Det sidste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 137:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 22.02.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg skal lige have pulten ned fra Rune Lund-højde.

På en række punkter er der nogle meget store problemer i skattevæsenet, som vi har diskuteret meget. Et af de allerstørste handler om inddrivelsen af gæld til det offentlige, som lovforslaget her omhandler. Som bekendt måtte det her inddrivelsessystem, EFI, lukkes ned i september 2015, og hele den historie og alle de problemer, det har skabt, må siges at være en meget dyr arv fra den nuværende finansminister Kristian Jensens tid som skatteminister – problemer, vi jo så stadig skal forsøge at løse. Det, der skete i hele skattevæsenet, var jo, at man gav sig til at indhente effektiviseringer på baggrund af et system, der endnu ikke virkede, og som aldrig kom til det. Det er altså nu et af de største enkeltstående problemer, der har ført mange andre med sig, i vores plagede skattevæsen.

For historikken skyld synes jeg også, det er fair at sige, at Venstre på det tidspunkt, da man gjorde de her ting, i midten af 00'erne, altså iværksatte arbejdet med EFI dér i 2007-2008, var advaret også af de daværende socialdemokratiske ordførere om, at det her ville gå galt. Det skal så også, synes jeg, retfærdigvis siges, at vi i vores regeringstid stolede for længe på de forsikringer, der kom fra leverandørerne, om, at systemet ville komme til at fungere, indtil vi altså iværksatte den grundlæggende analyse af projektet, der så blev færdig kort tid efter regeringsskiftet, og hvor det blev den nye Venstreminister Karsten Lauritzens lod at trække stikket på det her katastrofale signaturprojekt fra Kristian Jensens tid som skatteminister i VK-regeringen.

Det, der er sket, er jo, at skattegælden er eksploderet – den er nu over 100 mia. kr. Det er jo rystende mange penge, der ikke er kommet i kassen. Samtidig er det svækkende for tilliden til SKAT og potentielt jo også for skattemoralen. Vi har bakket op om at få gang i en manuel inddrivelse, der kan fungere, indtil man har et nyt system på plads, og bakker op om den trinvise udvikling af et nyt system, der kan understøtte inddrivelsen. Vi indgår i den aftale, der er blevet lavet i november 2016, om de her områder, hvor der også afsættes nogle midler, men hvor jeg også synes at det er nødvendigt igen at sige, at den efter vores mening er utilstrækkelig, når det handler om at genoprette skattevæsenet, for man får ikke taget fat på en række af de kontrolområder, hvor indsatsen halter, og hvor aftalen jo altså også er underfinansieret, også når det kommer til inddrivelsesområdet.

Frem til det konkrete lovforslag: Med til at få inddrivelsen til at fungere effektivt igen hører en række forenklinger. Inddrivelseslovgivningen er og har været ganske kompleks. Det vanskeliggør sagsbehandlingen og gør inddrivelsen og gældsafviklingen mere indviklet og gør det samtidig meget svært, hvis ikke umuligt, at digitalisere inddrivelsen yderligere. Med lovforslaget sker der altså en række effektiviseringer:

Fordringer skal kunne inddrives med alle tilgængelige inddrivelsesmidler, medmindre der er en særlig undtagelse. I dag er det omvendt, så der særskilt skal være hjemmel til at anvende lønindeholdelse og foretage udlæg. Der sker en sanering og en samling af regelværket i én lov, altså denne, om inddrivelse af gæld til offentlige. Man ophæver retten til at overdrage fordringer, der ikke er inddrivelsesparate, til SKAT. Og så er der også et ret væsentligt forslag om, at der bliver færre forældelsesdatoer, hvor der jo reelt i dag er 365 forskellige datoer for de renter, der dagligt tilskrives. Fremover bliver der altså maksimalt 12 forskellige, så den absolutte forældelsesfrist på 10 år regnes fra den første i måneden, efter at renten er stiftet. At man overhovedet kan tro, at man kan lave et fuldautomatisk inddrivelsessystem med 365 forskellige forældelsesfrister, er jo lidt vildt at tænke på.

På skatteområdet kan man både tale om en individuel og en kollektiv retssikkerhed. Det er nødvendigt efter vores mening at tage højde for dem begge, finde den rigtige balance. Skatteministeren og hans parti har ofte lagt skattevæsenet eller socialdemokratiske skatteministre for had, fordi de arbejdede for at nedbringe skattegabet og skattegælden og lod hensynet til fællesskabet eller en kollektiv retssikkerhed veje tungt. Med det her lovforslag vil skatteministeren så øge muligheden for, at SKAT kan gennemføre udpantning for borgeres gæld og i det hele taget forskellige skærpelser. Jeg ved ikke, om det er egentlig nye toner, men det er i hvert fald udtryk for en øget bevidsthed om, at begge typer af retssikkerhed findes og er nødvendig at tage højde for, når man er skatteminister og skal bedrive skattepolitik.

Afslutningsvis vil jeg sige, at lovforslaget her gør SKATs muligheder for at få udestående gæld i kassen bedre. Lovgivningen bliver mere enkel, så et nyt it-system kan udvikles og medarbejderne i SKAT dels kan lykkes med at nedbringe eksisterende gæld, dels kan forhindre, at vi igen skal se en helt uholdbar og galopperende vækst i skattegælden. Socialdemokratiet kan altså, som det nok er fremgået, støtte lovforslaget. Og jeg skal på vegne af Morten Østergaard, der har måttet dække ind for en kollega andetsteds, sige, at det også er Det Radikale Venstres stilling til lovforslaget her.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken med hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Som nævnt af den tidligere ordfører, handler det her jo om inddrivelsen i SKAT, som vi jo har behandlet over flere omgange her i Folketingssalen. Det er jo en ret så ærgerlig sag, som kort fortalt handler om, at vi har et it-system, EFI og DMI, som er brudt sammen, hvilket bl.a. har medvirket til, at gælden nu er helt oppe på astronomiske 100 mia. kr.

Det har været en utrolig lang proces, og skal man lige slå ned på nogle få punkter af det, som har gjort, at det gik galt med de gamle systemer, så er det jo bl.a. det, at der er kommet forkerte data ind i systemet, altså i forbindelse med det, man kalder normaliseringen af data, men også det faktum, at reglerne simpelt hen har været for komplicerede, så det stort set har været umuligt at udvikle et it-system, der skulle tage højde for de mange forskellige fordringstyper og renteniveauer, der kunne være, og forældelsesfrister. Det har stort set været umuligt.

Det her lovforslag handler jo så om, at man vil lave en ny it-understøttelse, og for at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at lave en lovgivning, som er mere simpel og derved gør det muligt at få det til at fungere fremadrettet. Den socialdemokratiske ordfører har allerede redegjort for mange af detaljerne i lovforslaget, så det vil jeg ikke gøre. Jeg vil bare slå ned på et punkt og sige, at det bl.a. går ud på, at den inddrivelsesrente, man bruger til det her, nu skal bruges på flest mulige fordringer, altså så den fremadrettet bliver harmoniseret med Nationalbankens udlånsrente. Så vidt jeg husker, er den på 0,05 lige nu, altså ret så lav, med +8 pct. Altså, man vil simpelt hen gøre det simpelt, ved at det er den samme rente hele vejen rundt. Og på samme måde er der en del andre forslag i lovforslaget, som giver rigtig god mening, hvis man fremadrettet skal have et inddrivelsessystem, som virker, og det skal vi jo naturligvis.

Jeg vil også sige afslutningsvis, at jeg synes, at det har været en god proces, som jeg måske synes godt kunne give inspiration til andre områder, altså det, at man faktisk prøver at forsimple lovgivningen i Danmark. Der er rigtig mange områder bare på skatteområdet, som er utrolig komplicerede. Jeg synes også, det har været positivt, at man faktisk har oplevet et bredt flertal i Folketinget, som har arbejdet sammen om at få styr på det her og få tingene til at gå i den rigtige retning – hvor man jo godt nogle gange kan opleve et Christiansborg, som er meget konfliktorienteret, altså hvor man prøver at finde uenighederne og være meget taktisk præget. Her synes jeg faktisk, at vi har et eksempel på et Folketing, som har arbejdet meget konstruktivt i den rigtige retning på at prøve at finde nogle fælles løsninger. Det synes jeg også er rigtig positivt, og det vil jeg bare kvittere over for de andre partier for.

Men som det nok er til at høre, støtter Dansk Folkeparti lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Britt Bager, Venstre.

Tak for det. SKAT har haft mange problemer, og en bred gruppe af Folketingets partier har taget ansvar for arbejdet med at få genoprettet SKAT og tilliden til SKAT. Et led i dette arbejde er at sikre, at inddrivelsen af gæld til det offentlige foregår på en effektiv, lovlig og ordentlig vis. En bred gruppe, som løfter dette ansvar, er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Dette lovforslag er således en del af en bred politisk aftale om et nyt og et bedre skattesystem, som blev indgået i november 2016.

Lovforslaget er en konsekvens af oprydningsarbejdet efter EFI, der blev lukket ned i september 2015, da ministeren blev opmærksom på, at systemet bl.a. inddrev forældede fordringer. Et af hovedproblemerne med EFI var, at systemet ikke kunne operere med de mange særregler og på et generelt kompliceret lovgrundlag. Og derfor førstebehandler vi i dag et skridt i retning af at få en mere velfungerende inddrivelse og en klar regelforenkling på området. Det er et helt nødvendigt og afgørende skridt på vejen mod et nyt og effektivt it-system.

Intentionen med dette forslag er bl.a. at forenkle inddrivelsen og dermed bane vejen for en bedre inddrivelse af fordringer fremover. Det vil bl.a. medføre, at alle inddrivelsesskridt skal kunne anvendes over for flest mulige fordringer, at antallet af forældelsesfrister for renter reduceres betragteligt fra op til 365 årlige pr. fordring til 12, og at samtlige fordringer først oversendes til SKAT, når de er parate til at blive inddrevet.

Det er nødvendigt, at SKAT formår at inddrive fordringer effektivt, så danskerne kan betale deres skat i forvisning om, at det gør alle andre også. Derfor skal inddrivelsen fungere bedre. Det arbejder vi på, og det her er det første skridt på vejen mod et nyt og et bedre inddrivelsessystem. Og på den baggrund kan jeg meddele, at Venstre naturligvis bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her er måske det mest teknisk tunge lovforslag, som jeg har skullet sætte mig ind i i løbet af de snart 2 år, jeg har været medlem af Folketinget, nemlig siden valget i juni 2015. Det handler jo om at forenkle skattelovgivningen for at hjælpe inddrivelsen, efter at EFI er lukket ned. Det er meget teknisk, og man må også sige, at de høringssvar, vi har fået, også bærer præg af lovforslagets ekstremt tekniske karakter, og at de hørte organisationer også kun i begrænset omfang har kunnet gennemskue det her.

Men det handler jo om, at man på en lang række måder vil forenkle lovgivningen, sådan at den bedre kan systemunderstøttes, og det er der i udgangspunktet rigtig mange gode argumenter for. Man vil bl.a. overgå fra en lang række særregler for forskellige typer af fordringer og forskellige lovgrundlag for inddrivelse. Der er fem sider med særregler, som man kan se i lovforslaget, hvis man er interesseret i at læse dem. Der skal så i stedet være en negativ afgrænsning, hvor alt som udgangspunkt kan blive inddrevet ved hjælp af lønindeholdelse og udpantning, medmindre der aktivt står, at fordringen ikke kan inddrives på den måde. Det er i udgangspunktet noget, som vi f.eks. synes er positivt.

Hvis jeg må fremhæve et andet punkt, som også er positivt, så er det ophævelsen af særreglerne i lovgivningen, hvor man også prøver at sanere lovgivningen, sådan at processen simpelt hen bliver lettere systemunderstøttet. Så er der også det, der hedder ophævelse af adgang til at overdrage fordringer, der ikke er inddrivelsesparate, og der står følgende i lovforslaget: Det er derfor målsætningen, at det system, som skal it-understøtte den fremtidige inddrivelse af gæld til det offentlige, skal være mindre komplekst end EFI. Og som et led heri er det tanken, at fordringer, der overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, så vidt muligt skal kunne udsættes for alle inddrivelsesskridt, dvs. afdragsordninger, lønindeholdelse, modregning, udpantning m.v., så kravene til systemunderstøttelsen minimeres.

Så er spørgsmålet: Kommer vi her til et sted, hvor det begynder at gøre ondt? Sikres skyldnere ordentligt her? På den ene side skrives der, at man vil droppe særbehandlingen af ikkeinddrivelsesparate fordringer, nu skal man kunne rykke på alle fordringer, men man mener så også, at fordi man samtidig skal have en betalingsevnevurdering, vil det i praksis ikke have nogen betydning. Men der ligger måske nogle uklarheder her. Der er i hvert fald nogle ting, som vi har tænkt os at spørge ind til under udvalgsbehandlingen.

Det samme gælder ændring af reglerne om dækningsrækkefølge, hvor der lige nu er en række regler for, hvilke typer fordringer der skal dækkes først, og hvem der kommer i anden række. F.eks. kommer bøder før underholdsbidrag. Det er også meget teknisk, men det har vi også nogle spørgsmål til i forhold til, hvordan borgernes retssikkerhed bliver opretholdt her. Og jo, den sidste ting, jeg vil nævne, er restanceinddrivelsesmyndighedens retskraftvurderinger af fordringer med tvivlsom retskraft. Det handler jo især om forældede fordringer.

I lovforslaget står der, at det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de retskraftvurderinger, der skal foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden som led i oprydningsarbejdet efter de problemer, som den fejlbehæftede systemundersøgelse fra EFI har bidraget til, og som indebærer, at størstedelen af de fordringer, der er modtaget til inddrivelse inden 8. september 2015, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden suspenderede systemunderstøttelsen fra EFI, har tvivlsom retskraft. Hvad betyder det? Hvad vil det få af konsekvenser, at skatteministeren selv kan fastsætte nærmere regler om dette, altså en åbning for, at der kan afskrives milliardstore beløb ud fra en vi skal videre-dagsorden, eller hvad er det præcis, der ligger i det her? Det er i hvert fald noget, som vi har tænkt os at spørge lidt ind til.

Men vores samlede opfattelse vil sådan set være, at vi som udgangspunkt er positive over for det her, at der er nogle regelforenklinger, som er gode, men der er også en lang række spørgsmål, som vi bliver nødt til at stille til det her meget tekniske og meget tunge lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Vi synes, at det er et godt forslag, som forenkler lovgivningen på inddrivelsesområdet. Ministeren har sagt, at han vil forenkle bekendtgørelsen på området. Som flere har været inde på, er baggrunden for lovforslaget imidlertid meget ærgerlig. Baggrunden er, at kompleksiteten på inddrivelsesområdet har været så stor og så forgrenet, at det i praksis har umuliggjort indfasningen af det milliarddyre digitale inddrivelsessystem, EFI. Det system har fået meget skældud af os politikere og andre. Noget af det har givetvis også være berettiget. Men efter min opfattelse har vi ikke fra politisk side været så gode til at erkende, at vi selv bærer en stor del af ansvaret, idet kompleksiteten på området har været så høj, at det har været utrolig svært at digitalisere området og dermed opnå nogle fornuftige besparelser. Nu tager man altså et skridt på området og forenkler. Det er rigtig godt, som de øvrige ordførere også har været inde på.

Jeg har et enkelt eksempel, som jeg synes er værd at nævne. Jeg kunne også have nævnt andre. Det er, at antallet af forældelsesfrister for renter reduceres fra 365 til 12. Det siger noget om, hvilken svært gennemskuelig lovgivning vi har haft her på området.

Til sidst vil jeg blot sige, at fra Liberal Alliances side har vi haft et ønske om at få involveret nogle af de mange dygtige private virksomheder, som jo i forvejen er højt specialiseret i at inddrive gæld. Vi synes, at man burde tage dem med, når der skal inddrives gæld fra både statens side og kommunernes side. Det er skrevet ind i den aftale, som ligger til grund for det her lovforslag, at det skal man se på. Det håber jeg man vil. Det handler ikke om ideologi. Det handler simpelt hen om, at når vi har virksomheder, som gør det her på en lang række andre områder og er meget effektive til det, bør de selvfølgelig også inddrages på det her område, hvis det kan lede til en mere effektiv inddrivelse og besparelser for det offentlige.

Vi kan naturligvis støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet.

EFI-systemet var et katastrofalt eksempel på, hvordan vi kan indkøbe it-systemer i Danmark. Derfor er vi også meget opløftede over den indsats, vi har set fra regeringens side, med at finde på alternativer, når man er blevet nødt til at lukke brugen af EFI-systemet ned. Der er ingen grønne eller sorte streger under resultaterne endnu. Vi ved ikke, hvordan det kommer til at gå, om vi får de systemer, vi skal bruge, om vi får de ressourcer ind i SKAT, der skal bruges for at få tingene på ret køl. Men jeg synes i hvert fald, at de initiativer, jeg har set fra regeringens side om it-indkøbene i fremtiden, er positive. Der er rigtig mange positive tendenser. Det indeholder meget af det, der er blevet råbt og skreget på. Det gælder agilitet i indkøbene, og at køber og sælger skal sidde tæt på hinanden, så vi ikke venter flere år med at se, hvordan det, vi nu skal have til at fungere, rent faktisk fungerer. Jeg synes, der i den grad bliver lyttet til det. Derfor er vi fortrøstningsfulde med, at vi forhåbentlig ikke kommer til at se det her i fremtiden.

Regeringen er jo ikke herre over, hvordan et it-system kommer til at fungere. Det er udviklerne heller ikke nødvendigvis. Brugen af det kan man ikke gå ind og forudsige. Det kommer til at ramme en virkelighed. Sådan vil det altid være på it-området. Derfor er det vigtigt for os i Alternativet, selv om vi kan være meget uenige i mange af de nedskæringer, der er sket på skatteområdet, at man, hver eneste gang man har chancen, prøver at bakke op om de initiativer, der giver mulighed for at komme på ret køl igen. For vores skattevæsen er faktisk ret fantastisk, og vores digitalisering af det er også førende i verden.

Når det er sagt, kan jeg også klart bakke op om initiativet her og lovforslaget. De to fokuspunkter, vi har i Alternativet, er to mindre. Jeg tror faktisk, der bliver taget hånd om det. Det er kommunernes ressourcer for at blive en del af det her mere effektive inddrivelsesapparat. Der bliver lavet en undersøgelse af, hvad der skal bruges, og så må man gå ud fra, at der også bliver responderet og givet de nødvendige ressourcer eller en afklaring, så kommunerne er tilfredse med det. Vi synes faktisk, det er fornuftigt, at kommunerne får en større rolle, hvis ressourcerne følger med.

Så er der nævnt en social slagside af en af høringsparterne: Dem, der skylder mest, er dem, der vil have sværest ved at betale, fordi de måske har økonomiske forhold, der er meget besværlige. Sådan vil det jo være. Retten skal være lige for alle, og derfor noterer vi os også, at der, ligesom der bliver gjort i dag, vil blive kigget på de økonomiske forhold hos den enkelte. Og gennem afdragsordninger kan man så gøre det så lempeligt som muligt. Det er egentlig det eneste sted, jeg har overvejet at stille et enkelt spørgsmål: Bliver der nu taget godt nok hånd om det? Men summa summarum må det være sådan, at alle dem, der skylder, ligegyldigt hvor svært de har det, skal have regningen og skal betale. Så må vi så finde ud af, hvordan vi kan hjælpe med at betale på en ordentlig måde, så man ikke bliver efterladt uden håb andetsteds.

Så det er et ja herfra.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Kirsten Normann Andersen for SF.

I SF har vi sådan set bare lyst til at sige, at vi er for det her forslag. Bedre sent end aldrig, kunne man sige. Vi mener jo, at der bør ansættes flere i SKAT til bl.a. inddrivelse af restancer. Man kunne sagtens spørge, hvor meget gæld der går tabt for staten, i lyset af hvor meget ekstra en ansat kan inddrive pr. år. Men vi er også enige i Enhedslistens bemærkninger om, at forslaget giver anledning til en række afklarende spørgsmål, som vi gerne søger belyst i udvalget.

Så i SF er vi positivt afventende og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Anders Johansson, Konservative. Værsgo.

Tak. Lovforslaget handler om at strømline og forenkle nogle regler inden for inddrivelse af restancer til SKAT. Det er en forudsætning for at kunne skabe et effektivt it-understøttet inddrivelsessystem, at en række særregler ophæves og regler på inddrivelsesområdet generelt forenkles. Det kan Det Konservative Folkeparti naturligvis bakke op om, da vi også er en del af aftalen om et nyt skattevæsen.

Det er naturligvis dybt problematisk, når der er mistillid til vores skattevæsen. Man kan ud fra nogle ideologiske betragtninger have nogle holdninger til, hvorvidt vi skal betale mere eller mindre i skat, men at der skal betales det, som lovgivningen tilsiger, tror jeg hurtigt vi kan blive enige om. For mig er der primært tre forhold, som er afgørende i spørgsmålet om, at SKAT skal fungere, som det skal.

Først og fremmest synes jeg, det er afgørende, at man som skatteborger kan have tillid til SKAT. Når man oplever, at man betaler en relativt stor del af sin indkomst i skat, hvad enten det er indkomstskat, forbrugerafgifter eller moms, må man også kunne forvente, at inddrivelsen fungerer, og at andre ikke kan spekulere i at snyde på vægten. Det handler om tillid, og det handler om den retsfølelse, man har som skatteborger.

Det andet og ikke uvæsentlige element er det offentliges tab af skatteprovenu. Når inddrivelsen ikke fungerer effektivt, ender vi med at mangle nogle skatteindtægter. Det er skatteindtægter, som skal bruges til at løse nogle af samfundets fælles opgaver.

For det tredje vil jeg fremhæve det urimelige i, at andre må betale det, som nogle ikke betaler. Der er jo ikke andre til det. Når der er nogle, der ikke betaler det, de skal, må andre betale mere end det, de ellers skulle have gjort. Det er ikke rimeligt.

Af hensyn til de tre ting skal vi have et inddrivelsessystem, som virker, som er effektivt, og som danskerne har tillid til. Der er nu sat et arbejde i gang med at udvikle et nyt it-inddrivelsessystem, som skal tage over efter det nu lukkede EFI-system. For at reetablere og styrke den fremtidige inddrivelse gennemfører vi med lovforslaget, som vi behandler nu, nogle forenklinger af lovgivningen for inddrivelse. Forenklingerne vil samtidig medvirke til at gøre inddrivelsen mere gennemskuelig, ikke mindst for borgerne, og måske allervigtigst begrænser vi med forenklingen risikoen for at havne i de samme udfordringer, som vi gjorde med EFI.

Det Konservative Folkeparti er varme tilhængere af forenklinger af regler i det offentlige, særlig på skatteområdet. Derfor kan vi naturligvis bakke lovforslaget op.

Tak til ordføreren. Det var slut på ordførerrækken, og så går vi til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Jeg er som skatteminister rigtig glad for, at så mange partier bakker op om lovforslaget. Det er jeg, fordi lovforslaget er et afgørende skridt i retning af at få skabt en velfungerende og effektiv inddrivelse, hvor der vel at mærke inddrives på en lovlig og retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Jeg har et ønske om at gentage det, jeg har sagt en del gange før, nemlig at det efter min opfattelse som skatteminister hverken er ret eller rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke betaler deres gæld til det offentlige. Jeg kan berolige den socialdemokratiske ordfører, hr. Jesper Petersen med, at det ikke er udtryk for en ny retssikkerhedsmæssig dagsorden. Det er en rimelighedsbetragtning. Hvis vi har et inddrivelsessystem, der ikke er velfungerende, fordi folk kan tænke i ikke at betale, så har det jo en omkostning for dem, der betaler, og det er simpelt hen ikke rimeligt.

Det skal selvfølgelig ske under iagttagelse af den kollektive retssikkerhed, som jeg ved ligger Socialdemokratiet meget på sinde – det kan man måske også i det her tilfælde se som en illustration af interesse for staten og for fællesskabet – men også, og det er så den dimension, jeg lægger oveni og i en lang række tilfælde sætter foran fællesskabets og kollektivets retssikkerhed, give retssikkerhed for den enkelte borger. Derfor skal det altså også foregå på et lovligt grundlag. Og man må konstatere, at det ikke i alle tilfælde har gjort sig gældende i forhold til EFI, som SKAT jo altså slukkede for den 8. september 2015, da man stoppede al automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige. En af grundene til, at EFI ikke fungerede, var, at systemet skulle tage højde for en lang række særregler og et meget indviklet regelgrundlag.

Det er også baggrunden for, at regeringen sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har aftalt at iværksætte en række initiativer, så inddrivelse af gæld til det offentlige kommer på fode igen. Og jeg vil gerne kvittere over for den kreds af partier for den gode og konstruktive proces, vi har haft. Det er i øvrigt et godt forhandlingsklima, der er i den kreds af partier, der står bag investeringsaftalen, hvor vi investerer op mod 7 mia. kr. og skal ansætte op mod 1.000 flere medarbejdere i 2020 end dem, der er i skattevæsenet i dag. Jeg tror også, at hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti var inde på det. I de tider, hvor nogle i hvert fald fremstiller, hvad vi laver i Folketinget og på Christiansborg, som om man kaster med mudder og ikke taler ordentligt til hinanden, er destruktive og ikke konstruktive, er den aftalekreds, vi har, og i øvrigt den proces, vi har kørt i forbindelse med det her forslag og i forbindelse med en række andre forslag for at få genopbygget tilliden til skattevæsenet, et godt eksempel på, at den fremstilling ikke er korrekt, i hvert fald slet ikke korrekt, når det handler om skatteområdet. Så har vi masser af slagsmål om skattepolitikken, og dem skal der også være plads til. Men vi er enige om – og det er jeg som skatteminister glad for – at vi skal have et skattevæsen, hvor systemerne nedenunder fungerer. Det vil jeg godt kvittere for.

I lyset af erfaringerne med EFI er det nødvendigt at forenkle reglerne på inddrivelsesområdet og ophæve en lang række særregler. Og som flere ordførere har været inde på, er forenklinger helt afgørende for udviklingen af it-systemet, som vi jo i parentes bemærket ikke selv udvikler i Skatteministeriet, men som man har købt, altså Netcompany; en vare, der var på hylden, og som man så får rettet til. Man har også lært af nogle af de ting, der gik galt i forhold til it-udviklingen af EFI, som bestemt ikke var den korrekte måde at gøre det på. Og det virkede heller ikke.

Men forenkling er helt afgørende for, at man kan få it-understøttelse. Og fokus på forenkling af det nye it-system har således været drivende for regelforenklingerne. Det lovforslag, som vi førstebehandler her i dag, udmønter de forenklinger af de grundlæggende elementer og strukturer i det nye it-system. Fremadrettet kan der blive behov for at fremsætte andre lovforslag, der tager sigte på at understøtte den videre udvikling af det nye it-system og den fremadrettede administration af inddrivelsesområdet.

Jeg vil afslutningsvis lige nævne, at lovforslaget jo heller ikke står alene. Regeringen og aftalepartierne har også aftalt en række regelforenklinger af bekendtgørelsen på området. Det drejer sig bl.a. om, at flest mulige gældstyper pålægges ens rentesats under inddrivelsen. Det betyder, at misligholdte SU-lån – altså når en SU-modtager, der har fået et lån, ikke betaler af på det og har misligholdt det lån – og strafprocessuelle omkostninger fremadrettet forrentes på samme måde som hovedparten af al anden offentlig gæld under inddrivelse. Det har ikke noget med lovforslaget som sådan at gøre, men det har jo noget med bekendtgørelsen at gøre. Det sker af hensyn til udviklingen og understøttelsen af det nye it-system og også ud fra et ønske om at gøre det så enkelt som muligt. Derfor skal den samme rentesats gælde på flest mulige gældsposter.

Hvis jeg lige kort skal respondere på et par ting, som blev nævnt her under debatten, så har jeg beroliget Socialdemokratiet – nej, beroliget er nok ikke det rigtige ord – ved at sige, min opfattelse af retssikkerhed tager først og fremmest udgangspunkt i retssikkerhed for den enkelte og ikke den kollektive retssikkerhedsbetragtning, selv om jeg anerkender argumenterne bag ved den. Over for Dansk Folkeparti vil jeg også kvittere for det gode og konstruktive forløb, der har været. I forhold til Enhedslisten og hr. Rune Lund kan jeg berolige med at sige, at der ikke her i lovforslaget ligger noget, der gør, at jeg som skatteminister pludselig kan afskrive fordringer for et stort milliardbeløb. Den afskrivningsøvelse, der har været snak om, kommer der til at være politiske forhandlinger om, og de vil forhåbentlig, hvis vi skal have en velfungerende inddrivelse, føre til, at vi bliver enige om at løse det afskrivningsproblem. Der kan vi ende med at nå frem til et lovforslag, men så skal det selvfølgelig behandles her i Folketingssalen. Den bemyndigelse, der ligger i lovforslaget, handler om en vurdering af, om fordringerne er retskraftige, det vil sige, om de er gyldige.

I forhold til Alternativets bemærkninger om Kommunernes Landsforening har jeg også noteret mig det høringssvar, som kommer fra KL, og jeg har drøftelser med Kommunernes Landsforening om, hvordan vi sikrer, at deres ønske om at overtage en del af inddrivelsesopgaven opfyldes sådan, at det fungerer så smidigt som muligt overhovedet muligt. Jeg deltager selvfølgelig også i de drøftelser, der er, om kompensation for kommunerne. Det er jo i sidste ende et spørgsmål, som jeg tror kommer til at blive taget op i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi. Det vil sige, at det ikke ligger ovre hos mig, men ovre i Finansministeriet. Men jeg er i en god og konstruktiv drøftelse med Kommunernes Landsforening.

Med de ord skal jeg sige tak for en god modtagelse og meddele Folketinget, at hvis der måtte være spørgsmål, både her i salen i dag og under udvalgsbehandlingen, så vil jeg glæde mig til at svare på dem.

Tak, og det kan skatteministeren få lov til med det samme, for hr. Jesper Petersen vil stille spørgsmål.

Måske har det mest karakter af en kommentar, men jeg synes, at skatteministeren i overvejelserne om retssikkerhed lidt gør vold på det, jeg egentlig sagde, fordi min pointe var jo lige præcis, at man er nødt til at tænke på begge former for retssikkerhed. Det, jeg aner, er en form for modning hos skatteministeren i forhold til, da han trådte til, hvor der var meget entydigt fokus på én type retssikkerhed, nemlig den individuelle, og her er der et lovforslag, hvor man tydeligt også tager højde for den kollektive retssikkerhed, altså at vi skal have de penge ind, som folk skylder, fordi ellers er det alle andre, der kommer til at betale. Det synes jeg egentlig bare er en positiv modning, som jeg ville bemærke i min tale.

Også det om det konstruktive forhold i de forhandlinger, der har været, det at nå frem til en aftale om det her, er jeg enig i, men vi har jo ikke kunnet nå hinanden, når det handler om at styrke SKATs indsatsområder, og det begræder jeg stadig. Derfor vil jeg også sige, at når skatteministeren nu så entydigt får sagt, at det var en klar fejl at gøre, som Kristian Jensen i sin tid som skatteminister gjorde med EFI-systemet, og at det har kostet samfundet dyrt og borgerne dyrt, så håber jeg, at man vil være villig til at prioritere skattevæsenet højere og få det genoprettet, og at finansministeren vil være lydhør, hvis det er noget, som skatteministeren kommer til ham med. Så spørgsmålet skal egentlig gå på, om der er sket nogen ændring i regeringens indstilling til også at ville finansiere andre forbedringer i SKAT end det, der har drejet sig om det, vi har kunne blive enige om indtil nu.

Skatteministeren.

Jeg kan i hvert fald sige til hr. Jesper Petersen, at blandt de skatteministre, der har været – der har også været en del Socialdemokrater og en enkelt radikal og et par SF'ere i den tidligere regering, så vel som dem, der var i VK-regeringens levetid – oplever jeg en erkendelse af, at der var nogle ting, som man ikke gjorde rigtigt, og som har ført til en lang række problemer, som vi står med i dag. Jeg tror ikke, at der er nogen, uanset hvilken partifarve der er tale om, der har haft en dagsorden om, at skattevæsenet ikke skulle fungere – tværtimod.

Men der har været en forskellig vurdering af, hvordan man løste inddrivelsesopgaven, hvordan man sikrede de nødvendige rammer for skattevæsenet, hvor meget man kunne effektivisere, hvor meget man kunne spare. De ting, der er gået galt, har ført til refleksioner over en bred kam, og det vil jeg godt anerkende. Det gælder mit eget parti, og det er sådan set også mit indtryk, at det gælder spørgerens parti. Om det så skal føre til, at man vil bruge rigtig mange penge på kontrolopgaver, har hr. Jesper Petersen jo ret i at vi har vendt under forhandlingerne. Det har ikke været muligt at finde penge til det, men jeg har noteret mig det ønske fra Socialdemokratiet og fra en række andre partier, og jeg må da også erkende som skatteminister, at der er områder, hvor der er behov for at øge kontrolpresset.

Så jeg håber da, at det er muligt ved fælles hjælp at finde penge til det i nogle af de forhandlinger, vi kommer til at få – hvis ikke tidligere, så i finanslovsforhandlingerne til efteråret.

Så siger vi tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.