Kulturudvalget 2016-17
L 134 Bilag 2
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om biblioteksafgift
(indførelse af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger og ændring af biblioteksafgiftens
undergrænse m.v.)
§1
I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002, foretages følgende æn-
dringer:
1.
Overalt i loven ændres ”bøger” til: ”trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”.
2.
Overalt i loven ændres ”lydbånd m.v.” til: ”fysiske lydbøger”.
3.
Overalt i loven ændres ”Biblioteksstyrelsen” til: ”Slots- og Kulturstyrelsen”.
4.
Efter
§ 1, stk. 1,
indsættes som
stk. 2-6:
”Stk.
2.
I 2018 øremærkes 4 procent af bevillingen til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 3.
I 2019 og 2020 øremærkes 6 procent af bevillingen til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 4.
I 2021 øremærkes 8 procent af bevillingen til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger.
Stk. 5.
Fra 2022 opgøres størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger, på baggrund
af forholdet mellem det fysiske og det digitale udlån.
Stk. 6.
Kulturministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af størrelsen på det beløb, som øremærkes
til e-bøger og netlydbøger fra 2022, jf. stk. 5. Ministeren kan i den forbindelse beslutte, at visse udlån
ikke medtages i opgørelsen.
5.
§ 2, stk. 3,
ophæves og i stedet indsættes:
”Stk.
3.
Berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 2, modtager kun en tredjedel afgift. Berettigede efter § 2, stk. 1,
nr. 5, modtager kun to tredjedele afgift.”.
6.
I
§ 4, stk. 1,
indsættes efter ”§§ 2 og 3”: ”for trykte bøger og fysiske lydbøger”.
7.
§ 4, stk. 2-5,
ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 2 og 3.
8.
I
§ 4, stk. 6,
der bliver til
stk. 2,
udgår ” og 2” og ”folkeskolens biblioteker” ændres til: ”folkeskolens
pædagogiske læringscentre”.
9.
Efter
§ 4
indsættes:
Ӥ
4 a.
Afgiften for e-bøger og netlydbøger til de berettigede efter §§ 2 og 3 fordeles på grundlag af
sidetal pr. titel samt omfanget af tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse af den pågældende titel
på bibliotekerne. For netlydbøger er grundlaget indlæste minutter i stedet for sidetal.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af afgift efter stk. 1. Der kan herunder
fastsættes regler om, at særlige kategorier af de i § 2 nævnte e-bøger og netlydbøger og visse bidrag til
1
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
sådanne bøger ikke skal medføre afgift.
§ 4 b.
Beløb under 1.250 kr. udbetales ikke.
Stk. 2.
Beløb, der ikke kommer til udbetaling, jf. stk. 1, fordeles til andre berettigede, der inden gen-
beregning højst er berettiget til 5.000 kr. Denne fordeling sker dog kun i det omfang, at den samlede
udbetaling til disse berettigede ikke overstiger 5.000 kr.
Stk. 3.
Udbetaling af biblioteksafgift efter §§ 2 og 3 til en berettiget person foretages på følgende må-
de:
1) Beløb indtil 455.858 kr. udbetales uden reduktion.
2) Af beløb over 455.858 kr. og indtil 607.812 kr. udbetales halvdelen.
3) Af beløb over 607.812 kr. udbetales en tredjedel.
Stk. 4.
Beløbsgrænserne i stk. 1-3 reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent.”.
10.
I
§ 5, stk. 1,
ændres ”folkeskolens biblioteker og Danmarks Blindebibliotek” til: ” folkebibliotekernes
digitale udlånstjenester, folkeskolens pædagogiske læringscentre, Nota og”.
11.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter ”indberetning”:
”for
trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og net-
lydbøger”.
12.
I
§ 6, stk. 2,
ændres ”den 15. oktober” til: ”8 uger efter afgiftens fordeling”.
13.
I
8, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.: ”Rådighedsbeløbet
kan anvendes til indlæsere af netlydbøger.”.
14.
I
§ 8
indsættes som nyt
stk. 3:
”Stk.
3.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at en del af rådighedsbeløbet, jf. stk. 1, skal øre-
mærkes til indlæsere af netlydbøger og fastsætte nærmere regler for fordelingen af beløbet.”.
15.
I
§ 9, stk. 1,
ændres ”eller diasserier, grafik, fotografier og plakater” til: ”, grafik og fotografier”.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.1.4.
3.1.5.
3.2.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.3.3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indledning
Baggrunden for lovforslaget samt lovforslagets hovedpunkter
Baggrund
Indførelse af en biblioteksafgift for bøger og netlydbøger
Nedsættelse af undergrænse
Andre ændringer
Lovforslagets hovedpunkter
Indførelse af biblioteksafgift for bøger og netlydbøger
Nedsættelse af undergrænse
Andre ændringer
Lovforslagets indhold
Biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger
Øremærkede midler til e-bøger og netlydbøger
Principperne bag beregningsmodellen for e-bøger og netlydbøger
Indberetninger i forhold til e-bøger og netlydbøger
Udbetalingsgrænser & andre regler om begrænsning af biblioteksafgift
Biblioteksafgift for udlån af digital musik og pulje til indlæsere af netlydbøger
Nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse
Andre ændringer
Ændring af institutionsnavne
Ændring af klagefrist over fordeling af biblioteksafgift
Begrænsning af rådighedsbeløb for billedkunst
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgere
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1.
Indledning
Biblioteksafgiften gives i dag kun til forfattere m.fl., hvis trykte bøger og fysiske lydbøger er til rådig-
hed på bibliotekerne. I 2012 nedsatte den daværende kulturminister et udvalg, betegnet ”Udvalg om
Biblioteksafgift for Bøger og Musik” (herefter ”udvalget”), der bl.a. skulle se på, om det fremover skulle
være muligt at få biblioteksafgift, når e-bøger og netlydbøger anvendes på bibliotekerne. Udvalget of-
fentliggjorde i april 2015 rapporten: ”Anbefalinger
vedr. digitalt materiale (bøger og musik) i biblioteks-
afgiften”,
hvori det foreslås, at der indføres en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger.
Dette lovforslag har for det første til formål at gennemføre udvalgets anbefaling om at indføre en biblio-
teksafgift for e-bøger og netlydbøger.
3
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
For det andet har forslaget til formål at nedsætte biblioteksafgiftens undergrænse fra 2.130 kr. til 1.250
kr. Samtidig foreslås det, at beløb, der ikke kommer til udbetaling som følge af undergrænsen, i stedet
fordeles til de berettigede, som ellers ville have fået udbetalt højest 5.000 kr. i biblioteksafgift.
For det tredje indeholder forslaget en række ændringer af administrativ karakter.
2.
2.1.
Baggrunden for lovforslaget samt lovforslagets hovedpunkter
Baggrund
2.1.1.
Indførelse af en biblioteksafgift for bøger og netlydbøger
I henhold til lov om biblioteksafgift (lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002), herefter ”biblio-
teksafgiftsloven”,
har forfattere, oversættere og illustratorer m.v., der har bidraget til dansk litteratur,
mulighed for at få biblioteksafgift for de fysiske bøger og lydbøger, der er til rådighed på de danske bib-
lioteker. Ordningen bygger bl.a. på et bestandsprincip, der betyder, at antallet af bøger og lydbøger på
bibliotekerne har en betydning for størrelsen på biblioteksafgiften.
I øjeblikket er der én fælles udlånstjeneste til udlån af e-bøger på folkebibliotekerne, hvor der i en peri-
ode tidligere var to tjenester. Det betyder, at alle e-bogstitler fra de forlag, der har indgået aftale med
udlånstjenesten, i dag principielt er tilgængelige i alle landets kommuner. Dog er det i sidste ende den
enkelte kommunes budget og interne regler, der afgør, hvor mange e-bøger kommunen kan udlåne år-
ligt. Bibliotekernes digitale musikudlånstjeneste, Bibzoom, ophørte ved udgangen af 2015, og der er
ikke kommet en ny tjeneste siden. Dermed er der i øjeblikket ikke digitale udlån af musik fra folkebib-
liotekerne. Derudover distribuerer NOTA (tidligere Danmarks Blindebibliotek) e-bøger og netlydbøger
til en række brugere med bl.a. syns- og læsehandicap.
Med henblik på at komme med forslag til hvordan biblioteksafgiftsordningen kunne justeres, så e-bøger
og netlydbøger fremadrettet blev tilgodeset, blev et ”Udvalg om Biblioteksafgift for Bøger og Musik”
nedsat af den daværende kulturminister i oktober 2012.
Udvalget bestod af repræsentanter fra Kulturstyrelsen (i dag en del af Slots- og Kulturstyrelsen), Dan-
ske skønlitterære Forfattere, Dansk Forfatterforening, Danmarks Biblioteksforening, Danske Populær
Autorer, Dansk Artist Forbund, Kulturministeriets departement samt en repræsentant med forsk-
ningsmæssig baggrund.
Af kommissoriet for udvalgets arbejde fremgik det blandt andet, at udvalget skulle overveje, ”hvordan
biblioteksafgiftsordningerne kan justeres, så e-bøger og e-lydbøger fremtidigt tilgodeses – enten ved, at
disse medier inddrages direkte i biblioteksafgiftsordningen eller på anden måde omfattes af en supple-
rende ordning, som samlet set holdes inden for den eksisterende økonomiske ramme for biblioteksafgifts-
ordninger for bøger”.
Udvalget skulle ligeledes overveje, ”hvordan
ordningen for rådighedsbeløbet for
grammofonplader m.v. kan justeres, så digitale musikudgivelser fremtidigt tilgodeses – enten ved, at
disse udgivelser inddrages direkte i rådighedsbeløbsordningen eller på anden måde omfattes af en sup-
plerende ordning, som samlet set holdes inden for den eksisterende økonomiske ramme for rådighedsbe-
løbet for grammofonplader m.v.”
Udvalget afleverede i april 2015 sin rapport til kulturministeren. Rapporten rummede en række kon-
krete anbefalinger til, hvordan e-bøger og netlydbøger kunne indarbejdes i biblioteksafgiften.
4
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
I rapporten foreslår udvalget, at der afsættes en andel af den samlede biblioteksafgift til e-bøger og
netlydbøger. Udvalget foreslår endvidere, at biblioteksafgiften for e-bøger og nedlydbøger så vidt muligt
beregnes efter de samme principper, som gælder for den fysiske ordning. Udvalget kommer desuden
med en konkret anbefaling til en beregningsmodel.
Udvalget anbefaler endeligt, at ordningen evalueres af Slots- og Kulturstyrelsen senest et halvt år in-
den udgangen af den fireårige indfasningsperiode i dialog med en følgegruppe bestående af repræsen-
tanter fra bl.a. Dansk Forfatterforening, Danske skønlitterære Forfattere og Danmarks Biblioteksfor-
ening. Endelig anbefaler udvalget, at Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af tilgængelig statistik og
bidrag fra ovennævnte følgegruppe vurderer ordningen ét år efter dens ikrafttrædelse og herefter årligt.
Der henvises til afsnit 3.1. for nærmere beskrivelse af forslagene og Kulturministeriets overvejelser i
forbindelse hermed.
2.1.2.
Nedsættelse af undergrænse
Biblioteksafgiftens undergrænse har levet en omskiftelig tilværelse. Ved lov nr. 354 af 6. juni 1991 om
biblioteksafgift blev der indført en satsreguleret undergrænse på 1.200 kr., der blev erstattet ved lov-
ændringen i 1996 (lov nr. 1206 af 27. december 1996) af en administrativ bagatelgrænse på 25 kr. I
2002 blev igen indført en lovbestemt undergrænse, således at beløb på 5.000 kr. ikke blev udbetalt.
Denne grænse var fastsat ved tekstanmærkning på finansloven. Ved lovændringen i 2002 (lov nr. 1053
af 17. december 2002) blev den nuværende undergrænse på 1.535 kr. indsat i biblioteksafgiftsloven.
Undergrænsen, der er satsreguleret, beløber sig i 2016 til 2.130 kr.
Genindsættelsen af undergrænsen i 2002-loven medførte, at der året efter skete udbetaling til ca. 44 %
af de tilmeldte til biblioteksafgiften. Siden ændringen er en stigende del af de tilmeldte imidlertid faldet
under undergrænsen, hvorfor der i dag kun udbetales biblioteksafgift til ca. 33 % af de tilmeldte, hvil-
ket dog bl.a. skyldes, at mange nytilmeldte falder under grænsen.
Der henvises til afsnit 3.2. for en nærmere beskrivelse af forslagene og Kulturministeriets overvejelser i
forbindelse hermed.
2.1.3.
Andre ændringer
Den seneste ændring af biblioteksafgiftsloven skete i 2002. Siden denne ændring har den samfunds-
mæssige udvikling betydet, at biblioteksafgiftsloven på en række mindre områder ikke er tidssvarende,
bl.a. fordi en række institutioner har skiftet navn, og fordi der er sket ændringer i administrationen af
biblioteksafgiftsordningen.
Der henvises til afsnit 3.3. for nærmere beskrivelse af forslagene og Kulturministeriets overvejelser i
forbindelse hermed.
2.2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.2.1.
Indførelse af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger
Lovforslaget har til formål at modernisere den gældende biblioteksafgiftsordning ved at gøre det muligt
for forfattere m.fl. at modtage biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger. Dette foreslås gjort ved at re-
5
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
videre biblioteksafgiftsloven således, at den tager højde for bibliotekernes anvendelse af digitalt mate-
riale.
Forslaget bygger hovedsageligt på ovennævnte rapport fra Udvalget om Biblioteksafgift.
Konkret foreslås det, at en del af biblioteksafgiften fremover øremærkes til e-bøger og netlydbøger i
form af en digital pulje.
Størrelsen på den digitale pulje er baseret på anbefalingen fra udvalgets flertal, således at der fra den
samlede biblioteksafgiftspulje øremærkes 4 % i 2018, 6 % i 2019 og 2020, og 8 % i 2021. Fra 2022 over-
går ordningen til en dynamisk model, hvor størrelsen på den digitale pulje afhænger af forholdet mel-
lem det fysiske og det digitale udlån.
Det foreslås endvidere, at fordelingen af biblioteksafgift fra den digitale pulje sker på grundlag af de
samme principper som den fysiske ordning, dvs. baseret på et pointsystem, dog med visse modifikatio-
ner, da den fysiske ordnings fokus på bestandstal ikke uden videre kan overføres på den digitale ord-
ning.
For så vidt angår rammerne for fordelingen af point foreslås det, at de overordnede rammer fastsættes i
loven, men at den konkrete udmøntning sker i bekendtgørelsesform. Det foreslås videre, at beregningen
sker på baggrund af indberetninger fra folkebibliotekerne, folkeskolens pædagogiske læringscentre og
Nota samt som noget nyt folkebibliotekernes digitale udlånstjenester.
I forslaget lægges der op ligeledes op til, at biblioteksafgiftens regler om under- og overgrænse anvendes
som fælles grænser for både den fysiske og digitale pulje, og at reglerne om mindre afgift til visse beret-
tigede, herunder efterlevende, skal finde anvendelse for så vidt angår begge puljer.
Endelig lægges der op til, at kulturministeren kan oprette en særlig pulje for indlæsere af netlydbøger.
2.2.2.
Nedsættelse af undergrænsen
Lovforslaget har til formål at ændre reglerne om biblioteksafgiftens undergrænse, der i dag er på 2.130
kr.
For det første foreslås det at nedsætte undergrænsen til 1.250 kr., dog således at beløbet årligt satsre-
guleres.
For det andet foreslås det at genberegne de beløb, som ikke kommer til udbetaling som følge af under-
grænsen, til de berettigede personer, der ellers ville have fået udbetalt højest 5.000 kr.
2.2.3.
Andre ændringer
I forslaget lægges der op til, at der foretages en række mindre ændringer i biblioteksafgiftsloven.
For det første foretages en række redaktionelle og sproglige præciseringer, bl.a. for at anvende nye in-
stitutionsnavne.
For det andet foreslås fristen i biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, ændret, til 8 uger efter udbetalingsda-
toen, således at fristen for at klage over biblioteksafgiften gøres dynamisk.
6
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
For det tredje foretages der enkelte indskrænkninger i de materialer, der er omfattet af rådighedsbelø-
bet for billedkunst.
3.
3.1.
3.1.1.
Lovforslagets indhold
Biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger
Øremærkede midler til e-bøger og netlydbøger
3.1.1.1.
Gældende ret
Den nuværende biblioteksafgiftsordning er en kunststøtteordning, der har til formål at støtte dansk
sprog og kultur og er samtidig en anerkendelse fra samfundet af, at værker stilles til rådighed for of-
fentligheden gennem biblioteksvæsenet. Ordningen er reguleret i biblioteksafgiftsloven, og de nærmere
regler for ordningen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 288 af 14. marts 2015 om biblioteksafgift (heref-
ter ”biblioteksafgiftsbekendtgørelsen”) og bekendtgørelse nr. 683 af 27. juni 2008 om forretningsorden
for Biblioteksafgiftsnævnet.
Af biblioteksafgiftslovens § 1 følger det, at der årligt på finansloven opføres en bevilling til biblioteksaf-
gift, som fordeles efter reglerne i biblioteksafgiftsloven som støtte til forfattere, oversættere og andre,
hvis bøger benyttes på de af loven omfattede biblioteker. Den gældende ordning omfatter alene fysiske
trykte bøger og fysiske lydbøger, der er tilgængelige på folkebibliotekerne, folkeskolens pædagogiske
læringscentre eller Nota. Digitale værker (e-bøger og netlydbøger) er ikke omfattet af ordningen. I 2016
var der afsat 175,8 mio. kr. på finansloven til almindelig biblioteksafgift.
I medfør af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 3, kan kulturministeren imidlertid fastsætte regler om, at
den samme ordning, som gælder for de fysiske værker, også kan finde anvendelse på digitale frembrin-
gelser, der udelukkende består af litterært materiale. Hjemlen blev indsat i 1998 for at tage højde for
udviklingen, hvor bibliotekerne begyndte at inddrage digitalt materiale i deres tjenester, men er ikke
blevet udnyttet.
Den almindelige biblioteksafgift fordeles i medfør af biblioteksafgiftslovens § 2 til forfattere, oversætte-
re, illustratorer, komponister og visse andre bidragsydere samt i medfør af lovens § 3 til visse efterle-
vende efter de afgiftsberettigede personer. Efterlevende har dog kun ret til biblioteksafgift, hvis den
afdøde berettigede var berettiget til biblioteksafgift før 2003. Beløbet fordeles i overensstemmelse med
de principper, der er fastlagt i biblioteksafgiftsloven og biblioteksafgiftsbekendtgørelsen.
For at en forfatter m.v. kan modtage biblioteksafgift, er det et krav i medfør af biblioteksafgiftsbe-
kendtgørelsens § 3, stk. 1, at vedkommende tilmelder sig ordningen samt giver Slots- og Kulturstyrel-
sen de oplysninger, der er nødvendige for beregning og udbetaling af afgiften. Hvis en forfatter m.v.
ikke tilmelder sig, modtager forfatteren ikke biblioteksafgift. Bekendtgørelsen indeholder ligeledes reg-
ler om, at der i visse tilfælde skal tilvejebringes særlig dokumentation, før der kan ske udbetaling.
Biblioteksafgiftsloven indeholder også regler om to rådighedsbeløb: Ét til
skabende og udøvende kunstnere, hvis grammofonplader m.v. benyttes på bibliotekerne, og et til billed-
kunstnere, som er repræsenteret på bibliotekerne med originalkunst eller diasserier, grafik m.v. Indlæ-
sere til lydbøger får efter den nuværende ordning del i rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v.
7
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
3.1.1.2.
Biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger
Biblioteksafgiftsudvalget anbefaler i sin rapport, at der afsættes en mindre andel af den almindelige
biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger. Andelen af biblioteksafgiften øremærket til e-bøger og net-
lydbøger foreslås fastsat som en procentdel af den eksisterende biblioteksafgift med en stigning i løbet
af en fireårig indfasningsperiode. Et flertal i udvalget foreslog nedenstående procentsatser og stig-
ningsgrad:
1. år:
2. år:
3. år:
4. år:
4%
6%
6%
8%
Danmarks Biblioteksforening tilkendegav i udvalget, at andelen af biblioteksafgift
til e-bøger og netlydbøger burde være højere.
Udvalget anbefalede endvidere, at ordningen evalueres af Slots- og Kulturstyrelsen senest et halvt år
inden udgangen af den fireårige indfasningsperiode i dialog med en følgegruppe bestående af repræsen-
tanter fra Dansk Forfatterforening, Danske skønlitterære Forfattere, Kulturministeriets departement
og Danmarks Biblioteksforening suppleret med bistand efter behov.
3.1.3.
Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning
Kulturministeriet foreslår, at en del af den almindelige biblioteksafgiftsbevilling afsættes til e-bøger og
netlydbøger, så forfattere, oversættere, illustratorer m.fl. kan få del i biblioteksafgiften, når deres e-
bøger og netlydbøger anvendes på bibliotekerne. Kulturministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at
den danske biblioteksafgift på den måde bedre tager højde for den teknologiske udvikling. Kulturmini-
steriet er endvidere af den opfattelse, at biblioteksafgiften i den nuværende form på sigt vil medføre en
skævvridning som følge af, at der kommer færre og færre trykte bøger og fysiske lydbøger på bibliote-
kerne. Resultatet heraf vil være, at ældre forfatterskaber tilgodeses i forhold til nye, der primært eller
udelukkende har e-bøger eller netlydbøger til rådighed på bibliotekerne.
Da forslaget medfører et incitament til, at forfattere m.fl. stiller deres værker til rådighed på bibliote-
kerne, understøtter forslaget regeringens overordnede strategi på kulturområdet som beskrevet i rege-
ringsgrundlaget ”Sammen for Fremtiden”, hvorefter der bl.a. skal være et rigt og varieret kulturudbud
til befolkningen i hele landet, og at danskerne skal have nem adgang til den danske kulturarv.
Kulturministeriet vurderer ikke, at den eksisterende § 2, stk. 3, i lov om biblioteksafgift giver tilstræk-
kelig hjemmel til at udmønte biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger.
Forslaget lægger derfor op til, at biblioteksafgiftsloven ændres, således at det fremover bliver muligt at
få biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger.
For så vidt angår størrelsen på den pulje, som fremover skal øremærkes e-bøger og netlydbøger, finder
Kulturministeriet, at den bør fastsættes på en måde, så indfasningen af den nye ordning ikke medfører
store og uforudsigelige forskydninger i biblioteksafgiften. Biblioteksafgiften er en stabil og vigtig del af
mange forfatteres m.fl. indkomst, og eventuelle ændringer bør derfor ske på en måde, der giver den
enkelte tid til at indrette sig på det nye system.
8
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
Det foreslås på den baggrund, at størrelsen på det beløb, der øremærkes e-bøger og netlydbøger, fikse-
res de første fire år i overensstemmelse med udvalgets forslag. Herefter anvendes en mere dynamisk
model, hvor størrelsen på den digitale pulje afhænger af forholdet mellem det fysiske og digitale udlån
af bøger og lydbøger. Denne løsning har ligeledes den fordel, at der vil være tid til at indrette de syste-
mer, der skal opgøre størrelsen på den pulje, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger.
For at tage højde for at der kan opstå forskellige udfordringer i forbindelse med opgørelsen af forholdet
mellem det fysiske og det digitale udlån, foreslås det endvidere at give kulturministeren mulighed for at
fastsætte regler om opgørelsen.
3.1.2.
Principperne bag beregningsmodellen for e-bøger og netlydbøger
3.1.2.1.
Gældende ret
Biblioteksafgiftslovens § 4 indeholder de overordnede principper for fordelingen af biblioteksafgiften.
Det følger af bestemmelsen, at afgiften til afgiftsberettigede personer fordeles på grundlag af sidetal pr.
titel og antallet af udlånsenheder pr. titel, hvormed de afgiftsberettigede personer er repræsenteret i
folke- og skolebibliotekerne samtNota. § 4 fastsætter også beskæringsregler for visse typer af afgiftsbe-
rettigede personer samt en under- og overgrænse for udbetaling af biblioteksafgift.
Det er kulturministeren, der i medfør lovens § 4, stk. 7, fastsætter de nærmere regler om ydelse af af-
gift, dvs. for fordelingen af biblioteksafgift. Denne hjemmel danner grundlag for dele af biblioteksaf-
giftsbekendtgørelsen, der beskrives nedenfor.
Bekendtgørelsens §§ 4-15 indeholder de detaljerede regler om pointfordelingen, der danner grundlag for
beregningen af biblioteksafgift. Det følger heraf, at biblioteksafgiften fordeles efter et pointsystem på
grundlag af følgende kriterier: sidetal pr. titel, point for litteraturtype, bestandstal og fordelingsnøgle.
Bibliotekernes udlån af bøger m.v. har ikke indflydelse på beregningen af biblioteksafgiften. Udgangs-
punktet i beregningen er, at hver side svarer til 1 point. Dog gælder der særlige pointvægtninger ved en
række forskellige litteraturtyper. Eksempelvis giver skønlitterær prosa 1,7 point pr. side, lyrik giver 6
point, mens oversættelser giver 0,3 point.
Bekendtgørelsens § 18 angiver fristerne for udbetalingen af biblioteksafgift. Det følger af stk. 1, at det
er et krav for udbetaling, at den berettigede opfyldte betingelserne for udbetaling senest den 1. januar i
det pågældende finansår, som der udbetales for. Fristerne for udbetaling fastsættes årligt af Slots- og
Kulturstyrelsen.
3.1.2.2.
Biblioteksafgiftsudvalgets anbefalinger
Biblioteksafgiftsudvalget opstiller i sin rapport tre modeller for beregning af biblioteksafgift for den
digitale pulje, dvs. den del af biblioteksafgiften, som skal øremærkes e-bøger og netlydbøger. Fælles for
de tre modeller er, at de baserer sig på sidetal, litteraturtype og fordelingsnøgle, hvilket er i overens-
stemmelse med tre af de fire kriterier, som anvendes i den fysiske ordning. Udvalget foreslår dog enkel-
te justeringer i forhold til beregningen af sidetal; for eksempel at der gælder særregler for illustrerede
bøger, tegneserier, billedbøger og lignende.
Udvalget vurderer, at en afgift til fordel for digitalt materiale ikke kan fordeles ud fra bestanden, da e-
bøger typisk streames eller downloades og derfor ikke findes i et bestemt antal eksemplarer på bibliote-
kerne. Udvalget bemærker også, at i den digitale virkelighed er e-bogen en datafil, der kopiers og di-
stribueres et uendeligt antal gange.
9
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
Udvalget foreslår tre modeller til at løse denne udfordring og anbefaler slutteligt at udskifte bestands-
tallet, således at der i stedet gives point for antal kommuner, hvor bogen er til rådighed (tilrådigheds-
stillelse), antal kommuner, hvor bogen har været udlånt (udbredelse) og antallet af udlån (anvendelse).
Udvalget anbefaler i sin rapport den første model, da den bedst viderefører grundprincipperne fra den
analoge biblioteksafgift samtidig med, at ordningen tilpasses den digitale virkelighed.
Udvalget vurderer også, at forholdet mellem de forskellige faktorer i den første model er den mest afba-
lancerede, og at de to andre modeller vil føre til en uforholdsmæssig forskydning af biblioteksafgiften til
enten de forfattere, der har mange bøger til rådighed digitalt, eller de forfattere, der har titler med højt
udlån.
Endelig bemærker udvalget i rapporten, at den sidste model vil medføre store udsving i de årlige udbe-
talinger til den enkelte modtager og derimod ikke tilgodese ønsket om at gøre biblioteksafgiften til en
stabil indtægt for modtagerne.
3.1.2.3.
Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning
Kulturministeriet finder, at den nuværende ordning overordnet set har virket hensigtsmæssigt, og at
en digital ordning derfor grundlæggende set bør basere sig på de samme principper som den fysiske
ordning. Forslaget lægger derfor op til, at der også indføres et pointsystem for den digitale biblioteksaf-
gift, dog således at forslaget ikke baserer sig på antallet af eksemplarer på bibliotekerne, men i stedet
på de kriterier som anbefales i udvalgsrapporten. Baggrunden herfor er - som det også er beskrevet i
rapporten - at det ikke giver mening at opgøre antallet af e-bøger på et bibliotek.
Kulturministeriet bemærker, at markedet for udbud af e-bøger ændrer sig hurtigt, og at det statistiske
materiale, der ligger der grund for indførelsen af en digital pulje, stadig er begrænset.Ordningen bør
efter Kulturministeriets vurdering indrettes, så den kan ændres hurtigt og i takt med udviklingen på
området.
I forslaget lægges der derfor op til at videreføre de principper, der gælder for den fysiske ordning på den
måde, at de overordnede principper for fordelingen af afgiften beskrives i loven, og den nærmere ud-
møntning sker i bekendtgørelsesform. Denne løsning giver Kulturministeriet mulighed for at tilpasse
ordningen, så den bedst muligt tager højde for forskellene mellem anvendelsen af fysiske og digitale
bøger og lydbøger, bl.a. ved at fastsætte særlige regler om, hvordan antallet af sider opgøres i den digi-
tale verden.
Der henvises til de specielle bemærkninger til forslaget til § 4 a for en nærmere uddybning af række-
vidden af bemyndigelsen.
3.1.3
Indberetninger i forhold til e-bøger og netlydbøger
3.1.3.1.
Gældende ret
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 5, stk. 1, at bestanden på bibliotekerne opgøres på baggrund af
indberetninger fra folke- og skolebibliotekerne (folkeskolens pædagogiske læringscentre) samt Dan-
marks Blindebibliotek (Nota). Det er en betingelse for indberetningen, at bibliotekerne har deres bogbe-
stand registeret i maskinlæsbar form, og at indberetningerne indeholder de nødvendige data til bereg-
ning af afgiften.
10
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
For så vidt angår indberetninger fra folkeskolernes pædagogiske læringscentre gælder i biblioteksaf-
giftslovens § 4, stk. 6, at der udbetales biblioteksafgift for de første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek
og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek. Det følger også af bemærkninger
til 1998-loven, at såkaldte ”taskebøger” skal holdes uden for indberetningerne. Taskebøger er de bøger,
som eleverne klassevis får udleveret til brug i undervisningen ved skoleårets begyndelse, og som ikke
udlånes løbende gennem et skoleår.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om bibliotekernes indberetning, jf. biblioteksafgiftslo-
vens § 5, stk. 2. Bemyndigelsen er udnyttet i biblioteksafgiftsbekendtgørelsens § 5, som indeholder
nærmere regler om, hvordan indberetningen skal ske.
I praksis sker der ikke for nuværende indberetning fra Nota, da institutionen ikke har en fysisk bogbe-
stand registreret i maskinlæsbar form.
3.1.3.2.
Biblioteksafgiftsudvalgets overvejelser
Udvalget vurderer, at indberetningen for den digitale pulje så vidt muligt skal ske efter de samme prin-
cipper som den nuværende ordning. Dette betyder, at den digitale biblioteksafgift skal fordeles på bag-
grund af indberetninger fra folkebibliotekerne, folkeskolens pædagogiske læringscentre og Nota.
3.1.3.3.
Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning
Kulturministeriet finder ikke anledning til at fravige det udgangspunkt, som beskrives i udvalgsrap-
porten, dvs. at indberetningerne skal komme fra de samme biblioteker som i den fysiske ordning. Da
indberetningerne fra folkebibliotekerne i praksis vil komme fra deres digitale udlånstjeneste eReolen,
findes det dog hensigtsmæssigt at præcisere dette i forslaget til § 5, stk. 1.
Kulturministeriet bemærker, at folkeskolernes pædagogiske læringscentre i dag ikke har en digital
udlånstjeneste, hvorfor der ikke vil ske indberetning herfra ved lovens ikrafttræden. Fordelingen af
biblioteksafgift vil derfor i starten basere sig på indberetninger fra folkebibliotekerne og Nota. Kultur-
ministeriet bemærker hertil, at det på nuværende tidspunkt er usikkert, om Nota kan foretage indbe-
retninger allerede fra 2018.
Kulturministeriet finder, at reglerne om indberetning for det digitale område bør være fremtidssikret,
således at indberetninger fra folkeskolens pædagogiske læringscentre i fremtiden kan blive taget med i
beregningerne. I forslaget foreslås det derfor, at det præciseres, at ministerens bemyndigelse gælder for
både trykte bøger, e-bøger, fysiske lydbøger og netlydbøger.
Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, for en nærmere
uddybning af omfanget af bemyndigelsen.
3.1.4.
Udbetalingsgrænser og andre regler om begrænsning af biblioteksafgift
3.1.4.1.
Gældende ret
Biblioteksafgiftslovens § 3, stk. 3, fastslår, at berettigede i medfør af stk. 1 og 2 kun modtager halv af-
gift i forhold til den person, der var berettiget i forhold til § 2.
11
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
Biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 2, fastslår, at de berettigede efter § 2, stk. 1, kun modtager en tredjedel
afgift, og at berettigede efter § 2, stk. 1, nr. 5, modtager to tredjedele afgift.
Biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 3, fastslår, at beløb under 1.535 kr. ikke udbetales. Dette beløb regule-
res i medfør af stk. 5 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent, således at græn-
sen i 2016 er på 2.130 kr.
I medfør af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 4, sker der reduktion af biblioteksafgift, der overstiger
328.134 kr., hvilket i 2016-tal er 455.858 kr. For beløb, der i 2016-tal ligger i intervallet mellem 455.858
kr. og 607.812 kr., reduceres beløbet til det halve. Den del af beløbet, der ligger over 607.812 kr., redu-
ceres til en tredjedel.
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 6, at der for udlånsenheder på folkeskolens pædagogiske
læringscentre udbetales fuld afgift for de første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel
afgift for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.
3.1.4.2.
Biblioteksafgiftsudvalgets overvejelser
Udvalget foreslår, at biblioteksafgiftens under- og overgrænse fastholdes, dog således at det er den sam-
lede biblioteksafgift fra den fysiske og digitale pulje der afgør, om en udbetaling falder under eller over
grænserne.
Udvalget forholder sig ikke til de i § 3, stk. 3 og 4, og § 4, stk. 2, nævnte regler.
3.1.4.3.
Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning
Kulturministeriet finder, at de fleste af de i afsnit 3.1.4.1. nævnte regler baserer sig på hensyn, der er
uafhængige af, om udbetalingen kommer fra den fysiske eller digitale pulje. For så vidt angår den sær-
lige regel i § 4, stk. 6, bemærkes det dog, at denne regel er snævert tilknyttet det bestandsbegreb, der
gælder for den fysiske ordning, og at det derfor ikke vil være relevant at overføre på den digitale ord-
ning.
Forslaget lægger derfor op til, at reglerne i biblioteksafgiftslovens § 3, stk. 3 og § 4, stk. 2-5, videreføres
som fælles regler for den fysiske og digitale pulje. For så vidt angår § 4, stk. 2-5, foreslås det, at disse
flyttes til henholdsvis § 2, stk. 3, samt en ny § 4 b. Det vurderes ikke, at det er nødvendigt at foretage
ændringer i biblioteksafgiftslovens § 3, stk. 3, med henblik på at lade reglen gælde for de beløb, som
kommer fra den digitale pulje.
Det bemærkes, at biblioteksafgiftens undergrænse samtidig foreslås nedsat til 1.250 kr. som beskrevet
nedenfor i afsnit 3.2.
3.1.5.
Biblioteksafgift for udlån af digital musik og pulje til indlæsere
3.1.5.1.
Gældende ret
Indlæsere kan i dag få del i rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v. i medfør af biblioteksafgiftslo-
vens § 8, stk.1, når deres fysiske lydbøger er til rådighed på bibliotekerne. Kulturministeren kan i med-
før af § 8, stk. 2, fastsætte nærmere regler om fordelingen af dette beløb, hvilket er gjort i biblioteksaf-
giftsbekendtgørelsens §§ 23-25.
12
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
3.1.5.2.
Udvalgets overvejelser
Udvalget foreslår, at en tredjedel af rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v. overgår til en ny digital
pulje for bibliotekernes udlån af musik, og at 12,8 % procent af denne nye pulje allokeres til indlæsere
til lydbøger, svarende til ca. 333.000 kr. i 2016-tal.
3.1.5.3.
Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning
Kulturministeriet bemærker, at folkebibliotekernes digitale musiktjeneste, Bibzoom, overgik til at være
en formidlingsside den 1. januar 2016, hvorfor de danske biblioteker ikke længere tilbyder udlån af
digital musik. I lyset heraf er det ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt at fastsætte særlige regler
for biblioteksafgift for udlån af musik over internettet. Såfremt bibliotekerne i fremtiden igen begynder
at udlåne musik digitalt, vurderes det mest hensigtsmæssig at tage en politisk drøftelse herom på det
tidspunkt, da det bemærkes, at området ændrer sig hurtigt, og det derfor ikke er muligt at forudse
rammer og vilkår for en eventuel fremtidig digital musiktjeneste for folkebibliotekerne på nuværende
tidspunkt.
For så vidt angår indlæsere på lydbøger er situationen en anden, da bibliotekerne i dag stiller netlydbø-
ger til rådighed for deres brugere. Kulturministeriet finder derfor, at det vil være uhensigtsmæssigt,
hvis ikke rådighedsbeløbet udvides til også at gælde netlydbøger, når biblioteksafgiften samtidig fore-
slås udvidet på dette område.
Forslaget til ændringer i biblioteksafgiftsloven lægger derfor op til, at netlydbøger omfattes af rådig-
hedsbeløbet for grammofonplader m.v. Det foreslås endvidere, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler herom, herunder ved at beslutte at en særlig del af det samlede rådighedsbeløb skal øre-
mærkes til indlæsere.
Der henvises til de specielle bemærkninger til ændringerne i biblioteksafgiftsloven § 8 for en nærmere
uddybning heraf.
3.2.
Nedsættelse af biblioteksafgiftens undergrænse
3.2.1.
Gældende ret
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 3, at beløb under 1.535 kr. (2.130 kr. i 2016-tal) ikke udbe-
tales.
3.2.2.
Kulturministeriets overvejelser og forslag til ny ordning
Siden indførelsen af den seneste undergrænse i 2002 er andelen af personer, som falder under grænsen
steget fra ca. 41 % i 2003 til ca. 67 % i 2016, hvilket dog delvist skyldes, at antallet af tilmeldte til ord-
ningen er stigende. Kulturministeriet finder, at denne udvikling har medført en stigende utilfredshed
med ordningen, og at det derfor vil være relevant at se på om den nuværende undergrænse er rimelig.
En ændring af grænsen bør dog efter Kulturministeriets vurdering fortsat ske under hensynstagen til,
at biblioteksafgiftsordningen har til formål at støtte dansk sprog og kultur, og at ordningen derfor bør
tilgodese dem, for hvem forfattervirksomheden er det primære og ikke dem, der skriver nogle få bøger,
fx på som følge af deres profession eller fritidsinteresse. Samtidig bør undergrænsen ikke forhindre, at
vækstlaget og de yngre forfattere m.fl. kan få del i biblioteksafgiften. Disse forfattere m.fl. vil ofte ikke
have etableret sig på bibliotekerne i en grad, der gør, at de kan få adgang til biblioteksafgift efter de
nuværende regler.
13
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
Det foreslås derfor at sænke undergrænsen til 1.250 kr., hvilket betyder, at ca. 42 % af de tilmeldte
fremover vil få adgang til biblioteksafgiften (2016-tal), hvilket er ca. 2.450 personer mere end i dag.
Dette beløb vil som tidligere blive satsreguleret.
Som noget nyt foreslås det endvidere, at de beløb, der ikke kommer til udbetaling som følge af under-
grænsen, fremover vil blive genberegnet til de forfattere m.fl., der ellers ville have fået udbetalt højest
5.000 kr. i biblioteksafgift. Genberegningen vil dog kun ske i det omfang, at disse forfattere m.fl. samlet
set får højest 5.000 kr., da fx en forfatter, som oprindeligt er beregnet til 5.000. kr. ellers vil kunne få en
samlet udbetaling, der ligger betydeligt højere end én, der er beregnet til 5.001 kr.
3.3.
3.3.1.
Andre ændringer
Ændring af institutionsnavne
3.3.1.1.
Gældende ret
I biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4) og 5), og § 7 anvendes begrebet ”Biblioteksstyrelsen”.
I biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 6 og § 5 anvendes begrebet ”folkeskolens biblioteker”, og i § 5 anvendes
”Danmarks Blindebibliotek”.
3.3.1.2.
Kulturministeriets overvejelse og forslag
Kulturministeriet har vurderet, at det i forbindelse med ændring af loven vil være relevant at ændre
ovennævnte bestemmelser, så de afspejler den terminologi, der anvendes i dag.
Det foreslås derfor, at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots- og Kulturstyrelsen”, ”folkeskolens bibliote-
ker” til ”folkeskolens pædagogiske læringscentre” og ”Danmarks Blindebibliotek” til ”Nota”.
3.3.2.
Ændringer af klagefrist over fordeling af biblioteksafgift
3.3.2.1.
Gældende ret
Klager over fordelingen af biblioteksafgift skal i medfør af biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, for et givet
finansår være indgivet til Biblioteksstyrelsen (nu Slots- og Kulturstyrelsen) senest den 15. oktober i det
pågældende udbetalingsår.
3.3.2.2.
Kulturministeriets overvejelse og forslag
Den nuværende klagefrist i biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2 – 15. oktober – har bl.a. til formål at sikre,
at der er nogenlunde klarhed over de økonomiske konsekvenser af eventuelle fejl m.v. i forbindelse med
afgiftsberegningen. Fristen skal ses i sammenhæng med udbetalingsdatoen, hvor de berettigede får
klarhed over udbetalingen og derfor har mulighed for at reagere på fejl m.v.
Udbetalingsdatoen fastsættes i biblioteksafgiftsbekendtgørelsen og var indtil 1. april 2015 fikseret til
den 30. juni hvert år. I den nuværende biblioteksbekendtgørelse er udbetalingsfristen blevet gjort dy-
namisk, således at fristen fastsættes årligt af Slots- og Kulturstyrelsen, hvilket bl.a. har gjort det mu-
ligt at foretage udbetalinger tidligere – i 2016 skete udbetalingen den 8. april. I lyset heraf finder Kul-
turministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt ligeledes at gøre klagefristen dynamisk.
14
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
Det foreslås derfor at ændre klagefristen over fordeling af biblioteksafgift til 8 uger efter udbetalings-
dagen. Kulturministeriet bemærker herved, at den samlede klagefrist bliver forkortet i forhold til, hvad
der ellers har været gældende, men at en frist på 8 uger vurderes rimelig. Kulturministeriet lægger i
den forbindelse vægt på, at hovedparten af klagerne indgives inden for den første måned efter udbeta-
ling, og at en kortere klagefrist forventes at medføre mulighed for, at Slots- og Kulturstyrelsen hurtige-
re kan foretage efterbetaling.
3.3.3.
Begrænsning af rådighedsbeløb for billedkunst
3.3.3.1.
Gældende ret
Det følger af biblioteksafgiftslovens § 9, stk. 1, at der på finansloven årligt opføres et rådighedsbeløb til
fordeling efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret i bibliotekerne med originalkunst
eller diasserier, grafik, fotografier og plakater, som er udgivet i Danmark.
3.3.3.2.
Kulturministeriets overvejelse og forslag
Kulturministeriet vurderer, at det af administrative grunde er hensigtsmæssigt at lade diasserier og
plakater udgå af ordningen, da disse materialer stort set ikke længere er til rådighed på bibliotekerne.
Der er således i dag ingen diasserier og tre plakater på landets biblioteker.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget medfører ikke ændringer i størrelsen på bevillingen til biblioteksafgift eller rådighedsbeløbe-
ne, men alene at der sker en omfordeling af biblioteksafgiften. Forslaget vil kræve mindre tilpasninger i
den måde, som Slots- og Kulturstyrelsen håndterer ordningen på i dag, og det forventes, at forslaget vil
medføre få eller ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for bibliotekerne.
Forslaget vurderes derfor samlet set ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konse-
kvenser for hverken stat, regioner eller kommuner.
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
Lovforslagets regler om indførelse af en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger vil medføre, at der er
færre midler til fordeling af biblioteksafgiften for fysiske bøger, idet midlerne til afgiften for e-bøger og
netlydbøger hentes fra den eksisterende bevilling. Forfattere m.fl., der har mange digitale udgivelser
stående til rådighed på bibliotekerne, vil blive tilgodeset som følge af lovforslaget, mens forfattere m.fl.,
der har få eller ingen titler, der stilles til rådighed digitalt, vil kunne opleve et fald i deres biblioteksaf-
gift som følge af lovforslaget. Den enkelte forfatter m.fl. vil derfor kunne opleve et fald eller en stigning
i den udbetalte biblioteksafgift afhængigt af dennes forhold. Disse effekter vil stige i takt med, at den
digitale pulje bliver større.
Såfremt kulturministeren anvender muligheden for at lade indlæsere af netlydbøger omfatte af forsla-
get, vil indlæsere af netlydbøger få en højere andel af rådighedsbeløbet, mens indlæsere, der ikke har
indlæst netlydbøger, vil få en mindre andel af rådighedsbeløbet. Det vil afhænge af den nærmere ind-
retning af systemet, hvorvidt andre berettigede til rådighedsbeløbet, fx komponister, sangskrivere, mu-
sikere m.v. vil blive påvirket heraf.
15
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
1725626_0016.png
Forslaget til ændring af undergrænsen vil medføre, at forfattere m.fl., der i dag beregnes til mellem
1.250 kr. og 2.130 kr. fremover vil kunne få biblioteksafgift. I 2016-tal vil dette betyde, at ca. 2.450 flere
personer vil få andel i biblioteksafgiften. Forslaget vil endvidere betyde, at forfattere m.fl., der er place-
ret mellem den nye undergrænse på 1.250 kr. og 5.000 kr. generelt vil opleve en stigning i udbetalt bib-
lioteksafgift, mens forfattere m.fl., der er placeret over denne grænse generelt vil opleve et fald i biblio-
teksafgift, da beløb under bundgrænsen ikke længere vil blive genberegnet til dem. Som følge af loftet
for genberegning på 5.000 kr. vil de nye regler om genberegning komme personer, der er placeret lige
under grænsen på de 5.000 kr. mindre til gavn, end personer, der er placeret tæt på de 1.250 kr.
Indførelsen af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger og ændring af reglerne om undergrænsen med-
fører ikke ændringer i den samlede bevilling for biblioteksafgift, men alene at der sker en omfordeling
af bevillingen. Ændringerne vurderes derfor ikke samlet set at have væsentlige, økonomiske konse-
kvenser for de berettigede.
Det forventes ikke, at der fra lovens ikrafttræden vil blive fastsat særlige tilmeldings- eller dokumenta-
tionskrav for så vidt angår den digitale pulje, der adskiller sig fra dem, der allerede gælder i dag. Det
forventes derfor ikke, at ordningen medfører væsentlige administrative konsekvenser for de berettige-
de.
Ændring af fristen i biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, har administrative konsekvenser af mindre be-
tydning for de berettigede, der ønsker at klage over fordelingen af biblioteksafgift, da klagefristen for-
kortes i forhold til, hvad den er i dag.
De ændringer, der foreslås i § 9, stk. 1, medfører økonomiske konsekvenser for personer, hvis diasserier
og plakater er til rådighed på bibliotekerne. Det bemærkes dog, at der i dag ikke er diasserier på biblio-
tekerne, og at der kun er 3 plakater, hvorfor konsekvenserne vurderes at være af minimal karakter.
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgere
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for borgere.
7.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8.
Forholdet til EU-retten
Retten til offentligt udlån er inden for EU reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavs-
retsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret. Lovforslaget har ingen konse-
kvenser i forhold til direktivet.
9.
Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [X] til den [X] været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
10.
Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindre udgifter
Negative konsekven-
ser/merudgifter
16
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
1725626_0017.png
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen væsentlige udgif-
ter
Ingen væsentlige kon-
sekvenser
Ingen væsentlige kon-
sekvenser
Ingen væsentlige kon-
sekvenser
Ingen
Ingen
Ingen væsentlige udgifter
Ingen væsentlige konse-
kvenser
Ingen væsentlige konse-
kvenser
Ingen væsentlige konse-
kvenser
Ingen
Ingen
Det vurderes, at lovforslaget ligger inden for ram-
merne af direktivet om udlejning og udlånsrettighe-
der mv. (direktiv 2006/115/EF)
JA
NEJ
X
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, nr. 2 og nr. 6.
De foreslåede ændringer er af redaktionel karakter og er en konsekvens af, at det foreslås at indføre en
biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger. Begreberne ”trykte bøger” og ”fysiske lydbøger” (CD´er, lyd-
bånd mv.) knytter sig til den fysiske ordning, og ”e-bøger” og ”netlydbøger” knytter sig til den digitale
ordning.
Forslaget til ændring i
§ 1
har til formål at klargøre, at bevillingen til biblioteksafgift også omfatter e-
bøger og netlydbøger.
Forslaget til ændringer i
§ 2, stk. 1, nr. 1), 2), 3)
og
5),
har til formål at klargøre, at de i § 2 nævnte be-
rettigede til biblioteksafgift både er berettigede for så vidt angår fysisk og digitalt materiale. Det be-
mærkes, at der ikke foreslås ændringer i § 2, stk. 1, nr. 4), da dette ikke skønnes nødvendigt for at om-
fatte de i nr. 4) nævnte illustratorer af den digitale ordning. Illustratorer, som over for Slots- og Kultur-
styrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser eller gendigtninger,
herunder genfortællinger og bearbejdelser, af fremmedsprogede værker til dansk, vil også have mulig-
hed for at få biblioteksafgift, såfremt deres værker indgår i digitalt materiale.
Forslaget til ændring i §
4, stk. 1,
har til formål at klargøre, at § 4 kun vedrører trykte bøger og fysiske
lydbøger, og ikke e-bøger og netlydbøger.
Til nr. 3
17
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
De foreslåede ændringer er af redaktionel karakter og har til formål at opdatere sprogbruget således, at
det af loven tydeligt fremgår, at ordningen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen.
Forslaget vil medføre ændringer i § 2, nr. 4) og 5), og § 7.
Til nr. 4
De foreslåede ændringer har til formål at fastslå størrelsen på den pulje, som øremærkes til e-bøger og
netlydbøger, dvs. som udbetales til de berettigede.
Forslaget til
§ 1, stk. 2-4,
indeholder en trappemodel i de første fire år (2018-2021), således at der øre-
mærkes en på forhånd fastsat procentdel af bevillingen til biblioteksafgift, jf. biblioteksafgiftslovens § 1,
til bibliotekernes anvendelse af e-bøger og netlydbøger. Det er bevillingen til den ”almindelige biblio-
teksafgift”, som danner grundlag for beregningen af størrelsen af puljen til e-bøger og netlydbøger. Det-
te beløb fremgår af anmærkningerne til finanslovskonto § 21.21.11. og er i finansloven for 2016 opgjort
til 175.811.999 kr. De beløb, der er afsat samme sted under finanslovens § 21.21.11 til ”rådighedsbeløb
for grammofonplader m.v.” og ”rådighedsbeløb for billedkunst” medregnes ikke i opgørelsen af det øre-
mærkede beløb.
Forslaget til §
1, stk. 5,
medfører, at størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger,
fra 2022 vil blive opgjort på baggrund af forholdet mellem det fysiske og digitale udlån.
Det vil være det samlede antal årlige udlån fra folkebibliotekerne, de pædagogiske læringscentre og
Nota, der vil være afgørende for størrelsen på den digitale pulje, og det forventes, at opgørelsen bl.a. vil
ske på baggrund af data fra Det Fælles Bibliotekssystem, der er ved at blive udrullet i løbet af 2016,
eller på baggrund af information fra Danmarks Statistik.
Forslaget til
§ 1, stk. 6,
giver kulturministeren mulighed for at fastsætte regler om opgørelsen af den
digitale pulje fra 2023. Kulturministeren kan i den forbindelse bestemme, at visse udlånstal ikke med-
tages i forbindelse med opgørelsen efter stk. 5, hvilket fx kan være tilfældet, hvis der ikke er tilgængelig
statistik for enten det fysiske eller digitale udlån fra de pædagogiske læringscentre. Der kan også fast-
sættes regler om, hvornår opgørelsen kan ske og hvilken datakilde, der anvendes.
Bemyndigelsen påtænkes først anvendt, når der er større klarhed over, hvilket data der vil være mest
hensigtsmæssig at anvende i forbindelse med denne opgørelse.
Til nr. 5
Forslaget har til formål at lade bestemmelser, der er unødvendige som følge af de forslåede ændringer,
udgå.
Forslaget til ophævelse af den nuværende
§ 2, stk. 3, 1. pkt.,
er en konsekvens af, at lydbøger foreslås
indført direkte i biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, hvorfor § 2, stk. 3, 1. pkt., ikke længere er nødvendig.
Der henvises til specielle bemærkninger til ændringsforslag nr. 1 for yderligere uddybning heraf.
Forslaget til ophævelse af den nuværende §
2, stk. 3, 2. pkt.,
er en konsekvens af, at der samtidig fore-
slås indførelse af en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger, hvorfor den nuværende § 2, stk. 3, 2.
pkt., ikke længere er nødvendig.
18
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
Forslaget til nyt
§ 2, stk. 3,
har til formål at fastslå, at biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 2, der medfører
begrænsning af biblioteksafgift for oversættere, andre bidragydere m.fl., fremover vil gælde for både
fysisk og digitalt materiale på bibliotekerne. Forslaget medfører, at de i § 2, stk. 1, nr. 2) og 5) nævnte
berettigede kun vil få en tredjedel biblioteksafgift ved, at deres pointtal divideres med tre i forbindelse
med beregningen af biblioteksafgift.
Til nr. 7 og 9
Forslagene til ændring af
§ 4
og indsættelse af de to nye bestemmelser
§§ 4 a
og
4 b
har til formål at
indføre en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger samt at nedsætte biblioteksafgiftens undergrænse.
Det foreslås, at indførelsen af en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger sker ved, at bevillingen til
biblioteksafgift opdeles i en fysisk pulje for trykte bøger og fysiske lydbøger og en digital pulje for e-
bøger og netlydbøger. Den fysiske pulje reguleres fortsat af § 4, mens den digitale pulje foreslås regule-
ret af den nye § 4 a. Forslaget til § 4 b indeholder de fælles udbetalingsgrænser.
Forslaget til ændringer i
§ 4
medfører, at de i § 4, stk. 2-5, nævnte bestemmelser flyttes, således at de
herefter bliver fælles regler for både den fysiske og den digitale pulje. Den nuværende § 4, stk. 2, fore-
slås flyttet til den nye § 2, stk. 3, og de nuværende § 4, stk. 3-5, foreslås flyttet til den nye § 4 b.
Forslaget medfører også, at de nuværende stk. 6 og 7 som en konsekvens bliver til stk. 2 og 3, hvilket
ikke har nogen betydning for bestemmelsernes indhold. Da stk. 6, som herefter bliver til stk. 2, ikke
foreslås udvidet til at gælde den digitale pulje, gælder den i bestemmelsen omtalte beskæringsregel kun
for de indberetninger, der vedrører de trykte bøger og fysiske lydbøger.
Forslaget til
§ 4 a, stk. 1,
indeholder de grundlæggende principper for beregningen af biblioteksafgift for
den digitale pulje. Det følger af bestemmelsen, at beregningen af biblioteksafgift fra denne pulje skal
ske på baggrund af sidetal per. titel samt omfanget af tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse af
den pågældende titel. Som det er tilfældet med den fysiske pulje, anvendes antallet af indlæste minut-
ter i stedet for sidetallet for netlydbøger.
Henvisning til biblioteksafgiftslovens §§ 2 og 3 er indsat som vejledning til læseren og for at skabe over-
ensstemmelse i forhold til den nuværende § 4, stk. 1, der også indeholder en henvisning til §§ 2 og 3.
Forslaget til §
4 a, stk. 2, 1. pkt.,
medfører, at kulturministeren fastsætter de nærmere regler om ydelse
af afgift efter § 4 a, stk. 1. På samme måde, som det er tilfældet med den fysiske ordning, sker den
nærmere udmøntning af ordningen således i bekendtgørelsesform.
Bestemmelsen medfører, at ministeren kan fastsætte regler om kravene for tilmelding til ordningen,
herunder at der skal tilvejebringes særlig dokumentation for tilmeldingen, at det er en betingelse for at
få biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger, at en berettiget har tilmeldt sig inden en given frist og
andre regler om forvaltningen af puljen. Kulturministeren vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsætte
krav for tilmelding til den digitale biblioteksafgift, der ikke gælder for den fysiske ordning. Kulturmini-
steren kan også fastsætte regler om, at de i Nationalbibliografien indeholdte oplysninger kan anvendes
som grundlag for en nærmere afgrænsning af de e-bøger og netlydbøger, som efter § 2 skal berettige til
udbetaling af afgift, herunder ved at beslutte at Nationalbibliografiens registreringer i visse tilfælde
kan fraviges, bl.a. hvis der er mere end tre bidragydere af samme kategori af en bog eller at bøger ikke
er kommet til Nationalbibliografiens kendskab eller af andre grunde ikke er blevet registreret i denne. I
19
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
disse tilfælde vil det i bekendtgørelsen blive fastlagt, i hvilken udstrækning Slots- og Kulturstyrelsen
skal være forpligtet til på grundlag af dokumentation fra de berettigede at foranstalte supplerende regi-
strering med henblik på beregning af afgift.
Bestemmelsen medfører endvidere, at den nærmere udmøntning af kriterierne for beregning af biblio-
teksafgift fastsættes af kulturministeren. Kulturministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om,
hvordan sidetallet skal opgøres, fx på baggrund af antallet af anslag, og at visse litteraturtyper skal
give en højere biblioteksafgift pr. side end andre litteraturtyper. Kulturministeren fastsætter også de
nærmere regler for, hvordan omfanget af tilrådighedsstillelsen, udbredelsen og anvendelsen skal påvir-
ke biblioteksafgiften for den digitale pulje, herunder ved at fastslå disse kriteriers indbyrdes forhold til
hinanden. Der kan i den forbindelse fastsættes særlige regler, der har til formål at tilpasse pointsyste-
met til den måde, som e-bøger og netlydbøger anvendes på i Nota. Kulturministeren kan endelig fast-
sætte regler om forholdet mellem flere berettigede til en titel.
Bemndigelsen tænkes hovedsageligt udmøntet i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger, bl.a.
ved at fordelingen af biblioteksafgift vil ske på baggrund af en multiplikation af sidetal, litteraturtype,
fordelingsnøgle og en samlet faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse. Det forventes i
den forbindelse, at der fastsættes særlige regler vedrørende beregning af sidetal, herunder ved at side-
tallet skal udregnes på baggrund af antal tegn samt at der skal gælde særlige udregningsregler for vis-
se typer bøger, som fx illustrerede bøger, tegneserier, billedbøger eller lydbøger.
Der tages ikke i udvalgsrapporten stilling til, hvordan Nota skal indpasses i denne model, som delvist
forudsætter en vis kommunal tilknytning. Det forventes derfor, at der fastsættes særlige regler for No-
tas anvendelse af e-bøger og netlydbøger, fx ved at Nota medregnes i ordningen, som om institutionen
var en selvstændig kommune. På samme måde, som det er gældende for den fysiske ordning, forventes
det, at de oplysninger, der er indeholdt i Nationalbibliografien, vil danne grundlaget for, om e-bøger og
netlydbøger kan opnå biblioteksafgift. Det forventes ligeledes, at reglerne for dokumentation og tilmel-
ding, som gælder for den fysiske ordning, vil blive udvidet til også at gælde den digitale ordning.
Forslaget til
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,
medfører, at kulturministeren kan vælge, at særlige kategorier af de i
§ 2 nævnte e-bøger eller netlydbøger og visse bidrag til sådanne bøger ikke skal udløse afgift. Bestem-
melsen, der er identisk med den nuværende § 4, stk. 7, 2. pkt., kan fx anvendes, hvis der er tale om
bøger med et stort antal bidragsydere.
Forslaget til
4 b, stk. 1,
indeholder biblioteksafgiftens undergrænse, der fastsættes til 1.250 kr.
Undergrænsen gælder for den samlede, beregnede biblioteksafgift for både den fysiske og den digitale
pulje. Det er således ikke afgørende, hvor stor en del af beløbet, der kommer fra henholdsvis den fysiske
og den digitale pulje. Afgørende er, at det samlede beløb, der beregnes til en berettiget, overstiger 1.250
kr.
Forslaget til
4 b, stk. 2,
medfører, at beløb, der ikke kommer til udbetaling, jf. stk. 1, fordeles til andre
berettigede, der ellers ville have fået udbetalt mellem 1.250 og 5.000 kr. Beløb, der bliver genberegnet
som følge af undergrænsen, tilfalder derfor ikke de berettigede, der allerede før genberegningen er be-
rettiget til mere end 5.000 kr. Bestemmelsen er en nyskabelse, da genberegningen tidligere har været
foretaget til alle berettigede over undergrænsen.
20
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
Genberegningen sker forholdsmæssigt, således at størrelsen på det beløb, som en berettiget over under-
grænsen modtager, vil afhænge af vedkommendes andel af den samlede biblioteksafgift. En berettiget
kan dog aldrig få udbetalt mere 5.000 kr. som følge af genberegningen. Dette betyder fx, at en forfatter,
der uden genberegningen vil være berettiget til 4.900 kr., maksimalt vil kunne modtage 100 kr. i for-
bindelse med genberegningen. Eventuelle yderligere beløb fordeles blandt de øvrige berettigede, som
falder over undergrænsen, men som har fået beregnet mindre end 5.000 kr. i biblioteksafgift før genbe-
regningen.
Genberegningen vil endvidere ske i overensstemmelse med de forslåede ændringer i § 1, således at den
endelige udbetaling vil blive udbetalt på en måde, der sikrer, at størrelsesforholdet mellem den fysiske
og digitale pulje bevares. Beløb, der stammer fra den digitale pulje til e-bøger og netlydbøger, men som
ikke bliver udbetalt som følge af undergrænsen, vil derfor først blive genberegnet til de omfattede beret-
tigede, som har e-bøger og netlydbøger til rådighed på bibliotekerne. Herefter vil beløb, der stammer fra
den fysiske pulje, blive fordelt til de omfattede berettigede, hvis trykte bøger og fysiske lydbøger anven-
des på bibliotekerne, medmindre disse forfattere allerede har opnået en samlet udbetaling på 5.000 kr.
som følge af genberegningen for det fysiske materiale.
Forslaget til
§ 4 b, stk. 3,
viderefører den overgrænse, der gælder for den nuværende ordning, dog såle-
des at den fremover vil gælde for både den fysiske og digitale pulje. Det er således den samlede bereg-
nede biblioteksafgift for begge puljer, der er afgørende for, om der sker beskæring i medfør af overgræn-
sen. I praksis vil den samlede biblioteksafgift dog blive beregnet således, at beløbet fra den digitale pul-
je beregnes før beløbet fra den fysiske pulje, hvorfor beskæringen i medfør af overgrænsen hovedsage-
ligt vil ske i den del af biblioteksafgiften, der stammer fra den fysiske pulje. Dette betyder, at det beløb,
der genberegnes i medfør af § 4 b, stk. 3, primært forventes at tilfalde dem, der har trykte bøger og fysi-
ske lydbøger, der benyttes på bibliotekerne. Beskæringen i medfør af den foreslåede overgrænse i § 4 b,
stk. 3, vil i øvrigt ske før den beskæring, som følger af undergrænse i § 4 b, stk. 2. Dette betyder fx, at
en berettigede, som ved første beregning er beregnet til et beløb under 1.250 kr., alligevel vil kunne
komme over undergrænsen som følge af de beløb, der genberegnes som følge af den foreslåede § 4 b, stk.
3.
Forslaget til
4 b, stk. 4,
viderefører den nuværende § 4, stk. 5, i biblioteksafgiftsloven, dog således at
satsreguleringen foreslås udvidet til også at gælde den nye grænse i den foreslåede § 4 b, stk. 2. Udbeta-
lingsgrænserne i den foreslåede § 4 b, stk. 1-3, reguleres derfor årligt med satsreguleringsprocenten, jf.
lov lov nr. 373 af 28. maj 2003om en satsreguleringsprocent .
Til nr. 8 og 10
Forslaget til ændringerne i
§ 4, stk. 6,
der herefter bliver til
§ 4, stk. 2,
og i
§ 5, stk. 1,
er af præciserende
karakter.
Forslaget har til formål at foretage en sproglig opdatering, således at loven afspejler den terminologi,
der anvendes i dag. ”Folkeskolens biblioteker” ændres således til ”Danmarks pædagogiske læringscen-
tre”. Ændringerne har ikke betydning for anvendelsen af bestemmelsen. Fordelingen vil således fortsat
finde sted på grundlag af indberetninger fra de i bestemmelsen nævnte biblioteker i det omfang disse
biblioteker har deres bogbestand registreret i maskinlæsbar form og indberetningerne indeholder de
nødvendige data til beregning af afgiften. Forslaget om, at henvisningen til den nuværende § 4, stk. 2
fjernes, er en konsekvens af, at denne bestemmelse flyttes til § 2.
21
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
Forslaget til indsættelse af ”folkebibliotekernes digitale udlånstjenester” i
§ 5, stk. 1,
er en nyskabelse i
forhold til den nuværende lovgivning og har til formål at præcisere, at indberetninger for så vidt angår
benyttelse af e-bøger og netlydbøger forventes at komme fra eReolen.
Til nr. 11
Forslaget til tilføjelser til
§ 5, stk. 2,
har til formål at præcisere, at kulturministeren kan fastsætte reg-
ler, der regulerer bibliotekernes indberetning af e-bøger og netlydbøger, herunder ved at fastsætte sær-
lige regler for folkeskolernes digitale udlånstjenester. Kulturministeren kan på baggrund af forslaget
endvidere fastsætte regler om, at digitale læremidler skal holdes ude af ordningen. Dette vedrører bl.a.
fagportaler og portaler med letlæsningsbøger til børn, der distribueres uden om skolebibliotekerne og
digitale læremidler, der distribueres via skolebibliotekerne, men som kan sidestilles med ”taskebøger”,
der er de bøger, som eleverne klassevis får udleveret til brug i undervisningen ved skoleårets begyndel-
se, og som ikke udlånes løbende gennem et skoleår.
Til nr. 14
Forslaget til ændringen i
§ 6, stk. 2, 1. pkt.,
har til formål at ændre fristen for at klage over fordeling af
biblioteksafgift til Slots- og Kulturstyrelsen.
Med ændringen vil datoen for klagefristen ikke længere følge udtrykkeligt af loven, men vil i stedet
følge datoen for udbetalingen af biblioteksafgiften, således at klagefristen løber 8 uger fra denne dato.
Udbetalingsdatoen, der i 2016 er fastsat til den 8. april, fastsættes årligt af Slots- og Kulturstyrelsen i
medfør af biblioteksafgiftsbekendtgørelsen.
Det forventes, at klagefristen vil blive offentliggjort af Slots- og Kulturstyrelsen samme dag, som udbe-
talingsdagen bliver offentliggjort.
Til nr. 13
Forslagene har til formål at gøre det muligt for indlæsere af netlydbøger at få andel i rådighedsbeløbet.
Forslaget til en ny
8, stk. 1, 1. pkt.,
præciserer, at rådighedsbeløbet, der årligt opføres på finansloven i
medfør af den nuværende § 8, kan anvendes til indlæsere af netlydbøger. Dette forudsætter dog, at kul-
turministeren fastsætter dette ved bekendtgørelse i medfør af forslaget til en ny § 8, stk. 3.
Forslaget til en ny
§ 8, stk. 3,
giver kulturministeren mulighed for at øremærke en del af rådighedsbelø-
bet til indlæsere af netlydbøger. Dette kan bl.a. ske ved, at en på forhånd fastsat procentdel anvendes
til indlæserne, eller at procentdelen varierer årligt, fx på baggrund af udviklingen i bibliotekernes til-
bud af fysiske lydbøger og netlydbøger.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet således, at 5 % af det samlede rådighedsbeløb vil
blive øremærket til indlæserne af netlydbøger. Dette beløb svarer i 2015-tal til ca. 300.000 kr.
Forslaget giver endvidere mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om anven-
delsen af det øremærkede rådighedsbeløb til indlæsere, bl.a. om administration af ordningen og forde-
ling af beløbet.
Det forventes, at den nærmere administration af ordningen i stort omfang vil basere sig på de samme
principper, som gælder for fordelingen af biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger. Der kan i den for-
22
 L 134 - 2016-17 - Bilag 2: Meddelelse om udkast til lovforslag som blev sendt i høring 8. december 2016
bindelse henvises til de specielle bemærkninger til ændringsforslag 7 og 9 ovenfor, hvor der bl.a. lægges
op til, at biblioteksafgiften skal opgøres på baggrund af en multiplikation af sidetal pr. titel, litteratur-
type, fordelingsnøgle samt en samlet faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse. Da det
ikke er relevant at anvende kriterierne litteraturtype og fordelingsnøgle i forbindelse med fordeling af
rådighedsbeløb til indlæsere af netlydbøger, forventes det derfor, at fordelingen sker på baggrund af
sidetal pr. titel samt en faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse.
Til nr. 14
Forslaget til ændring i
§ 9, stk.1,
medfører en indskrænkning af de materialer, som er omfattet af rå-
dighedsbeløbet for billedkunst, da det ikke længere vil være muligt at få del i beløbet for så vidt angår
diasserier og plakater.
Forslaget gælder også de diasserier og plakater, der allerede anvendes på bibliotekerne.
Til § 2
Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2018.
Ændringen af reglerne om fordeling af biblioteksafgift får således virkning fra og med den udbetaling,
som finder sted i 2018 på baggrund af indberetningerne for 2017. Forslaget om ændringer af reglerne
for biblioteksafgiftens undergrænse, klagefrist over fordeling af biblioteksafgift og rådighedsbeløb for
billedkunst får ligeledes virkning fra denne udbetaling.
Til § 3
Bestemmelsen fastlægger lovforslagets territoriale gyldighed, der i overensstemmelse med hovedloven
foreslås ikke at gælde for Færøerne og Grønland.
23