Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 135:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Præcisering af kravene til aflønning efter beløbsordningen).

Af Martin Henriksen (DF), Dan Jørgensen (S) og Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 21.02.2017. 1. behandling 27.04.2017. Betænkning 23.05.2017. 2. behandling 30.05.2017. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Jeg skal gøre det her kort og ikke opholde hele Folketingssalen længere end højst nødvendigt. Jeg vil bare pointere det absurde i, at vi på den ene side har en Mette Frederiksen, som igen og igen siger, at Danmark hungrer efter kvalificeret arbejdskraft, og at vi skal gøre mere for at have kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og på den anden side har vi så et Socialdemokrati, der i dag stemmer for en hævelse af beløbsordningen, og som stemmer for at gøre det besværligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Der minder jeg altså om, at vi har en historisk lav arbejdsløshed i Danmark. Og de argumenter er jo ikke bare et eller andet, som vi i Venstre finder på, men Dansk Arbejdsgiverforening synes, det her er en rigtig, rigtig dårlig idé.

Hvis man kigger på det større billede, er der altså tale om en beløbsordning, der er på et niveau, hvor mindre end halvdelen af danskerne tjener på det samme niveau. Så jeg håber, at Socialdemokratiet vil komme herop og tage en dialog om, hvorfor det er, man ønsker det her – ikke mindst ud fra det synspunkt, at Økonomisk Råd kom med en rapport så sent som i tirsdags, hvor der står, at det anbefales, at beløbsgrænsen sættes ned, og at den fremadrettet reguleres med lønudviklingen.

Så jeg vil egentlig slutte her og bare invitere Socialdemokratiet til at komme herop, så vi kan tage en god dialog om det her.

Der er nogle korte bemærkninger. Det er hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg synes jo, at Venstre og hr. Marcus Knuth overdriver en anelse, for nu at sige det mildt, for man forsøger jo at give det indtryk, at det nu er meget vanskeligt at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, og det passer jo ganske enkelt ikke. Man skal give dem den løn, som der står i lovgivningen, og så skal man lade være med, hvis man betaler minimumslønnen, som man skal give dem jævnfør lovgivningen, altså 408.000 kr. om året, at lave alle mulige fiflerier og begynde at udbetale lønnen som forskellige kantineordninger osv. Man skal udbetale det som ren løn.

På den måde undgår man jo, at der er løndumping, hvor man går ind og presser lønningerne over for danskere, som har taget lange uddannelser. Der er vi sådan indrettet i Dansk Folkeparti, at hvis den danske tømrer eller håndværker har brug for hjælp til at gå imod den konkurrence, der kommer fra Østeuropa, vil vi meget gerne hjælpe dem og bekæmpe løndumping der, og det vil vi selvfølgelig også godt gøre, hvis der er danskere med en længere uddannelse, som har problemer, hvis de bliver presset på lønningerne, fordi der er nogle love herinde i Folketinget, som gør, at virksomhederne faktisk har mulighed for at underbyde danskerne på løn.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at der er tale om løndumping her, når det er sådan, at under halvdelen af danskere tjener en løn på det niveau. Der er jo altså ikke tale om import af billig arbejdskraft til en eller anden minimumsløn. Der er tale om et meget, meget højt niveau her, og når det er sådan, at vi fra højeste sted, Det Økonomisk Råd, får at vide, at det her er en rigtig, rigtig dårlig idé, og at det ikke er sundt for dansk økonomi, så kan jeg ikke se noget som helst fornuftigt i det her. Så er jeg godt klar over, at rent ideologisk har Dansk Folkeparti nogle synspunkter i forhold til folk, der kommer hertil fra udlandet, men Socialdemokratiet, der står og siger, at vi har brug for arbejdskraft, og så samtidig stemmer imod det, kan jeg simpelt hen bare ikke forstå.

Hr. Martin Henriksen.

Men der er stadig mulighed for at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. At tegne et billede af, at det ikke er tilfældet, passer jo ganske enkelt ikke.

Så bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at det der med at presse lønninger kan finde sted i alle mulige forskellige jobkategorier. Det kan selvfølgelig finde sted i forhold til håndværkere, det er et problem. Det er også et problem, når det finder sted i forhold til danskere, som har taget en meget, meget lang uddannelse. Det danske samfund har jo betalt for, at de kan få den lange uddannelse, og så skal de selvfølgelig ud og bruge den. De skal opbygge noget erfaring, og det er da bedre, at virksomhederne ansætter de danskere, der har taget lange uddannelser, i stedet for at de tager en eksempelvis fra Indien, som måske har lidt erfaring. Det er da bedre, at vi opbygger noget erfaring hos danskerne, så de kan blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Det er lidt uforståeligt.

Jeg er med på, at hr. Marcus Knuth hellere vil diskutere med Socialdemokraterne, men jeg kan ikke lade være med at sige, at jeg synes, at det er uforståeligt, at Venstre er imod et forslag, som jo både begrænser den samlede indvandring til Danmark og også bekæmper løndumping.

Ordføreren.

Selvfølgelig ser jeg da gerne, at danskere kommer ud og tager de ledige job, der er, først. Problemet er jo bare, at vi har en historisk lav arbejdsløshed, og når det så er sådan, at Det Økonomiske Råd siger, at hvis vi sætter den her beløbsgrænse ned, vil det være en fordel for en dansk økonomi, der hungrer efter kvalificeret arbejdskraft, er det jo fuldstændig galimatias at stemme det her igennem og dermed gøre det sværere for virksomheder at tiltrække arbejdskraft. Bare for at komme med et lille eksempel fra Lolland, hvor vi har Vestas, som har åbnet en kæmpe afdeling, vil jeg sige, at sidst jeg var i dialog med dem, manglede de 70 medarbejdere, og det var altså på tværs af forskellige niveauer, og de håber at kunne tiltrække fra udlandet. Det her vil jo så gøre det noget sværere.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Tak. Det er ikke sikkert, at ordføreren vil diskutere med mig. Det er åbenbart kun Socialdemokratiet, han vil diskutere med, men derfor vil jeg alligevel gerne stille et spørgsmål. Hvorfor skulle det dog blive sværere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, når man gennemfører en lovgivning, der for det første sikrer, at der bliver fuld klarhed over, at de faktisk får den løn, som står i beløbsordningen, og at de sandsynligvis også vil få mere ud af det, fordi der oven i den løn vil komme de samme personalegoder, som tilsvarende danske ansatte får? Hvorfor i himlens navn skulle det gøre det sværere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, når man sikrer det?

Ordføreren.

Det svar tror jeg nu godt ordføreren kender. Den ændring, der kommer her, hæver den reelle lønindkomst, som man får, og dermed bliver det sværere. Altså, det her er forholdsvis ligetil.

Hr. Finn Sørensen.

Nej, det forstår jeg overhovedet ikke. Ordføreren erkender, at nu hæver man den faktiske løn, der bliver udbetalt. Det må da give højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft endnu mere blod på tanden til at arbejde i Danmark. Nej, det, det handler om, er, at ordføreren vil sikre, at arbejdsgiverne ikke skal betale den tilsvarende løn, som man betaler for dansk ansat arbejdskraft. Det er sådan set det, der er humlen i det hele.

Så vil jeg gerne bede ordføreren bekræfte, at det beløb, vi taler om her, 408.000 kr., ligger ca. 100.000 kr. under gennemsnitslønnen for den gruppe medarbejdere, vi taler om, nemlig højt kvalificerede medarbejdere.

Ordføreren.

Det her er meget simpelt. Jo højere man sætter beløbsgrænsen, jo sværere er det for virksomheder at tiltrække kvalificeret arbejdskraft – længere er den sådan set ikke. Som jeg sagde før, tjener under halvdelen af danskere på det her niveau, så der er altså ikke tale om slavearbejde her.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Jeg synes, det var spændende, at hr. Marcus Knuth startede med den store overraskelse. Tænk sig, at Dansk Arbejdsgiverforening synes, det er en dårlig idé, at man sætter lønnen op. Okay. Men jeg vil nu gerne have, at hr. Marcus Knuth bekræfter, at den arbejdskraft, man her ønsker at tiltrække, er eksperter, altså it-eksperter, ingeniører osv., men at den løn, man fastlægger, ligger på det, der svarer til en dansk folkeskolelærerløn. Så hvordan er det lige, at man kan sige, at det er en løn, der på nogen måde skulle kunne udfordre virksomhederne, hvis alternativet ikke er at ansætte nogen til en lavere løn, men ansætte en dansk it-ekspert eller ingeniør, i hvert fald til de her 10.000 kr. højere om måneden? Det hænger jo slet ikke sammen for Venstre.

Ordføreren.

Jeg mener, at dansk økonomi har brug for kvalificeret arbejdskraft på en række forskellige niveauer, og som jeg har sagt op til flere gange, er det niveau, der lægges op til her, på et niveau, som under halvdelen af danskere kan nå. Så der er som sagt ikke tale om et eller andet slavearbejde her. Der er tale om reelle virksomheder, som hungrer efter kvalificeret arbejdskraft, og som nu vil få sværere ved at tiltrække den.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg vil spørge hr. Marcus Knuth: Hvad i alverden har det med den her gruppe at gøre, hvad halvdelen af den danske befolkning tjener? Det har jo intet med det at gøre. Det, det handler om, er jo, at virksomhederne står over for et valg: Ønsker man at ansætte en it-ekspert eller en ingeniør, der bor her i Danmark? Der vil det koste en løn, der i hvert fald ligger 10.000 kr. højere end den beløbsgrænse, vi sætter nu. Så det giver jo ingen mening. For det er da stadig væk langt billigere end det alternativ, som virksomhederne har. Så jeg ville gerne have, hvis hr. Marcus Knuth igen kunne prøve at udrede: Hvordan kan det være, at en højere løn gør det sværere at tiltrække arbejdskraft? Den logik har jeg da aldrig hørt om før.

Ordføreren.

Jeg ved godt, at ordføreren vil prøve at finde på meget, meget kreative argumenter for, hvorfor det her ikke er en god idé, og uha, hvis det er DA, der siger det, så er det jo djævelen selv. Når det øverste økonomiske råd i Danmark siger, at det anbefales, at beløbsgrænsen sættes ned, så kan det ikke blive meget mere klart. Nu ved jeg ikke, om ordføreren også er uenig med vismændene i Danmark, men jeg er i hvert fald ikke.

Hr. Dan Jørgensen.

Tak. Først havde jeg egentlig ikke tænkt mig at sige noget, men jeg kan forstå på ordføreren, at han virkelig gerne vil have en diskussion med Socialdemokratiet igen på det her område, og den tager vi meget gerne, for vi synes sådan set, vi har en god sag. For det første kan jeg ikke undlade lige at bemærke, at det da er interessant, at alt, hvad Det Økonomiske Råd siger, nu pludselig er rigtigt, at det skal man følge, og det vil man tage med i andre diskussioner her til efteråret. Men jeg vil for det andet gerne spørge ordføreren: Når nu store dele af den danske fagbevægelse siger, at der er behov for den her lovgivning for at undgå social dumping, lyver de så?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om de lyver, men jeg ved i hvert fald, hvad det, jeg hører fra danske virksomheder, er, og det er, at de hungrer efter kvalificeret arbejdskraft. Og jeg er glad for, at hr. Dan Jørgensen er interesseret i en dialog, for jeg håber også, at Socialdemokratiet vil indtage talerstolen, så vi kan få en dialog, der ikke bare går én vej, men går begge veje. Det er ligesom kendetegnet ved dialog, og ellers hedder det monolog. Så det ser jeg frem til. Men bundlinjen er, at danske virksomheder hungrer efter arbejdskraft, og det er nu engang danske virksomheder, som jeg lytter til i den her sag.

Dan Jørgensen.

Det er ikke så overraskende, at ordføreren kun lytter til virksomhederne, og det er vel heller ikke så overraskende, at virksomheder gerne vil have så billig arbejdskraft som overhovedet muligt, og vi har jo desværre i vores land store problemer med social dumping. Det, vi forsøger på, er selvfølgelig at sikre, at den tendens ikke spreder sig, og at man ikke, bare fordi man kan importere billig arbejdskraft fra Bangladesh, Indien eller andre steder via nogle ordninger, skal have mulighed for det, hvor man via forskellige spidsfindigheder opgør løn på alle mulige alternative måder. Så jeg vil bare godt lige spørge igen: Vil ordføreren ikke give mig ret i, at fagbevægelsen jo faktisk har påpeget konkrete eksempler på, at de her ting, som vi nu gør op med, har været et problem?

Så er det ordføreren.

Det synes jeg at ordføreren selv har gjort lige nu. Jeg ved præcis, hvad Dansk Arbejdsgiverforening siger, jeg ved, hvad vismændene siger, jeg ved, hvad de virksomheder, som jeg taler med, siger, og det er klokkeklart. Når ordføreren så taler om løndumping, må jeg sige, at vi taler om to vidt forskellige ting her. Som jeg har pointeret flere gange, er det her et lønniveau, som under halvdelen af den danske befolkning kan nå op på. Så der er jo altså ikke tale om billig arbejdskraft. Der er tale om virksomheder, som hungrer efter kvalificeret arbejdskraft, og når ordførerens egen formand siger, at Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft, så er det, som Socialdemokratiet er i gang med her, jo en fuldstændig selvmodsigelse. Men jeg glæder mig til, at hr. Dan Jørgensen eller en anden ordfører fra Socialdemokratiet indtager talerstolen.

Så har Jan E. Jørgensen bedt om ordet.

Jo, det har han, fordi Jan Jørgensen håber, at Dan Jørgensen kommer op på talerstolen, men det er også for at spørge ordføreren om noget. For nu bliver det udlagt, som om de her personalegoder er sådan fikumdik og en eller anden smart, kreativ måde at omgå mindstelønnen på. Men er det sædvanligt, at dansk arbejdskraft bosiddende i Danmark får stillet en gratis bolig til rådighed af deres arbejdsgiver? Og omvendt: Er det sædvanligt, at udenlandsk arbejdskraft, der kommer hertil og ikke har noget sted at bo, får en bolig stillet til rådighed af deres arbejdsgiver?

Ordføreren.

Tak for at pointere det. Nu har jeg selv arbejdet en årrække i udlandet, hvor det netop er kutyme, at man f.eks. får en bil eller en lejlighed stillet til rådighed i den periode, man er der, fordi man kommer rejsende dertil fra udlandet og ikke har de samme muligheder som en derboende, der sædvanligvis har en bolig. Så ja, selvfølgelig er det normalt, at udenlandsk arbejdskraft får den slags hjælpende hånd til at komme på plads.

Hr. Jan E. Jørgensen? Så er det hr. Bent Bøgsted.

Tak, formand. Jeg går ud fra, at jeg har 1 minuts taletid. Ja.

Ordføreren siger, at man ikke kan tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, på grund af at lønnen bliver sat til 408.000 kr. Vil det dermed sige, at ordføreren siger, at virksomhederne nemmere kan tiltrække en højt kvalificeret udenlandsk medarbejder, f.eks. fra Indien, hvis virksomhederne siger, at du får 300.000 kr. om året, eller hvis den udenlandske arbejdskraft, hvis virksomhederne siger, at de vil aflønne vedkommende med 450.000, siger: Nej, det vil jeg ikke have, jeg vil kun nøjes med 300.000 kr.? Virksomhederne kan jo til enhver tid tilbyde en løn, der svarer til en dansk medarbejders på samme niveau, hvis det er højt kvalificeret arbejdskraft, f.eks. en ingeniør, der får op til 500.000-600.000 kr., eller hvad ved jeg. De får i hvert fald over 400.000 kr. Er det, hr. Marcus Knuth siger, at en udenlandsk arbejdstager ikke vil arbejde for 450.000, men at de vil nøjes med f.eks. 300.000 kr.?

Ordføreren.

Det der var et meget interessant argument. Altså, virksomheder ansætter jo typisk folk på forskellige niveauer – nogle, der har mange års erfaring, og nogle, der har lidt færre års erfaring – og alt afhængigt af erfaring osv. får man en forskellig løn. Jo højere man sætter beløbsgrænsen, jo højere kommer man op i hierarkiet, og til sidst kan man, hvis man hæver beløbsgrænsen nok, kun ansætte til de allerøverste niveauer. Vi ønsker, at virksomheder kan ansætte til de relevante niveauer og ikke kun de allerallerøverste.

Hr. Bent Bøgsted.

Men dermed har ordføreren jo også sagt, at Venstres syn på det, er, at virksomhederne skal have lov at underbyde, og at de skal have lov at tilbyde en højt kvalificeret ingeniør måske 300.000 kr. Det er jo ikke den måde, det foregår på. Hvad er det, en nyuddannet ingeniør i Danmark får? Jeg tror ikke, at der er nogen her i Danmark, der får under 408.000 kr., hvis de er kvalificerede til at bestride sådan et job. Men vi kan forstå på det hele, at ordføreren siger, at de udenlandske arbejdstagere ikke vil arbejde for den overenskomstmæssige løn, de får i Danmark, men at de vil have et meget mindre beløb. Det er det, vi kan konstatere.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, jeg svarede meget fint på spørgsmålet før. Derudover er det, at en dansk virksomhed kan tiltrække en udlænding, som er passende til en ledig funktion, jo ikke noget, der går ind og presser de danske lønninger. Det, der sker her, er, at de måske ikke kan ansætte den person, fordi lønniveauet kommer op på et så højt niveau, at det ikke kan betale sig. Dermed har man en ledig stilling, der ikke bliver besat, og det rammer den danske virksomhed, og dermed rammer det den danske økonomi.

Fru Ida Auken.

Tak. Det ligger meget i forlængelse af ordførerens sidste indlæg, fordi jeg synes, det er rigtig godt, at hr. Marcus Knuth er gået op for at tage den her diskussion. Når vi ikke kan få Socialdemokratiet på talerstolen, må vi andre forklare befolkningen derude, hvad der faktisk sker, når der mangler den her udenlandske arbejdskraft.

For nylig havde jeg besøg af Region Midtjylland, af It-forum, der faktisk har 52.000 ansatte i regionen på it-arbejdsmarkedet, og de pegede på, at de 7 største virksomheder mangler 70 medarbejdere. Kan ordføreren ikke her forklare, hvad der sker for alle de danske ansatte i en virksomhed, når man ikke kan få f.eks. it-specialister og andre i et område? Hvad sker der så med deres arbejdspladser?

Ordføreren.

Tak for det. Som sagt vil jeg tillade mig at vende tilbage til det eksempel, jeg brugte før med Vestas på Lolland. Lolland og især Nakskov er et område, der virkelig, virkelig har brug for et økonomisk løft og brug for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, således at der kommer en bedre balance i den del af landet. Det, der så sker, når der er så mange ledige arbejdspladser, er – det hørte jeg direkte fra virksomheden – at der selvfølgelig er nogle, der begynder at hviske: Skal vi så bare ikke flytte virksomheden til udlandet? Det er det, der ville være det allerallerstørste slag mod dansk økonomi: at virksomheder begynder at flytte til udlandet, fordi de ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft herhjemme i Danmark.

Fru Ida Auken.

Jeg håber stadig væk meget, at forslagsstillerne vil gå på Folketingets talerstol, så vi kan få en diskussion med dem om, hvorfor man nu går ind og i den grad spænder ben for danske virksomheder og i den grad sætter danske arbejdspladser på spil med en begrundelse, der er rent på skrømt: at der skulle være tale om løndumping. Der er adskillige it-programmører, der får langt under den her beløbsgrænse, når de starter, og der er mange små virksomheder, der ikke har råd til at betale det her for at få ansat folk. De kan nu ikke komme videre på grund af det her.

Jeg vil bare sige, at jeg simpelt hen synes, at dem, der har fremsat det her forslag, må gå op og stå til ansvar for det. Men tak til ordføreren for at gå på talerstolen.

Ordføreren.

Tak. Jeg ser ligeledes frem til, at Socialdemokratiet går på talerstolen.

Så er det hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg kan forstå på Venstres ordfører, hr. Marcus Knuth, at der er problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Det er selvfølgelig et reelt synspunkt, hvis det eksisterer i virkelighedens verden. Ordføreren nævnede også, at der var godt gang i den nede på Lolland, der var Vestas, som havde 70 arbejdspladser. Jeg forstod ikke, om de var ubesatte, eller om man ikke kunne få folk, men vil Venstres ordfører fremlægge dokumentation for, at man ikke kan besætte de stillinger, hvis beløbsordningen ikke bliver sat ned?

Ordføreren.

Undskyld, hvis jeg ikke var klar i mælet før. Det eksempel, jeg kom med fra Vestas, har baggrund i, at jeg var ude at besøge dem for nogle måneder siden. De har udbygget deres vindmøllevingefabrik, og de stod med 70 ledige stillinger. Jeg beklager, hvis jeg ikke var klar i mælet. Jeg spurgte dem: Hvad er det for en type af stillinger? Og de svarede: Det er stillinger, hvortil vi har brug for en bred vifte af kompetencer, og mange af dem, som vi ansætter, fordi der ikke er nok kvalificeret arbejdskraft i lokalsamfundet, kommer fra udlandet, ikke blot fra EU, men fra hele verden.

Jeg har ikke noget på skrift til at dokumentere det, men jeg ved, hvad Dansk Arbejdsgiverforening siger, og de repræsenterer forholdsvis mange virksomheder. Jeg er sikker på, at hvis ordføreren ønsker et reelt eksempel fra en reel virksomhed, så vil jeg gerne hjælpe ordføreren med at komme ud og besøge en virksomhed.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg har deltaget i så mange møder med Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri, og hver gang, de samme påstande er kommet op om, at en bestemt arbejdsgiver ikke kan få arbejdskraft, har jeg bedt, om ikke de vil sende det eksempel til mig, for så vil jeg tage fat i 3F, Dansk Metal og hvem det nu er, og spørge: Kan det virkelig passe? Samtidig med at der er ledige folk i jeres afdeling, hvordan kan det så være, at I ikke kan være med til at formidle en arbejdskraft? Vi ved, at der går omkring hundrede tusinde arbejdsløse i Danmark, og jeg har aldrig nogen sinde modtaget et lignende eksempel. Når så eksemplerne er blevet kortlagt, har der ikke været fugls føde på det. Derfor er det da interessant, at ordføreren ikke kan komme med et eneste eksempel på arbejdsgivere, der ikke kan få den arbejdskraft, de ønsker, på grund af beløbsordningen.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Nu, hvor det jo er folketingsårets sidste dag, vil jeg gerne glæde ordføreren med at give ordføreren to invitationer. Den ene er til at komme ned og besøge mig på Lolland, så kan vi tage ud og tale med 3F og tale med nogle virksomheder. Derudover vil jeg også gerne invitere ordføreren herop på talerstolen, således at vi kan have en dialog og ikke kun en monolog.

Så er det fru Pia Adelsteen.

Jeg skal bare høre ordføreren, om det ikke er sådan, at vi, når vi nu er medlem af EU og vi har det indre marked, faktisk har en befolkning i EU på omkring en halv milliard mennesker, og at vi har fri bevægelighed. Det er ikke nødvendigvis sådan, at jeg synes, det er en god ting, men det har vi rent faktisk. Tror man ikke, at den kvalificerede arbejdskraft kan skaffes inden for EU? Det behøver jo ikke at være folk, der kommer fra Indien.

Ordføreren.

Jeg ville ønske, at verden var så simpel, men vi har rigtig, rigtig mange danske virksomheder, som desværre har svært ved at tiltrække arbejdskraft, der kommer uden for EU. Vi har heldigvis mange danske virksomheder, der handler med Kina og med resten af Mellemøsten, som handler med USA og Canada, som har brug for kompetencer, herunder sprogkompetencer, som man ikke nødvendigvis kan finde inden for EU. Så nej, det danske erhvervsliv er ikke kun begrænset til at handle med EU og dermed også kun have medarbejdere fra EU.

Fru Pia Adelsteen.

Jeg skal altså forstå det sådan, at den højt kvalificerede arbejdskraft, som man gerne vil have, alle sammen er uddannet uden for EU, så EU er rigtig dårlig, for så vidt angår uddannelse osv., for vi har åbenbart ikke blandt den halve milliard mennesker en kvalificeret arbejdskraft, som vil arbejde i Danmark.

Ordføreren.

Det var ikke det, jeg sagde. Der er rigtig, rigtig meget kvalificeret arbejdskraft, der kommer fra EU. Men der er også nogle, der kommer fra lande uden for EU, og der er det, at præcis det her vil spænde ben for f.eks. en ingeniør fra Canada. Jeg kan komme med en lang række eksempler. Der er også kompetencer uden for EU, som har stor værdi for det danske erhvervsliv.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak. Det er jo en glimrende diskussion at have i forhold til den type aflønning, som vi synes at vi skal have i Danmark. Jeg vil så bare sige, for at vi kan få diskuteret det på et ordentligt grundlag, at der, når nu ordføreren vælger at bruge eksemplet fra Nakskov og Vestas, hvor det i øvrigt går rigtig, rigtig godt, i den seneste uge har været artikler i avisen, hvor det netop er blevet beskrevet, at der vil komme mange nye jobs på Vestas i løbet af de kommende år, og at de arbejder på at få dem besat. Og så siger de: Vi har fået besat de første 70 stillinger. Det er alt lige fra dem, der står og polerer og pudser – det kræver ikke den store ledvogtereksamen at gøre det – til ingeniører og andre. De er alle sammen besat. Langt de fleste af dem, der handler om de – kan man sige – lavpraktiske og ufaglærte job, er dansk arbejdskraft. Der, hvor man skal bruge den meget mere specialiserede arbejdskraft, er det rent faktisk arbejdskraft, der kommer fra udlandet. Så det er bare, for at man ikke skal tro, at det hele er ved at gå ad Pommern til i kongeriget – heller ikke for ordføreren og mine kollegaer her i Folketinget – at jeg vil sige, at de 70 stillinger er besat, og at de forventer, at resten, cirka 200 stillinger, som skal besættes over det følgende år, også vil blive besat, netop i et samarbejde mellem jobcenteret, fagforeningen og Vestas.

Ordføreren.

Jeg kunne ikke selv sige det mere klart. Og der er det jo, at jo højere man sætter beløbsgrænsen, jo sværere bliver det at besætte de ledige stillinger, som ikke allerede er besat. Det er jo ganske enkelt logik.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg synes bare, at konklusionen er forkert. Konklusionen er netop, at der ingen problemer er med at få besat stillingerne. De bliver netop besat. Og det, som jeg for mit eget vedkommende og for Socialdemokratiets vedkommende – jeg kan også høre det på andre ordførere – netop siger, er, at det jo ikke kan være sådan, at vi skal have ufaglært arbejdskraft til at komme til Danmark og konkurrere direkte med de mange ufaglærte danskere. Så passer det fint, at vi har en beløbsgrænse, der gør, at det netop er den specialiserede og kvalificerede arbejdskraft, der kommer til Danmark fra udlandet.

Ordføreren.

Det er jo netop ikke ukvalificeret arbejdskraft, der her er tale om.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen.

På det område af arbejdsmarkedet, som jeg beskæftiger mig meget med, ser vi tit virksomheder gå ud og sige: Vi kan ikke få ansatte. Og hvad sker der så? Så går 3F og andre ind og undersøger det, og hvad ser vi hver eneste gang: Virksomhederne har ikke søgt, virksomhederne har ikke taget fat i a-kassen, virksomhederne har ikke taget fat i jobcentrene. Hvad har de gjort? De har bare taget udlændinge ind.

Så hører jeg også ordføreren sige, at han gerne vil i dialog. Men så svar dog på det spørgsmål, som hr. Bjarne Laustsen stillede. Dialog er jo også at svare på spørgsmål. Har ordføreren et eneste eksempel – et eneste eksempel – på en virksomhed, som ikke kan få nogle ansatte på grund af beløbsordningen? Svar på spørgsmålet, dét er jo dialog.

Ordføreren.

For det første kom jeg med et eksempel tidligere, og for det andet synes jeg, vi skal tage en snak med Dansk Arbejdsgiverforening, der repræsenterer en meget, meget bred vifte af virksomheder. Det her argument med, at der er virksomheder, som ikke taler med et jobcenter og så bare lige henter en eller anden ind fra udlandet, har jeg altså ret svært ved at følge. Det må da alt andet lige være noget mere omstændeligt at tage til udlandet og finde en medarbejder, hvis det er sådan, at man bare kan finde en i Danmark. Virksomhederne gør jo det her, fordi de har behov for det, fordi de ikke kan finde de præcise kompetencer, som en stilling kræver, på det danske arbejdsmarked. Så det er jo ikke noget, virksomhederne gør, bare fordi de vil være onde mod den danske befolkning. Det er jo noget, de gør, fordi de hungrer efter arbejdskraft. Og ordførerens egen formand har sagt, at Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft – jeg ved ikke, om ordføreren er uenig med sin formand.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det, jeg er klar over, er, at Venstre har forklaringsproblemer, det så vi også i valgkampen. Mener Venstre virkelig, at mange af de her virksomheder virkelig mangler arbejdskraften, og at det ikke er, fordi de vil have billig arbejdskraft? Prøv at høre: De søger ikke i jobcenteret, de søger ikke i a-kassen, de sætter ikke jobopslag op – de tager kun udenlandsk arbejdskraft. Er det virkelig sådan, at vi har et regeringsparti, der slet ikke forstår det her, selv om alle andre kan se, at det er fuldstændig rigtigt. 3F undersøger det. Giv mig et eneste eksempel på, at 3F ikke har ret i det her – et eneste eksempel.

Ordføreren.

Det her er fuldstændig absurd. Ordførerens egen formand siger, at Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft. Nu står ordføreren og siger mere eller mindre det modsatte. Det er jo fuldstændig absurd. Vi har den laveste arbejdsløshed i Danmark, i jeg ved ikke ved hvor mange år. Jeg har svært ved at se, at ordføreren kan konkludere det diametralt modsatte. Men i stedet for at Socialdemokratiet bare rejser sig op og stiller spørgsmål, det er jo Socialdemokratiet, der vil have det her igennem, hvorfor går Socialdemokratiet så ikke herop, således at vi kan stille spørgsmål til, hvad Socialdemokratiet mener om det her – i stedet for at det bliver en envejsbølge af spørgsmål fra Socialdemokratiet?

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke flere korte bemærkninger. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu.

Afstemningen slutter.

For stemte 60 (S, DF, EL og SF), imod stemte 42 (V, LA, ALT, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

(Talen er under udarbejdelse)