L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 136 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

over

Enhed

Forvaltningsjura

Sagsbehandler

Martin Vangsøe

Olsen

Koordineret med

Struktur

Organisation og

Ledelse

Sagsnr.

2016 - 9213

Doknr.

442853

Dato

15-02-2017

Forslag til lov om ændring af lov om et analyse- og forskningsinstitut for kom-

muner og regioner

(Oprettelse af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd)

1. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag blev den 23. december 2016 sendt i høring hos:

Akademikerne, Centralorganisationernes FællesUdvalg, Copenhagen Business

School (CBS), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Statistik, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk

Industri, Dansk Transport og Logistik, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Frie Forsk-

ningsråd, Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, Domstolsstyrelsen, For-

handlingsfællesskabet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Hånd-

værksrådet, KL, KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse

og Forskning, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fæl-

lesråd, Landsorganisationen i Danmark (LO), Offentligt Ansattes Organisationer

(OAO), Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Sammenslutning af Danske Småøer, SFI

- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhand-

lingsfællesskab, Sundhedskartellet, Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Universitet,

Aarhus BSS og Aarhus Universitet.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Magisterforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,

Danske Regioner, Datatilsynet, Det Frie Forskningsråd, Forhandlingsfællesskabet,

FTF, KL, KORA´s bestyrelse, KORA´s chefgruppe, KORA´s medarbejdere, Køben-

havns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO),

Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SFI, SFI´s medarbejdere, Socialpolitisk

Forening, Socialpædagogerne, Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus BBS.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Der er ud over de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af ministeriets

egen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet mere tekniske, herunder lovtekniske,

ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

2. Høringssvarene

Forhandlingsfælleskabet

har ikke bemærkninger til lovforslaget, da lovændringen

ikke skønnes at have løn- og ansættelsesmæssige konsekvenser for ansatte i kom-

mer og regioner.

Dansk Arbejdsgiverforening

ønsker ikke at afgive bemærkninger under henvisning

til, at sagen falder uden for Dansk Arbejdsgiverforenings virkefelt.

Rigsrevisionen

har gennemgået lovforslaget for bestemmelser om statslig økonomi-

styring, regnskab og revision og har ikke bemærkninger hertil.

2.1. Generelt om oprettelsen af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd

SFI

ser overordnet positivt på de muligheder, en sammenlægning af SFI og KORA

giver i forhold til at etablere stærke forskningsmiljøer indenfor alle de store velfærds-

områder og at skabe endnu bedre sammenhæng i produktionen af viden til gavn for

velfærdssamfundets og den offentlige sektors udvikling. Det er ifølge

SFI

i den forbin-

delse centralt, at lovændringen fastholder og tydeligt markerer, at centeret er en uaf-

hængig institution, som skal værne om videnskabsetikken. Dette er ifølge

SFI

afgø-

rende for centerets troværdighed og legitimitet og dermed afgørende for centerets

mulighed for at opfylde sit formål.

KORA’s chefgruppe

bemærker, at KORA har haft gode erfaringer med, inden for

rammerne af den hidtidige lov for KORA, at sikre uafhængighed og uvildighed, synergi

mellem forskning og analyse samt høj kvalitet på tværs af forskning og mere analyse-

prægede opgaver.

KORA’s medarbejdere

mener grundlæggende, at lovforslaget danner et godt grund-

lag for, at forskning af international høj kvalitet kan gå hånd i hånd med praksisnære

analyser og tilsammen skabe anvendelsesorienteret viden til gavn for velfærdssam-

fundet. Særligt tre vigtige punkter understøtter ifølge KORA’s medarbejdere formålet

med det nye center og fremgår af lovteksten: At centeret skal fokusere på at skabe

anvendelsesorienteret forskning og analyse til gavn for den offentlige sektor (§ 2, stk.

1), at centeret er uafhængigt og skal værne om videnskabsetikken (§ 1, stk. 2), og at

alle resultater offentliggøres (§ 2, stk. 2).

Danske Regioner

ser positivt på sammenlægningens overordnede formål om at ska-

be et styrket samlet forsknings- og analysecenter for den offentlige sektor, herunder

de nye muligheder for bedre at koordinere arbejdet.

ser generelt positivt på sammenlægningen af KORA og SFI.

Dansk Industri

støtter sammenlægningen af SFI og KORA til ét center.

Københavns Universitet

støtter op om oprettelsen af et forsknings- og analysecenter

med den offentlige sektors kvalitet og effektivitet i velfærdsydelserne som fokusområ-

de. Det er ifølge Københavns Universitet positivt at samle de faglige miljøer, så der

opnås større kritisk masse.

Dansk Erhverv

støtter forslaget til etablering af et samlet nationalt analyse- og forsk-

ningsinstitut for kommuner og regioner og som konsekvens heraf en sammenlægning

af de to nuværende forskningscentre, KORA og SFI.

finder det fornuftigt at samle faglige ressourcer fra KORA og SFI i ét center med

gode muligheder for at planlægge og koordinere den samlede indsats på området,

samt at området bredes ud til at dække alle velfærdsområder i form af kommuner,

regioner og staten.

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

FTF

anerkender, at KORA og SFI begge udfører forskning og analyseopgaver på det

velfærdspolitiske område, og at der derfor kan være fordele ved etablering af en sam-

let institution.

Socialpolitisk Forening

tilslutter sig principielt tankegangen om at samle de forsk-

ningsmæssige ressourcer inden for velfærdsområdet. Det er ifølge Socialpolitisk For-

ening flere gange gennem årene blevet påpeget, at forskning inden for velfærdsområ-

det og specielt den socialfaglige forskning er for spredt, for ukoordineret og ofte med

for ringe fokus på praksis. Derfor finder Socialpolitisk Forening det positivt, at formålet

med det nye center er at levere anvendelsesorienterede analyser og forskning i em-

ner, som er relevante i forhold til den offentlige sektors udvikling og udfordringer.

Rådet for Socialt Udsatte

stiller sig som udgangspunkt undrende overfor behovet for

en sammenlægning af SFI og KORA. Dels er den økonomiske gevinst ved sammen-

lægningen ifølge Rådet for Socialt Udsatte begrænset, dels er det uklart, hvordan et

nyt, større center i sig selv skal udgøre en styrkelse af forskningen inden for SFI og

KORA’s respektive forskningsfelter. Som lovforslaget er formuleret, forekommer det

ifølge Rådet for Socialt Udsatte tværtimod som om, at socialforskningen nedpriorite-

res, herunder forskning i sociale problemer og social marginalisering. Lovforslaget bør

ifølge Rådet for Socialt Udsatte i stedet sikre, at den i forvejen meget begrænsede

danske socialforskning fastholdes, hvis ikke ligefrem udbygges. Rådet for Socialt Ud-

satte bemærker, at en sammenlægning af KORA og SFI principielt ikke udelukker den

mulighed. Det sker ifølge Rådet for Socialt Udsatte imidlertid ikke med lovforslaget

som grundlag.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at det foreslåede lovgrundlag for den aftalte

fusion mellem forskningsinstitutterne KORA og SFI truer den sociale grundforskning

og på lang sigt kan skade vidensgrundlaget for sociale indsatser målrettet socialt ud-

satte i Danmark. Dansk Socialrådgiverforening er endvidere bekymret for konsekven-

serne ved at lukke Danmarks eneste uafhængige sektorforskningsinstitution inden for

velfærdsforskning.

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at vækst og fremgang i alle dele af Danmark

ligger Landbrug & Fødevarer meget på sinde. Det er derfor afgørende for Landbrug &

Fødevarer, at en eventuel oprettelse af det nye center og i den forbindelse nedlæg-

gelse af SFI og KORA sker under hensyntagen til regionale initiativer og interesser.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forlængelse heraf, at det er alment anerkendt, at

lokalt erhvervsliv, adgang til arbejdspladser og dermed lokalliv er afgørende for be-

folkningens levevilkår, og det genererer vækst og fremgang i yderområder. Det er

derfor vigtigt for Landbrug og Fødevarer, at et sådan center også agerer med disse

faktorer for øje. Dvs. at rammevilkår for lokalt erhvervsliv styrkes og tænkes ind i

forskning og analyser, der ligger til grund for konkrete politiske beslutninger.

2.2. Om forsknings- og analysearbejdet på det nye center

SFI

hæfter sig ved, at formålet med centeret er at udvikle og formidle viden, der skal

understøtte udvikling af velfærdssamfundet som helhed: Det fremgår således af § 1

stk. 1, at det nye center skal producere viden om velfærdsområderne og samfundsfor-

hold med betydning for befolkningens levevilkår i bred forstand, såvel som videns-

grundlaget for udvikling af lovgivning og forvaltning. I forlængelse heraf fremgår det i §

1 stk. 2, at centeret udarbejder og formidler anvendelsesorienteret forskning og analy-

se i relation til velfærdssamfundets udvikling. Det har således altid været en central

del af SFI’s virke at producere forskning om forhold af betydning for befolkningens –

og især de svage gruppers – levevilkår, samfundsdeltagelse og livskvalitet, og det er

vigtigt, at denne forskning fortsat udgør en central del af det nye centers formål. SFI

hæfter sig i den forbindelse også ved, at det i bemærkningerne til lovforslaget under

2.1.3 slås fast, at ”Centrets primære fokus skal være forskning og analyse, som kan

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

tilvejebringe viden om de forhold, der påvirker borgernes levevilkår i almindelighed og

om samspillet mellem borgerne og velfærdssamfundets institutioner i særdeleshed”,

samt at det i afsnit 2.2.3 hedder, at ”Centret skal med baggrund i analyser og forsk-

ning skabe synlighed og viden om befolkningens levevilkår med et særligt fokus på

velfærdspolitikkens målgrupper, undersøge om de indsatser, som sættes i værk, vir-

ker efter hensigten både med hensyn til omkostninger og tilsigtede effekter; samt un-

dersøge mulige alternative måder at opfylde de vedtagne målsætninger på”.

SFI

hæfter sig videre ved, at lovforslaget og bemærkningerne understreger, at det nye

center skal levere anvendelsesorienteret og samfundsrelevant forskning og analyser.

Centeret skal og bør ifølge SFI producere forskning og analyser, som bidrager til at

belyse relevante samfundsmæssige spørgsmål og udfordringer, og som kan indgå i

beslutningsgrundlaget for udviklingen af det danske velfærdssamfund. Det er dog

ifølge SFI helt afgørende for centerets troværdighed og gennemslagskraft, at den

viden, der produceres er af højeste kvalitet. Det er præciseret i lovforslaget, at cente-

ret baserer sit arbejde på seneste og anerkendte forskningsmetoder, ligesom indsam-

ling af data tager udgangspunkt i forskningsfaglig viden og metode for at sikre validitet

af analyser og konklusioner.

SFI

bemærker i forlængelse af dette, at det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

get, at det er centerets ansvar at sikre kvaliteten af centerets analyser og forskning.

SFI

finder, at det i den forbindelse ville være hensigtsmæssigt, at loven klart signale-

rede, at centerets forskningsproduktion skal leve op til internationale standarder, hvil-

ket ville være en naturlig ambition for kvaliteten af statslig støttet vidensproduktion.

Udover at et internationalt udsyn bidrager til at løfte kvaliteten af forskningen – og

dermed også grundlaget for analyser af høj kvalitet - er det også netop dette udsyn,

der gør centeret i stand til at identificere, hvilke nye udfordringer velfærdssamfundet

står overfor.

KORA’s chefgruppe

lægger særlig vægt på, at formålsbeskrivelsen for det nye cen-

ter giver gode rammer for at fortsætte den relevante og anvendelsesorienterede ana-

lyse og forskning inden for både SFI og KORA’s hidtidige opgavefelter. Det er positivt,

at begge institutioners delvist overlappende emnefelter er medtaget i formålet med det

kommende center i henholdsvis § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1.

KORA’s chefgruppe

finder det endvidere positivt, at der er en tydelig markering af, at

både forskning og analyse skal have fokus på relevante og praksisnære problemstil-

linger. KORA’s chefgruppe anser det for afgørende, at der er fokus på både kort- og

langsigtede anvendelser af ny viden og bidrag til dagsordenen for velfærdssamfundets

udfordringer og løsninger herpå. KORA’s chefgruppe finder det endvidere positivt, at

bemærkningerne til lovforslaget markerer, at det kommende center skal skabe synergi

mellem forskning og analyse, hvilket er positivt. Det er samtidigt positivt, at bemærk-

ningerne markerer, at forskning er en forudsætning for vedvarende at kunne fastholde

og hæve kvaliteten af anvendelsesorienterede og praksisnære analyser.

KORA’s chefgruppe

finder det endvidere vigtigt, at det er præciseret i lovforslaget, at

centeret ved udarbejdelse af anvendelsesorienterede analyser og forskning baserer

sit arbejde på seneste og anerkendte forskningsmetoder, ligesom indsamling af data

tager udgangspunkt i solidt sektorkendskab og i forskningsfaglig viden og metode for

at sikre validiteten af analyser og konklusioner samt de tilknyttede bemærkninger her-

til.

KORA’s chefgruppe

finder det positivt, at centeret vil fokusere på alle dele af vel-

færdsstatens virke, og det vil være vigtigt, at centeret fastholder faglige miljøer inden

for alle de store velfærdsområder. KORA’s chefgruppe finder det samtidig vigtigt, at

bemærkningerne til loven understreger, at centeret gennem analyser og forskning skal

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

pege på konkrete tiltag, som kan understøtte kommunerne og regionerne i arbejdet

med at skabe kvalitetsudvikling og effektivitet i opgaveløsningen.

SFI’s medarbejdere

mener ikke, at udkastet til lovteksten er dækkende for SFI’s ker-

neområder og fokus, som er ”sociale forhold, herunder arbejdsmæssige, økonomiske

og familiemæssige forhold samt andre nationale og internationale samfundsforhold og

udviklingstræk af betydning for befolkningens levevilkår”. SFI finder, at loven er yderst

kortfattet, og at dette sår tvivl blandt SFI’s ansatte, om der er en fremtid for social-

forskning i det nye center.

SFI’s medarbejdere

mener at, loven eksplicit bør klargøre, at centeret har til opgave

at udføre både erkendelsesorienteret og mere målrettet socialforskning. SFI’s medar-

bejdere ønsker, at der skabes viden om meget mere end dagsaktuelle politiske tiltag,

og mener videre, at socialforskningen skal sikre, at SFI skaber viden til udviklingen af

vores velfærdssamfund, ikke kun på kort, men også på længere sigt.

SFI’s medarbejdere

skriver, at der med ”forskningsbasering” ikke er tale om et viden-

skabeligt elfenbenstårn (som hverken er blevet dyrket på SFI eller KORA), men nær-

mere om vigtige grundprincipper, som medarbejderne på SFI anser for afgørende at

bevare i det nye center: Internationalt udsyn, en konstant udvikling af kompetencer

som sikrer, at der anvendes de bedste metoder og data af høj kvalitet, og en stræben

efter at skabe den bedste og mest valide viden gennem både kort- og langsigtede

projekter (som i høj grad handler om erkendelsesgevinster). Dette arbejder både SFI

og KORA med, og efter SFI’s medarbejderes opfattelse, bliver dette ikke prioriteret

tilstrækkeligt i lovforslaget og bemærkningerne.

SFI’s medarbejdere

bemærker endvidere, at der i loven ikke er (eller kun yderst be-

grænset omfang) er tale om at sikre adgang for samfundet til forskning med internati-

onalt udsyn og af høj kvalitet. SFI’s medarbejdere mener, at praktikere, beslutningsta-

gere og borgere skal have gavn af valid viden baseret på forskning af høj international

kvalitet. I denne sammenhæng er det også vigtigt, at loven sikrer, at centeret er under-

lagt samme regelsæt som andre forskningsinstitutioner i forhold til behandling af per-

sonfølsomme data i forskningsprocessen og adgang til data hos f.eks. Danmarks Sta-

tistik og Sundhedsdatastyrelsen (se endvidere afsnit 2.5. om adgang til data).

SFI’s medarbejdere

mener endvidere at, lovteksten og bemærkningerne i højere

grad bør anerkende den særlige værdi af forskning, deltagelse i nationalt og internati-

onalt forskningssamarbejde, herunder såvel målrettet som erkendelsesorienteret

forskning inden for centerets arbejdsområde. Det nuværende forslag fokuserer for

ensidigt på ”praksisnært” og ”her og nu”. Anvendelighed handler om meget andet end

at være praksisnær, og endvidere at fokus i forskning og analyse i det nye center ikke

kun skal være på direkte handlingsanvisninger, men også på (udviklings-)tendenser

på samfundsniveau af interesse for den brede befolkning.

KORA’s medarbejdere

finder, at lovforslaget giver usikkerhed om, hvorvidt der skal

ske ændringer i den kernefaglige aktivitet. KORA’s medarbejdere mener ikke, at ud-

kastet til lovteksten er fuldt dækkende for KORA’s og SFI’s eksisterende kerneområ-

der og fokus. Eksempelvis er loven ifølge KORA’s medarbejdere yderst kortfattet om-

kring centerets opgaver på socialområdet, hvilket sår tvivl om socialforskningens frem-

tid i det nye center. Kommentaren skal ses i lyset af, at der med fusionen de facto

lukkes en socialforskningsorienteret sektorforskningsinstitution. KORA’s medarbejdere

udtrykker bekymring for, hvorvidt det sociale område prioriteres og får plads i den nye

centerkonstruktion, og det bør derfor tydeliggøres i det endelige lovforslag.

KORA’s medarbejdere

bemærker endvidere, at lovforslaget i højere grad bør aner-

kende vigtigheden af forskning af høj kvalitet. Loven omtaler ifølge KORA’s medarbej-

dere kun i begrænset omfang, at centeret skal sikre forskning med internationalt ud-

syn og af høj kvalitet. KORA’s medarbejdere anfører, at KORA i dag arbejder på en

måde, hvor kortsigtede analyser går hånd i hånd med mere dybdegående og erken-

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

delsesorienterede forskningsprojekter. Samtidig udgør en forskningsbaseret tilgang for

alle medarbejdere og typer af opgaver vigtige grundprincipper, som bør bevares i det

nye center. Kun med en reel forskningsbasering, som den findes i både KORA og SFI

i dag, sikrer man ifølge KORA’s medarbejdere, at det nye center også på lang sigt kan

beholde sin position som aktør midt imellem på den ene side universiteterne og på

den anden side analyseinstitutter og styrelser.

KORA’s medarbejdere

ønsker derfor, at lovteksten og bemærkningerne i højere grad

anerkender værdien af dybdegående forskning, herunder deltagelse i nationalt og

internationalt forskningssamarbejde, på lige fod med praksisnære og korterevarende

projekter, og at centeret ikke kun skal fokusere på direkte handlingsanvisninger, men

også på analyser af (udviklings-)tendenser på samfundsniveau.

Det Frie Forskningsråd

bemærker følgende formulering i bemærkningerne til lov-

forslaget: ”For så vidt angår balancen mellem analyse og forskning skal centeret ikke

udføre forskning, som alene er motiveret af ny erkendelse, og mere grundlæggende

forskning vil kun blive udført, hvis det har en konkret anvendelse i centerets øvrige

virke”. Det Frie Forskningsråd finder, at formuleringen indebærer en unødig ind-

skrænkning af, hvad der kan motivere en forskningsindsats. Formuleringen kan med-

virke til at svække den frie forskning og dermed forskningshøjden for centerets forsk-

ning.

Det Frie Forskningsråd

finder desuden, at lovforslaget fokuserer unødigt meget og

detaljeret på, hvordan forskningen, der bedrives på centeret, skal virke, herunder dens

tematiske indhold. Formuleringen af § 2, stk. 1, hvoraf det fremgår, at centeret har

som formål at ”fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring”

vækker bekymring for, at den frie forskning, der i dag bedrives på SFI, vil blive nedpri-

oriteret. Det Frie Forskningsråd ønsker desuden at gøre opmærksom på, at der alle-

rede i dag bedrives praksisnær forskning på det nuværende SFI.

Det Frie Forskningsråd

hæfter sig endvidere ved følgende passage under punkt

2.2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget: ”Centeret vil ved udarbejdelse af

anvendelsesorienterede analyser og praksisnær forskning basere sit arbejde på sene-

ste og anerkendte forskningsmetoder, ligesom indsamling af data tager udgangspunkt

i forskningsfaglig viden og metode for at sikre validitet af analyser og konklusioner.

Hertil kommer, at der sker faglig intern og ekstern kvalitetssikring af alle centerets

analyser og forskningsarbejder, samt at metoderne og datagrundlaget beskrives og

fremlægges. Alle analyser og forskningsresultater offentliggøres. Når disse kriterier

følges, udøver centeret forskning og forskningsbaserede undersøgelser både ved

anvendelsesorienterede analyser og praksisnær forskning.”

Det Frie Forskningsråd

finder dette problematisk, da det vil betyde at der ikke læg-

ges vægt på, at centerets forskning skal bedømmes af fagfæller. Man bør i lighed med

andre steder i forskningsverdenen sikre at forskningen er af høj kvalitet, hvilket sker

ved at lade den fagfællebedømme i internationale og nationale forskningstidsskrifter.

Formuleringen om, at der skal ske ”faglig intern og ekstern kvalitetssikring”, forekom-

mer i denne forbindelse efter rådets opfattelse utilstrækkelig, da det kan dække over

mange andre ting end fagfællebedømmelse. Hertil kommer, at den sidste sætning i

passagen efter rådets opfattelse definerer, hvad der skal forstås ved forskning, hvilket

for rådet indikerer, at man med bemærkningerne i lovforslaget vil begynde at kalde

noget, som lever op til de beskrevne – i rådets optik utilstrækkelige - kriterier, for

forskning.

konstaterer med tilfredshed, at det fremgår af lovforslaget, at det nye center skal

udarbejde og formidle anvendelsesorienterede analyser og praksisnær forskning.

finder det således afgørende, at det nye center kan producere og formidle viden,

som på en meget konkret måde kan inspirere til videreudviklingen af den kommunale

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

sektor, og kan anvendes af kommunerne i det løbende arbejde. Det er således afgø-

rende, at forskningen ikke tager afsæt i analyser, der alene er interessante ud fra et

akademisk perspektiv. Analyserne bør således altid have et praksisnært ophæng.

påpeger endvidere, at det er vigtigt, at centeret også har fokus på befolkningens

levevilkår, f.eks. arbejdsmarkedstilknytning, sociale problemer, funktionsnedsættelser,

psykiske lidelser osv. Denne forskning kan være med til at kvalificere beslutningspro-

cesserne i den offentlige sektor. Både når der skal indføres ny lovgivning eller ændres

i eksisterende lovgivning, og når kommunerne skal prioritere, hvilke indsatser der skal

sættes i værk i forhold til forskellige målgrupper. I forlængelse heraf finder KL yderlige-

re to forhold vigtige. For det første kan det nye center ifølge KL også med fordel tilve-

jebringe viden om, hvordan rammerne for videreudviklingen af den kommunale sektor

kan forbedres, herunder gennem bedre regulering. Det er vigtigt for KL, at centerets

genstandsfelt også er den statslige styring af velfærdsområderne, herunder eventuelle

negative konsekvenser heraf i form af bureaukrati m.v. For det andet er det vigtigt, at

forskningen udover sektoranalyser også har fokus på helhed og sammenhænge på

tværs af sektorer, som f.eks. dagtilbud, skole og socialområdet eller beskæftigelse,

social og uddannelse.

Danske Regioner

finder det positivt, at der lægges op til, at det nye center fortsat skal

udføre praksisnære analyser og forskning, der kan bruges i det daglige arbejde. Dan-

ske Regioner ser endvidere frem til, at det gode arbejde på sundhedsområdet vil fort-

sætte i det nye center, og at det fortsat vil være højt prioriteret.

Københavns Universitet

mener, at centeret potentielt kan skabe synergi mellem

forskning og analyser, der gensidigt kan berige hinanden. Hvis analyserne bygger på

forskning vil de adskille sig fra de ydelser, der tilbydes af private konsulentfirmaer. De

forskningsbaserede analyser vil ifølge Københavns Universitet både kunne opnå høje-

re kvalitet, være mere fokuserede på at tilvejebringe original ny viden og vil have en

mere international horisont.

Københavns Universitet

finder dog, at der er et væsentligt opmærksomhedspunkt

omkring forskningens kvalitet og rammerne for forskning. Forskning er på mange må-

der dyrere og mere tidskrævende at producere end analyser. Det kræver en høj grad

af specialisering og det kræver, at der bygges på nyeste internationale viden - ellers er

der ikke tale om forskning, men netop om analyser. For at opretholde en forskningsdel

i det nye center, vurderer Københavns Universitet, at det er afgørende, at der skabes

rammer herfor. Københavns Universitet anfører, at der bør stilles basismidler til rådig-

hed på en sådan måde, at centeret kan bedrive forskning af tilfredsstillende kvalitet.

Københavns Universitet finder det endvidere essentielt, at der fastholdes forskerkarri-

erespor, svarende til situationen i både SFI og KORA i dag. Disse karrierespor bør

modsvare meriteringskrav- og kriterier svarende til universiteternes stillingsstruktur og

løbe hele vejen fra ph.d. niveau til professorniveau (se endvidere afsnit 2.7. om stil-

lingsstrukturen i det nye center m.v.).

Aarhus BSS

bemærker, at vilkårene ændres for den grundlæggende forskning i lyset

af den foreslåede sammenlægning af SFI og KORA. For det første fordi centeret som

en konsekvens af ikke at være omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner ikke har

forskning som hovedformål. For det andet fordi centeret i bemærkningerne til § 2, stk.

1 i lovforslaget med følgende formulering ifølge Aarhus BSS eksplicit fraskriver sig

mulighederne for grundlæggende forskning: ”For så vidt angår balancen mellem ana-

lyse og forskning skal centret ikke udføre forskning, som alene er motiveret af ny er-

kendelse, og mere grundlæggende forskning vil kun blive udført, hvis det har en kon-

kret anvendelse i centrets øvrige virke”.

Aarhus BSS

påpeger i forlængelse heraf, at som en konsekvens af centerets formål,

må de gode samarbejdsmuligheder, som Aarhus BSS som forskningsinstitution hidtil

har udnyttet, formodes at blive vanskeliggjort, især for så vidt angår samarbejde om

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

forskningsprojekter og samarbejde om forskeruddannelse. Aarhus BSS opfordrer en-

delig til sikring af gode rammer også for den grundlæggende forskning i regi af det nye

center.

Syddansk Universitet

bemærker, at lovforslaget fokuserer unødigt meget på, hvor-

dan forskningen skal virke på institutionen – herunder tematisk (ved eksplicit at skrive:

”herunder fremme af kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring frem i

loven”), hvorfor Syddansk Universitet udtrykker bekymring for nedprioriteringen af den

trods alt frie forskning der er på SFI i dag. Syddansk Universitet vil gerne præcisere, at

der på SFI foregår praksisnær forskning, og at højkvalitetsforskning i lighed med an-

dre steder i forskningsverdenen sikres ved at lade sin forskning blive fagfællebedømt i

internationale og nationale forskningstidsskrifter. Syddansk Universitet er særligt be-

kymret for følgende formulering i bemærkningerne til lovforslaget: ”Centeret vil ved

udarbejdelse af anvendelsesorienterede analyser og praksisnær forskning basere sit

arbejde på seneste og anerkendte forskningsmetoder, ligesom indsamling af data

tager udgangspunkt i forskningsfaglig viden og metode for at sikre validitet af analyser

og konklusioner. Hertil kommer, at der sker faglig intern og ekstern kvalitetssikring af

alle centerets analyser og forskningsarbejder, samt at metoderne og datagrundlaget

beskrives og fremlægges. Alle analyser og forskningsresultater offentliggøres. Når

disse kriterier følges, udøver centeret forskning og forskningsbaserede undersøgelser

både ved anvendelsesorienterede analyser og praksisnær forskning.” Syddansk Uni-

versitet er på den baggrund af den opfattelse, at man ikke længere behøver fagfælle-

bedømt forskning, da ekstern kvalitetssikring kan være mange ting, og at den sidste

sætning definerer, hvad der forstås ved forskning, og altså vil begynde at kalde noget,

som overholder de ovenfor gengivne kriterier, for forskning.

Danske Handicaporganisationer

bemærker, at fokus på forskning i mennesker med

handicap må sikres og henviser til lovforslagets specifikke bemærkninger, hvoraf det

bl.a. fremgår at: ”For så vidt angår balancen mellem analyse og forskning skal cente-

ret ikke udføre forskning, som alene er motiveret af ny erkendelse, og mere grund-

læggende forskning vil kun blive udført, hvis det har en konkret anvendelse i centerets

øvrige virke. Dog anses forskning som værende en forudsætning for vedvarende at

kunne hæve kvaliteten af den konkrete anvendelsesorienterede eller praksisnære

analyser, som ikke i forvejen er udarbejdet.”. Danske Handicaporganisationer mener,

at det er meget uklart af ovenstående bemærkninger hvordan balancen mellem analy-

se og forskning bliver. Danske Handicaporganisationer mener, at det er uhensigts-

mæssigt med en så uklar beskrivelse, og bemærker endvidere, at den nedprioritering

af den frie grundforskning, der lægges op til, er kritisabel. Det er vigtigt for Danske

Handicaporganisationer, at der både er plads til bestilte analyser med anvendelse for

myndighederne og fri forskning, ellers vil der ifølge Danske Handicaporganisationer

ikke komme tilstrækkelig med ny viden på handicapområdet.

Danske Handicaporganisationer

bemærker i forlængelse heraf, at der er et stort

ønske om at få mere viden om, hvad der virker på det sociale område. Danske Handi-

caporganisationer mener, at der af hensyn til velfærdssamfundets fortsatte udvikling

er behov for, at det nye center må have fokus på handicapområdet. Både når det

gælder om at tilvejebringe ny viden, forskning og praksisnær viden. Det ene kan ikke

stå alene uden det andet. Danske Handicaporganisationer mener, at regeringen og

Folketinget må garantere, at handicapforskningen i Danmark styrkes og ikke forringes

som følge af den foreslåede ændring. Danske Handicaporganisationer foreslår på den

baggrund, at det i bemærkningerne slås fast, at der inden for centerets formål og virke

skal være plads til, at en vis andel af forskningen har grundlæggende karakter og pri-

mært har til formål at skabe ny erkendelse og viden, og endvidere at Folketingets par-

tier i betænkningen under udvalgsarbejdet slår fast, at man med oprettelsen af cente-

ret tilsigter en styrkelse, også økonomisk, af såvel grundlæggende som praksisnær

handicapforskning i Danmark.

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Rådet for Socialt Udsatte

er af den opfattelse, at lovforslaget svækker socialforsk-

ningen og forskning i sociale problemer. Rådet for Socialt Udsatte anfører bl.a., at der

i beskrivelsen af hovedopgaver for det nye center intet står om forskning i sociale for-

hold eller familiemæssige forhold. De foreliggende formuleringer af formål m.v. efter-

lader ifølge Rådet for Socialt Udsatte det indtryk, at socialforskning på et internationalt

niveau vil blive nedprioriteret til fordel for den anvendelsesorienterede forskning, som

KORA i dag varetager. Rådet for Socialt Udsatte mener, at det nye centers formål er

mere snævert orienteret med vægt på effekt og effektivitet i offentlige indsatser, mens

forskning i afdækning af sociale problemers omfang, karakter, årsager m.v. har en lille

rolle i lovforslaget. Rådet for Socialt Udsatte anbefaler derfor, at formålet for det nu-

værende SFI overføres, hvorved det understreges, at ikke kun de velfærdsproblemer

og sociale problemer, som det offentlige p.t. anerkender og arbejder med, skal være

forskningsområder, men også nye problemer, der måtte dukke op eller andre forsømte

problemer.

Dansk Socialrådgiverforening

er kritisk overfor, at det nye center ikke længere skal

udføre grundforskning i henhold til det nye forskningscenters formålsparagraf. Det

giver ifølge Dansk Socialrådgiverforening i praksis fri adgang til at reducere den vigti-

ge frie og mere grundlæggende socialforskning til fordel for mere kortsigtede, politiske

prioriteringer af forskningsindsatserne. Dette understreges ifølge Dansk Socialrådgi-

verforening også af, at fokus i lovforslaget gentagende gange er på ”anvendelsesba-

seret forskning”.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at et snævert fokus på anvendelsesbaseret

forskning kan gå ud over eksempelvis de generationsstudier og anden langsigtet

forskning, som er afgørende for at skaffe ny viden på socialområdet. Det er ifølge

Dansk Socialrådgiverforening generel og central forskning, der vedrører sociale pro-

blemer, hvordan de udvikler sig, breder sig og bedst muligt kan håndteres. Dansk

Socialrådgiverforening bemærker, at SFI tidligere har gjort meget for denne forskning,

og hvis den type forskning nedprioriteres i det nye forskningscenter, står der umiddel-

bart ingen institutioner klar til at overtage dette vigtige forskningsområde.

Dansk Socialrådgiverforening

er endvidere bekymret for lovgrundlagets mulighed

for, at den forskning, der opfylder kommunernes behov for at udvikle brede velfærds-

tilbud, som når ud til mange borgere og er økonomisk rentable, vil opnå førsteprioritet

på bekostning af forskning i sociale problemer og særligt udsatte grupper. Det foreslå-

ede lovgrundlag kan i praksis komme til at skade forskningen for de allermest udsatte i

samfundet på bekostning af forskning om, hvordan man eksempelvis kan optimere

indsatser for mennesker, som er tættere på arbejdsmarkedet. Dansk Socialrådgiver-

forening mener, at Folketinget bør sikre en balance i lovgrundlaget, som understøtter

forskning for og om sociale problemer og socialt udsatte.

Socialpædagogerne

anerkender, som det også beskrives tydeligt i udkastet, at cen-

teret med baggrund i analyser og praksisnær forskning skal undersøge, hvorvidt vel-

færdspolitiske indsatser virker, og hvordan den praksisnære og anvendelsesoriente-

rede forskning er helt central i vurderingen og udviklingen af vores sociale indsatser,

hvilket Socialpædagogerne bakker op. Socialpædagogerne bemærker dog, at det

fremgår af forslaget, at det nye center ikke skal ”udføre forskning, som alene er moti-

veret af ny erkendelse, og mere grundlæggende forskning vil kun blive udført, hvis det

har en konkret anvendelse i centerets øvrige virke”. Socialpædagogerne finder nedto-

ningen af en mere erkendelsesorienteret socialforskning for problematisk, idet der her

kan skabes helt ny, uventet viden, som kan være væsentlige bidrag til nye og andre

velfærdsindsatser.

bemærker, at lovforslaget synes at begrænse den frie forskning og grundforsk-

ning. LO anfører hertil, at ifølge lovforslaget, skal det nye center ikke: ”udføre forsk-

ning, som alene er motiveret af ny erkendelse, og mere grundlæggende forskning kun

vil blive udført, hvis det har en konkret anvendelse i centerets øvrige virke”. LO bakker

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

op om forskning og analyser, der er praksisnære og anvendelsesorienterede, men ser

også et stort behov for vigtig grundforskning inden for mange dele af velfærdsområ-

det. Derfor bør en formulering, der begrænser frirummet for forskningen ifølge LO

tages ud af lovforslaget.

Dansk Erhverv

bakker op om, at centerets hovedformål er, at udarbejde og formidle

anvendelsesorienteret forskning. Dansk Erhverv foreslår dog, at formålsbestemmel-

sen bliver skærpet således at hovedfokus er på effektivisering og bedre ressourcean-

vendelse samt et stærkere fokus på effekt, og på viden om hvad der virker, indenfor

en række af de centrale velfærdsområder.

FTF

ser med bekymring på den nedprioritering af den samfundsvidenskabelige forsk-

ning på velfærdsområderne, der ifølge FTF vil være en konsekvens af lovforslaget.

Det er ifølge FTF væsentligt, at det i forbindelse med etableringen af et samlet center

fastholdes, at en væsentlig del af det kommende centers opgave er gennem forskning

at etablere ny viden, der kan bidrage til den fremtidige udvikling af den offentlige sek-

tors opgavevaretagelse.

Akademikerne

bemærker, at der med sammenlægningen af SFI og KORA er mulig-

hed for at skabe et nyt og stærkere forsknings- og analysecenter på velfærdsområdet,

men der er også behov for at sikre, at centeret får det højest mulige faglige niveau.

Akademikerne opfordrer i lyset heraf til, at det genovervejes at gøre det nye center til

en sektorforskningsinstitution på velfærdsområdet, således som SFI hidtil har været

det, og at punkt 9 i lovforslaget ændres i henhold hertil.

Akademikerne

bemærker endvidere, at også på velfærdsområderne, herunder det

socialpolitiske område og det beskæftigelsespolitiske område, er der brug for et stærkt

og uafhængigt forskningscenter, som både udfører forskning, der er rettet mod at op-

nå ny erkendelse og analyser, der er rettet mod at skaffe konkret viden om praksis.

Ifølge Akademikerne anføres det i modsætning hertil i udkastet til lovforslag i be-

mærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser: "For så vidt angår balancen

mellem analyse og forskning skal centeret ikke udføre forskning, som alene er motive-

ret af ny erkendelse, og mere grundlæggende forskning vil kun blive udført, hvis det

har en konkret anvendelse i centerets øvrige virke." Denne formulering bør ifølge

Akademikerne udgå af bemærkningerne.

Akademikerne

opfordrer samtidig stærkt til, at centeret også får til opgave at udøve

forskning, som har karakter af grundforskning. Centeret bør således have til opgave at

udføre både erkendelsesorienteret og anvendelsesorienteret forskning, og der bør

også være fokus på analyser af samfundsmæssige udviklingstendenser. Centerets

brugere, uanset om det er politikere, praktikere eller borgere, bør kunne regne med, at

den viden, som kommer fra centeret, er forskningsbaseret og udviklet på baggrund af

de bedste metoder og data. Ambitionen bør endvidere være, at centeret kan matche

den højeste internationale standard i forhold til forsknings- og analysekvaliteten.

Akademikerne

finder endelig, at loven er meget kortfattet omkring det kommende

centers opgaver på socialområdet, og Akademikerne opfordrer derfor til, at social-

forskningen og det socialfaglige område kommer til at fremstå tydeligere i beskrivelsen

af centerets profil.

Dansk Magisterforening

bemærker, at den fusionerede institution ikke vil være om-

fattet af lov om sektorforskningsinstitutioner. Heri ligger bl.a., at den fusionerede insti-

tution ikke er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, i sektorforskningsinstitutionslo-

ven, hvori det hedder: "En sektorforskningsinstitution driver forskning indtil højeste

internationale niveau ...". I udkastet til lovforslag anføres det herimod i bemærkninger-

ne til lovforslagets enkelte bestemmelser: "For så vidt angår balancen mellem analyse

og forskning skal centret ikke udføre forskning, som alene er motiveret af ny erkendel-

se, og mere grundlæggende forskning vil kun blive udført, hvis det har en konkret

anvendelse i centrets øvrige virke." Med den senest citerede formulering ændres

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

forskningsprofilen for SFI ifølge Dansk Magisterforening som led i den fusionerede

institution. Dansk Magisterforening mener derfor - med henvisning til behovet for nati-

onal og international anerkendelse af den fusionerede institutions forskningsmæssige

virke – at det er vigtigt at sikre at den fusionerede institution omfattes af en aftale om

kvalitetsniveauer i stillinger med forskning, herunder naturligvis også faste tillæg (se

endvidere afsnit 2.7. om stillingsstruktur i det nye center m.v.).

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at det er afgørende, at rådgivning af myndigheder

og forskningsopgaver, der ligger til grund for lovgivning, er af høj kvalitet, og at der er

fokus på kvalitetssikring. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det fremgår af be-

mærkninger til lovforslaget, at ”det konkrete metodevalg og tilrettelæggelse af analy-

ser og forskning besluttes af centeret, ligesom det er centerets ansvar at sikre kvalite-

ten af centerets analyser og forskning”. Landbrug & Fødevarer tillægger kvalitetssik-

ringen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening stor betydning. Landbrug &

Fødevarer mener generelt, at der bør gælde samme retningslinjer for kvalitetssikring

af myndighedsopgaver, som er gældende for almindelig forskning. Udvikling af et

kommende fælles kvalitetssikringskodeks gældende for alle institutioner, der leverer

forskningsbaseret myndighedsberedskab, vil ifølge Landbrug og Fødevarer højne

kvaliteten af myndighedsbetjeningen og lette proceduren for kvalitetssikring.

Dansk Industri

finder det væsentligt at fastholde fokus på at dokumentere effekten af

de offentlige indsatser på alle velfærdsområder på tværs af stat, regioner og kommu-

ner. Dansk Industri bakker i forlængelse heraf op omkring ambitionen i lovforslaget om

at styrke vidensgrundlaget for udvikling af velfærdssamfundet. Dansk Industri støtter

endvidere, at fokus skal være på at give konkrete anvisninger, som kan bidrage til at

prioritere og videreudvikle de indsatser, der faktisk virker. Samtidig er det ifølge Dansk

Industri vigtigt, at centeret kan arbejde uafhængig af politiske interesser.

Dansk Industri

mener, at § 2 stk. 1, bør omformuleres, da den nuværende formule-

ring ifølge Danske Industri kan fortolkes sådan, at centeret alene skal fokusere på den

offentlige sektor på et overordnet, nationalt niveau. Dermed er der risiko for, at KO-

RA’s vigtige fokus på kommunale forskelle, styrker og svagheder forsvinder. Dansk

Industri foreslår derfor, at der efter offentlig sektor tilføjes: ”... på såvel statsligt, regio-

nalt som kommunalt niveau.”.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

En række af bemærkningerne vedrører centerets formålsbeskrivelse, herunder ønsket

om, at socialforskningen fremhæves.

Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker indledningsvist, at KORA og SFI i dag

udarbejder analyser og forskning indenfor en lang række emner. Alene SFI’s forsk-

ningsprogram dækker følgende temaer:

Organisering af velfærdsservice

Arbejdsudbud, efterspørgsel og beskæftigelse

Social marginalisering og udsathed

Uddannelse

Børn, unge og familiers livsvilkår og sociale mobilitet

Etniske minoriteter, integration og samfundsdeltagelse

For at kunne rumme SFI’s og KORA’s aktiviteter er det nødvendigt med en meget

bred formålsbeskrivelse, der omfatter alle velfærdsområderne. Dette afspejler sig og-

så i lovforslaget. Det fremgik af § 1, nr. 7 i det udsendte udkast til lovforslaget (nu § 1,

nr. 3), at centerets formål er at udvikle og formidle viden om velfærdsområderne og

samfundsforhold med betydning for befolkningens levevilkår. Denne afgrænsning af

formålsbeskrivelsen omfatter naturligvis også socialområdet.

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet anerkender imidlertid, at den meget brede formåls-

beskrivelse i sig selv kan give anledning til en vis tvivl.

Det er på den baggrund præciseret i afsnit 2.1.3. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, at centerets formål omfatter både KORA’s og SFI’s formål, herunder so-

cialområdet:

”Med lovforslaget får centeret en formålsbeskrivelse, der både omfatter KORA’s for-

mål (”at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offent-

lige sektor”) og SFI’s formål (”at belyse sociale forhold, herunder arbejdsmæssige,

økonomiske og familiemæssige forhold samt andre nationale og internationale sam-

fundsforhold og udviklingstræk af betydning for befolkningens levevilkår”)”.

Endvidere er ”nationale og internationale” tilføjet foran ”samfundsforhold” i lovforsla-

gets § 1, nr. 3, for at præcisere, at begge typer af samfundsforhold er omfattet, jf. også

SFI’s nuværende formål.

En række af høringssvarene vedrører centerets mulighed for at udføre grundforsk-

ning/grundlæggende forskning. I den forbindelse skal Økonomi- og Indenrigsministeri-

et gøre opmærksom på, at forskningsaktiviteterne på både SFI og KORA altoverve-

jende har været anvendelsesorienteret og praksisnær forskning. Det skal også gøre

sig gældende for det nye center, som samtidig har mulighed for at lave mere grund-

læggende forskning.

De specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8, er præciseret, så centerets mu-

ligheder for at udføre forskning fremgår mere klart, herunder vægtningen mellem an-

vendelsesorienteret/praksisnær forskning og mere grundlæggende forskning. Det er

endvidere præciseret, at centeret driver forskning indtil højeste internationale niveau.

Det Frie Forskningsråd kommenterer konkret på afsnit 2.2.3. i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget og vurderer, at kriterierne i afsnittet efter rådets opfattelse

er utilstrækkelige til at beskrive forskningsaktiviteter. Hertil skal Økonomi- og Inden-

rigsministeriet bemærke, at afsnittet både beskriver

analyse-

og forskningsaktiviteter.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.3. Om centerets uafhængighed

KORA’s chefgruppe

finder, at det er positivt, at lovændringen fastholder og tydeligt

markerer, at centeret er en uafhængig statslig institution, som skal værne om viden-

skabsetikken. Dette er afgørende for centerets troværdighed og legitimitet, og dermed

afgørende for centerets mulighed for at udfylde sin formålsparagraf.

SFI

bemærker, at det er centralt, at lovændringen fastholder og tydeligt markerer, at

centeret er en uafhængig institution, som skal værne om videnskabsetikken. Dette er

afgørende for centerets troværdighed og legitimitet, og dermed afgørende for cente-

rets mulighed for at opfylde sit formål.

SFI’s medarbejdere

anerkender, at lovteksten indeholder to vigtige punkter: At cente-

ret er uafhængigt (§1, stk. 2), og at alle resultater offentliggøres (§2, stk. 2).

finder det ligeledes vigtigt, at det nye center vil være uafhængigt, og at alle resulta-

ter offentliggøres.

Danske Regioner

noterer sig med tilfredshed, at centeret fortsat skal udføre sin virk-

somhed uafhængigt af økonomi- og indenrigsministeren.

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

bemærker, at det er vigtigt, at der er tale om et uafhængigt center, hvilket er en

forudsætning for ”god forskning”, og at KL også fremhævede betydningen af uaf-

hængighed ved etableringen af KORA, og at uafhængigheden ikke har været antastet

i tiden med KORA. Det finder KL positivt og hensynet til uafhængighed er således

ifølge KL også centralt fremadrettet.

Danske Handicaporganisationer

mener, at det er vigtigt, at armslængdeprincippet

bevares. I modsat fald går det ud over kvaliteten, og analyserne og forskningen kan

ikke bruges.

Dansk Socialrådgiverforening

finder, at lovgrundlaget må tilpasses en mulighed for

at opretholde SFI’s mangeårige uafhængige forskningsindsats.

Landbrug & Fødevarer

er uforstående overfor, at det nye center ikke er omfattet af

lov om sektorforskning.

FTF

foreslår, at det nye center etableres indenfor sektorforskningslovgivningen.

Syddansk Universitet

bemærker, at det nye center ikke skal være omfattet af lov om

sektorforskningsinstitutioner, som SFI ellers er i dag, hvorfor ministeren får endnu

bedre styring med centerets virke.

Det Frie Forskningsråd

finder det bekymrende, at det nye center ikke vil være omfat-

tet af lov om sektorforskningsinstitutioner, sådan som SFI er det i dag, idet institutio-

nen ifølge Det Frie Forskningsråd dermed ikke længere vil være uafhængig af ministe-

ren. Det Frie Forskningsråd bemærker endvidere, at følgende formulering i bemærk-

ningerne til ændringen af lovens § 1, stk. 2 er uklart formuleret: ”Centret foreslås ikke

omfattet af sektorforskningsloven, dels fordi KORA på nuværende tidspunkt ikke er

omfattet, og dels fordi formål og opgaver med indeværende forslag fremgår af loven

ikke af det kommende centers vedtægter, som kan ændres administrativt”.

Det Frie Forskningsråd

bemærker endvidere, at lovforslaget indebærer, at udpeg-

ningen af centerets bestyrelse underlægges ministeren, hvilket sammen med de

ovennævnte elementer i lovforslaget vil betyde en væsentligt stærkere ministeriel sty-

ring med institutionens virke, hvilket strider imod rådets ønske om at bevare og udvide

den frie forskning til gavn for hele samfundet, se endvidere afsnit 2.6. om centerets

ledelse m.v.

Rådet for Socialt Udsatte

mener, at bestyrelsen i det nye center bør være klart uaf-

hængig af ministerinstrukser. Armlængdeprincippet må knæsættes, så forskningen

forbliver uafhængig. Rådet bemærker, at det af SFI’s vedtægter fremgår, at bestyrel-

sesmedlemmerne ”skal være uafhængige af ministeren og uafhængige af andres inte-

resser…” (§11, stk. 4). Dette bør ifølge rådet også være tilfældet for det nye center.

FTF

mener, at det er afgørende, at det endelige lovudkast sikrer, at det kommende

center kan udføre forskning og analyse, der er politisk uafhængig, og at der fastholdes

et armslængdeprincip mellem det politiske system og centerets forskning. Konkret kan

antallet af bestyrelsesrepræsentanter, der udpeges af forskningsinstitutioner udvides.

Samtidig foreslås, at den politiske uafhængighed indskrives direkte i loven.

FTF

finder, at der med det foreslåede grundlag for etablering af ét samlet center for

forskning og analyser på velfærdsområderne, herunder den foreslåede bestyrelses-

sammensætning, er risiko for en monopolisering af viden og ensretning i forhold til den

enhver tid siddende regerings politiske dagsorden. Det er i den forbindelse afgørende

for FTF, at det kommende forsknings- og analysecenter for velfærd i praksis etablerer

ny og uafhængig viden om alle emner, som er relevante i forhold til den offentlige sek-

tors udvikling og udfordringer.

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det følger af § 1, stk. 2, i den gældende lov om et analyse- og forskningsinstitut for

kommuner og regioner, at analyse- og forskningsinstituttet er en uafhængig statslig

institution, der udfører sin faglige virksomhed inden for sit formål i uafhængighed af

økonomi- og indenrigsministeren, og at instituttet skal værne om videnskabsetikken.

Denne bestemmelse vil efter forslaget også skulle gælde for Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at lade centeret omfatte af lov om sektorforsk-

ningsinstitutioner, da centeret både skal virke som et analyse- og et forskningscenter.

Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger endvidere vægt på, at der helt fra start er

klarhed om det nye centers formål og virkeområde. Det understøtter en succesfuld

sammenlægning, at disse er lovbestemte. Hvis lov om sektorforskningsinstitutioner

fandt anvendelse, ville formål og kerneområder blive fastlagt administrativt via ved-

tægterne, som bestyrelsen skulle udarbejde.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har desuden vurderet, at KORA’s hidtidige bestyrel-

seskonstruktion, hvor der sikres bred inddragelse af centrale offentlige interessenter,

har været velfungerende. Denne brede inddragelse havde ikke været mulig at opret-

holde, hvis centeret var omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner, hvor med-

lemmerne skal udpeges i deres personlige egenskab.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.4. Om budgetkorrektion

udtrykker bekymring for det forhold, at det nye center vil få lavere bevillinger, sva-

rende til en reduktion på 5 mio. kr. i 2018 og herefter 10 mio. kr. årligt En reduktion på

10 mio. kr. svarer ifølge LO til en besparelse på omkring 15 pct. af KORA’s og SFI’s

samlede bevillinger i dag. LO kan ikke støtte denne del af forslaget.

FTF

mener, at det er vigtigt, at der fastholdes samlede ressourcer til det kommende

center, så der ikke i praksis sker en nedprioritering af opgaven med at udvikle ny vi-

den, der kan bidrage til den fremtidige udvikling af den offentlige sektors opgavevare-

tagelse, og at eventuelle budgetreduktioner bør være begrundet og klart dokumenteret

i en analyse af administrative gevinster ved sammenlægningen og ikke forlods specifi-

ceret i lovgivningen for det kommende center.

Socialpolitisk Forening

gør opmærksom på, at både lovforslaget og den generelle

budgetudvikling på især SFI bevirker, at der samlet set er skåret et betydeligt tocifret

millionbeløb af det nye centers virke allerede ved starten sammenlignet med KORA’s

og SFI’s bevillinger i 2015.

Socialpædagogerne

mener, at der sker en nedtoning af en mere erkendelsesoriente-

ret socialforskning som bør ses i sammenhæng med, at det nye center får lavere be-

villinger. Til trods for, at der i lovforslaget er noteret, at nedskæringen skal indhentes i

effektiviseringer, er Socialpædagogerne betænkelige ved, at det vil få negative konse-

kvenser for forsknings- og analysearbejdet fremadrettet.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der som følge

af sammenlægningen af SFI og KORA er indarbejdet en negativ budgetkorrektion

(ikke-specificeret mindreforbrug) på finansloven for 2017 på 5 mio. kr. i 2018 og 10

mio. kr. årligt herefter. Besparelsen forventes ikke at påvirke centerets kernefaglige

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

virke, idet midlerne kan realiseres i form af reducerede omkostninger til ledelse, admi-

nistration og husleje mv.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.5. Om adgang til data

SFI’s medarbejdere

finder det vigtigt, at loven sikrer, at centeret er underlagt samme

regelsæt som andre forskningsinstitutioner i forhold til behandling af personfølsomme

data i forskningsprocessen og adgang til data hos f.eks. Danmark Statistik og Sund-

hedsdatastyrelsen. SFI’s medarbejdere mener således, at det nye center formelt bør

sidestilles med andre forskningsinstitutioner for at sikre mulighederne for at producere

viden på højeste niveau. SFI’s medarbejdere finder, at loven bør sikre lige adgang til

datakilder (som f.eks. registre hos Danmarks Statistik eller Sundhedsdatastyrelsen) og

bør sikre, at centeret er underlagt samme regelsæt som andre forskningsinstitutioner

(f.eks. i forhold til beskyttelse af anonymitet af informanter i forskningsarbejdet).

KO-

RA’s chefgruppe

KORA’s medarbejdere

tilslutter sig dette synspunkt.

KORA’s chefgruppe

anfører hertil, at data er en afgørende forudsætning for at kunne

levere analyser og forskning af højeste kvalitet, der kan anvendes i praksis. Forskere i

KORA (og SFI) falder uden for den kreds af forskere på universiteter m.., der kan få

adgang til personhenførbare data om lægemiddelforbrug, der er en vigtig indikator for

befolkningens sundhedstilstand. Herved forudses det, at det fremover kun undtagel-

sesvis vil være muligt at inddrage lægemiddeldata i centerets analyser og forskning,

hvilket er et stort problem i mange projekter.

KORA’s medarbejdere

anfører hertil, at baggrunden er, at KORA og SFI – i modsæt-

ning til universiteterne – har fået en meget begrænset adgang til data om lægemiddel-

forbrug. Dette stiller KORA og SFI dårligt i forhold til universiteternes anvendelsesori-

enterede analyseenheder, som har langt bedre adgang til disse helt centrale data. For

at sikre en ligeværdig konkurrence, er det vigtigt, at centeret i fremtiden ligestilles med

universiteternes analyseenheder i forhold til adgang til lægemiddeldata – også i for-

hold til, at centeret skal kunne rekruttere og fastholde nøglemedarbejde, der arbejder

med registeranalyser.

finder det ligeledes problematisk, at forskere fra KORA og SFI ikke har samme

adgang til lægemiddeldata, som universiteter og patientforeninger, idet lægemiddelda-

ta ofte er en central indikator for sundhedstilstanden, og en række analysers relevans

for kommunerne svækkes, hvis ikke de kan baseres på lægemiddeldata, hvor der

f.eks. kan kobles til andre data. KL opfordrer derfor til, at det i forbindelse med etable-

ring af det nye center sikres, at centeret får samme adgang til lægemiddeldata som

universiteter og patientforeninger, herunder at eventuelle regelbarrierer for dette fjer-

nes.

Danske Regioner

tilslutter sig dette synspunkt.

KORA’s medarbejdere

bemærker endvidere, at det er vigtigt at centeret – også efter

at Det Administrative Bibliotek fusioneres med Det Kongelige Bibliotek – har mulighed

for at abonnere på bibliotekets elektroniske databaser og tidsskrifter på samme vilkår

som universiteter og universitetshospitaler og anfører hertil, at det er langt billigere at

købe fælles adgang til disse ressourcer, fremfor hver for sig, hvorfor der er et betyde-

ligt effektiviseringspotentiale ved at holde fast i en fælles adgang.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har særligt noteret sig, at der er et ønske hos såvel SFI, KORA, KL og

Danske Regioner, om at det nye center får samme adgang til lægemiddeldata, som

universiteter og andre forskningsinstitutioner.

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Adgang til lægemiddeldata er ikke reguleret i lov om et analyse- og forskningsinstitut

for kommuner og regioner, men følger af regler udstedt i medfør af lov om apoteks-

virksomhed, som hører under Sundhedsministeriets ressort. Det ligger derfor uden for

rammerne af herværende lovforslag at ændre disse regler.

For så vidt angår bemærkningen vedrørende det nye centers muligheder for at abon-

nere på Det Kongelige Biblioteks elektroniske databaser og tidsskrifter, bemærker

Økonomi- og Indenrigsministeriet, at ministeriet er enigt i, at det er vigtigt, at det nye

center får adgang til nødvendige databaser og tidsskrifter m.v. og endvidere, at dette

gøres på den mest effektive og økonomisk mest forsvarlige måde. Ministeret finder

imidlertid ikke, at disse forhold er egnede til at blive reguleret ved lovgivning.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.6. Om centerets ledelse m.v.

2.6.1. Om overgangsordningen for bestyrelsen

KORA’s chefgruppe

anser det for vigtigt, at der ved den kommende lovs ikrafttræ-

delse udpeges en fuld bestyrelse, som afspejler rammerne i § 6, stk. 1, således at der

udpeges en bestyrelse med fuldgyldige medlemmer. Dette vil være vigtigt for fusions-

processen.

KORA’s bestyrelse

finder det ligeledes vigtigt, at KORA’s bestyrelse, som fra den 1.

juli 2017 bliver fælles bestyrelse for det kommende center, fra denne dato udvides til

at have fuldgyldige medlemmer svarende til bestyrelsessammensætningen i lovforsla-

gets § 6, stk. 1. Den 1. juli 2017 bør KORA’s nuværende bestyrelse således udvides

med tre medlemmer. Det indebærer ifølge KORA’s bestyrelse, at der bør udpeges tre

fuldgyldige medlemmer af centerets bestyrelse: en repræsentant for det sociale områ-

de og kvalitative metoder, en medarbejderrepræsentant fra SFI, samt en repræsentant

udpeget efter indstilling af beskæftigelsesministeren og børne- og socialministeren i

forening.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan tilslutte sig, at der i perioden fra lovens ikraft-

træden til og med den 31. december 2018 kan være et behov for, at der i bestyrelsen

udpeges ordinære medlemmer med specifikke kompetencer, der relaterer sig til SFI’s

primære virksomhed, frem for den foreslåede bestyrelsesmodel, der ved brug af tilfor-

ordnede medlemmer skulle sikre den fornødne bredde i bestyrelsen.

Ministeriet har på den baggrund ændret § 3, stk. 5, i lovforslaget, således at det nu

fremgår af bestemmelsen, at der i bestyrelsen i perioden til og med den 31. december

2018 indtræder yderligere tre medlemmer i bestyrelsen, der udpeges af økonomi- og

indenrigsministeren. Et medlem, der udpeges efter indstilling fra børne- og socialmini-

steren. Et medlem med kompetence i samfundsvidenskabelig forskning på socialom-

rådet, herunder kvalitative analysemetoder, som udpeges efter indstilling af Det Frie

Forskningsråd, samt et medlem, som udpeges efter indstilling af og blandt medarbej-

derne på centeret, således at der er i alt er to medarbejderrepræsentanter. Medarbej-

derne har derved mulighed for at vælge en repræsentant fra henholdsvis KORA og

SFI, hvis medarbejderne måtte ønske dette.

2.6.2. Om bestyrelsens sammensætning

SFI

bemærker, at SFI’s kerneområder omfatter det socialpolitiske, det beskæftigel-

sespolitiske og det uddannelsespolitiske område, og at det således er vigtigt, at disse

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

områder – herunder ikke mindst det sociale område, som traditionelt har været SFI’s

primære kerneområde - er stærkt repræsenteret i bestyrelsens sammensætning, både

hvad angår repræsentation af interessenter og hvad angår forskningsfaglige kompe-

tencer.

SFI’s medarbejdere

finder det yderst problematisk, at SFI’s kerneområder kun er

dækket af én person i bestyrelsen (et medlem enten fra Børne- og Socialministeriet

eller Beskæftigelsesministeriet).

KORA’s medarbejdere, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Danske Handicaporganisationer, Akademikerne

FTF

tilslutter sig dette

synspunkt.

Danske Handicaporganisationer

mener, at beskæftigelsesministeren og

børne- og socialministeren skal kunne udpege et medlem hver, ellers frygter Danske

Handicaporganisationer en nedprioritering af disse områder i det nye forsknings- og

analysecenter.

SFI’s medarbejdere,

finder det endvidere afgørende for at værne om, at centeret

arbejder forskningsbaseret, at centerets bestyrelse – herunder især formanden – og

direktør har god indsigt i forskning. SFI’s medarbejdere foreslår, at det i lovens § 6,

stk. 1 tilføjes, at formanden for bestyrelsen skal være forskningskyndig. Desuden bør

det tilføjes, at de fire medlemmer, der udpeges efter indstilling fra videregående ud-

dannelses- og forskningsinstitutioner, alle skal være anerkendte forskere (evt. indstillet

af FSE).

Det Frie Forskningsråd

påpeger, at lovforslaget indebærer, at udpegningen af cente-

rets bestyrelse underlægges ministeren, hvilket sammen med de øvrige elementer i

lovforslaget vil betyde en væsentligt stærkere ministeriel styring med institutionens

virke, hvilket strider imod rådets ønske om at bevare og udvide den frie forskning til

gavn for hele samfundet.

Syddansk Universitet

tilslutter sig dette synspunkt.

Det Frie Forskningsråd

vil i denne forbindelse foreslå, at rådet får mulighed for at

udpege repræsentanter til centerets bestyrelse. Rådet anbefaler også, at bestyrelsen

får mindst én medarbejderrepræsentant hentet blandt de ansatte forskere ved SFI.

Aarhus BSS

bemærker, at styrken af den forskningsfaglige erfaring i bestyrelsen med

den valgte konstruktion med fire faglige repræsentanter udpeget efter indstilling fra

videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner ikke nødvendigvis sikrer en

tilstrækkelig forskningsmæssig repræsentation, fordi en del af disse institutioner ikke

er forskningsinstitutioner.

FTF

foreslår at antallet af bestyrelsesrepræsentanter, der udpeges af forskningsinsti-

tutioner udvides. FTF bemærker endvidere, at den offentlige sektors arbejdsgiverside i

lovudkastet er repræsenteret i bestyrelsen, mens repræsentanter for velfærdsprofes-

sionerne ikke har nogen formel rolle i forhold til centerets forskning. Dette risikerer

ifølge FTF at føre til et for snævert perspektiv på det vidensbehov, som centeret skal

bidrage til at opfylde. Dermed vil centeret i mindre omfang end ønskeligt bidrage til at

styrke opgavevaretagelsen i den offentlige sektor. Det foreslås derfor, at den endelige

lov sikrer en stærkere inddragelse af velfærdsprofessionerne og de offentligt ansattes

repræsentanter i fastlæggelse og gennemførelse af forskning og analyser.

Rådet for Socialt Udsatte

mener, at bestyrelsessammensætningen indebærer en

væsentlig nedprioritering af det sociale område, der fremover kun skal repræsenteres

af ét medlem udpeget af beskæftigelsesministeren og børne- og socialministeren i

forening. Der bør sikres en bredere repræsentation i bestyrelsen, der kan sikre såvel

den forskningsmæssige kvalitet som den emnemæssige bredde – så også mindre

forskningsfelter på det sociale område vil blive tilgodeset. Socialområdet bør ifølge

rådet være selvstændigt repræsenteret.

Rådet for Socialt Udsatte

peger i den forbindelse på, at den tilstrækkelige bredde i

bestyrelsessammensætningen bør etableres allerede fra starten af sammenlægningen

af de to centre. Det er helt afgørende, at bestyrelsen også i etableringsfasen har den

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

fornødne bredde til at prioritere og kvalitetssikre socialforskningen tilstrækkeligt, og at

en ny bestyrelse allerede fra det nye centers fødsel bør sikre den emnemæssige

bredde og forskningsmæssige kvalitet.

vurderer, at den foreslåede bestyrelsessammensætning for det nye center peger i

retningen af en ulige balance mellem de områder, som KORA og SFI hidtil har dæk-

ket. Med ophøret af SFI’s bestyrelse og de foreslåede tilføjelser til den hidtidige besty-

relseskonstruktion i KORA, synes SFI’s nuværende område kun at blive dækket af et

meget begrænset antal personer i det nye centers bestyrelse. LO finder det væsent-

ligt, at mange af de vigtige områder, som SFI dækker i dag, også får central fokus i

det nye centers virke. Det gælder blandt andet inden for det sociale område, ligestil-

ling m.v.

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at bestyrelsessammensætningen synes for

smal, idet udelukkende offentlige aktører har mulighed for at udpege bestyrelsesmed-

lemmer. Landbrug og Fødevarer anfører under henvisning til bl.a. formålet med opret-

telsen af det ny center, at et så samfundsrelevant og bredt initiativ, der kan få indfly-

delse på alle dele af vores samfund, herunder også erhvervslivet, kræver en bredere

interessentinddragelse og anfører videre, at et samspil mellem offentlige og private

interessenter vil give et langt bedre og mere virkelighedsnært udgangspunkt for cente-

rets virke og opgaveløsning, idet der også kan være behov for at f.eks. erhvervslivets

perspektiv ift. udviklingsarbejde m.v. i alle dele af Danmark.

Dansk Industri

bemærker, at det er væsentligt, at det nye center dækker samtlige

velfærdsområder, og at der også kan laves analyser på tværs af de enkelte områder.

Dansk Industri bemærker i forlængelse heraf, at uddannelsesområdet er et helt cen-

tralt velfærdsområde, og at det derfor bør sikres, at der også fremadrettet er fokus på

området. For fortsat at sikre dette foreslår Dansk Industri, at undervisningsministeren

og uddannelses- og forskningsministeren også får mulighed for at udpege et medlem

af bestyrelsen.

Dansk Erhverv

stiller sig uforstående over for, at forskningscenterets bestyrelse fore-

slås alene at hvile på offentlig viden og offentlige organisationers interesser. Dansk

Erhverv foreslår, at den omfattende viden og indsigt på centrale velfærdsområder, der

findes blandt ikke offentlige aktører bliver inddraget direkte i centerets bestyrelse.

Dette kan sikres ved, at mindst én af bestyrelsens medlemmer repræsenterer ikke-

offentlige aktørers viden og indsigt.

Socialpolitisk Forening

har en helt overordnet og principiel indvending mod styrin-

gen af det nye center. Styringen sikrer efter foreningens opfattelse ikke Folketinget og

andre besluttende myndigheder på kommunalt og regionalt niveau en uafhængig og

forskningsbaseret adgang til viden om velfærdssamfundets kerneområder. Den besty-

relsesmodel, som er anvendt, giver det centraladministrationen i departementerne er

alt for stor styringsmæssig indflydelse.

Socialpolitisk Forening

foreslår derfor, at Folketinget ændrer styringsbestemmelser-

ne i lovforslaget enten ved at lægge den nye institution ind under et af universiteterne

og således sikre, at den nye institution bliver omfattet af universitetsloven eller i det

mindste ændre sammensætningen af bestyrelsen for det nye center således, at besty-

relsens formand og flertal udpeges på baggrund af indstilling fra bestyrelsen for Det

Frie Forskningsråd.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

To gennemgående temaer i høringssvarene om bestyrelsens sammensætning er dels

en bekymring for, om socialområdet er tilstrækkeligt repræsenteret, dels en bekymring

for, om den forskningsmæssige virksomhed er prioriteret.

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved den hidtil foreslåede bestyrelsessammen-

sætning lagt vægt på, at såvel de væsentligste offentlige interessenter som forskere

med en faglig tilknytning til centerets formål og medarbejdere var ligeligt repræsente-

rede.

Ministeriet anerkender behovet for at styrke repræsentationen af socialområdet og

den forskningsmæssige virksomhed.

Ministeriet har på den baggrund ændret lovforslagets § 1, nr. 10, således at:

Beskæftigelsesministeren og børne- og socialministeren indstiller hver sit

medlem til bestyrelsen, således at de væsentligste velfærdsområder er selv-

stændigt repræsenteret i bestyrelsen.

Det Frie Forskningsråd indstiller to medlemmer for yderligere at styrke den

forskningsmæssige repræsentation.

Det bemærkes, at forslaget om, at Det Frie Forskningsråd skal indstille to medlemmer

til bestyrelsen ikke ændrer på, at der fortsat skal indstilles tre medlemmer fra de vide-

regående uddannelses- og forskningsinstitutioner, således som det også er tilfældet i

KORA’s bestyrelse i dag.

For så vidt angår bemærkningerne om uafhængighed bemærker ministeriet, at det

følger af § 1, stk. 2, i den gældende lov om et analyse- og forskningsinstitut for kom-

muner og regioner, at analyse- og forskningsinstituttet er en uafhængig statslig institu-

tion, der udfører sin faglige virksomhed inden for sit formål i uafhængighed af økono-

mi- og indenrigsministeren, og at instituttet skal værne om videnskabsetikken. Denne

bestemmelse vil efter forslaget også skulle gælde for Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd. Der er således efter ministeriets opfattelse ikke tvivl om, at

centeret er uafhængigt i sin virksomhed, uanset om bestyrelsens medlemmer er ud-

peget af økonomi- og indenrigsministeren. Ministeret kan hertil oplyse, at bestyrelsen i

SFI også er udpeget af ministeren, uanset at de er udpeget i deres personlige egen-

skab.

Ministeriet finder ikke, at der er behov for at stille udtrykkelige krav til bestyrelsesmed-

lemmer eller formandens professionelle baggrund, idet det må forudsættes, at kvalifi-

cerede medlemmer indstilles.

Med en bestyrelse, der nu består af i alt 15 medlemmer, er der foreslået en bestyrel-

se, hvor størrelsen så vidt muligt afspejler bredden i centerets formål og opgaver.

Økonomi- og Indenrigsministeriet anerkender, at flere vigtige velfærdsområder ikke er

direkte repræsenteret i bestyrelsen, men påpeger samtidig, at bestyrelsen i sit virke

også er forpligtet til at inddrage hensynene hertil for at opfylde centerets formål bedst

muligt.

2.6.3. Om centerets direktion

SFI’s medarbejdere

anfører, at det bør fremgå af lovforslaget, at direktøren eller ker-

nemedlemmer af direktionen skal være forskningskyndig.

FTF

Akademikerne

tilslutter sig dette synspunkt.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det følger af § 8, stk. 2, i den gældende lov om et analyse- og forskningsinstitut for

kommuner og regioner, at direktøren for instituttet ansættes og afskediges af økono-

mi- og indenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Denne bestemmelse vil

efter forslaget også skulle gælde for Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger vægt på, at den kommende bestyrelse vil få

mulighed for at indstille den bedst egnede kandidat til stillingen som direktør i det nye

center. Der er efter ministeriets opfattelse endvidere tale om en lederstilling der fordrer

meget brede ledelsesmæssige kompetencer. Ministeriet finder det på den baggrund

ikke hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke krav til direktørens kompetencer i loven.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.7. Om stillingsstrukturen i det nye center m.v.

KORA’s chefgruppe

bemærker, at KORA har haft meget positive erfaringer med at

ansætte medarbejdere i to ligeværdige ansættelsesspor, et forsker- og et projektle-

derspor. Det er positivt, at centerets rammer ikke ændrer muligheden for ansættelse

af medarbejdere i to spor, da det giver mulighed for rekruttering og fastholdelse af de

dygtigste medarbejdere.

KORA’s medarbejdere

tilslutter sig dette synspunkt og be-

mærker, at KORA har særdeles gode erfaringer med at have en fuldt udbygget todelt

stillingstruktur, hvor forskere og projektledere har forskellige men sammenlignelige og

ligeværdige karrieremuligheder. Erfaringen er, at den todelte stillingsstruktur under-

støtter et godt arbejdsmiljø, såvel som de målsætninger, der har været for KORA og

som videreføres i det fremtidige center.

Akademikerne

bemærker, at uagtet, at det af lovforslaget fremgår, at den fusionerede

institution ikke vil være omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner, gør Akademi-

kerne opmærksom på, at Protokollat om stillingsstruktur for videnskabeligt personale

med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne (for tiden Perst. nr. 029-

10) efter Akademikernes opfattelse fortsat finder anvendelse for videnskabeligt perso-

nale beskæftiget ved den fusionerede institution. Akademikerne bemærker i den for-

bindelse, at det pågældende protokollat, jf. akademikeroverenskomsten, finder anven-

delse for både SFI og KORA, uagtet at KORA ikke har status af en sektorforsknings-

institution.

Københavns Universitet

finder, at det er essentielt, at der fastholdes forskerkarriere-

spor, svarende til situationen i både SFI og KORA i dag. Disse karrierespor bør ifølge

Københavns Universitet modsvare meriteringskrav- og kriterier svarende til universite-

ternes stillingsstruktur og løbe hele vejen fra ph.d. niveau til professorniveau.

Københavns Universitet

finder endvidere, at det forhold, at der fastholdes forsk-

ningsbaserede karrieveje i det nye center både er forudsætningen for at levere forsk-

ning af ordentlig kvalitet, og forudsætningen for, at der kan skabes mobilitet mellem

universitetsdelen og centeret. Det er en stor fordel at bevæge sig mellem forskellige

institutioner i ind- og udland, både for forskerens egen faglige udvikling og for de fagli-

ge miljøer. Generelt inspirerer og fremmer de faglige miljøer hinanden ad denne vej.

Hvis denne mobilitet skal kunne finde sted mellem det nye center og universitetsver-

denen, stiller det ifølge Københavns Universitet krav til stillingsstrukturen og den meri-

tering, der ligger indbygget heri.

Dansk Magisterforening

mener - med henvisning til behovet for national og internati-

onal anerkendelse af den fusionerede institutions forskningsmæssige virke – at det er

vigtigt at sikre at den fusionerede institution omfattes af en aftale om kvalitetsniveauer

i stillinger med forskning, herunder naturligvis også faste tillæg.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Idet centeret skal varetage såvel forsknings- som analyseopgaver, finder Økonomi- og

Indenrigsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at lovfæste en bestemt stillingsstruktur.

Ministeriet har noteret sig, at det fremgår af høringssvarerene fra KORA’s ledelse og

KORA’s medarbejdere, at de har meget positiv erfaring med den nuværende ordning

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

hos KORA med todelt stillingsstruktur, og ministeriet finder det naturligt, at ledelsen i

det nye center inddrager de positive erfaringer fra KORA i overvejelserne om stillings-

strukturen i det nye center.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.8. Om brugerinddragelse

Danske Handicaporganisationer

mener, at der i langt højere grad bør sikres en

brugerinddragelse af de borgere, der forskes i. Borgerne og deres interesseorganisa-

tioner er helt fraværende i lovforslaget. Danske Handicaporganisationer anbefaler

derfor, at man i forbindelse med oprettelsen af et nyt center, lader sig inspirere af uni-

versitetsloven, ifølge hvilken universiteterne skal oprette en række aftagerpaneler

bestående af interessenter på et specifikt område. Danske Handicaporganisationer

finder, at noget lignende bør oprettes i forbindelse med det nye center. Dette med

fokus på at få skabt en systematisk dialog med borgerne om prioriteringer, metoder,

fokusområder, konkrete erfaringer m.v.

Danske Handicaporganisationer

foreslår på den baggrund, at det skrives ind i loven,

at centeret skal oprette et eller flere paneler, der sikrer en bred repræsentation af or-

ganisationer og institutioner inden for de velfærdsområder, centeret beskæftiger sig

med, og endvidere, at handicapområdet repræsenteres i et eller flere af disse bruger-

paneler.

FTF

forslår, at den endelige lov sikrer en stærkere inddragelse af velfærdsprofessio-

nerne og de offentligt ansattes repræsentanter i fastlæggelse og gennemførelse af

forskning og analyser.

Rådet for Socialt Udsatte

bemærker, at det bør sikres, at det nye center er lydhør

over for brugerne af velfærdsområdets tilbud enten via bestyrelsen eller på anden vis.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Der er i lovforslaget intet til hinder for, at centerets ledelse kan vælge at oprette et eller

flere rådgivende organer. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder det naturligt, at et

center, som har til opgave at udarbejde og formidle anvendelsesorienteret forskning

og analyse inddrager interessenter i relevant omfang. Ministeriet finder imidlertid, at

det bør være op til centerets ledelse at træffe beslutninger herom.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.9. Om lokaliseringen af det nye center

KORA’s medarbejdere

påpeger, at der i bemærkningerne til lovgrundlaget for opret-

telsen af KORA stod følgende: ”Det er hensigten, at der oprettes en afdeling af analy-

se- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner i henholdsvis København og

Aarhus. Placeringen af instituttet i henholdsvis København og Aarhus understøtter en

tættere kontakt til kommuner og regioner i såvel Øst- som Vestdanmark samt muliggør

fastholdelse af de eksisterende medarbejderkompetencer og et bredere samarbejde

med universiteterne m.v.”. KORA’s medarbejdere mener, at der med rette kan fremfø-

res tilsvarende argumenter for lokaliseringen af det nye center i henholdsvis Køben-

havn og Aarhus, og det foreslås derfor at indføre en lignende bemærkning til den nye

lov.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det følger af § 1, stk. 3, i den gældende lov om et analyse- og forskningsinstitut for

kommuner og regioner, at økonomi- og indenrigsministeren bestemmer, hvor i landet

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

instituttet er placeret. Denne bestemmelse vil efter forslaget også skulle gælde for Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

De ovenfor citerede bemærkninger er efter Økonomi- og Indenrigsministeriet vurde-

ring også gældende for det nye center. Det er således ikke tilsigtet med herværende

lovforslag at ændre på rammerne for placeringen af det nye center i forhold til place-

ringen af analyse- og forskningsinstituttet for kommuner og regioner.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.10. Om afbureaukratisering

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at de er optaget af afbureaukratiseringsdagsor-

denen, og udtrykker forventning om, at oprettelsen af det nye center kan fremme den-

ne proces. Landbrug og Fødevarer påpeger, at overflødige administrative procedurer

er en stor belastning både i det offentlige og private virke. Især mindre virksomheder

er ifølge Landbrug og Fødevarer hårdt ramt af disse administrative byrder. Det er der-

for vigtigt, at hensyntagen til denne gruppe vægtes højt i arbejdet for at fremme kvali-

tetsudvikling, bedre ressourceanvendelse, effektivitet og økonomistyring i kommuner,

regioner og i staten.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår bl.a. af lovforslagets § 1, nr. 3, at det nye center har til formål at udvikle

og formidle viden om velfærdsområder og nationale og internationale samfundsforhold

med betydning for befolkningens levevilkår. Det fremgår endvidere af afsnit 2.1.3. i

bemærkningerne til lovforslaget, at centerets primære fokus således skal være forsk-

ning og analyse, som kan tilvejebringe viden om de forhold, der påvirker borgernes

levevilkår i almindelighed og om samspillet mellem borgere og velfærdssamfundets

institutioner i særdeleshed; herunder viden som kan bidrage til udvikling af velfærds-

politikken og fremmer kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse, effektivitet og

økonomistyring.

Formålet med det nye centers forsknings- og analysearbejde omfatter efter ministeri-

ets opfattelse også afbureaukratisering. På hvilken måde og med hvilken vægt det nye

center skal arbejde med afbureaukratisering, finder ministeriet imidlertid bør være op

til ledelsen af det nye center.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.11. Om persondataretlige aspekter

Datatilsynet

noterer sig, at Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

overtager alle aktiver og passiver i SFI og KORA samt indtræder i de forpligtelser som

påhvilede SFI og KORA efter reglerne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virk-

somhedsoverdragelse. Det er på den baggrund Datatilsynets opfattelse, at sammen-

lægningen kan anses for en form for succession i den behandling af personoplysnin-

ger, der foretages ved hhv. SFI og KORA. Herudover forudsætter Datatilsynet, at Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds behandling af personoplysninger

sker indenfor rammerne af persondataloven.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan tilslutte sig Datatilsynets bemærkninger, herun-

der bemærkningerne om, at Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds

behandling af personoplysninger skal ske inden for rammerne af persondataloven.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

2.12. Om processen for lovforslaget, herunder den eksterne høring

SFI’s medarbejdere

påpeger, at høringsprocessen om udkastet til loven ikke inddra-

ger en lang række centrale aktører på det sociale område. Dette bekymrer SFI’s med-

arbejdere i forhold til, hvorvidt det sociale område prioriteres og får plads i det nye

center.

KORA’s medarbejdere

finder det problematisk, at høringsprocessen om udkastet til

loven har udelukket en lang række centrale aktører på det sociale område.

Dansk Socialrådgiverforening

finder det problematisk, at lovforslaget tilsyneladende

er fremsat uden åben debat, og at en lang række organisationer inden for det sociale

område, som har stor interesse i denne problemstilling, ikke er blevet indbudt til at

give høringssvar. Samlet set finder Dansk Socialrådgiverforening, at forløbet tyder på

en lukket håndtering af en fusion, der vil få stor betydning for socialforskningen i Dan-

mark og dermed det sociale områdes fremtid.

Dansk Socialrådgiverforening

opfordrer regeringen til enten at trække forslaget

helt tilbage eller at igangsætte en dialog med alle berørte interessenter - blandt andet

med henblik på at sikre, at SFI’s hidtidige forskningstemaer fortsat løftes i velfærds-

forskningen – herunder, at lovgrundlaget justeres i forhold til dette.

Det Frie Forskningsråd

finder det uhensigtsmæssigt, at en række naturlige interes-

senter, herunder navnlig SFI’s egne interessenter, ikke har fået forslaget i høring.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan generelt oplyse, at der ikke i lovgivningen findes

nærmere regler for processen vedrørende eksterne høringer over lovforslag, herunder

regler for hvilke offentlige myndigheder og private organisationer m.v., der skal høres

over et lovforslag. I Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet (s. 55 n) er det bl.a.

anført, at det er vigtigt at have klarhed over, hvilken indstilling de myndigheder og

organisationer mv., som vil blive berørt af en lovregulering, har til det påtænkte lov-

forslag. Det er også et selvstændigt mål at sikre, at de berørte parter inddrages i ud-

arbejdelsen af lovgivning, som vedrører deres forhold. Det fremgår endvidere af vej-

ledningen (s. 57 ø), at det ikke er muligt generelt at angive, hvem der bør høres over

lovudkast, men at man i almindelighed bør høre alle offentlige myndigheder og private

organisationer mv., der – praktisk eller mere principielt eller ideelt – vil blive berørt af

lovforslaget.

Ministeriet kan hertil oplyse, at et udkast til lovforslag den 23. december 2016 blev

sendt i høring med frist til den 23. januar 2017 til de 37 myndigheder, virksomheder og

organisationer, som fremgår af høringslisten. Herudover er lovforslaget sendt i høring i

alle ministerier.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at et udkast til lovforslag, hvori også indgik en oplist-

ning af påtænkte høringsparter, forud for den eksterne høring har været i høring hos

KORA og SFI, som ikke har haft bemærkninger til denne del.

Udkastet til lovforslag med høringsbrev og høringsliste er endvidere offentliggjort på

Høringsportalen

Det har således været muligt for alle borgere, virksomheder og organisationer m.v.,

som måtte have en interesse heri, at afgive et høringssvar i forbindelse med den eks-

terne høring over lovforslaget. Det er der også råd, organisationer, foreninger m.v.,

som ikke har været på høringslisten, der har fundet anledning til.

Det er herefter ministeriets opfattelse, at høringsprocessen er sket i overensstemmel-

se med Justitsministeriets vejledning herom.

L 136 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.