L 138 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 138 Bilag 1
Offentligt

Notat

Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om ændring af universi-

tetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-

loruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitu-

tioner, lov om maritime uddannelser og SU-loven (Lønnede projektori-

enterede forløb i visse lande og mulighed for erkendtlighed under

ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik)

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. december 2016 til den 13. januar

2017 været i offentlig høring. Der er indkommet 30 høringssvar, hvoraf 5 ikke har

haft bemærkninger til lovforslaget.

I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget og de

ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.

Størstedelen af høringsparterne giver udtryk for, at de støtter - eller har forståelse

for - at give universiteterne mulighed for at godkende et projektorienteret forløb i

en bachelor- og kandidatuddannelse i tilknytning til en virksomhed i udlandet,

f.eks. Tyskland, hvor der er lovkrav om mindsteløn. I udkastet til lovforslag vil en

studerende under sådanne forløb oppebære løn og kan ikke modtage Statens Ud-

dannelsesstøtte (SU).

Størstedelen af høringsparterne støtter desuden forslaget om at gøre det muligt for

en virksomhed at give studerende en erkendtlighed – ved siden af SU – i forbindel-

se med studerendes virksomhedsophold som led i ulønnede projektorienterede

forløb i bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og som led i ulønne-

de praktikophold i andre videregående uddannelser.

Høringssvarene har ikke givet anledning til at foretage større ændringer i det lov-

udkast, der var udsendt i ekstern høring. Der er alene foretaget mindre ændringer i

lovforslaget samt justeringer af præciserende karakter i lovbemærkningerne.

Flere høringsparter har afgivet mere specifikke kommentarer til lovforslagets ind-

hold. Nedenfor følger en gennemgang af de væsentligste kommentarer i forhold til

henholdsvis forslaget om lønnede projektorienterede forløb i visse lande og mulig-

heden for at give en erkendtlighed.

6. februar 2017

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale Forhold

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

17/002156-02

Side

1/11

L 138 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Om lønnede projektorienterede forløb i visse lande

Danske Universiteter, Akademikerne, Dansk Erhverv, DI, FTF, Djøf, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, KL og Dansk Magisterforening (DM)

hilser det vel-

komment, at der med lovudkastet gives mulighed for, at studerende kan deltage i

projektorienterede forløb i tilknytning til virksomheder i Tyskland og andre lande

med krav om minimumsløn.

Ingen adgang til SU under konkret lønnet projektorienteret forløb

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

er uforstående overfor, at den studerende

ikke vil have ret til SU under lønnede projektorienterede forløb. DSF anfører, at de

studerende vil kunne opleve at modtage en mindre ydelse end SU, hvis minimums-

lønnen i udlandet er mindre en SU. Endvidere anfører DSF, at hvis man ønsker at

begrænse, hvor meget de studerende kan tjene ved siden af SU, behøver man blot

at følge nuværende lovgivning, der allerede indeholder et sådan loft (fribeløbet).

Endelig bemærker DSF, at den studerende allerede som reglerne er nu, kan fra-

melde SU, hvis dette ønskes.

Ministeren

har med tilfredshed noteret sig, at der er bred støtte til lovforslaget.

Det bemærkes, at det vil stride mod princippet om, at man ikke skal kunne opnå

dobbeltforsørgelse, hvis man som studerende både kan modtage løn og SU. Mini-

steren finder ikke grundlag for at ændre på dette.

Fribeløb og mulighed for dobbeltklip

foreslår, at studerende i lønnede projektorienterede forløb i udlandet sidestilles

med studerende i lønnet praktik for så vidt angår fribeløbet i måneder med lønnede

projektorienterede forløb og muligheden for dobbeltklip i måneden før den første

lønnede projektorienterede forløb.

gør endvidere bl.a. opmærksom på, at den studerende ved studiestart vil få

tildelt maksimalt støttetid, og hvis det senere konstateres, at den studerende skal i

lønnet projektorienteret forløb, vil støttetiden skulle reduceres. Når den studerende

træffer dette valg, kan der være brugt mere SU end den nye reducerede støttetid

tillader.

antager endvidere, at ECTS optjent ved lønnet projektorienterede forløb i ud-

landet i lighed med lønnet praktik ikke skal tælle med i opgørelsen af studieaktivi-

tet ift. SU-bekendtgørelsens § 13. KU henstiller til, at en fornuftig systemmæssig

håndtering af dette medtænkes i udarbejdelsen af den nye SU-

studieaktivitetskontrol.

Ministeren

har noteret sig de indkomne bemærkninger i forhold til den konkrete

systemmæssige håndtering af de måneder, hvor den uddannelsessøgende får løn

under et projektorienteret forløb og derfor ikke har ret til SU i de pågældende må-

neder. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte arbejder på at sikre de nød-

vendige arbejdsgange, systemunderstøttelse m.v.

For så vidt angår bemærkningerne om fribeløb og muligheden for dobbeltklip før

første måned i et lønnet projektorienteret forløb i udlandet er lovudkastet ændret,

så det foreslås, at det mellemste fribeløb gælder i måneder med konkret lønnede

projektorienterede forløb, og at der - ligesom ved lønnet praktik - gives mulighed

for dobbeltklip før første måned i et lønnet projektorienteret forløb.

Side

2/11

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 138 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Om mulighed for erkendtlighed i projektorienterede forløb og ulønne-

de praktikophold

DM, Djøf, Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler, Danske Er-

hvervsakademier, DI, KL og Pharmadanmark

støtter generelt forslaget om,

at studerende gives mulighed for at modtage en erkendtlighed i tilknytning

til et projektorienteret forløb i bachelor- og kandidatuddannelser ved uni-

versiteterne og som led i ulønnede praktikforløb i andre videregående ud-

dannelser. Samtidig opfordres der i nogle høringssvar til at justere den fore-

slåede model.

Pharmadanmarks bemærkninger vedrører også studerende på kandidatud-

dannelsen i farmaci, som indeholder et obligatorisk studieophold på apo-

tek/sygehusapotek.

Erkendtlighedens størrelse og beskatning

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU),

Pharmadanmark, Djøf og Akademikerne

opfordrer til, at grænsen for er-

kendtlighed sættes højere end 3.000 kr. pr. måned.

opfordrer til, at der ved fastlæggelsen af beløbsgrænsen for erkendtlig-

hed tages højde for forskellige prisniveauer i udlandet.

SDU

frygter, at reglerne for erkendtlighed er unødigt administrativt besvær-

lige og foreslår i stedet en model, hvor et fast vederlag for projektorienterede

forløb generelt tillades, og hvor et vederlag over en vis beløbsgrænse om

måneden vil indebære, at de studerende ikke kan modtage SU i perioden.

Det anføres, at dette vil være en smidigere løsning for såvel virksomheder,

studerende som uddannelsesinstitutioner.

Akademikerne

anfører, at begrænsningen af en beløbsstørrelse på 3.000 kr.

er sat unødigt lavt, og at man risikerer, at der fortsat vil være studerende,

der må afholde sig fra projektorienterede forløb.

Djøf

noterer sig, at den studerendes status i høringsbrevet knyttes tæt sam-

men med forslag om en beløbsmæssig begrænsning på erkendtligheden på

3.000 kr. om måneden, idet et indtægtsniveau på 3.500 – 4.000 kr. i regi af

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte i sig selv godtgør, at der er tale

om et ansættelsesforhold. Djøf finder ikke denne begrundelse for begræns-

ningen af vederlagsstørrelsen fyldestgørende. Djøf anfører, at Ankenævnets

praksis og det regelsæt, der ligger til grund herfor, jo også kunne ændres, så

det ikke skaber uhensigtsmæssige begrænsninger for virksomhedernes mu-

ligheder for at yde den erkendtlighed, de selv vurderer som passende.

undrer sig over, at erkendtlighedens størrelse på 3.000 kr. fastsættes

med henvisning til Ankenævnets definition af et arbejdsforhold og vil gerne

have dette forhold yderligere belyst.

Akademikerne, Djøf og DM

opfordrer til, at det overlades til virksomheder-

ne selv at afgøre størrelsen på erkendtligheden, fremfor at man fastsætter

dette politisk.

Side

3/11

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 138 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Professionshøjskoler

bemærker, at det fremgår af lovudkastet, at

erkendtligheden vil være skattepligtig og ønsker at vide, hvorvidt dette gør

det muligt for udenlandske studerende at benytte erkendtligheden som do-

kumentation af indtægtsgrundlag og dermed opnå ret til SU. Dette er rele-

vant i forhold til, at de studerende netop ikke skal indgå som arbejdskraft

under praktikopholdet, selvom de opnår en erkendtlighed.

Ministeren

har noteret sig de indkomne bemærkninger, men finder ikke

anledning til at justere beløbsgrænsen på 3.000 kr. pr. måned for en er-

kendtlighed, ligesom ministeren ikke finder grundlag for at overlade det til

virksomhederne selv at fastsætte størrelsen på erkendtligheden.

Ministeren bemærker, at et projektorienteret forløb og ulønnede praktikfor-

løb er læringsforløb, hvor den studerendes læring er i fokus. Der er altså ikke

tale om et arbejdsforhold, hvor den studerende indgår som arbejdskraft på

en arbejdsplads, men om et uddannelseselement, der for universitetsstude-

rende indgår i en akademisk, forskningsbaseret uddannelse, og som for øv-

rige studerende ved videregående uddannelser skal give den studerende

professions- og praksisnære kompetencer. Ved at fjerne den maksimale be-

løbsgrænse for en erkendtlighed for studerende, der ikke modtager SU, risi-

keres det, at erkendtligheden vil få et omfang, der nærmer sig et normalt

lønniveau. Forløbet vil dermed få mere karakter af et ansættelsesforhold og

ikke et læringsforløb. Det er vigtigt for ministeren at fastholde, at der er tale

om et uddannelsesforløb, når den studerende deltager i et projektorienteret

forløb eller et ulønnet praktikophold.

For at undgå, at erkendtlighedens størrelse kan føre til tvivl om, at deltagelse

i projektorienterede forløb medfører arbejdstagerstatus for den studerende,

er beløbsgrænsen for erkendtligheden fastsat til 3.000 kr. om måneden.

Arbejdstagerstatus afhænger efter EU-retten af en konkret vurdering. Det er

afgørende, om der er tale om udøvelse af faktisk og reel beskæftigelse. Ved

vurderingen af, om der er tale om faktisk og reel beskæftigelse, lægges der

vægt på, at den pågældende præsterer ydelser mod vederlag for en anden og

efter dennes anvisninger. Det anses normalt som en betingelse, at der har

været tale om beskæftigelse i minimum 10-12 timer ugentligt. I sidste ende

er det dog op til en konkret vurdering. Det bemærkes i den sammenhæng, at

det i praksis fra Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har

indgået, at en samlet månedsløn på 3.500-4.000 kr., kan være tilstrækkelig i

kombination med, at de øvrige betingelser er opfyldt.

Det er på denne baggrund fortsat ministerens vurdering, at beløbsgrænsen

for en erkendtlighed skal fastsættes til 3.000 kr. om måneden.

Farmaceutstuderendes obligatoriske studieophold på et apo-

tek/sygehusapotek som led i deres kandidatuddannelse er ikke et projekt-

orienteret forløb og er derfor ikke omfattet af lovforslaget. Ministeren vil

imidlertid justere lovforslaget, således at der også gives mulighed for, at

ministeren kan fastsætte regler om, at bachelor- og kandidatstuderende kan

modtage en erkendtlighed under ulønnede studieophold på f.eks. et apotek

eller sygehusapotek.

Side

4/11

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 138 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Erkendtligheden kan ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst

Pharmadanmark, Danske Universiteter, Akademikerne, Dansk Magister-

forening, Djøf og Danske Studerendes Fællesråd

finder det problematisk, at

en evt. erkendtlighed ikke må ydes som en på forhånd fastsat indkomst. Det

anføres bl.a., at det stiller de studerende i en vanskelig økonomisk situation,

og at det vil være relevant for de studerende at kunne gennemskue og plan-

lægge efter, hvad de har til rådighed under et projektorienteret forløb.

Pharmadanmark og Akademikerne

opfordrer til, at praktiksted og stude-

rende indgår en aftale, som beskriver erkendtlighedens størrelse og forud-

sætningerne for erkendtligheden.

Djøf

anbefaler, at forbuddet mod forudgående aftale om en nærmere be-

stemt erkendtlighed bortfalder, og at det i stedet overlades til de enkelte

virksomheder, om de i udgangspunktet vil tilkendegive en vilje til at yde en

erkendtlighed af en given størrelse.

Dansk Magisterforening

anfører, at virksomhederne med den foreslåede

model fratages muligheden for at annoncere med deres gode forhold under

et projektorienteret forløb og dermed for at tiltrække særlige profiler. Dansk

Magisterforening anbefaler, at det overlades til virksomhederne selv at afgø-

re, om de vil give den studerende forhåndskendskab til, hvorvidt der ydes en

erkendtlighed.

anfører bl.a., at flere virksomheder har påpeget, at de gerne vil anvende

muligheden for at give en erkendtlighed, når de vil tiltrække studerende til

praktikophold og projektorienterede forløb. Det gælder især virksomheder,

som ligger uden for de større uddannelsesbyer, og som kan opleve proble-

mer med at tiltrække studerende. I forhold til projektorienterede forløb kan

udsigten til en erkendtlighed desuden være motiverende for, at de studeren-

de vælger et projektorienteret forløb frem for et almindeligt undervisnings-

forløb. DI ser derfor gerne, at kriteriet om, at erkendtligheden ikke må ydes

som en på forhånd fastsat indkomst, som den studerende i lighed med løn

kan påregne at modtage, udgår.

Danske Erhvervsakademier

hilser muligheden for at kunne yde en erkendt-

lighed i forbindelse med ulønnede praktikophold velkomment, som kan

blive til glæde for de studerende, fordi langt hovedparten af dem er i ulønnet

praktik. Danske Erhvervsakademier er samtidig opmærksom på, at forslaget

ikke må skabe forkerte forventninger hos aftagere og studerende og anfører

bl.a., at det derfor er vigtigt at tydeliggøre, at der er tale om en ikke aftalt

erkendtlighed for en allerede ydet indsats.

Ministeren

har noteret sig de indkomne bemærkninger, men finder ikke

anledning til at ændre den foreslåede model, så offentlige og private virk-

somheder får mulighed for på forhånd at aftale, at der for det pågældende

forløb gives en konkret erkendtlighed.

Ministeren skal hertil bemærke, at en erkendtlighed typisk ydes i anledning

af f.eks. et godt år, en særlig indsats eller lignende og opfattes ikke som en

Side

5/11

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 138 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

egentlig løndel, som den pågældende har et retligt krav på. Hvis den offent-

lige eller private virksomhed på forhånd indgår aftale med den studerende

om, at der for et projektorienteret forløb eller ulønnet praktikophold ydes en

nærmere fastsat erkendtlighed, så vil erkendtligheden få karakter af en løn-

del, hvilket ikke er hensigten med den foreslåede model.

Ministeren ser derimod ikke noget til hinder for, at offentlige og private

virksomheder i dialogen med de studerende giver udtryk for, at man gene-

relt er åbne for at yde en erkendtlighed i tilfælde af en særlig indsats.

Uddannelsesforløb kontra ansættelsesforhold

Syddansk Universitet

bemærker, at det bør indskærpes, at en erkendtlighed

ikke ændrer ved, at der er tale om et uddannelsesforløb og ikke et ansættel-

sesforhold.

Danske Professionshøjskoler

bemærker, at formålet med praktik er den

studerendes læring og ikke arbejdskraft for virksomheden. Det er Danske

Professionshøjskolers opfattelse, at det er helt afgørende for kvaliteten i

praktikforløbene, at der fastholdes et entydigt fokus på de studerendes læ-

ring og deres opnåelse af de fastsatte læringsmål for praktikken.

Danske Professionshøjskoler

bemærker endvidere, at de anførte regler for

erkendtlighed tilstræber at fastholde, at praktikkens hovedformål er læring.

Til trods for forbeholdene frygter Danske Professionshøjskoler, at det kan

blive vanskeligt at opretholde en skelnen mellem læring og arbejdskraft.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

er tilfreds med, at det fastholdes, at

projektorienterede forløb er uddannelse og ikke arbejde. DSF udtrykker

endvidere tilfreds med, at det anerkendes, at man ikke kan leve på en SU.

DSF anfører endvidere, at der allerede i dag er problemer med, at projekt-

orienterede forløb ikke er reelle uddannelsesforløb, og man frygter, at pro-

blemet bliver større med lovforslaget. Forslaget kan lede til usund konkur-

rence studerende imellem. En sådan uheldig tendens kan modvirkes ved at

lave nogle fælles aftaler om erkendtligheden. I udarbejdelsen af aftalerne bør

den akademiske fagbevægelse samt repræsentanter for studerende deltage.

DSF vil selvfølgelig gerne påtage sig et ansvar i den forbindelse. Det er også

oplagt, at de offentlige udbydere af projektorienterede forløb går forrest i at

sikre, at disse aftaler laves og overholdes. Det skal også klargøres, hvor den

studerende skal rette henvendelse til, hvis der opstår problemer i relation til

erkendtligheden.

Djøf

anfører, at det er vigtigt, at projektorienterede forløb er og anerkendes

som en del af et uddannelsesforløb. Djøf er derfor også indforstået med, at

studerende i projektorienterede forløb ikke opnår arbejdstagerstatus, men

fastholdes i en studerendeposition, hvor projektforløbet godkendes af ud-

dannelsesinstitutionen, den studerende kan modtage vejledning under pro-

jektforløbet, og det afsluttes med den prøveform, der knytter sig til det fag

eller de fagelementer, projektforløbet er del af.

Ministeren

har noteret sig de indkomne bemærkninger og er enig i, at det

Side

6/11

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 138 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

er vigtigt at fastholde, at der ved projektorienterede forløb og ulønnede

praktikophold netop er tale om uddannelsesforløb, der for universitetsstu-

derende indgår i en akademisk, forskningsbaseret uddannelse, og som for

øvrige studerende ved videregående uddannelser skal give den studerende

professions- og praksisnære kompetencer. Den studerendes læring skal være

i fokus. Det fremgår derfor også af lovforslagets bemærkninger, at der ikke

er tale om ansættelsesforhold, og at den studerende ikke indgår som ar-

bejdskraft under virksomhedsopholdet.

Ministeren bemærker endvidere, at universitetet i relation til projektoriente-

rede forløb skal godkende det faglige indhold af et projektorienteret forløb,

herunder understøtte at den studerende opnår målene for læringsudbyttet,

således at der reelt er tale om et uddannelsesforløb.

Fastlæggelse af rammer for opholdet og instruktionsbeføjelse

FTF

anfører bl.a., at det er uklart, hvad der menes med, at den studerende

”… selv – eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen – fastlægger

rammer for praktikken” (lovforslaget side 5), og at der ikke må være en ”…

instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold” (lov-

forslagets side 5). Spørgsmålet er, hvordan disse regler skal ses i forhold til

de fastlagte praktikelementer i erhvervsakademi- og professionsbachelorud-

dannelserne, som alle vil være omfattet af muligheden for tildeling af en

erkendtlighed.

DM anbefaler, at formuleringen omkring ansvar for fastlæggelse af rammer-

ne for et projektorienteret forløb strammes op, således at ordet ’eventuelt’

udgår. I stedet bør det slås fast, at det er universitetets og den studerendes

fælles ansvar, netop fordi der er tale om et uddannelsesforløb, der skal leve

op til studieordning og læringsudbytte.

Ministeren

har noteret sig de indkomne bemærkninger, men finder ikke

anledning til at justere lovforslagets bemærkninger.

For så vidt angår projektorienterede forløb skal universitetet godkende for-

løbet, inden den studerende påbegynder dette. I universitetets godkendelse

indgår, at forløbet er fagligt relevant for uddannelsen og kan tilrettelægges

inden for uddannelsens normerede studietid. Universitetet giver den stude-

rende faglig vejledning som led i forløbet og skal sikre, at den studerende

under forløbet opnår målene for læringsudbyttet. Universitetet fastsætter i

studieordningen for uddannelsen nærmere regler om projektorienterede

forløb, herunder dets omfang i ECTS-point og mål for læringsudbytte. De

nærmere praktiske rammer for forløbet, herunder hvordan den studerende

møder i virksomheden, hvilke arbejdsredskaber, der stilles til rådighed mv.,

skal universitetet derimod ikke godkende, men de involverede parter skal

tilrettelægge disse rammer inden for de af universitetet fastsatte regler.

Tilsvarende gælder for så vidt angår ulønnede praktikophold. Uddannelses-

institutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoreti-

ske undervisning og praktikken med udgangspunkt i den studerendes mål

for praktikken. Ligeledes skal de enkelte studieordninger indeholde regler

for praktikkens omfang i ECTS-point, læringsmål og antal prøver samt reg-

Side

7/11

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 138 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

ler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de

involverede parter. Det ændrer dette lovforslag ikke ved.

Forhold vedr. maritime uddannelser

Rederiforeningerne

hilser forslaget velkomment og bemærker, at det er

vigtigt, at de rammer, der vil blive fastsat i henhold til lovforslagets § 4, nr.

2, tager behørigt hensyn til ikke blot gældende danske maritime regler, men

også til relevante forpligtelser fastsat i maritime konventioner, som skibene

risikerer at blive inspiceret op imod ved anløb af udenlandske havne. Dette

ikke mindst af hensyn til, at den i høringsbrevet refererede EU-retlige vurde-

ring af, hvornår der foreligger arbejdstagerstatus, ikke nødvendigvis har

gennemslagskraft i havne udenfor EU.

Rammerne for og arten af de forskellige arbejdsopgaver, der forventes ud-

ført i praktikperioden vil for de maritime uddannelsers vedkommende i det

væsentlige fremgå af egentlige uddannelsesbøger. Disse arbejdsopgaver vil

skulle tilrettelægges og udføres i henhold til de i medfør af søsikkerhedslo-

ven udstukne arbejdsmiljøforskrifter. Det vil i praksis sige efter arbejdslede-

rens instruktion og anvisning. Den manglende arbejdstagerstatus ændrer

efter Rederiforeningernes opfattelse ikke herved, men indebærer blot, at

instruktions- eller sanktionsbeføjelse ikke kan udstrækkes til også at omfatte

ansættelsesretlige sanktioner.

Ministeren

har noteret sig de indkomne bemærkninger. Ministeren be-

mærker, at det forhold, at eleven og den studerende under sit ulønnede

praktikforløb i medfør af søsikkerhedslovens arbejdsmiljøregler modtager

instruktion og anvisning om opgavernes udførelse, ikke giver praktikforløbet

karakter af et arbejdstagerforhold.

Afvisning af lovforslaget

Lærerstuderendes Landskreds, Sammenslutningen af Danske Socialrådgi-

verstuderende, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og Pædagog-

studerendes Landssammenslutning

kan ikke støtte forslaget om at indføre

mulighed for, at studerende kan modtage en erkendtlighed ved siden af SU i

tilknytning til projektorienterede forløb og ulønnede praktikophold. Parter-

ne foreslår, at lovforslaget skrottes helt, og at uddannelseskvaliteten af prak-

tik og projektorienterede forløb i stedet efterses og styrkes.

Det anføres i den forbindelse bl.a., at praktikken skal være et læringsforløb,

hvor den studerende får mulighed for at afprøve og udvikle sin viden, fær-

digheder og kompetencer, og man er bekymret for, at man med forslaget om

indførelse af en mulighed for at tildele en erkendtlighed, fjerner fokus fra

praktikantens læring. Man ser en øget risiko for, at dette kan øge presset på

den studerende, for at vedkommende skal gøre sig særligt nyttig for praktik-

stedet. Det vil kunne sætte studerende i situationer, hvor det kan være svært

at sige nej, hvis en virksomhed beder om en ekstra indsats. Især hvis det

indikeres, at mulighederne for at få en erkendtlighed kan blive styrket.

Det anføres endvidere, at der i stedet bør kigges grundigt på mulighederne

for at sikre kvaliteten af praktik og de projektorienterede forløb, og at det

bør være op til arbejdsmarkedets parter at lave klare aftaler på området, hvis

Side

8/11

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 138 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

der åbnes op for, at studerende, som er i praktik og modtager SU, kan mod-

tage et økonomisk tilskud. Det skal ikke blot være op til virksomhederne, om

dette er en mulighed.

Endvidere anføres det bl.a., at selvom lovforslaget er indrettet, så studeren-

de ikke opnår arbejdstagerstatus, ville selv en indførelse af en reguleret mu-

lighed for erkendtlighed anerkende studerende, som en gruppe der kan ud-

føre en opgave, som rettelig burde udføres af ansatte. Der bør nemlig sikres

de studerende rimelige og ens vilkår for at gennemføre en uddannelse.

Ministeren

har noteret sig de indkomne bemærkninger, men finder ikke

anledning til at ændre den foreslåede model eller trække lovforslaget tilbage.

Ministeren finder ikke, at en mulighed for, at offentlige og private virksom-

heder kan yde den studerende en erkendtlighed som anerkendelse af en

særlig indsats, fjerner fokus fra, at der er tale om et læringsforløb, når den

studerende deltager i et projektorienteret forløb eller et ulønnet praktikop-

hold som led i deres videregående uddannelse.

Godtgørelse for dokumenterede udgifter

Akademikerne, Dansk Magisterforening og Djøf

anfører, at virksomheder-

ne fortsat bør have mulighed for at refundere dokumenterede udgifter, som

den studerende har i forbindelse med et projektorienteret forløb.

Pharmadanmark

bemærker, at mange farmaceutstuderende i dag modtager

transport- og boligtilskud, når de er på studieophold. Det er vigtigt at slå

fast, at en frivillig og ikke-aftalt erkendtlighed ikke kan erstatte de eksiste-

rende transport- og boligtilskud.

Københavns Universitet

ønsker at få præciseret, om det stadig vil være til-

ladt for værtsorganisationer at refundere dokumenterbare udgifter.

Ministeren

bemærker, at den studerendes mulighed for at modtage en

erkendtlighed ikke ændrer ved de nuværende muligheder for at få refunde-

ret konkrete dokumenterede udgifter, som den studerende har haft i tilknyt-

ning til et projektorienteret forløb eller ulønnet praktikophold. Dette vil

blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.

Offentlige og private virksomheder

Danske

Professionshøjskoler bemærker, at det er muligt, at offentlige virksomhe-

der ikke er i stand til eller aktivt ønsker at tilbyde den forslåede erkendtlighed i

forbindelse med praktik, og at det i forlængelse heraf fremstår uklart i lovudkastet,

hvorvidt forslaget alene er tiltænkt private virksomheder. Det anbefales, at det ud-

trykkeligt fremgår, at lovændringen gælder for praktik i private virksomheder, så-

fremt dette er hensigten.

lægger til grund, at muligheden for at yde en erkendtlighed ved siden af SU,

også gælder for studerendes praktikophold hos kommunale arbejdsgivere og såle-

des ikke alene studerendes praktikophold hos private virksomheder.

Ministeren

bemærker, at muligheden for at yde en erkendtlighed til den stude-

rende i et projektorienteret forløb eller i et ulønnet praktikophold gælder for både

Side

9/11

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 138 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

offentlige og private virksomheder. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til

lovforslaget.

Målretning af lovforslaget til SU-modtagere

Aarhus Universitet

bemærker, at det med lovforslagets aktuelle formuleringer

fremgår, at begrænsningen for en erkendtlighed på 3.000 kr. pr. måned også gæl-

der for studerende, som ikke er SU-modtagere, inklusive internationale studeren-

de, der parallelt opkræves fuld deltagerbetaling for eksempelvis bachelor- og kan-

didatuddannelser i Danmark. Med henblik på at understøtte internationalisering

og styrke Danmarks position som en attraktiv destination for udenlandske stude-

rende, foreslår Aarhus Universitet, at en maksimal beløbsgrænse i erkendtlighed

målrettes modtagere af SU.

Ministeren

har noteret sig bemærkningerne. Ministeren bemærker, at projektori-

enterede forløb og ulønnede praktikforløb er læringsforløb, hvor den studerendes

læring er i fokus. Der er altså ikke tale om et arbejdsforhold, hvor den studerende

indgår som arbejdskraft på en arbejdsplads, men om et uddannelseselement, der

for universitetsstuderende indgår i en akademisk, forskningsbaseret uddannelse,

og som for øvrige studerende ved videregående uddannelser skal give den stude-

rende professions- og praksisnære kompetencer.

Ved at fjerne den maksimale beløbsgrænse for en erkendtlighed for studerende, der

ikke er SU-modtagere, herunder ikke-SU-berettigede udenlandske statsborgere,

risikeres det, at erkendtligheden vil få et omfang, der nærmer sig et normalt lønni-

veau for disse studerende. Det bemærkes, at reglerne for et projektorienteret forløb

eller for et ulønnet praktikforløb, herunder krav til indhold og tilrettelæggelse, er

det samme for de pågældende studerende på uddannelsen, uanset om den stude-

rende modtager SU eller ikke modtager SU. Se i øvrigt ministerens bemærkninger

til erkendtlighedens størrelse og beskatning på siderne 3-4.

Ministeren finder derfor ikke anledning til at målrette beløbsgrænsen for erkendt-

lighed til kun at gælde for SU-modtagere.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Pharmadanmark

undrer sig over, at det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

get, at man ikke regner med, at forslaget vil have nogen omkostninger for offentlige

eller private virksomheder. Hvis samtlige apoteker og sygehusapoteker vælger at

give de farmaceutstuderende en erkendtlighed på 3.000 kr. i 3 af de 6 måneder

som studieopholdet varer, vil det betyde en udgift på omkring 2 mio. kr. om året

alene for apoteker og sygehusapoteker.

Ministeren

har noteret sig bemærkningerne men finder ikke anledning til at ju-

stere i lovforslagets bemærkninger vedr. økonomiske konsekvenser. Muligheden

for erhvervslivet til at kunne give en erkendtlighed til studerende er frivillig. Lov-

forslaget pålægger derfor ikke erhvervslivet økonomiske eller administrative byr-

der.

Evaluering af ordningen

Pharmadanmark, Akademikerne

FTF

foreslår, at konsekvenserne og brugen af

modellen for erkendtlighed evalueres efter nogle år.

Side

10/11

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

L 138 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren har noteret sig ønsket om en evaluering af ordningen og vil løbende

overveje et behov herfor.

Ændringer i lovudkastet som følge af høringen:

På baggrund af høringssvarene er der foretaget følgende ændringer og præciserin-

ger i lovforslaget:



Ændring af universitetslovens § 8, stk. 5, jf. lovudkastets § 1, nr. 1, så ud-

dannelses- og forskningsministeren også kan fastsætte, at bachelor- og

kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede prak-

tikophold og ulønnede studieophold.

Ændring af SU-lovens § 20 a, så uddannelses- og forskningsministeren kan

fastsætte regler om, at der i uddannelser, der omfatter lønnet praktik eller

konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, kan udbetales ud-

dannelsesstøtte med dobbelt sats i måneden før den første periode med

lønnet praktik eller konkret lønnet projektorienteret forløb i udlandet.

Ændring af SU-lovens § 24, stk. 2, nr. 4, så det mellemste fribeløb gælder i

perioder med praktik eller projektorienterede forløb, der ikke giver ret til

uddannelsesstøtte.

Det er tilføjet i bemærkninger til lovforslaget, at muligheden for at yde en

erkendtlighed til studerende i projektorienterede forløb og ulønnede prak-

tikophold gælder for både offentlige og private virksomheder.

Det er tilføjet i bemærkningerne til lovforslaget, at den studerendes mulig-

hed for at modtage en erkendtlighed ikke ændrer ved de nuværende mulig-

heder for at få refunderet konkrete dokumenterede udgifter, som den stu-

derende har i tilknytning til et projektorienteret forløb eller ulønnet prak-

tikophold.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet



Side

11/11