Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 135 Bilag 8
Offentligt
1761806_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
24. maj 2017
L 135
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Præcisering af kravene til
aflønning efter beløbsordningen).
Af udlændinge- og integrationsministeren
Af Martin Henriksen (DF), Dan Jørgensen (S) og Karsten Hønge (SF) m.fl.
Notits vedr. regler for udlændinges mulighed for at oprette bankkonto i
Danmark uden et cpr-nr.
Udvalgets sekretariat har forespurgt i Finanstilsynet hvilke regler der gælder
for udlændinges mulighed for at oprette en bankkonto i Danmark hvis de ikke
har et cpr. nr.
Finanstilsynet har oplyst følgende om de gældende regler:
”Ifølge lov om betalingskonti er
et pengeinstitut forpligtet til at tilbyde en for-
bruger en basal betalingskonto. Det er en konto, hvor forbrugeren
1)
2)
3)
4)
5)
Kan indsætte og hæve kontanter
Betale regninger via betalingsservice
Få et debetkort
Kan foretage pengeoverførsler fra sin konto
Har adgang til netbank
En sådan konto skal tilbydes en forbruger, der har lovligt ophold i et land in-
den for den europæiske union. Der stilles ikke krav om, at en forbruger skal
have et cpr.-nummer, men banken skal dog sikre, at hvidvaskloven overhol-
des i forbindelse med, at kunden får en basal betalingskonto.
Det fremgår af hvidvaskloven, at kunden skal legitimere sig, når der etableres
en forretningsforbindelse med dem. Denne legitimation omfatter for fysiske
1/2
L 135 - 2016-17 - Bilag 8: Notits vedr. regler for udlændinges mulighed for at oprette bankkonto i Danmark uden et cpr-nr.
personer et cpr.nr. eller anden lignende dokumentation. I de situationer, hvor
kunden ikke har et cpr-nr. (udlændinge, som ikke er bosiddende her i landet),
skal anden lignende identifikationsoplysninger indhentes. Det kan være det
personregistreringsnummer, som anvendes af de offentlige myndigheder i det
pågældende land, eller, hvis et sådant ikke anvendes, oplysninger om fød-
selsdato kombineret med fødested.
I de tilfælde, hvor kunden har et administrativt cpr-nummer, kan det give ud-
fordringer for bankerne, da hvidvaskloven ikke muliggør, at et administrativt
cpr-nummer står alene.
Lovgivningen er derfor ikke til hinder for, at en udlænding kan få et bankkonto
uden at have et cpr.nr. Der forekommer dog udfordringer for pengeinstitutter-
ne i sådanne situationer i forhold til dokumentationskravene i henhold til hvid-
vaskloven.”
Med venlig hilsen
Morten Villumsen,
udvalgssekretær
2/2