derfor, Socialdemokratiet er gået ind i forhandlingerne om, hvordan vi bedst tilpasser de servicekrav, som Post Danmark som befordringsbærende virksomhed skal leve op til.

Jeg er som sådan tilfreds med, at vi på en svær baggrund med stærkt faldende brevmængder har fået skabt et standardbrevprodukt, hvor leveringstiden er tilpasset det faktum, at der ikke længere skal uddeles så mange breve, men hvor prisen på 8 kr. til gengæld for den langsommere levering ligger langt under de 19 kr., som et standard-A-brev kostede tidligere. Det er åbenlyst, at der er tale om serviceforringelser. Det er der ikke nogen grund til at skjule, men såfremt Post Danmark, befordringspligten og den ensartede service landet over skulle bevares, ja, så var vejen vist.

Som et plus i aftalen synes jeg det er værd at fremhæve, at det er lykkedes at efterkomme et ønske fra landets småøer om at få eget postnummer. For øsamfundene har det været vigtigt at styrke deres selvstændighed og identitet ved at få adgang til at få et eget postnummer. Det har vi sikret med den aftale, som vi arbejder med i dag, og det er positivt.

Sluttelig vil jeg nævne, at det har været noget ejendommeligt at sidde i Transportministeriet og forhandle om betydelige budgetforbedringer for posten, parallelt med at regeringen i Skatteministeriet har taget initiativ til at ændre momsudlægningsreglerne for e-handelens pakkeforsendelser. Den administrative ændring af ministeriets fortolkning af den pågældende momsudlægningssregel betyder, at Post Danmarks befordringspligt og dermed momsfrie fragt af pakker mellem internetbutikker og forbrugere med den nye opfattelse af reglerne de facto vil blive pålagt moms. Tiltaget koster ifølge Post Danmark virksomheden imellem 120 og 150 mio. kr. om året. Det ærgrer mig, at der ikke er fundet en løsning, der friholder Post Danmark fra de negative konsekvenser af den omdiskuterede fortolkningsændring i Skatteministeriet, og det undrer mig, at regeringen ikke som kollektiv har været mere optaget af at løse denne sag, som kan vise sig at blive ekstremt alvorlig for Post Danmarks økonomi i årene fremover.

Til slut skal jeg hilse fra De Radikale, som desværre ikke har mulighed for at være her i dag, og sige, at de bakker op om forslaget, ligesom Socialdemokratiet i øvrigt gør. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg kan forstå på den socialdemokratiske ordfører, at det er vigtigt at opretholde et ensartet niveau rundtomkring i hele landet, og at man jo derfor skal have befordringspligt. Men man må sige, at det ensartede niveau, der er kommet ud af det, jo sætter et stort spørgsmålstegn ved, om det er en reel befordringspligt. Javel, det er ensartet i hele landet, men med en leveringstid på 5 dage for sådan et brev til 8 kr., sætter jeg spørgsmålstegn ved, om det er det, man forstår ved en befordringspligt.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren, som jo så også indrømmer, at der selvfølgelig er tale om en klar serviceforringelse: Mener ordføreren, at problemerne for Post Danmark – ikke mindst de økonomiske problemer – er løst med den her aftale? Er det ikke bare sådan, at vi vender tilbage i 2019 og siger, at vi stadig står i en eller anden suppedas?

Ministeren. Nej, sludder – dog ikke! Værsgo til ordføreren.

Man kan aldrig vide, om det på et tidspunkt bliver sådan, men ikke endnu!

Tak for spørgsmålet. Jeg synes måske, det er lidt frisk af spørgeren på den måde at gøre sig munter over, hvorvidt man overhovedet kan tale om en befordringspligt, for det kan man selvfølgelig. Og for os, der er med i aftalen, os, der har taget ansvar for Post Danmarks økonomi, var vejen jo vist – det tror jeg også at jeg sagde. Altså, hvis man ønsker et Post Danmark, som er levedygtigt i fremtiden, skulle der ske tilpasninger af servicen – og det er jo stadig væk sådan, at du kan få et dag til dag-produkt, og det koster ikke 19 kr., det koster 25 kr. Det er jo ikke nogen serviceforbedring, det indrømmer jeg, men jeg vil bare holde fast i, at hvis man ønsker, at der ikke skal være forskel på, om du bor i Taastrup eller i Tønder – hvilket jeg synes er helt afgørende og, tror jeg, afgørende for mange mennesker i den storkreds, som både spørgeren og jeg er valgt i – var det altså nødvendigt at tage ansvar for at tilpasse servicen på en sådan måde, at Post Danmark kan leve fremadrettet.

Om problemet er løst, har jeg jo ikke mulighed for at svare skråsikkert på, men jeg vil sige, at de tiltag, som vi har sat i værk, jo er sat i værk efter en dialog med Post Danmark, så jeg har selvfølgelig en forventning om, at de med den nye postaftale kan få en mere levedygtig økonomi.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jo et Post Danmark på regulære markedsvilkår uden statsstøtte. Har det aldrig strejfet Socialdemokraterne i de her forhandlinger, som man er indgået i, at det jo også kunne være en mulighed med statsstøtte for at have et professionelt postvæsen, der lever videre og kan levere en ordentlig – lad os kalde det det – befordringspligt?

Jeg vil spørge lidt om det samme i forbindelse med momsproblemet, som ordføreren selv nævnte i sin tale og sagde: Hvad er det for noget, der sådan lige pludselig kommer ind ad bagdøren eller ind fra højre, eller hvad man skal sige? Og der er jeg helt enig med ordføreren. Men hvad har Socialdemokraterne i forhandlingerne ligesom gjort for at stoppe det her? Har man opereret med muligheden for at sige: Jamen så skal vi ikke forhandle den her postaftale færdig, før vi ved, hvad vilkårene er for postvæsenet?

Det er jo en urimelig situation at sætte en virksomhed i, at man faktisk ikke kender sin fremtid økonomisk.

Ja tak! Ordføreren.

Jamen det er jeg langt hen ad vejen enig med spørgeren i. Og lad mig først svare på den del, der vedrører, om Post Danmark skal på finansloven. Det mener jeg ikke at Post Danmark skal. Jeg tror ikke, det ville gavne virksomheden på nogen måde. Jeg tror, vi bliver nødt til at finde en facon, hvor der kan drives postvirksomhed under kommercielle vilkår på den måde, som man kender det i dag. Så det vil jeg ikke anbefale.

Men jeg er enig med spørgeren i, at det har været meget uhensigtsmæssigt, at regeringen ikke har taget et mere samlet ansvar for Post Danmark, i forbindelse med at man lavede den her ændring af momsudlægsreglerne. Og vi har jo også sagt klart i postforligskredsen, at vi opfordrede regeringen kraftigt til, at der skulle være en dialog mellem Post Danmark og Skatteministeriet i forhold til at finde en løsning på problemet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti.

Med L 14 laver vi nogle ændringer af postloven. Det er B-brevet, der bliver udfaset, og udligningsordningen, der glider ud.

Dansk Folkeparti bakker op om forslaget, som er en del af en aftale, der er indgået – set i lyset af at det er en nødvendighed at kigge på det igen på grund af faldende brevmængder og et stort underskud i Post Danmark. Det har været vigtigt for Dansk Folkeparti fortsat at bevare en befordringspligt, sådan at forstå, at hvis en person eller en offentlig myndighed gør sig den umage at skrive et brev til en, skal man kunne modtage det, lige meget hvor man er i landet. Og det skal være til samme pris for det samme produkt – det gælder i byen, på landet og på småøerne. Det gælder også de breve til vores ældre borgere, som ikke har en pc og derfor måske er blevet fritaget for at have en e-Boks; de skal til enhver tid kunne modtage brev fra bl.a. sygehus, kommune og andre, sådan at vi sikrer, at deres indkaldelse fra f.eks. sygehuset når frem til tiden. Det har været meget vigtigt for Dansk Folkeparti. Et dagblad har så lige den anden dag sat fokus på, at der måske er nogle steder, hvor det ikke lykkes. Det må ikke finde sted, og det vil jeg spørge ind til under den videre forhandling af L 14.

Breve til hverdag, om man må sige det sådan, har vi så måttet give en længere omdelingstid på op til 5 dage de steder, hvor der måske kun kommer post to gange om ugen. Men vi skal huske på, hvorfor vi laver det her. Danmark er verdensmester i digitalisering – så meget, at andre lande kigger på Danmark og ser på, hvordan vi gør, for de ved udmærket godt, at de kommer i samme situation med de udfordringer, det medfører.

Vi sender jo næsten al vores post pr. mail, klarer vores betalinger via netbank, tinglyser vores huskøb og omregistrerer vores biler på nettet osv. osv. Derfor er der ikke den samme mængde mere, og det må vi altså forholde os til. År 2000 var det år, vi sendte flest breve til hinanden – der sendte vi næsten 1 milliard breve – og nu her 16 år efter er vi nede på godt 100 millioner breve, og mængden er kun faldende. Det er klart, at det bliver svært at finde økonomi i at omdele breve hver dag. Dem, der stadig bruger almindelige breve i hverdagen, ved vi godt absolut ikke finder den her løsning optimal. Og vi bekender, at det giver dem nogle gener.

Dansk Folkeparti er ligeledes kede af alle de postmedarbejdere, som nu skal ud at finde nye jobs som konsekvens af afskedigelser på grund af den faldende brevmængde. Og vi ved og håber, at PostNord gør alt, hvad de kan, for at hjælpe med at finde nye jobs. Postuniformerne havde vi i Dansk Folkeparti gerne set var blevet i de røde farver, postbilerne og -cyklerne i den gule, sådan som vi kender dem. Det synspunkt stod vi desværre en lille smule alene med, og derfor fik vi kun tilføjet, at vi opfordrede virksomheden til at bruge disse kendte farver, hvilket der desværre blev set stort på.

Med hensyn til postnumre til de små øer er vi glade for at kunne finde forståelse for vores forslag om, at de småøer, som ikke længere havde eget postnummer, kunne få det igen, sådan at det fremgår, at der er tale om en ø. Hermed er det nemmere ved eksempelvis et uheld at afgøre, at man skal sende en helikopter og ikke en ambulance. Og det giver måske også den fordel, at man kan få en lidt billigere indboforsikring, da der aldrig sker indbrud på de små øer. Men det vil også være sådan, at navnet på øen fremkommer mere tydeligt og ikke bliver glemt under noget andet.

Så alt i alt er der tale om en justering af et næsten 400 år gammelt erhverv, som er blevet overhalet af ny teknologi. Det bliver vi nødt til at forholde os til.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Ja, det er klart. Det er man nødt til at forholde sig til. Det er jeg enig med ordføreren i. Men synes man virkelig, at den løsning, som er kommet ud af det, er tilfredsstillende, ikke mindst for landets mange, mange pensionister, eller de mange pensionister i landet, som ikke er på nettet? Det drejer sig måske om 300.000, som ikke er på nettet. Altså, jeg mener, de har selvfølgelig fået lov til at kommunikere pr. normalt brev, men det brev er jo altså så 5 dage undervejs for fremtiden. Synes ordføreren virkelig, det er en tilfredsstillende løsning?

Ordføreren.

Vi havde da gerne set, at der stadig væk var postomdeling 6 dage om ugen, men det kan bare ikke lade sig gøre. Altså, der var et underskud på næsten ½ mia. kr., og det må vi forholde os til. Derfor er man nødt til at nedsætte antallet af omdelinger. Vi skal huske på, at der helst skal være et sted mellem 12 og 15 kr. imellem tommel- og pegefingre på en postmedarbejder, når man går rundt, og vi kan altså ikke have, at de kører rundt derude og der så ingen post er med. Det er fuldstændig uladsiggørligt.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jeg enig i. Det er en udvikling, der finder sted, og der er selvfølgelig en eller anden overgangsordning, som man så er nødt til at finde noget finansiering til. Derfor kunne man jo godt have drøftet muligheden, men jeg kan da godt regne ud, at det har man ikke ønsket i forligskredsen. Men man kunne supplere med noget statsstøtte, det gør vi med andre virksomheder. Altså, vi kunne jo ikke drømme om at fjerne al statsstøtte til f.eks. DSB og så alligevel bede dem om at leve op til befordringspligten døgnet rundt mindst én gang i timen på alle linjer.

Ordføreren.

Jo, det kunne man jo godt have valgt. Altså, så ligger det bare et helt andet sted, nemlig at vi så på finansloven hvert evig eneste år skulle finde noget i retning af ½ mia. kr., og der var Dansk Folkeparti altså ikke. Vi mener stadig væk, at vi skal have et postvæsen, og vi mener også, vi skal gøre det muligt for dem at drive en virksomhed. Men at det lige pludselig skulle gå hen og være noget, hvor staten finansierer det, når folk kommunikerer med hinanden via almindelige breve, der var Dansk Folkeparti altså ikke.

Vi siger tak til Dansk Folkepartis ordfører og går videre til den næste i rækken, som er hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det. Posten skal ud – i blæst og slud. Men i vore dage er der langt færre breve, end der var tidligere, og det skyldes jo bl.a. beslutninger her i denne sal om, at Danmark skal være foregangsland, når det gælder digitalisering, elektronisk post m.v. Når der er langt færre breve, presser det også økonomien for Post Danmark, for Post Danmark er som befordringspligtig virksomhed nødt til at kunne levere breve til samtlige husstande i Danmark. Så det er klart, at når der er få breve, men man stadig væk skal opretholde et system og et apparat, der gør, at man kan levere alle steder, så bliver man meget presset økonomisk.

Det er baggrunden for en politisk aftale fra den 3. maj 2016, hvor vi forholder os til den realitet og den problemstilling – en bred politisk aftale, som udmøntes dels administrativt af ministeren ved nogle ting, der allerede er iværksat, dels ved nogle ting, der kræver en lovændring, og det er baggrunden for lovforslaget her i dag. Jeg glæder mig over, at der blandt de administrative ændringer var en positiv ting, nemlig at 23 af vores mindre øer nu får deres eget postnummer. Det synes jeg er en god håndsrækning og et godt signal om, at vi faktisk ønsker et Danmark i bedre balance, at vi husker på vores øer.

De to hovedændringer i lovforslaget er således for det første, at der foreslås en ændring af loven, så betegnelsen B-brev bliver til brev i stedet for. Der er ingen grund til at skjule, at der i denne ændring reelt ligger en serviceforringelse. Mængden af breve falder dramatisk, og det er nødvendigt at tilpasse omkostningerne, hvis ikke Post Danmark skal ende som en meget stor udgiftspost på finansloven. A-brevet er med denne ændring ikke længere det almindelige brev. A-brevet udgår simpelt hen, og dermed afskaffes befordringspligtig dag til dag-levering af breve. I stedet indfører Post Danmark en ny ydelse i form af et såkaldt hastebrev eller quickbrev, som det kom til at hedde, og det kan jo så bruges i de forholdsvis få tilfælde, hvor et brev skal leveres dagen efter. Men det er mod ekstra betaling, et quickbrev på op til 100 g koster 27 kr. i porto. Til sammenligning koster et almindeligt brev, altså det tidligere B-brev på op til 50 g, 8 kr. i porto, og der er så en leveringstid på op til 5 dage.

Ja, det er en serviceforringelse. Det er dog således, at der sjældent går op til 5 dage, før et brev er leveret. Mange breve bliver sågar leveret dagen efter og nogle 2 dage efter, men der kan altså gå op til 5 dage. Vi indfører absolut ikke den regel med begejstring i sindet, men Venstre støtter selvfølgelig op om den brede politiske aftale, der er nødvendig for at reducere Post Danmarks omkostninger.

For det andet indebærer lovforslaget, at vi afskaffer udligningsordningen. Med en afskaffelse af udligningsordningen vil det fra og med regnskabsåret 2017 ikke længere være muligt for Post Danmark at fremsætte en anmodning om at modtage bidrag fra udligningsordningen. Der er efter Venstres opfattelse ikke noget belæg for at fortsætte med en udligningsordning, der medfører ulige konkurrence på markedet. Med afskaffelsen af ordningen opnår vi derved en mere lige konkurrence på postmarkedet, og det hilser vi velkommen.

Så har der været lidt fremme om momsreglerne. Bl.a. den socialdemokratiske ordfører var inde på spørgsmålet, og der vil jeg bare lige læse et citat op fra den politiske aftale, hvor der står følgende:

»Aftalen er indgået uden, at aftaleparterne har indflydelse på SKATs eventuelle praksisændring af moms udlægningsreglerne.«

Så det har vi altså drøftet og taget stilling til i forbindelse med forhandlingerne, og det, jeg lige har læst op, er så resultatet af det.

Sammenfattende kan jeg sige, at Venstre kan støtte lovforslaget, og jeg skulle hilse fra min konservative kollega, Rasmus Jarlov, og sige, at De Konservative også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Man kan jo godt konstatere, at Enhedslisten ikke er en del af forligskredsen fra den her forhandling.

Nå. Jeg er enig med Venstres ordfører og de tidligere ordførere i, at der selvfølgelig er et voldsomt pres på postvæsenet på grund af den teknologiske udvikling, den kæmpemæssige digitalisering og det kæmpemæssige fald i brevmængden. Det er jeg enig i. Men der er i og for sig også skabt et dobbelt pres, for man har samtidig sluppet en stribe konkurrenter løs på postmarkedet, og der indgår jo ikke nogen som helst form for befordringspligt i de forsendelser, de ligesom prøver at tage sig af. Og det er mange gange virksomheder, som anvender underbetalt, i bedste fald lavt betalt, arbejdskraft af forskellige typer.

Spørgsmålet er i virkeligheden, om man ønsker at opretholde et professionelt postvæsen og så egentlig betale det, det koster. For vi snakker virkelig om at være i en overgangsperiode. Det er jo ikke noget, der fortsætter for tid og evighed.

Ordføreren.

Jeg synes, det er sådan en frisk bemærkning fra Enhedslistens side at sige, at vi har sluppet en stribe konkurrenter løs. Altså, det er heldigvis noget, markedet selv sørger for. Vi opstiller nogle rammer herinde i Folketinget, nogle lovmæssige rammer, og fagforeningerne forhandler nogle overenskomster. Og inden for de rammer kan man selvfølgelig starte alt mulig lovlig virksomhed. I Venstre er vi sådan set ikke bange for konkurrence. Vi har en holdning om, at det dybest set fører til mere effektivitet og bedre service; det ser vi inden for en lang række områder.

Men vi har altså stadig væk befordringspligten for Post Danmark, fordi vi ønsker, at der er sikkerhed for, at alle huse i Danmark kan få leveret post til ensartede takster. Men den er udfordret, det er der ingen grund til at lægge skjul på. Nu har vi lavet en aftale, der rækker frem til og med 2019, men det er klart, at vi nok vil se en fortsat dalende brevmængde. Og så må vi jo om et par år forholde os til, hvad vi så gør næste gang, for befordringspligten er udfordret.

Men vi ønsker jo også at skabe vished for, at alle husstande i Danmark kan få deres post, så det er det felt, vi arbejder i. Og der kan vi måske fremadrettet alliere os med den private sektor i stedet for at se det private som fjenden, som nogle har en tendens til. Så kunne man måske lave nogle spændende samarbejdsrelationer i fremtiden.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen forskellen er bare, at vi lige nøjagtig til det statslige – delvis statslige – postvæsen stiller nogle krav. Som stat stiller vi jo rent faktisk krav til bl.a. befordringspligten, hvordan det skal foregå, i modsætning til de private, som man, ja, har sluppet løs på markedet. Der bliver ikke stillet nogen krav. De kan tage de bidder af markedet, der passer dem, det ligger jo i det. Jeg har ikke noget imod konkurrence, men de tager de bidder af markedet, som passer dem. Først og fremmest er det jo lukrativt at dele ud i de store byer, hvor der ikke er langt mellem abonnenterne, og så har vi da, pyha, heldigvis Post Danmark til at dele ud derude, hvor der er rigtig langt mellem abonnenterne, hvor der er rigtig langt mellem folk, og hvor det er rigtig dyrt at få delt post ud.

Ordføreren.

Jo, jo, men nu er brevposten jo ikke det eneste, vi taler om her. Altså, der er også pakker og andre ting. Og jeg har da noteret mig, at rundtomkring i landet kommer der faktisk private leverandører rigtig langt ud. Eksempelvis har man fundet nogle rigtig gode løsninger på Fanø, som kunne inspirere andre dele af landet. Så jeg ser ikke de private aktører som sådan nogle bussemænd, der nu kommer væltende ind og skraber til sig. De driver en lovlig virksomhed, og så har vi en situation her for Post Danmark, hvor der bliver færre og færre breve, og det har vi så forholdt os til her. Og så noterer jeg også med tilfredshed, at Post Danmark jo er i fuld gang med at omdanne sig og forny sig, bl.a. for at få en større del af pakkemarkedet og andre ting.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Hvis det ikke var for Enhedslisten, blev der ikke rigtig meget debat ud af det her, men skidt nu med det.

Det kom tilsyneladende bag på ministeren og på forligskredsen, at Post Danmarks svar på den politiske aftale bag forslaget var massive afskedigelser af personale ud over dem, der allerede var varslet. Man kan fristes til at spørge, at hvis det kom bag på nogen, hvad havde man så egentlig troet, al den stund at der jo altså her er tale om massive nedskæringer i servicen og ovenikøbet i kerneydelsen, efter vores mening, med at bringe breve ud i alle afkroge af landet fra dag til dag? Jeg vil indrømme, at den der dag til dag-levering i forvejen var noget flosset med indførelsen af B-breve og A-breve, hvor prisen for A-brevet med levering fra dag til dag har været sat så højt, at man næsten må tro, at det har bidraget til de faldende brevmængder, om end det selvfølgelig ikke er hovedårsagen.

Når nu et brev må være 5 dage undervejs, er vi efter vores mening tilbage i diligencens tid. At det skulle have noget med befordringspligt i et moderne samfund at gøre, synes vi er en tilsnigelse. Jeg kan se i høringssvaret fra Dansk Erhverv og Danske Medier, at de jo faktisk også mener, at befordringspligt må have noget at gøre med nogenlunde dag til dag-levering. Selvfølgelig er vi i Enhedslisten på det rene med, at brevmængden er faldet og fortsat falder kraftigt i vores digitaliserede samfund, og at der derfor skal ske en tilpasning til virkeligheden med hensyn til at bringe breve ud. Post Danmarks underskud tilsiger det jo i sig selv for de sidste 2, 3, 4 år, og det viser meget godt, at der skal gøres noget, hvis vi vil bevare en postvirksomhed med høj kvalitet, kendetegnet ved veluddannede og stabile medarbejdere i overenskomstmæssigt lønnede fuldtidsstillinger – så fik jeg det hele med.

Som politikere må vi jo gøre op med os selv, om vi ønsker et postvæsen af den kaliber, eller om man tror på, at udbringning fremover kan foregå ved hjælp af skoleelever på knallerter og cykler eller pakkepostfirmaer, som – i mange tilfælde i hvert fald – benytter sig af udenlandsk underbetalt arbejdskraft, og som lever højt på, at vi trods alt endnu har et postvæsen, som kommer ud i alle afkroge af landet, derude, hvor der er langt mellem abonnenterne, og hvor der ikke bor mange mennesker, og hvor det derfor er dyrt at sikre omdeling, eller om man ønsker et postvæsen baseret på midlertidigt ansatte, vikarer og timelønnede, hvilket jo altså 220 tillidsrepræsentanter for de ansatte for ganske nylig advarer imod i en udtalelse.

Konkurrenterne er jo naturligvis, på bud fra EU, blevet sluppet løs på markedet – konkurrenter, der foretager udbringning af diverse forsendelser med underbetalt, i bedste fald lavtlønnet, som jeg sagde, arbejdskraft. Det har man gjort, samtidig med at man fortsat forlanger, at Post Danmark skal klare sig på markedsvilkår og altså helt uden statsstøtte, men med fortsatte statslige krav om befordringspligt på breve og pakker, gratis forsendelser til blinde, rekommanderede forsendelser osv.

I forhold til udligningsordningen, som man nu vil afskaffe med udgangen af 2019, er det efter vores mening faktisk kompensation betalt af konkurrenterne for at have fået en bid af kagen, fordi de har fået den uden befordringspligt eller krav i øvrigt. Og når man nu ikke vil give Post Danmark statstilskud i en overgangsperiode, mens virksomheden tilpasser sig de faldende brevmængder og det stigende underskud, så synes vi faktisk, at det er helt rimeligt, at konkurrenterne er med til at betale, så konkurrencen sådan er nogenlunde fair. Vi mener nemlig, at udligningsordningen er et middel til at gøre konkurrencen fair og er jo derfor også begrænset til forsendelser inden for befordringspligten. Den afskaffer man altså nu, på trods af at vi faktisk mener, at udligningsordningen er utilstrækkelig i det spil.

Udviklingen – ja, vi kalder det måske afviklingen – af Post Danmark i de senere år har ikke været noget kønt syn og har været temmelig hensynsløs over for de ansatte i virksomheden, som jo ellers har udvist stor forståelse for virksomhedens problemer og bl.a. indgået en aftale så sent som i slutningen af 2015, hvor den betalte spisepause blev droppet, og hvor den særlige feriegodtgørelse blev nedsat fra 1,5 pct. til 1 pct. Alligevel har medarbejderne måtte lægge ryg til omfattende afskedigelser og altså nu igen. Jeg synes ærlig talt, at man trækker store veksler på medarbejdernes tålmodighed.

Høringssvaret fra Dansk Blindesamfund og høringsnotatets svar herpå giver anledning til et spørgsmål, som jeg håber ministeren vil svare på i sin ministertale: Hvad er der kommet ud af den henvendelse, som Post Danmark skulle foretage til Dansk Blindesamfund og Nota vedrørende forsendelser til blinde? Det var jo nærliggende, at den dag til dag-forsendelse, som Post Danmark nu omdøber til quickforsendelse, og som koster en bondegård, blev gjort gratis for blinde. At dømme efter høringssvaret fra Dansk Blindesamfund, er der stadig stort behov for dag til dag-leveringer til blinde.

Mange tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

I vores ordførers fravær skal jeg oplyse, at under de nuværende meget vanskelige tider for postvæsenet ser vi det som en fordel for selskabet, hvis man afskaffer A-brevet som befordringspligtigt brev og derefter gør det gamle B-brev til hovedprodukt, der skal leveres inden for 5 dage, som det er nævnt.

Med et fald på over 80 pct. for almindelige A-breve på få år vil det selvsagt være nødvendigt at lempe denne befordringspligt, så man i højere grad matcher den reelle efterspørgsel. Det vil naturligvis kræve særdeles gode pædagogiske evner, hvis man skal italesætte det her som en serviceudvidelse. Det er det selvfølgelig ikke, men vi må forholde os nøgternt til det, som nogle kalder de faktiske forhold i jernindustrien. Tiden er altså løbet fra snailbrevet, hvilket vi jo selv har lovgivet os til herindefra, når den offentlige sektor kommunikerer med borgerne. Vi håber så selvfølgelig, at det gamle danske postvæsen kan gøre sig lækker og attraktiv på nethandel og pakkemarked.

Vi lægger vægt på, at omkostningseffektiviteten holder i postvæsenet og kan godtgøres på en transparent måde, og er derfor tilfredse med, at selskabet er forpligtet til at indhente godkendelse af taksten i Transportministeriet, når det gælder breve op til 50 g. Det må være det næstbedste, når konkurrencen ikke er helt fri.

Med disse ord vil vi anbefale lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Roger Matthisen fra Alternativet.

Tak, formand. Tak for det. Med hensyn til L 14 er der allerede kommet gode redegørelser fra ordførerne, så det vil jeg ikke gå så langt ind i.

Vi står med nogle udfordringer. Der er, som vi lige har hørt, et fald i brevmængderne på op til 80 pct. Det skal håndteres. Jeg synes egentlig, at lovforslaget opstiller nogle gode parametre for en virksomhed, der er valgt til at skulle operere på markedsvilkår og ikke have statsstøtte eller være på finansloven.

Lad mig starte med småøerne. Jeg synes, det er super dejligt og fornuftigt, at 23 af småøerne nu kan blive anerkendt med eget postnummer. Det er glædeligt, for det viser, at vi er lydhøre og stadig væk prædiker om og ønsker en ligeværdighed i forhold til vores øer.

Post Danmark skal tilpasse sig. Der er ikke noget gøre. Jeg tror egentlig også, at vi snakker om en provisorisk lovgivning eller i hvert fald en lovgivning, der skal eksistere i en periode, fordi vores digitale udvikling heldigvis kommer til at levere, er jeg tryg ved, en masse gode platforme til vores seniorborgere og pensionister, i forhold til hvordan de så klarer deres kommunikation i fremtiden. Det ser vi masser af gode udviklinger af.

Så kort sagt: Alternativet kan støtte lovforslaget.

Tak til Alternativets ordfører, og så kommer vi til SF's ordfører, hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Det er jo sjældent, at det kan lade sig gøre at opfylde to modstridende ønsker på samme tid, for på den ene side og af rigtig mange gode grunde er det godt, at vi får digitaliseret samfundet, og på den anden side ønsker vi også fortsat at have et godt postvæsen, men det, der er sket, er jo, at vi er gået hen og blevet naboer i informationssamfundet, og det er den situation, forligskredsen har valgt at tage udgangspunkt i. For vi må jo bare konstatere, at det er meget sjældent i dag, at folk sender breve, og derfor er vi endt med den her aftale. Det er en træls aftale, men den er nødvendig. Vi har jo sådan set åbenlyst sagt, at vi har valgt et dyrere produkt og ladet det matche af en dårligere service, men det har været nødvendigt, fordi det er sådan, virkeligheden ser ud, og det har været nødvendigt for at kunne opretholde det, som også for SF var det vigtigste, nemlig at kunne opretholde befordringspligten.

Så vil jeg til gengæld sige, at jeg synes, at vi i de senere måneder lidt for ofte har fået meldinger fra ansatte i Post Nord om manglende inddragelse og manglende brug af de ressourcer og de ideer og den kreativitet, der jo også er blandt de ansatte i Post Nord. Jeg er også overrasket over, at vi så ofte skal høre om problemer med quickbrevene, hvor folk betaler en meget høj pris, og hvor offentlige institutioner også betaler høje priser for at få sendt breve hjem til borgerne – det kan være om prøver fra hospitaler – og at de ikke kommer til tiden. Det kan jeg være forundret over, og det er noget, som vi må have en rimelig forventning om at Post Nord får rettet op på.

Til sidst vil jeg sige, at SF deler Socialdemokratiets forundring over, at regeringen ikke har været bedre til at optræde som et kollektiv og på den måde få afklaret problemerne om ændringerne af fortolkningerne af momsreglerne. Men som forslaget foreligger, stemmer SF for.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Jeg bliver selvfølgelig nødt til at spørge ordføreren, som jo også er arbejdsmarkedsordfører for SF, om, hvad han siger til, at tillidsrepræsentanter for de ansatte forudser, at den aftale, som her er indgået, og som SF deltager i, har en indbygget fare for, at det fremtidige Post Danmark eller Post Nord, eller hvad det hedder, bliver baseret på midlertidigt ansatte, på vikarer og timelønnede. Det er jo ikke nogen rar udvikling, og det er måske lige nøjagtig det, der er problemet: Man kommer faktisk fra en virksomhed med gode, vellønnede fuldtidsstillinger, og fordi man fra statens side ikke er parat til at betale det, det måske koster i en overgangsordning at bevare et godt postvæsen, også for de ansatte, så bliver man nødt til at ty til de her ansættelsesformer.

Ordføreren.

Jeg tror, det er en reel bekymring, ansatte i Post Nord kan have. Vi har jo et arbejdsmarked, der på bestemte områder er i opbrud, og hvor lønarbejderne ser en noget utryg fremtid i møde, fordi de ansættelsesformer, der har været i stabile firmaer som Post Danmark tidligere, ikke på det her område fremover kan levere den type arbejde, som de har gjort indtil nu. Men det skyldes jo, at virkeligheden har forandret sig, og at der derfor kommer nye ansættelsesformer frem.

Jeg tror faktisk, at man ikke skal være meget på tæerne inden for det område for at se, at det også skrider over til det, der kan være løstansatte, flere vikaransættelser og dårligere løn- og arbejdsforhold generelt. Men svaret er bare ikke, at vi så laver en aftale, hvor vi poster statspenge ind i at opretholde et firma, der har de gode ansættelsesforhold. Svaret må jo være, at vi stoler på, at de faglige organisationer er i stand til at tilkæmpe sig ordnede og regulerede overenskomstmæssige forhold, også i de firmaer, der kommer ind på markedet.

Hr. Henning Hyllested.

Hvorfor ligger det SF så fjernt at tænke den tanke, at det godt kunne være, at staten skulle investere i, at vi fortsat opretholder en professionel postvirksomhed med gode ansættelsesformer og gode lønninger for de ansatte, vel vidende at tingene selvfølgelig ændrer sig, og at digitaliseringen skrider frem, men at man jo investerer i en overgangsperiode, så vi ikke får en unfair konkurrence fra postfirmaer, pakkefirmaer, eller hvad det alt sammen hedder, som i vid udstrækning anvender underbetalt arbejdskraft? Det er det ikke dem alle der gør, men en del.

Ordføreren.

Altså, helt nyt på området er det nu ikke, at vi har andre operatører. Vi har jo haft budcentraler i Danmark i 100 år, hvor vi har haft private, der kører rundt med pakker, så det er jo ikke usædvanligt. Men jeg synes bare ikke, at det er svaret på udfordringen at sige, at fordi vi synes, det ser svært ud – hvad det gør – fordi vi kan have gode grunde til at have stærke følelser for folk, der kommer fra gode, vellønnede, velordnede forhold, og som nu kommer ud på et meget mere usikkert marked, så putter vi statspenge ind i at opretholde arbejdspladser mere eller mindre for arbejdspladsernes skyld. Det synes jeg ikke er en linje, der holder. Svaret må være, at vi stoler på, at de faglige organisationer er stærke nok til at kunne forsvare ordentlige arbejdsforhold.

Tak til ordføreren. Hermed er ordførerrækken færdig, og dermed giver vi ordet til transport- og bygningsministeren. Værsgo.

Tak for det, fru formand.

Tak, først og fremmest til ordførerne for indlæggene. Det er jo sådan, at når vi står her med et lovforslag i dag, skyldes det, at der den 3. maj 2016 blev indgået aftale om rammerne for Post Danmarks varetagelse af den landsdækkende postservice, den såkaldte befordringspligt, i perioden 2017 til 2019. Et flertal af Folketingets partier står bag aftalen. Man kan sagtens spørge: Hvorfor blev det ikke gjort noget før? Jeg kan kun sige, at jeg altså har arbejdet med det hele tiden, mens jeg har siddet i ministerstolen, men jeg deler det synspunkt, at der ikke var nogen grund til, at man i 3 ½ år lod aftalen om Post Danmark ligge, når man kunne se, at det gav underskud hvert år. Det er mangel på rettidig omhu. Ellers skulle man selvfølgelig straks være gået i gang med det.

Jeg vil godt lige henlede opmærksomheden på side 10 i vores aftale, hvor der står:

»Statens aftale med Post Danmark om varetagelse af befordringspligten løber som hidtil over en 3-årig periode, og udløber således ved udgangen af 2019. Forligskredsen mødes i god tid inden udløbet af den nævnte aftale for at drøfte udviklingen på postmarkedet og befordringspligten efter 2019. Såfremt udviklingen på postmarkedet og konsekvenserne for Post Danmarks økonomi vedrørende varetagelse af befordringspligten tilsiger det, mødes forligskredsen på et tidligere tidspunkt.«

Det var noget, man med rettidig omhu skulle have gjort noget før, og det kunne man sagtens have gjort, men man gjorde det ikke. Jeg vil bare sige, at jeg ikke synes, at det er den måde, man skal håndtere sådan nogle ting på. Problemerne går ikke væk, bare fordi man ikke vil se dem. Og jeg må sige, at jeg synes, at der har været flere ting, vi har været nødt til at gå ind og kigge på, og her er altså en af dem. Jeg håber, at vi sammen vil sørge for at hjælpe hinanden med, at vi i fremtiden gør det på den måde, som i hvert fald regeringen har foreslået, og som jeg også forstår at et stort flertal står bag.

Jeg skal sige her, at langt de fleste af de aftalte justeringer af befordringspligten er udmøntet administrativt, ved at der er udstedt en ny individuel tilladelse til Post Danmark A/S med virkning fra den 1. juli dette år. Hjemmelen finder man i postlovens § 15 stk. 1. Ministeren har inden for lovens rammer bemyndigelse til administrativt at fastsætte vilkår for opfyldelse af befordringspligten i overensstemmelse med de politiske aftaler, der indgås herom. De gennemførte administrative justeringer af befordringspligten omfatter bl.a. afskaffelse af A-brevet som befordringspligtigt brev, afskaffelse af betegnelsen B-brev, der blot nu hedder brev, ændrede servicekrav for breve, så disse leveres inden for 5 dage mod tidligere 4 dage, mulighed for at reducere antallet af omdelingsdage til 5 hverdage om ugen, og omdeling kan undlades på mellemdage samt en præcisering af, at postleveringen sker til modtagerens folkeregisteradresse. Endelig får 23 mindre øer mulighed for at få eget postnummer. Det er noget, der glæder specielt mig selv, fordi jeg i 3 ½ år havde fornøjelsen af at være formand for Landdistriktsudvalget her i Folketinget, og der må jeg sige, at når vi besøgte øerne, og det gjorde vi hvert år, ja, så sagde man på flere af øerne, at det kunne de godt tænke sig. Jeg vil godt sige tak til alle partierne for, at det nu endelig bliver virkelighed.

Lovforslaget om ændring af postloven, som vi behandler i dag, udmønter som sagt de dele af den politiske aftale af 3. maj 2016, som kræver lovændring. Lovforslaget omhandler afskaffelse, som jeg sagde, af den såkaldte udligningsordning, og samtidig indarbejdes den besluttede ændring af betegnelsen B-brev til brev i postloven. Fra og med regnskabet 2017, altså regnskabsåret 2017, vil det således ikke længere være muligt for Post Danmark at fremsætte en anmodning om at modtage bidrag fra udligningsordningen til dækning af nettoomkostninger ved at varetage befordringspligten. Dette er et centralt element i den politiske aftale af 3. maj 2016.

Post Danmark har både for regnskabsåret 2014 og 2015 fremsat ønske om bidrag fra ordningen, for så vidt angår breve, og en eventuel anmodning fra Post Danmark om bidrag vedrørende regnskabsåret 2016 vil først kunne fremsættes i 2017, når årsregnskabet for 2016 foreligger. Som det også er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget punkt 3.1.2, side 3 om proceduren for behandling af anmodning fra Post Danmark A/S, går der imidlertid en vis tid, før fremsatte anmodninger kan være færdigbehandlet. Eksemplet i lovforslaget viser, at beløb i forhold til en tænkt anmodning om bidrag for regnskabsåret 2016 først i 2019 kan være opkrævet hos øvrige postvirksomheder, som har tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring, og udbetalt til Post Danmark. Sådan er ordningen.

Men som nævnt afskaffes den udligningsordning med virkning fra regnskabsåret 2017, og det betyder, at Post Danmark fremover ikke kan rejse krav om bidrag til dækning af nettoomkostninger ved varetagelse af befordringspligten.

Jeg vil godt henlede opmærksomheden på det, som nogle kritiserede. Nu kan jeg se, at de ikke alle sammen er til stede i salen længere. Det er ærgerligt, fordi det jo er sådan, at hvis man kritiserer nogen, er det en god regel at blive her, så man også lige kan høre, hvorfor tingene er gået, som de er. Sagen er, at der var en kommentar til, at SKAT har forholdt sig på en måde, som man ikke fandt var særlig imødekommende over for Post Danmark. Nu har jeg den grundlæggende regel, og den behøver man selvfølgelig ikke at efterleve i Folketinget, men jeg vil alligevel sige, at den regel, jeg prøver at leve efter, er, at regler og love gælder for alle. Det er jo ikke sådan, at fordi man har et særligt forhold til Post Danmark og synes, at de burde have det lidt nemmere ved det hele, så kan vi sådan begynde at ændre reglerne. De skal jo også følge de regler, der ligger. Derfor aftalte vi med hinanden, og det står på side 9, næsten nederst lige før afsnittet om proces:

»Aftalen er indgået uden, at aftaleparterne har indflydelse på SKATs eventuelle praksisændring af moms« – så det vidste vi alt om, da vi sad der – »Det er Post Danmarks forventning« – og den tager jeg lige igen – »Det er Post Danmarks forventning« – og det er jo fint, at Post Danmark har en forventning, men det har ikke noget at gøre med, hvad vi lovgiver om – »at SKAT i det videre forløb indgår i seriøse drøftelser inden for lovens rammer om at finde praktiske løsninger, som i realiteten friholder Post Danmark for de negative følgevirkninger af en eventuel afskaffelse af reglen.«

Jeg beder bare om, når man diskuterer sådan noget her, at man overvejer, om det så ikke ville være meget rarere, at vi bare forholder os til det, vi selv har skrevet under på, i stedet for at vi kommer til at diskutere noget helt andet. Vi var alle fuldstændig klar over, at det her var noget, SKAT inden for lovens rammer ville fastsætte. Vi var også alle sammen klar over, at det ikke var noget, vi kunne gå ind at diskutere, idet det henhører til SKAT. Jeg skal så sige, at jeg selvfølgelig er enig med skatteministeren i de ting, skatteministeren er kommet frem til, men det ændrer jo ikke ved, at det også var det, vi aftalte med hinanden. Derfor vil jeg bare sige, at det altså er en kritik, der er skudt forbi.

Så var der et spørgsmål til mig fra hr. Henning Hyllested, og det vil jeg gerne svare på. Det er et spørgsmål vedrørende Dansk Blindesamfund. Det er rigtigt, at da dag til dag-brevene ikke længere er en del af befordringspligten, har Post Danmark besluttet, at blindeforsendelser ikke længere kan sendes gratis fra dag til dag. Man kunne selvfølgelig godt have besluttet, at det ville man alligevel gøre, men det har man altså besluttet at man ikke vil. Men de kan fortsat sendes gratis som almindelige breve med en op til 5-dages forsendelsestid. I forlængelse heraf er der en igangværende dialog mellem Dansk Blindesamfund, Nota, som er et bibliotek for læsehandicappede, og Post Danmark om de praktiske muligheder for at sende blindeforsendelser.

Jeg synes, hr. Henning Hyllested tager et spørgsmål op, som er meget aktuelt, vedkommende og seriøst, og jeg vil gerne sige til hr. Henning Hyllested, at jeg godt vil være med til, at vi prøver at holde Post Danmark op på, om der ikke var en mulighed for, at man på en eller anden måde kunne støtte den organisation. Jeg tror, jeg deler hr. Henning Hyllesteds synspunkt om, at de mennesker i forvejen er ramt, da de jo ikke har de samme muligheder, som vi andre har for hver dag at søge viden osv. på forskellige andre måder, men er overladt til nogle specielle måder at gøre det på, og derfor kunne det være en god idé at se på, om ikke Post Danmark kunne finde en løsning på det.

Men jeg synes, vi lige skal vente og se, hvad de finder ud af, og så synes jeg, vi kan vende tilbage til det igen, og det er jeg meget optaget af at vi kan. Selv om jeg godt ved, at hr. Henning Hyllested står uden for forligskredsen, så har jeg nu den holdning, at hvis nogen kommer med nogle gode indspark, uanset om de står uden for eller inden for forligskredsen, er der grund til at lytte til dem. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med at kvittere ministeren for at tage hånd om det her. Det var jo ikke et spørgsmål om, at det skulle gøres; det var et spørgsmål om, at det blev gjort. Og det var fem minutter i tolv, for ellers havde vi måske stået i en situation, hvor vi slet ikke havde haft noget postvæsen, hvis det var væltet, og dermed også havde haft en forpligtelse over for de tusindvis af tjenestemænd, som blev berørt af det.

Mit spørgsmål lyder sådan: Nu er det blevet tilkendegivet fra flere steder, at det, efter de her nye regler er blevet indført – og jeg er fuldstændig bevidst om, at man selvfølgelig også lige skal lære produktet at kende osv. osv. – kan ske, at eksempelvis en offentlig myndighed som f.eks. et sygehus sender et brev til en ældre og bekoster det, det koster at sende et quickbrev, og det så ikke når frem, så det ældre menneske ikke får sin indkaldelse til sygehuset, og der derved måske også står et helt lægehold og venter på vedkommende. Har ministeren en dialog med PostNord om, at der bliver strammet op på det her?

Ministeren.

Jamen jeg vil bare sige, at når jeg sammen med ordførerne her laver et lovforslag, der jo retter op med hensyn til de muligheder, som Post Danmark har for at drive en god forretning – for det er jo det, vi gør – og vi samlet i forligskredsen påtager os, at vi godt ved, at vi forringer nogle forhold for folk, så har jeg det sådan, at hvis jeg laver nogle aftaler med folk – og jeg oplever, at jeg har lavet en aftale med Post Danmark – så lever man selvfølgelig op til at levere den vare, man udbyder, og jeg har ingen forståelse for, at man ikke gør det.

Jeg har så også gode erfaringer med, at ordføreren og jeg har haft møder sammen med Post Danmark, og vi derude har drøftet de fælles erfaringer, vi har gjort os med de punkter. Og på baggrund af spørgerens forslag her skal jeg sørge for, at vi afholder et møde, hvor vi i lighed med det sidste møde drøfter med Post Danmark, hvad det er for ting, vi har lagt mærke til, og hvilke henvendelser vi har fået, og den nemmeste måde er altid at gøre det ansigt til ansigt. Så på baggrund af spørgsmålet her skal jeg nok sørge for, at der bliver afholdt sådan et møde; så kan vi sammen drøfte den sag.

Hr. Henrik Brodersen.

Jeg er meget glad for ministerens imødekommenhed, for det er jo vigtigt, at det her fungerer, ikke bare af samfundsmæssige hensyn, men da i særdeleshed også af hensyn til den, der måske går glip af en operation, som kan have betydning for førligheden eller andet. Så jeg er meget opmærksom på, at vi får snakket os til rette, så vi er sikre på, at produktet bliver leveret.

Ministeren.

Jamen jeg har fuld tillid til, at når hr. Henrik Brodersen rejser sager, er det seriøse sager – ligesom det i øvrigt normalt er, når han rejser sager – og så må vi se, om vi kan finde en løsning på det. Det vil jeg være imødekommende over for at sætte på dagsordenen, når vi mødes med PostNord.

Tak. Så er det hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det, jeg kunne tænke mig at høre ministeren om, og jeg har stillet et skriftligt spørgsmål til ministeren om det, er det, at Post Danmark selv i lyset af deres dårlige økonomi alligevel mente, man havde midler nok – nu hører vi også, at man sparer på blindeforsendelser osv. – og man havde dog økonomi til at føre en storstilet reklamekampagne i de danske medier og på tv osv., og det er jo ikke nogen billig foreteelse, for at fortælle hele den undrende befolkning, at nu skulle postbuddene ikke være røde mere, nu skulle de være blå fremadrettet. Det har man altså åbenbart midler til, sådan noget – jeg kalder det tant og fjas. Oven i købet mener jeg, at der er lidt urent trav i forhold til den aftaleperiode, og hvornår det egentlig blev besluttet, at de ikke skulle være røde mere – men det kan jeg spørge om en anden gang.

Men jeg har fået det svar fra ministeren, at det ønsker Post Danmark ikke at oplyse. Det vil sige, at Post Danmark ikke ønsker at oplyse en af deres store aktionærer om, hvor mange penge de har brugt på den markedsføringskampagne.

Ministeren.

Ja, det er korrekt.

Spørgeren.

Det var da et kort svar. Men bør det være korrekt? kan jeg så spørge ministeren om. Burde der ikke være en vis åbenhed om det? Lige om lidt skal vi sikkert også se cykelløb igen, hvor Post Danmark er storsponsor for Post Danmark Rundt – nu kan være, det kommer til at hedde Post Norden Rundt, det bliver noget af en cykeltur, men lad det ligge.

Men som storaktionær i den her statslige virksomhed, hvor der bliver fyret medarbejdere derude, der er mennesker, som mister deres arbejde, må der da være en mulighed for at finde ud af, hvad de har brugt på de her foreteelser, og hvad de ønsker at bruge på dem i fremtiden.

Ministeren.

Nu vil jeg sige, at jeg altid bestræber mig meget på at svare alle folketingsmedlemmer godt og grundigt på deres skriftlige spørgsmål, herunder også hr. Kim Christiansen, så jeg skrev faktisk selv ved forelæggelsen, at jeg gerne ville vide, om jeg kunne instruere, altså give en instruktion om, at jeg ønskede tallet oplyst. Det fik jeg så at vide at jeg ikke kunne.

Men jeg synes jo, at det, hr. Kim Christiansen siger her i dag, da selvfølgelig er dybt fornuftigt, for når først man som politiker skal lægge ryg til, at man laver nogle besparelser og reduktioner osv., og man så bagefter ser nogle ting, som man måske godt ville have vidst inden, så man i det mindste kunne tage det med i sine betragtninger, før man begyndte at skulle stå på mål for sådan nogle ting, så kan jeg godt forstå det. Derfor skal jeg sørge for, at det også kommer på dagsordenen ved det møde, vi har med PostNord.

Tak. Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Ja, sådan går det jo, når man gør virksomhederne til private virksomheder. Så kan man ikke sådan bare gå og spørge i øst og vest og få en masse oplysninger. Vi har jo sådan set det samme forhold på jernbaneområdet. Vi kan heller ikke få de samme oplysninger hos Arriva, som vi kan få hos DSB. Lad nu det ligge.

Jeg er rigtig, rigtig glad for transportministerens svar på spørgsmålet om de ældre. Jeg kunne selvfølgelig sige, at det jo kunne være, at vi kan skubbe lidt til Post Danmark, hvis vi nu kommer med et ændringsforslag i forbindelse med lovbehandlingen her om, at sådan skal det være. Det kunne man jo godt forestille sig. Men det er et rigtig godt svar, det er jeg rigtig glad for, og det tror jeg at der er rigtig mange i Dansk Blindesamfund og i det hele taget ude blandt de blinde i vores samfund som er glade for.

Så vil jeg om det der med moms sige: Jamen vi ændrer jo vilkårene for Post Danmark. Det er det, der sker. Jeg er da enig med ministeren i, at vilkårene skal være ens. Der skal være fair vilkår, og det var sådan set også det, jeg sagde i min ordførertale. Derfor synes jeg måske, at det, der kan kritiseres, er, at man ikke afventede en aftale, til man også, hvad skal man sige, havde Skatteministeriet med på det, så Post Danmark var klar over, hvad fremtiden bringer, også økonomisk. Der er ikke ret mange private virksomheder, som vil finde sig i ikke at kende deres økonomi sådan 3-4-5 måneder eller ½ år frem i tiden.

Ministeren.

Jamen altså, jeg erkender jo, at det er en fordel, man mister – det er en fordel, som PostNord mister. Men jeg er bare nødt til at sige, at det var efter en fuldstændig overvejelse, at vi netop ikke ventede, fordi man ikke må kæde det sammen. Det, vi sidder og laver her, skal kunne holde i sin egen verden, når vi beslutter os for, hvad PostNord kan få lov til. Vi må ikke kæde det sammen med spørgsmålet om, hvordan man så kommer til at stå i en skatteteknisk sag, for SKAT er én del, og det her er noget andet.

Så det var altså overhovedet ikke noget, vi bare sad og kom i tanker om: Det var fuldstændig overvejet; det skulle gøres på den her måde, sådan at det her blev besluttet for sig. Derfor skrev vi så ind, at det var Post Danmarks forventning, at man havde en diskussion med SKAT. Det er selvfølgelig for at sige, at det er vi så vidende om. Men vi ville ikke gå længere, for vi syntes, det var at blande tingene sammen.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere ... jo, der er endnu en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested. Det beklager jeg at jeg overså. Hr. Henning Hyllested, værsgo.

Tak for det. Men den ordning, man står over for at få gennemført, vedrørende momsen, får jo indflydelse på Post Danmarks økonomi. Og hele baggrunden for at lave de her serviceforringelser, som man nu laver, er jo netop, at Post Danmark har en fuldstændig flosset og ødelagt økonomi, kan man sige. Derfor synes jeg jo alligevel, at tingene hænger sammen. Det kan godt være, at der er noget rent juridisk-teknisk, der gør, at man ikke skal blande tingene sammen, men i det øjeblik, man sidder og laver en politisk aftale på baggrund af en dårlig økonomi i Post Danmark, synes jeg jo godt, at man af hensyn til Post Danmark rimeligvis kunne tage, om jeg så må sige, Skatteministeriet i ed på, hvad fremtiden egentlig er på det her felt. For det kan jo forværre Post Danmarks økonomi (Fjerde næstformand (Mette Bock): Tak til hr. Henning Hyllested!) ganske voldsomt ud over, hvordan den allerede ser ud.

Når man nogle gange glemmer anden omgang med hr. Henning Hyllested, kan det være, det er, fordi han bruger begge omganges taletid i første omgang.

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Jamen det er derfor, vi har skrevet det ind som den sidste sætning i forligsteksten:

I øvrigt, såfremt udviklingen på postmarkedet og konsekvenserne for Post Danmarks økonomi vedrørende varetagelse af befordringspligten tilsiger det, mødes forligskredsen på et tidligere tidspunkt.

Det er netop for at være sikker på, at vi tager højde for det.

Men må jeg så bare sige til hr. Henning Hyllested, at jeg også agter at kigge på – og det kan vi gøre under udvalgsbehandlingen – om også alle de ældre eller gangbesværede, som jo faktisk er blevet lovet post til døren, nu også får det. Jeg siger det, fordi jeg ved, at udvalget har modtaget nogle breve, og det har jeg også, og dem skal jeg nok tage med.

Vi siger mange tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ikke, der er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.