Retsudvalget 2016-17, Retsudvalget 2016-17, Retsudvalget 2016-17
L 139 , L 139 A , L 139 B
Offentligt
1741112_0001.png
L 139a - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/1-17, fra Retspolitisk Forening, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og våbenloven (Skærpelse af straffen for
ulovlig besiddelse af skydevåben m.v. og ændring af forbuddet mod
transport af våben m.v. mellem visse andre lande end Danmark) (L
139):
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 30. januar
2017 fra Retspolitisk Forening, jf. L 139 - bilag 2.”
Svar:
1.
Det fremgår bl.a. af henvendelsen fra Retspolitisk Forening, at forenin-
gen er enig i, at det må være en meget høj prioritet at få skydevåben væk
fra gaderne. Foreningen mener dog, at også andre tiltag bør overvejes og
gerne iværksættes for at opnå dette formål, herunder en udbygning og for-
stærkelse af forebyggelsen af sådan kriminalitet.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 har Rigs-
politiet opgjort, at der i 2016 har været otte voldelige konflikter i rocker-
og bandemiljøet, og at der fortsat er stor risiko for voldelige hændelser i
visse områder af landet. Rigspolitiet har samtidig vurderet, at der i 2016
har været 54 skudepisoder i det offentlige rum, som vurderes at relatere sig
til rocker- og bandemiljøet. Skudepisoderne har fundet sted flere steder i
landet, og alene i hovedstadsområdet har der i den nævnte periode været
over 25 skudepisoder. Rigspolitiet har i perioden registreret tre døde og 36
sårede i relation til skudafgivelse mv. i rocker- og bandemiljøet. Disse
skudepisoder er også gået ud over helt tilfældige almindelige borgere, som
er blevet såret af skud. Endvidere har der i 2016 også været anvendt sky-
devåben mod fængsels- og politibetjente, hvor en er blevet dræbt og flere
alvorligt såret af skuddene.
Det er endvidere anført, at regeringen på denne dybt alvorlige baggrund
har det som en meget høj prioritet at få skydevåben mv. væk fra gaderne i
Danmark. Straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben mv. skal derfor
være markant.
2.
Det fremgår endvidere af henvendelsen fra Retspolitisk Forening, at
foreningen advarer mod brugen af minimumsstraffe og samtidig påpeger,
at det efter foreningens opfattelse vil være mere logisk og retfærdigt, hvis
strafforhøjelsen blev fastsat med en bestemt procentdel frem for med 1 års
fængsel.
2
L 139a - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/1-17, fra Retspolitisk Forening, til justitsministeren
Som anført i den kommenterede høringsoversigt pkt. 2.2 gælder der i dag
en minimumsstraf på 1 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 192
a, stk. 1, om ulovlig besiddelse af skydevåben mv. under særligt skærpen-
de omstændigheder. Med lovforslaget lægges der bl.a. op til at forhøje den
allerede gældende minimumsstraf for ulovlig besiddelse af skydevåben
mv. under særligt skærpende omstændigheder fra 1 års fængsel til 2 års
fængsel.
Som ligeledes anført er Justitsministeriet opmærksom på de betænkelighe-
der ved minimumsstraf, som bl.a. Straffelovrådet har givet udtryk for
navnlig i betænkning nr. 1531/2012 om strafudmåling
samspillet mellem
lovgiver og domstole.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget bygger videre på en eksi-
sterende strafordning med anvendelse af minimumsstraf. Hertil kommer, at
der som anført er fundet grundlag for at forhøje minimumsstraffen fra 1 års
fængsel til 2 års fængsel i lyset af navnlig de mange voldelige konflikter i
rocker- og bandemiljøet i 2016, som bl.a. resulterede i 54 skudepisoder i
det offentlige rum.
Det forudsættes i øvrigt, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen for-
højes med omkring 1 års fængsel i forhold til den straf, der hidtil har været
fastsat af domstolene. Der lægges hermed op til at fastholde den øgede
graduering i opadgående retning af strafudmålingen, som afspejler lov-
overtrædelsens grovhed.
3