Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 135 efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7 til
L 135:
Vil ministeren oplyse, om alle ansøgere, der ansøger om arbejdsophold på under 3
mdr. ansættelse kan få deres ansøgning behandlet efter fasttrack-ordningen i §9 a
stk. 2 nr. 12 litra d?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet, som et spørgsmål om, hvorvidt alle tredjelandsborgere,
der ansøger om arbejdsophold på under 3 måneders ansættelse kan meddeles en
opholds- og arbejdstilladelse efter fast track-ordningens regler om korttidsophold
i § 9 a stk. 2, nr. 12, litra d.
Det er en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse efter fast track-
ordningen, at den ansættende virksomhed er certificeret. Udlændinge, der skal
ansættes ved en virksomhed, der ikke er certificeret efter fast track-ordningen,
kan således ikke benytte denne. Disse udlændinge vil
–
uanset hvor længe de skal
opholde sig i Danmark
–
være henvist til at benytte en anden opholdsordning,
f.eks. beløbsordningen eller positivlisten.
Fast track-ordningen blev som bekendt indført med aftalen om en reform af in-
ternational rekruttering, som den daværende regering (S og R) indgik med V, DF,
SF, LA og K i 2014.
Formålet med ordningen er at give certificerede virksomheder, der spiller efter
reglerne, mulighed for med kort varsel at ansætte højtkvalificerede udlændinge
uden at skulle afvente Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
(SIRI) sagsbehandling. Samtidig giver ordningen mulighed for, at udlændingen
skiftevis kan arbejde i Danmark og i udlandet, da bortfaldsreglerne ikke finder
anvendelse på fast track-ordningen.
18. maj 2017
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
238451
Side
1/2