Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 138:

Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og SU-loven. (Lønnede projektorienterede forløb i visse lande og mulighed for erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, praktik og studieophold).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 22.02.2017).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det er en central opgave i vores uddannelsespolitik at sikre gode rammer for, at de studerende og uddannelsesinstitutionerne kan koble teori og praksis. Det er sammenspillet mellem teori og praksis, der sikrer de dygtige studerende. Ingen af delene kan stå alene. Samtidig ved vi, at hvis man under sine studier får relevant erhvervserfaring, er det også nemmere at få job efterfølgende. Derfor skal vi fra politisk side sikre, at der bliver skabt gode rammer for, at de studerende har mulighed for i praksisforløb eller i almindelige praktikker at tilegne sig praktisk viden parallelt med det teoretiske.

Derfor er det også glædeligt i dag at behandle L 138, der gør det mere attraktivt for studerende at indgå i projektorienterede forløb eller praktik som led i uddannelse. Lovforslaget, som vi behandler i dag, imødekommer de udfordringer, der har været i forhold til at modtage løn under de projektorienterede forløb. Udfordringen opstod, da det i 2015 blev slået fast, at studerende ikke må være dobbelt forsørget af løn og SU i forbindelse med forløb under uddannelsen. Afgørelsen var der kun grund til at tage til efterretning, men samtidig var det også rimeligt at konstatere, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det med den afgørelse var tilstrækkelig og er tilstrækkelig attraktivt at indgå i projektorienterede forløb, f.eks. fuld tid parallelt med, at man er forsørget på SU, særlig hvis sigtet er, at vi skal styrke koblingen imellem den praktiske læring og den teoretiske læring.

Derudover har afgørelsen betydet, at studerende, der vil indgå i projektorienterede forløb i udlandet, ikke kan gøre det, hvis der i de relevante lande er et krav om mindsteløn. I det konkrete tilfælde er det Tyskland, der bliver tænkt på, hvor der siden 2015 har været krav om mindsteløn til studerende i forbindelse med virksomhedsophold. Jeg tror, at vi alle kan nikke genkendende til, at det er fornuftigt, at vi sikrer, at danske studerende også i fremtiden kan tage praksisforløb i Tyskland, særlig hvis man tænker på, hvor stor en andel af dansk eksport der går til netop det store marked mod syd.

Konkret betyder lovforslaget, at danske studerende, der indgår i et projektorienteret forløb i Tyskland, ikke vil kunne modtage SU, men til gengæld kan oppebære en løn under forløbet og dermed leve op til kravet om mindsteløn.

Samtidig giver lovforslaget den studerende mulighed for at få en erkendtlighed – det er så næste punkt – i forbindelse med et projektorienteret forløb eller en praktik. Det, der har været afgørende for Socialdemokratiet i den sammenhæng, er, at det med erkendtligheden sikres, at der fortsat er fokus på den studerendes læring. Erkendtligheden må ikke medføre, at den studerende ender i et arbejdstagerforhold.

Når man læser de mange konstruktive høringssvar, kan man konstatere, at en del af bemærkningerne vedrører erkendtlighedens konkrete udformning. Bemærkningerne går på beløbsgrænsen for erkendtligheden på de 3.000 kr. om måneden. Bemærkningerne er relevante, men for Socialdemokratiet vejer det tungest, at der først og sidst er fokus på den studerendes læring, erkendtligheden til trods. Vurderingen her er meget klart, at erkendtligheden i sin nuværende udformning sikrer, at den studerende ikke risikerer at indgå i et arbejdstagerforhold. Derfor kan vi bakke fuldt ud op om ordningen, og vi har tiltro til, at den studerende og den offentlige eller den private virksomhed kan aftale et forløb, som både den studerende og virksomheden kan se sig selv i.

Ministeren bemærker i det kommenterede høringsnotat i den forbindelse da også, at der ikke er noget til hinder for, at den offentlige eller den private virksomhed i dialogen med den studerende forud for et projektforløb giver udtryk for, at man generelt er åben over for at yde en erkendtlighed i forbindelse med en særlig indsats. Det tager jeg til efterretning.

Lovforslaget sikrer, at vilkårene for at indgå i et projektorienteret forløb gøres mere attraktive. Samtidig fastholdes det, at den studerendes læringsudbytte er det afgørende i et projektorienteret forløb. Det er klogt, for der er, som jeg har nævnt, brug for at styrke rammerne for, at praksis og teori kobles sammen under uddannelse.

Socialdemokratiet kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Den næste er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag har to overordnede emner. Det ene handler om at tage praktik i Tyskland og er en praktisk håndtering af, at der er tysk lov, som siger, at man skal have løn under praktik. Det er et problem, fordi man for de fleste uddannelsers vedkommende har praktik på SU, og fordi der et forbud mod at få løn under praktik. Derfor giver denne lov tilladelse til, at der gives praktik med løn i Tyskland eller andre lande, som måtte have eller få samme regler som Tyskland. Det er i mine øjne en fornuftig og pragmatisk løsning på et praktisk problem. Det ændrer i øvrigt ikke noget ved de eksisterende regler i Danmark.

Det gør derimod den anden del af lovforslaget, som handler om, at det skal være muligt for en virksomhed at give en erkendtlighed til studerende, som er i praktik i virksomheden. Forslaget giver mulighed for en erkendtlighed på op til 3.000 kr. om måneden i forbindelse med praktikken. Det understreges i forslaget, at der ikke må være forudgående aftale om, hvornår og hvor meget der gives i erkendtlighed, fordi det jo så ligner løn for meget, og det må det jo ikke være.

Det betyder, at arbejdsgiveren sidst i hver måned skal se på praktikanterne og så tænke: Jamen Sofie, du har da gjort det rigtig godt, dig vil jeg gerne give en erkendtlighed på 3.000 kr. Sidst i næste måned: Sofie, du gør det stadig væk godt – du får igen en erkendtlighed.

Man kan også godt se ud af høringssvarene, at det bliver problematiseret, at det ikke forud kan aftales, for så kan man jo ikke regne med at få pengene. Samtidig er det et element, at forslaget jo reelt set sigter mod en række private virksomheder, som – og det erkender jeg – gerne vil give deres praktikanter en erkendtlighed.

Samtidig er der jo rigtig mange studerende, som er i praktik ude i det offentlige landskab. Kan man forestille sig, at studerende i praktik i en kommune skulle få en erkendtlighed? I kommunerne anses det mange steder for at være uansvarlig omgang med skattekroner at give medarbejderne en erkendtlighed, f.eks. i form af en julegave til 200 kr. Jeg må indrømme, at jeg synes, man hellere skulle bruge de penge, man måtte have, på at give faste medarbejdere erkendtligheder som f.eks. julegaver, inden man bruger dem på erkendtligheder til studerende.

Så min forudsætning er, at det her forslag ikke vil have nogen større relevans i offentlige systemer, i hvert fald ikke i det kommunale system. Jeg ved ikke, om ministerier eller ambassader har så rigelig med penge, at de kan give erkendtligheder.

Vi har også i Dansk Folkeparti den principielle betænkelighed, at når der kommer penge mellem praktikant og arbejdsgiver, bliver det sværere at fastholde uddannelsesperspektivet. Så bliver det sværere at sikre, at det jo ikke skal handle om at levere noget til virksomheden, men om, at man skal lære noget, altså at det er en reel del af studiet. Her bliver jeg så belært fra alle sider om, at det ikke vil være noget problem i de her virksomheder.

Det fører mig til, at når DF nu støtter forslaget, er det med en forventning om, at uddannelsesstederne holder meget fast i læringskravene i praktikkerne, og at ministeren indskærper det over for uddannelsesstederne. Så med den forudsætning kan Dansk Folkeparti godt støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Den næste er hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Forslaget her er motiveret af to overordnede faktorer. Den første er, at regeringens Tysklandsstrategi med opbakning fra Folketingets partier skal implementeres. De fleste ved, at Tyskland er vores største eksportmarked, og at det derfor er vigtigt, at danske studerende kan dygtiggøre sig ved både at lære tysk forretningssprog og komme i praktik i tyske virksomheder og på den måde blive dygtigere og opnå evner og kvaliteter, der er til gavn for erhvervslivet.

Den afledte konsekvens af, at vi så kigger på det her, er, at det herhjemme også vil være muligt, som mine to kollegaer har redegjort for, at modtage en erkendtlighed, når man er i et undervisningsrelevant udviklings- og uddannelsesforløb, det, de fleste kalder praktik.

Motivationen bunder jo egentlig i, at den tyske regering med opbakning fra det tyske konservative parti og det tyske socialdemokrati aftalte en fast minimumsløn på arbejdsmarkedet, der skulle gælde for alle deltagere. Man kunne simpelt hen ikke få lov – hverken som tysker eller som dansk udvekslingsstuderende – at være i praktik, medmindre man modtog og modtager en form for løn. Det er et problem i forhold til den danske SU-lovgivning, og derfor har vi nu de foreslåede ændringer i L 138.

Jeg synes, det er dejligt, at vi har en bred aftale. Jeg forventer og har fået tilkendegivelser af, at der er mange partier, der kan bakke det her op – det er også det, vi har forhandlet om. Med hensyn til de bekymringer, der er rejst, i forhold til om det her vil udvande læringsbegrebet i uddannelsesforløbet, og om man kan komme i konflikt med nogle lønmodtagerforhold, så tror jeg det er vigtigt at bemærke sig, at det erkendtlighedsbeløb er fastsat efter EU's regler for, hvornår noget er løn for arbejde, og hvornår det er en erkendtlighed.

Så kan man altid diskutere, om der er en eller anden psykologisk grænse, der gør sig gældende. Men med de beløb, vi taler om her, er det mit indtryk, at man som arbejdsgiver ikke kan forvente andet, end at man har en praktikant, der selvfølgelig møder trofast og loyalt op, og at vedkommende også i sit forløb er der for primært at lære og selvfølgelig udføre de opgaver, vedkommende bliver sat til.

Jeg skal også sige på vegne af Venstre, at vi egentlig har det moralsk godt med, at man ikke nødvendigvis skal være gratis arbejdskraft. Vi har haft diskussionen før. Udfører man et stykke arbejde, er det sådan set fint, at man kan få en erkendtlighed for det og en anerkendelse af det.

Så det vil sige, synes jeg og Venstre, at vi løser to overordnede problemer: Det lykkes at give studerende mulighed for at få en erkendtlighed; samtidig sikrer vi fortsat udviklings- og uddannelsesmuligheder i forhold til vores største handels- og eksportmarked i Tyskland. Tak for ordet.

Tak for det. Og den næste er hr. Bruno Jerup, Enhedslisten.

Som det jo er sagt allerede, består lovforslaget af to dele. Første del handler om at kunne komme i praktik eller i projektorienterede forløb, som det også er blevet kaldt, som en del af uddannelsen – også i lande, der har en lovfastsat mindsteløn i praktikforløbet. Man kan sige, at det er sådan en lex Tyskland, vi står med. Den del støtter vi, men vil gerne have ministeren til at se på, hvordan loven stiller sig til praktikophold i lande, hvor der eventuelt er en lovfastsat mindsteløn, som er mindre end den SU, man kunne oppebære. Jeg ved ikke, om der rent faktisk er sådan nogle lande, men det er i hvert fald en problemstilling, som jeg gerne vil rejse.

Den anden del handler om muligheden for at give de studerende en erkendtlighed. I bemærkningerne står der, at det kan være op til 3.000 kr. pr. måned og skal gives som et kronebeløb. Den del er vi mere tvivlende over for. Selv om det bliver sløret ved hjælp af udtrykket erkendtlighed, ligner det aflønning. Det rummer flere problemer. Kan man forestille sig to studerende i samme virksomhed, hvor den ene får og den anden ikke? Kan man sikre, at der ikke ligger en direkte eller indirekte aflønning af arbejde udført i virksomheden under uddannelsesforløbet? Er erkendtligheden et pengebeløb for opgaver, der på forhånd er aftalt, eller falder det som en konsekvens af, at man indynder sig hos chefen? Og erkendtligheden kan også være med til – det er der flere, der allerede har nævnt – at flytte fokus fra praktikantens læring.

Så vi er overvejende positive over for den første del, men kritiske over for den anden del, som vi gerne vil have bedre belyst eller indrammet, i forhold til det, vi mener ligesom er det politiske sigte.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Lovforslag nr. L 138 løser, som det er blevet sagt, dels nogle problemer, der er opstået i forbindelse med danske studerendes deltagelse i projektorienterede forløb i Tyskland, dels nogle problemer, der er opstået, fordi der mange steder er en tradition for at give studerende, der deltager i projektorienterede forløb – det, man mange steder i daglig tale kalder praktik – en mindre erkendtlighed. Baggrunden for lovforslaget er ud over det, jeg har sagt, blevet gennemgået af flere ordførere, og derfor skal jeg ikke gentage det, der er blevet sagt. Vi glæder os i Liberal Alliance over, at folkestyret er i stand til at samarbejde om at løse praktiske problemer, som langt de fleste er enige om der bør findes en løsning på, og derfor bakker vi naturligvis op om forslaget.

Tak for det. Så er det fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal også gøre det kort. Som flere ordførere har været inde på, tilbyder det her lovforslag en pragmatisk løsning på et praktisk problem, og vi hilser det meget velkommen, at man fra ministerens side har valgt at fremsætte det her lovforslag. Det har været et problem, at de her studerende ikke har kunnet tage praktik i Tyskland på grund af de nye krav om lønnet praktik. Så tak til ministeren og ministeriet for at fremsætte det, vi bakker meget op om det.

I forhold til erkendtlighedsdiskussionen vil jeg sige, at det er rigtigt nok, at man kan gøre sig sine overvejelser, om det kommer til at påvirke engagementet i forhold til, hvor man vælger at tage et projektorienteret forløb eller et praktikforløb henne, men jeg tror, vi står der, hvor vi synes, at den enkelte studerende jo også må tage ansvar for at sikre sin egen læring i ethvert praktikforløb, om man har udsigt til en erkendtlighed eller ej. Vi har helt tiltro til, at fundamentet i praktikopholdet stadig væk kommer til at være til stede, så vi bakker op fra Alternativets side.

Tak for det. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand. I Det Radikale Venstre bakker vi også op om det her lovforslag, som er gennemgået glimrende af tidligere ordførere. Det handler jo helt kort om, at danske studerende, der som en del af deres studier tager et projektorienteret forløb – i det her tilfælde drejer det sig konkret om problemstillingen i forbindelse med Tyskland – kan modtage en erkendtlighed på op til 3.000 kr. i et ellers ulønnet praktik- eller projektforløb. Det synes vi helt overordnet er en rigtig god idé i Det Radikale Venstre.

Vi ser meget gerne, at mange flere danske studerende tager til andre lande, både for at studere, men også for at gennemføre praktik- og projektorienterede forløb i virksomheder eller på andre arbejdspladser. Det giver rigtig gode erfaringer at komme ud og opleve både studie- og arbejdskultur i andre lande, det giver flere perspektiver, det giver nye ideer, og helt generelt er det bare en rigtig stor gevinst for Danmark, når de studerende vender tilbage, for vi har brug for de perspektiver og de ideer, og derfor bakker vi selvfølgelig fuldt og varmt op om, at ministeren har fundet en pragmatisk og god løsning på det her konkrete problem, men også på retningen i det hele taget, som det her lovforslag også viser.

Tak for det. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes, det er en god dag, for det er nogle gode forslag, vi førstebehandler i dag, og det her er i særdeleshed et godt forslag, fordi det rummer to rigtig gode elementer. Det første element vil betyde, at bachelor- og kandidatstuderende kan få løn under praktik i udlandet, og det er vigtigt, for efter at vi opdagede den hindring, altså at man ikke kunne modtage erkendtlighed eller løn under praktik, betød det jo, at de unge mennesker, som var taget til Tyskland for at være i et projektorienteret forløb der, ikke længere kunne være det, fordi de simpelt hen ikke måtte. Og det er bare rigtig vigtigt for vores samarbejde med Tyskland, at de studerende fortsat har den mulighed. Der er også flere tyske aktører, virksomheder, som har været meget aktive i den her proces for at sikre, at det her kunne lade sig gøre. Det er, fordi de også ser en værdi i, at vi udveksler studerende på tværs af landegrænser. Det er jeg også sikker på at de studerende får rigtig meget ud af.

Den anden del, som er den, der gør mig allermest glad, er den del, der handler om, at studerende i projektorienterede forløb for fremtiden kan få en erkendtlighed. Vi fremsatte i SF et beslutningsforslag, B 175, som handlede om, at studerende, der er i praktik, skulle kunne modtage løn for deres arbejde. Det gjorde vi, fordi det ikke var muligt for virksomhederne eller for organisationerne, der havde unge i praktik, at give en løn, hvis de ville. Det vil sige, at hvis der var en virksomhed derude, som tænkte: Den her studerende, den her person vil vi rigtig gerne aflønne – så var det faktisk ikke muligt med den måde, loven var skruet sammen på. Det syntes vi at man skulle ændre, og jeg er rigtig glad for, at ministeriet nu har fulgt op på det her, og at der faktisk kommer en lovændring. Lovændringen er jo så ikke fuldstændig, som vi gerne havde set den, og er heller ikke fuldstændig, som vi havde forventet. Det bliver nemlig sådan, at man ikke må kalde det en løn, og at man heller ikke må budgettere med det og planlægge med det som en løn, men at det bliver en mulighed for virksomhederne at give en erkendtlighed på op til 3.000 kr.

Når jeg nu alligevel synes, det er en rigtig god idé og et godt fremskridt, er det, fordi 3.000 kr. for mange studerende, hvis de får det, kan være med til at få deres hverdag til at hænge bedre sammen. Det vil være lettere at betale boligen, det vil være lettere at få råd til mad, det vil være lettere at se kammeraterne, når man nu har mulighed for at få en erkendtlighed på op til 3.000 kr. om måneden. Det kan betyde rigtig meget. Det kan også være med til at motivere den studerende på den enkelte arbejdsplads, og så kan det være med til at motivere den studerende til faktisk at gå i praktik. For jeg frygter og tror, at der er nogle studerende, som kigger ud på praktikkerne og tænker: Det virker uoverskueligt, og kan jeg nu få hverdagen til at hænge sammen, når jeg skal være 37 timer i praktik, og så er jeg måske nødt til sige farvel til mit studiejob, og hvordan får jeg så økonomien og hverdagen til hænge sammen? Der kan det her forhåbentlig hjælpe lidt på det. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi får flere studerende til at gå i projektorienterede forløb i fremtiden, fordi det bare er rigtig godt at være ude i virkeligheden. Jeg ved godt, der er rigtig mange, der snakker om karakterer og alt det, man kan lære på skolebænken. Jeg tror også, der er en rigtig stor værdi i alt det, man kan lære ude i virkeligheden.

Så er der blevet stillet nogle spørgsmål, f.eks. af Enhedslisten, som jeg håber vil støtte det her – nogle meget relevante spørgsmål om, hvordan man sikrer de studerendes rettigheder. Jeg er helt med på, at vi skal have det afklaret i processen, men jeg synes faktisk, at der er svar på nogle af spørgsmålene i selve bemærkningerne. Der ligger nemlig nogle ret klare krav til, hvad der skal til, før en studerende må indgå i sådan et projektorienteret forløb, hvor de modtager en erkendtlighed, f.eks. at den pågældende studerende selv indgår sådan en rammeaftale for opholdet, at den pågældende studerende ikke må medvirke som arbejdskraft under opholdet, hverken i en offentlig og en privat virksomhed, og at erkendtligheden ikke må ydes som en løn. Så der ligger faktisk en masse af de her værnsregler i forvejen, og hvis der er brug for at stramme yderligere op på det for at sikre, at alle partier bakker op om det her, vil jeg da for mit og SF's vedkommende være meget villig til at kigge på det. Men jeg er nu af det indtryk, og det er også, hvad jeg hører fra de studenterorganisationer, der har været med til at kæmpe for det her – og der er nogle, der har været meget aktive i den her kamp – at det her bredt set vil komme de studerende til gode. Så SF bakker op.

Tak for det. Der er en bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt. Værsgo.

Det er jo en glædens dag, når hr. Jacob Mark og undertegnede kan enes om et forslag i Folketingssalen. Jeg håber, at studenterorganisationerne er glade. Det fortæller de mig at de er. Jeg tror, at det var en fortalelse, men jeg tror, det er meget vigtigt, at vi i forbindelse med det her lovforslag ikke sender det signal, at man får løn. Det er sådan set ikke for at korrekse ordføreren; det er blot, fordi lovforslaget ganske eksplicit udtrykker, at der er forskel på at modtage løn og modtage en erkendtlighed, fordi løn i projektorienterede forløb er umuligt i forhold til SU-reglerne og også betyder en række arbejdsgiverforpligtelser. Så jeg vil bare være sikker på, at ordføreren og jeg er enige på området.

Ordføreren.

Det er vi enige om. Det, jeg sagde, var – det var i hvert fald det, jeg forsøgte at sige – at udgangspunktet i SF's beslutningsforslag, da vi fremsatte det sidste år, handlede om, at de studerende skulle kunne modtage en praktikløn. Så er man så endt på det her, som ikke er en løn, men en erkendtlighed. Det synes jeg er et rigtig godt skridt på vejen. Jeg havde gerne set, at man var gået hele vejen, men det her var det, der kunne lade sig gøre inden for de rammer, der er i dag, og jeg synes, det er vigtigt, at det er bredt flertal i Folketinget, der står bag det. Det er en erkendtlighed, og sådan skal det blive ved med at være, også fordi det sikrer nogle værn for de studerende

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Så skal jeg sådan set bare kvittere for den gode forhandling og det gode samarbejde. Så vil jeg i øvrigt ønske ordføreren god fornøjelse med den bacheloropgave, som jeg kan forstå der skal skrives på i den næste periode. Jeg gjorde selv det samme med fuldtidsarbejde. Jeg håber, at det lykkes at komme i mål.

Tak for det. Den skal jeg sidde og skrive i den næste mødefri uge. Så det bliver spændende.

Jamen det lyder jo interessant. Tak til ordføreren. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative. Værsgo.

Lovforslaget her, L 138, har to dele. Den ene del af lovforslaget vil give universiteterne mulighed for at godkende projektorienterede forløb i en virksomhed i udlandet, hvor der er krav om mindsteløn under forløbet som f.eks. i Tyskland. De studerende vil så modtage løn og vil derfor ikke kunne modtage SU samtidig under det projektorienterede forløb. Den anden del af lovforslaget giver mulighed for, at de studerende kan modtage en erkendtlighed fra en offentlig eller privat virksomhed ved siden af deres SU, hvor de er i ulønnet praktik eller virksomhedsophold under deres uddannelse. Der lægges i lovforslaget her op til, at erkendtligheden ikke må være højere end op til 3.000 kr. om måneden, da der ikke er tale om et arbejdsforhold, men om et læringsforløb for den studerende.

Konservative kan støtte det videre arbejde med lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for den gode debat. Som reglerne er i dag, kan universiteterne ikke godkende uddannelsesforløb i udlandet, hvor der er lovkrav om mindsteløn. I Tyskland er der fra 2015 indført lovkrav om, at studerende skal have mindsteløn i forbindelse med projektorienterede forløb i en virksomhed.

Lovforslaget giver universiteterne mulighed for at godkende projektorienterede forløb på en virksomhed i udlandet som f.eks. Tyskland, hvor der er lovkrav om mindsteløn. De studerende vil så kunne få løn og vil derfor ikke kunne modtage SU. Regeringen ønsker at understøtte, at danske universitetsstuderende får mulighed for virksomhedsophold i tyske virksomheder som led i deres uddannelse. Det vil styrke de studerendes faglige kvalifikationer, øge deres tyske sprogkundskaber og deres forståelse for tysk kultur. Det vil være til gavn for det dansk-tyske samarbejde og samhandel.

Med den anden del af lovforslaget ønsker regeringen at give mulighed for, at studerende kan modtage en erkendtlighed fra en offentlig eller privat virksomhed, hvor de har ulønnet virksomhedsophold som led i deres uddannelse. Forslaget omfatter universitetsstuderende, der gennemgår et ulønnet projektorienteret forløb i en virksomhed. Det omfatter også studerende på andre videregående uddannelser, der gennemgår et ulønnet praktik- eller studieophold i en virksomhed. Endelig vil eleverne på maritime uddannelser, der ikke er på videregående niveau, være omfattet.

Med forslaget fastholdes det, at disse virksomhedsophold er læringsforløb, hvor den studerendes læring altså er i fokus. Der er ikke tale om et arbejdsforhold. For at understøtte dette vil regeringen fastsatte rammer, inden for hvilke den enkelte studerende kan modtage en erkendtlighed. En erkendtlighed må ikke være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden, og en erkendtlighed må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst.

I høringsprocessen er der udtrykt ønske om, at den studerende og virksomheden på forhånd skal kunne aftale den pågældende erkendtlighed, gerne med et højere beløb end den beløbsgrænse, som regeringen foreslår, og hertil vil jeg altså sige, at det er vigtigt, at studerendes ophold i virksomheder ikke får karakter af ansættelsesforhold. Der er tale om læringsforløb, hvilket de foreslåede rammer har til formål at værne om. Samtidig er det vigtigt, at vi undgår juridisk usikkerhed om, hvorvidt den studerende opnår arbejdstagerstatus.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.