Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017- 2527
Doknr.
465345
Dato
17-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 23 (L 136) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 23:
”Ministeren
bliver i spørgsmål 16 til lovforslaget spurgt om adgangen til data i det nye
center, herunder adgang til Lægemiddelstatistikregisteret og andre centrale registre,
som gør det muligt at anvende særligt sundhedsdata, og hvilke muligheder der vil
blive for at udvide adgangen til data i det nyoprettede center. Ministeren svarer, at
adgang til data ikke er reguleret med det fremsatte forslag. Ministeren bedes på den
baggrund redegøre detaljeret for, hvorfor ministeren den 8. maj fremsætter to æn-
dringsforslag, der skaber hjemmel til, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive oplys-
ninger fra Lægemiddelstatistikregisteret til forskere, der er ansat ved Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Danmarks Statistik og Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hvad er baggrunden for, at ministeren fremsætter
ændringsforslag om adgang til data, der med ministerens egne ord ikke er en del af
lovforslaget?”
Svar:
Jeg lægger vægt på, at det nye center kommer bedst muligt fra start. Behandlingen af
lovforslaget har tydeliggjort, at centerets mulighed for at udføre forskning og analyser
på et højt niveau på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet forudsætter, at
forskere på centeret bliver ligestillet med forskere fra fx universiteterne, når det hand-
ler om adgangen til oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret.
Høringssvarene fra SFI, KORA, KL og Danske Regioner udtrykte et ønske om, at det
nye center får samme adgang til lægemiddeldata som universiteter. Adgang til data
var også et tema under 1. behandlingen af lovforslaget, ligesom der er stillet spørgs-
mål under udvalgsbehandlingen.
Det er baggrunden for, at vi har genovervejet muligheden for at regulere adgangen til
data og har fremsat det i spørgsmålet omtalte ændringsforslag. Jeg håber, at Folke-
tingets partier vil støtte op om ændringsforslaget.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll