Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 134:

Forslag til lov om ændring af lov om biblioteksafgift. (Indførelse af biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger og ændring af biblioteksafgiftens undergrænse m.v.).

Af kulturministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 10.02.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det her lovforslag er jo, kan jeg sige, et godt lovforslag, som vi har forhandlet om mellem alle Folketingets partier, og som egentlig har det formål at være med til at sikre, at vores biblioteker følger med tiden. Bibliotekerne er jo stadig væk en af de vigtigste institutioner i vores samfund i forhold til dannelse og oplysning – danskernes mulighed for at tilgå litteratur og information. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at bibliotekerne følger med tiden og også matcher danskernes behov. Det er jo egentlig det, som lovforslaget her er med til at sikre.

Digitaliseringen har skabt nye muligheder for, hvordan man som bruger kan få del i skøn- og faglitteraturens verden, og det er naturligvis positivt. Derfor udgør bøger, som man kan lytte til og læse digitalt, en stadig større del af brugen af bibliotekerne og udlånet af litteratur. Med det her lovforslag moderniserer vi jo biblioteksafgiftsordningen, altså den kompensation, der bliver givet til forfatterne, for, at vi har lov til frit at låne deres bøger på bibliotekerne. Det moderniserer vi med baggrund i nogle anbefalinger fra et udvalg, som har været nedsat.

Vi gør det med det her lovforslag muligt, at forfattere af e-bøger og lydbøger også kan modtage deres andel af den kompensation, altså biblioteksafgiften, som vi har i dag. Det gør vi fornuftigt ved at indfase ændringen over en 4-årig periode, og dermed ændrer vi jo balancen mellem det at låne fysiske bøger ud og det at låne e-bøger ud og ændrer betalingen af kompensation for det på en smidig og god måde. Men det er selvfølgelig sådan, at loven lægger op til, at der skal laves en evaluering efter indfasningsperioden.

Med lovforslaget lægges der også op til, at den nederste grænse for biblioteksafgiften nedsættes, altså hvad man som forfatter kan få udbetalt. Den ligger i dag på omkring 2.180 kr. Får man mindre end det, får man ikke pengene udbetalt, men så puljes de til at støtte vækstlaget blandt forfatterne. Den grænse bliver nu sat ned til 1.250 kr. Også det er fornuftigt og vil altså i højere grad kunne tilgodese, dels at flere folk får andel i biblioteksafgiften, dels at vi støtter vækstlaget blandt forfattere, så også det er en god omlægning. Så alt i alt er det jo et forslag, der er med til at gøre vores biblioteksafgiftsordning for bibliotekernes udlån mere tidssvarende og sikre, at alle forfattere kan få andel i de midler, der gives i kompensation. Så på den baggrund kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti startede jo hele diskussionen om undergrænsen, som i dag er på 2.137 kr. Vi ønskede ganske enkelt, at den skulle være lavere, så flere forfattere kunne få gavn af de penge og fik betaling for at have deres bøger stående til udlån. Vi ønskede jo en undergrænse på 500 kr. Det ville betyde, at lidt over 15.000 forfattere ville få udbetalt penge. Kan Socialdemokraternes ordfører, hr. Mogens Jensen, forklare salen og mig, hvorfor Socialdemokraterne ikke støttede en undergrænse på 500 kr.?

Hr. Mogens Jensen.

Så vidt jeg ved, har Dansk Folkeparti tilsluttet sig de 1.250 kr. Det har jeg da hørt Dansk Folkepartis ordfører sige under forhandlingerne. Vi havde en meget, meget pragmatisk diskussion om, hvor det var rimeligt at lægge det her niveau, og der var fuldstændig enighed om, at de 1.250 kr. var et fornuftigt leje. For Socialdemokratiet ville det ikke have været noget problem, om vi var gået længere ned. Det havde vi ikke nogen særlige holdninger til i debatten, så derfor er jeg lidt forundret over, at Dansk Folkepartis ordfører stiller det her spørgsmål, fordi Dansk Folkeparti jo selv har tilsluttet sig den her grænse.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Vi foreslog under forhandlingerne, at den skulle ned på 500 kr., men jeg hører egentlig Socialdemokraterne sige, at de gerne vil gå længere ned, og vi kan jo så stille et ændringsforslag om, at den skal ned på f.eks. 500 kr. eller 750 kr. Jeg ser det egentlig som en udstrakt hånd fra Socialdemokraternes ordfører, der viser, at de egentlig gerne vil have en undergrænse, der er lavere. Så mit spørgsmål er egentlig bare: Vil Socialdemokraternes ordfører være med til at stille et ændringsforslag under udvalgsbehandlingen om en lavere undergrænse?

Socialdemokratiets ordfører. Værsgo.

Jeg synes, at det er en forbløffende udtalelse fra Dansk Folkepartis ordfører. Vi har siddet i en kreds af partier og lavet en aftale, som alle var enige om, og som vi har fundet var den hensigtsmæssige balance og det rigtige at gøre i den her situation. Det var godt nok ikke hr. Alex Ahrendtsen, der var ordfører, og det forstår jeg, det var en anden ordfører, der på Dansk Folkepartis vegne har tilsluttet sig det her, og lige pludselig skal det laves om. Det finder jeg er besynderligt. Socialdemokratiet står ved de aftaler, vi laver i en forhandlingskreds inklusive den grænse, som er her.

Så er det hr. Morten Marinus, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal blot spørge ordføreren, om han ikke kan bekræfte, at Dansk Folkeparti under forhandlingerne netop foreslog, at bundgrænsen skulle være 500 kr., og at det, der faktisk blev vedtaget på det møde – fordi der ikke var flertal for eller ønske blandt de øvrige partier om at sætte det helt ned til 500 kr. – var, at det med de 1.200 kr. blev sendt i høring, men altså ikke at Dansk Folkeparti på den baggrund nikkede ja til, at bundgrænsen skulle være 1.250 kr., kun at det blev sendt i høring.

Værsgo til ordføreren.

Nu synes jeg for så vidt, det er en uskik at begynde at referere fra forhandlinger, hvor man jo i alle tilfælde, uanset om noget ligger det ene eller det andet sted, skal indgå kompromiser. Og der kan jeg blot sige, at udgangspunktet for den forhandling, vi havde, var, at vi var enige om, at det leje, som vi landede på, var fornuftigt, netop de 1.250 kr., og det synes jeg ærlig talt Dansk Folkeparti skulle stå ved.

Hr. Morten Marinus.

Jamen så forstår jeg bare ikke ordføreren. Hvis ordføreren siger, at de 1.250 kr. er et fornuftigt leje, så forstår jeg bare ikke, at han i sin ordførertale sagde, at han gerne havde set, at grænsen var lavere.

Ordføreren.

Det sagde jeg heller ikke. Jeg sagde, at for os har beløbet 1250 kr. ikke været det afgørende i de her forhandlinger, men det var der, vi fandt hinanden, og derfor har Socialdemokratiet bakket det op – på samme måde, som Dansk Folkeparti i hvert fald indtil nu har gjort det i forhandlingerne, men det skal der så åbenbart laves om på. Og det må vi jo se på. Hvis Dansk Folkeparti nu vil gå ud over det, vi har aftalt i forhandlingerne, så tager vi det selvfølgelig med i diskussionen om lovforslaget. Sådan må det jo være.

Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Det er bare for at få klarhed over det her, for jeg opfattede det egentlig også sådan, at det, der var enighed om, da vi forhandlede det, var at sende noget i høring. Derfor vil jeg høre, om ikke ordføreren er enig i, at hvis der i nogle høringssvar er kommet nogle indvendinger, er det helt rimeligt, at partier tager højde for dem og bringer dem ind i diskussionen, også i forbindelse med den fortsatte behandling af forslaget.

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig. Lovforslaget er jo ikke vedtaget, før det er vedtaget, og vores udgangspunkt er, som jeg siger, fleksibelt. Jeg opfattede det bare sådan, at vi i den her diskussion landede på de 1.250 kr., og at det var der enighed om i forligskredsen. Men selvfølgelig, som jeg også har sagt, kan vi diskutere det i det videre forløb, og vi har ikke lagt os fast på andet end det, vi foreløbig er blevet enige om i forligskredsen.

Vil hr. Søren Søndergaard have en replik? Nej. Så siger jeg tak til ordføreren, og så går vi videre til den næste ordfører. Det er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er jo et på mange måder glimrende forslag, fordi forfatterne fremover vil få afgift for udlån af e-bøger og lydbøger. Der var jo sket det, at udlån af e-bøger var steget meget kraftigt, men forfatterne fik ingen penge for de udlån, og det retter vi så op på nu. Pengene kommer fra den samlede biblioteksafgiftspulje, så samlet set får staten ikke flere udgifter, men pengene til udlån af trykte bøger bliver lidt mindre, og det er jo egentlig en fornuftig måde at gøre det på. Så bliver der sådan en overgangsmodel.

Det, jeg egentlig vil bruge tid på, er selvfølgelig også at tale om, at på et tidspunkt bliver vi nødt til at diskutere e-reolen, som den fungerer, men det er ikke en del af det herværende forslag, og der håber jeg på at vi kan lande en fornuftig løsning.

Derudover har vi jo ønsket fra Dansk Folkepartis side, at vi fik undergrænsen sat markant ned. Den ligger på 2.137 kr. nu. Hr. Morten Marinus var ordfører på området, fordi jeg var i Schweiz på uddannelsesorlov, og kæmpede en brav kamp for at have en undergrænse på 500 kr. Vi startede hele diskussionen, fordi vi synes, at det var urimeligt, at der var så få, der egentlig fik del af de penge, og for at det ikke engang skulle være løgn, blev de penge, der ikke kom til udbetaling, samlet i en pulje og blev givet til de forfattere, der fik i forvejen. Så alle de mennesker, de mange tusinde forfattere, som havde bøger stående, fik slet ikke gavn af de her midler. Det var på den baggrund, at vi foreslog, at undergrænsen skulle markant ned, ned til 500 kr., hvilket ville betyde, at 15.000 forfattere ville få udbetalt penge.

Med den nuværende bundgrænse, som er et kompromis, er der selvfølgelig markant flere, der får udbetalt. I stedet for at det er 33 pct. af forfatterne, er det 42 pct. Det er da et skridt i den rigtige retning, men som der også blev påpeget, blev man enige om efter en høringsrunde lige at se på det. Jeg har hørt efter, hvad Socialdemokraterne har sagt. Det har blafret lidt i vinden, men jeg har i hvert fald hørt dem sige, at man gerne vil se på det, især efter hr. Søren Søndergaards spørgsmål, og det synes jeg da at vi skal gøre under udvalgsbehandlingen. Jeg synes, at vi skal prøve at blive enige om i Folketinget at sætte den yderligere ned.

Vi ved jo, at der er mange forfattere, som er kede af, at de ikke får en påskønnelse for at have deres bøger stående, de har dem simpelt hen stående gratis. Det er jo ikke rimeligt. Selvfølgelig skal der være en undergrænse, fordi der er nogle administrative udgifter, men 500 kr. vil være rimeligt, og det er mig en gåde, at Socialdemokraterne ikke tager imod den udstrakte hånd fra Dansk Folkeparti, så vi kan nå ned på en undergrænse på omkring de 500 kr. Jeg håber da på, at vi kan blive enige om et ændringsforslag. Jeg vil senere hen spørge hr. Søren Søndergaard, om han vil være med til på en eller anden måde at få ændret undergrænsen. Han kan også komme ind på det i sin ordførertale, hvis han har lyst til det. Nu kan han i hvert fald lige gå og tænke over det.

Det sidste jeg vil komme ind på er maks. grænsen. Vi havde egentlig også i Dansk Folkeparti ønsket os, at maks. grænsen blev noget lavere, end den er i dag. De første 464.000 kr. bliver jo udbetalt uden reduktion. Af det beløb, der er mellem 464.000 kr. og 619.00 kr., får man så kun udbetalt halvdelen, og af alt over 619.000 kr. får man udbetalt en tredjedel. Men det er altså ganske få, der skummer fløden.

Jeg har kigget lidt på tallene, som jeg fik i 2015, og der er det 337 forfattere, som får over 100.000 kr. – 337 forfattere. Det siger jo noget om, at det er de få, der har gavn af disse midler. Man kan også se på de forfattere, der igennem de sidste 10 år har fået udbetalt penge, f.eks. har Bjarne Reuter fået 7,8 mio. kr. i de 10 år. Benny Andersen og Cecil Bødker har fået 5,7 mio. kr. osv. osv. Så det er få forfattere, som skummer fløden på en ordning, som er en kulturstøtteordning, og det er derfor, at vi stadig har lov til at have den i Danmark. Så summa summarum, et godt skridt på vejen

Vi ser frem til udvalgsbehandlingen og håber på, at vi kan få ændret nogle ting med Folketingets partier.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Den diskussion om undergrænsen er en refleksion af, hvordan man opfatter biblioteksafgiften, og der har udgangspunktet jo hidtil været, at biblioteksafgiften ikke er en ren og skær kompensation, men at biblioteksafgiften er en kulturstøtte, en måde, hvorpå vi sikrer, at professionelle forfattere får mulighed for at få et beløb, der kan hjælpe dem eller sikre deres underhold. Og jo længere ned vi går, jo større antallet er af dem, der får, som f.eks. er folk, der har en bestemt profession og skriver én bog om det, eller folk, der har en bestemt hobby og skriver én bog om det, men hvor der ikke kommer mere i den produktion, jo mere kan man sige, at det altså dermed ikke går til at understøtte, men er en ren kompensationsordning. Og derfor kunne jeg godt tænke mig, at hr. Alex Ahrendtsen forholdt sig til: Hvad er det, vi er ude efter? Er det en ren kompensationsordning, eller er det en kulturstøtteordning?

Værsgo til hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo et glimrende spørgsmål, og der vil jeg svare ganske kort og sige, at jeg egentlig synes, det er begge dele. Det er rimeligt, at man får kompensation for at stille sine bøger gratis til rådighed, men vi bliver også nødt til at anse det som en kulturstøtte af hensyn til det danske sprog og af hensyn til forfatterne. Så jeg synes egentlig, det er begge dele. Men det er et glimrende spørgsmål og en principiel diskussion værd.

Hr. Søren Søndergaard.

Ja, det er en principiel diskussion, og den vil jeg også komme ind på i min ordførertale. Men altså, en risiko ved det forslag om at sætte grænsen ned, i hvert fald for langt ned, er jo, at vi kommer i den situation, at nogle personer, som på et eller andet tidspunkt har fået optaget en bog på bibliotekerne, som ikke har været udlånt i de sidste 10 år, bliver ved med at få støtte – altså, at der ikke længere er nogen sammenhæng mellem udlån, og så at folk bliver ved med at få støtte. Og spørgsmålet er, om det i virkeligheden er særlig hensigtsmæssigt, at folk, der på et tidspunkt har skrevet én bog, i årevis derefter kan få støtte, fordi den står i et vist antal på bibliotekerne.

Værsgo til hr. Alex Ahrendtsen.

Men ordningen er jo skruet sådan sammen, at det ikke er nok at have bogen stående, den skal også udlånes, og på baggrund af udlånet får du så udbetalt penge på baggrund af et kompliceret pointsystem. Så det udligner egentlig sig selv.

Så er det fru Britt Bager, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak til hr. Alex Ahrendtsen for en rigtig fin tale. Man kan jo høre, at det her er noget, der ligger ordføreren meget på hjerte. Det, jeg godt kunne tænke mig at høre om, er det her med bagatelgrænsen, som vi jo havde en diskussion om, som ordføreren også selv refererer til, hvor den skal ligge. Det var noget, vi brugte lang tid på at behandle, og vi endte på 1.250 kr. Vi aftalte også i den forbindelse, når nu vi er startet med at referere fra forhandlingerne, at vi skulle tale sammen om det, efter vi havde fået høringssvarene ind. Derfor har jeg læst høringssvarene, og der er ikke i et eneste af høringssvarene beskrevet, at de her 1.250 kr. skulle være et problem.

Derfor kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: På hvilken baggrund ønsker ordføreren at ændre den her grænse? Hvis det er det, jeg hører ordføreren sige.

Værsgo til ordføreren.

Jeg har fået en del henvendelser fra forfattere, som ikke har indsendt høringssvar, i og med at de ikke sidder i bestyrelserne i de organisationer, der har deltaget i høringen, og de har alle sammen peget på, at det vil være fornuftigt at sætte undergrænsen endnu længere ned, så de får kompensation for, at deres bøger står til rådighed.

Fru Britt Bager.

Man skal altid tage borgerhenvendelser seriøst, det er jeg enig med hr. Alex Ahrendtsen i. Der er rigtig mange, der har sendt høringssvar ind, rigtig mange foreninger, og derfor synes jeg, når vi sender et lovforslag i høring og der er afsat en lang periode til at afgive høringssvar i, at vi også bliver nødt til at kunne regne med – det synes jeg personligt – at organisationerne derude ligesom varetager interessen. Men jeg skal bare lige spørge for at få helt fat i det: Ønsker hr. Alex Ahrendtsen at stille ændringsforslag til det her lovforslag, eller hvad er det, ordføreren gerne vil i forhold til bagatelgrænsen?

Ordføreren, værsgo.

Ja, vi ønsker et ændringsforslag, og jeg håber da på, at vi kan få flertal, eller at vi i det hele taget kan få opbakning fra Folketings partier, så vi kan kompensere flere forfattere for at have deres bøger stående på bibliotekets reoler – i dag står de der gratis – alle under 2.137 kr., bagefter vil det være under 1.250 kr. Det kunne da være rart, hvis vi havde en grænse på omkring 500 kr. Det ville da være alle tiders, så vi har den her balance mellem kompensation og kulturstøtte.

Så er det hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg håber, at hr. Alex Ahrendtsen havde en god orlov nede i Schweiz, mens vi jo så, mens hr. Alex Ahrendtsen var dernede, har forhandlet det her forslag. Og det, jeg godt kunne tænke mig at høre, også sådan i forhold til andre forhandlingsforløb, vi måtte skulle have, er, om man også i fremtiden skal regne med, at fordi det ikke er hr. Alex Ahrendtsen, der har forhandlet et forslag, så løber Dansk Folkeparti væk fra de kompromiser, som vi faktisk finder ud af igennem lang tids forhandlinger, og har pludselig en anden holdning. Men som sagt er det her ikke noget, der på nogen måde er skåret i granit for Socialdemokratiet. Vi var bare enige i en kreds, hvor vi har diskuteret det frem og tilbage, og nåede frem til det her kompromis. Så kommer hr. Alex Ahrendtsen hjem, og så skal det hele laves om.

Er det ikke en lidt utroværdig måde at repræsentere Dansk Folkeparti på i forhandlinger, hvor man vel skal kunne stole på hinanden?

Værsgo, hr. Alex Ahrendtsen.

Vi har været meget konsekvente hele vejen igennem. Som hr. Morten Marinus også har sagt, mødte vi op til forhandlingerne med et krav om 500 kr., og vi har startet hele diskussionen om, at vi vil have en lavere undergrænse, så lav som overhovedet muligt. Det synes jeg egentlig er meget konsekvent og retlinet.

Jeg hører også Socialdemokratiet sige, at de godt kunne tænke sig at kigge på den undergrænse, selv om man har indgået et kompromis blandt partierne, og det tager vi da imod. Derfor vil vi jo forsøge gennem et ændringsforslag at få den her undergrænse længere ned til gavn for forfatterne.

Så vil jeg bare rose min folketingskollega, hr. Morten Marinus, som har gjort et godt stykke arbejde. Altså, når man er i politik, forsøger man at nå frem til et kompromis, og det står vi ved. Men vi vil også forsøge at få vores politik maksimalt igennem, og når man har en folketingsbehandling over tre gange, betyder det også, at partierne kan gå ind og ændre lovforslaget i den retning, de ønsker. Det er der ikke noget forgjort i.

Hr. Mogens Jensen.

Jamen man kan altid gå ind og ændre noget under en lovbehandling, men det, jeg blot anholder her, er, at vi har siddet i ordførerkredsen og haft lange diskussioner om det her og har overvejet niveauer frem og tilbage, hvorefter man så finder hinanden i et kompromis. Og så fordi hr. Alex Ahrendtsen ikke er med i forhandlingen, men der er en anden ordfører fra DF til stede, som jo accepterede det kompromis, så skal tingene lige laves om, når hr. Alex Ahrendtsen kommer tilbage.

Altså, jeg synes ikke, det er en ordentlig måde at arbejde på, og jeg skal bare gentage, at for os er det her ikke skåret i granit, men vores udgangspunkt vil være det kompromis, som alle har siddet og nikket til, og som lægger et niveau, der altså er en halvering af det niveau, som vi har haft tidligere. Så det vil være vores udgangspunkt i forhandlingerne.

Men jeg må spørge hr. Alex Ahrendtsen igen, om han synes, det er en rimelig måde at arbejde på politisk.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo den helt almindelige måde, at man under lovbehandlingen kigger på, hvad man kunne tænke sig at få af ændringer. Jeg synes egentlig, hr. Mogens Jensen farer lidt vild i procesjunglen. Tag dog udgangspunkt i det, der er det afgørende, nemlig om vi kan få en lavere undergrænse. Jeg hører hr. Mogens Jensen sige, at det ikke er skåret ud i granit, og dermed lægger hr. Mogens Jensen jo også op til, at vi måske kan få en lidt lavere undergrænse, og har dermed selv lagt op til, at vi gør noget ved det, og det synes jeg da er glimrende. Det takker jeg for, og det håber jeg at hr. Mogens Jensen lever op til, når vi forhandler.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Britt Bager, Venstre.

Hovedformålet med det her lovforslag er at modernisere biblioteksloven, så forfattere fremover modtager biblioteksafgift for net- og lydbøger på samme måde som for fysiske bøger. Med forslaget foreslår regeringen at indføre biblioteksafgift for e-bøger og netbøger og nedsætte bagatelgrænsen for udbetaling af biblioteksafgiften, og at beløb, der ikke udbetales som følge af undergrænsen, i fremtiden vil blive fordelt til de forfattere, som ellers ville have fået højst 5.000 kr. i afgift. Alle partier er bekendte med detaljerne i forslaget her, så dem vil jeg afholde mig fra at gentage. Helt overordnet vil jeg dog sige følgende om forslaget:

For så vidt angår biblioteksafgift på e-bøger og netlydbøger, giver det kun god mening at modernisere ordningen, så den stemmer overens med den udvikling, vi ser i dag. Forfattere bør, uanset om de udgiver fysiske bøger, lydbøger eller e-bøger, modtage støtte på lige vilkår i form af biblioteksafgift.

For så vidt angår bagatelgrænsen for udbetaling, vil en sænkelse betyde, at flere forfattere fremover vil modtage støtte, og det vil især gavne de nye forfattere, der i større omfang vil kunne få udbetalt biblioteksafgift. Det er absolut positivt, ikke kun for de berørte forfattere, men også for bogmarkedet og for læserne. Samtidig sikrer vi, at biblioteksafgiften fortsat er målrettet de forfattere, der har forfattergerningen som deres primære virke.

Alt i alt er Venstre på linje med de øvrige partier meget positive over for det her forslag, dels fordi forslaget indebærer en nødvendig modernisering af den nuværende lovgivning, dels fordi forslaget sikrer mere lige vilkår for fordelingen af afgift til forfatterne.

På den baggrund støtter vi forslaget.

Tak til fru Britt Bager. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg er jo i virkeligheden enig med fru Britt Bager om det med minimumsgrænsen og også argumentet for, at den ikke skal længere ned. Men jeg vil bare lige i sandhedens interesse i forhold til det spørgsmål, fru Britt Bager stillede før til hr. Alex Ahrendtsen, høre, om fru Britt Bager ikke kan bekræfte, at Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, forkortet til det mundrette UBVA, faktisk i deres høringssvar plæderer for en nedsættelse af minimumsgrænsen, altså en udbetaling uden omfordeling ned til en administrativ bagatelgrænse, som de skriver. Så der er faktisk nogle, der i høringssvarene er kommet med det, ligesom der er andre, der har gjort det i forhold til den modsatte ende af skalaen.

Værsgo til fru Britt Bager.

Det kan jeg bekræfte.

Der er ikke flere bemærkninger? Nej. Tak til fru Britt Bager. Den næste ordfører er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Vi er som udgangspunkt meget positive over for det her forslag, og det er vi også, fordi vi jo har siddet i forhandlinger om det og været med til at sende det i høring. Vi synes, det er på tide, at der indføres udbetaling af en biblioteksafgift for udlån af e-bøger og netlydbøger. Så det synes vi er rigtig strålende. Vi synes også, det er en rigtig målsætning på sigt at få ligestillet de forskellige teknologier, som bibliotekerne udlåner gennem. For os er det ikke afgørende, om man udlåner via en elektronisk metode eller via en trykt metode. Biblioteksafgiften skal på sigt være platformsneutral, og det er en intention, som ligger i det her forslag, som vi bestemt også kan støtte.

For at det nu skal være rigtig balanceret, synes vi også, at det er fint med en overgangsordning, som betyder, at hidtidige modtagere af biblioteksafgiften ikke får markant ændrede vilkår fra den ene dag til den anden. Vi kan selvfølgelig diskutere de konkrete procentsatser, som afsættes til e-bøger, og vi kan også diskutere, hvor lang tid overgangsordningen præcis skal være, sådan som bl.a. Danmarks Biblioteksforening gør i deres høringssvar. Men grundlæggende er vi positive over for, at der laves en sådan overgangsordning. Det betyder dog ikke, at vi vil sidde på hænderne i udvalgsbehandlingen, for vi synes faktisk, at det her er en udmærket lejlighed til at få undersøgt og diskuteret nogle ting i udvalgsbehandlingen. Om det så giver grundlag for ændringsforslag, må vi jo se. Hvis der er enighed om det, vil det jo være oplagt, men det er i hvert fald noget, der skal diskuteres.

Det ene spørgsmål er grundlaget, der hidtil har eksisteret, for biblioteksafgiften, som man nu ændrer i forhold til de elektroniske bøger, e-bøger, lydnetbøger, nemlig bestandsprincippet, altså det at antallet af indkøbte bøger på et givent tidspunkt tæller med en meget, meget stor vægt. Det må man i sagens natur gå væk fra nu, i forhold til når vi snakker nettet, men det gælder jo stadig væk i forhold til resten, og det synes vi er en diskussion værd.

Vi synes også, det er rigtig godt at få undersøgt mere konkret i forhold til minimumsbetalingen og for den sags skyld den modsatte progression, der træder ind, i forhold til dem, der får en meget stor biblioteksafgift. Vores holdning er, og det er derfor, vi støtter det forslag, der ligger, som udgangspunkt, at biblioteksafgiften handler om at understøtte professionelle eller semiprofessionelle kunstnere og ikke i årevis understøtte folk, der har skrevet en enkelt rejseberetning eller en enkelt politisk pamflet. Jeg er ikke meget sur over, at jeg ikke får for den udmærkede bog, der hedder »Metalarbejdere slog igen«, som jeg skrev 1978, og som findes på adskillige biblioteker, men som altså ikke har indbragt mig en formue. Det synes jeg sådan set også er rimeligt, for det vil nok ikke få mig til at skrive flere bøger, at jeg får 400 kr. for den.

Men det er jo interessant at se, om den minimumsgrænse faktisk rammer nogle, der udgiver flere værker, eller om den alene rammer nogle, der kun udgiver en enkelt bog. Det kan vi jo bruge udvalgsbehandlingen til, ligesom vi kan bruge udvalgsbehandlingen til at diskutere, om ikke det ville være rimeligt med en skærpet degression i forhold til dem, der tjener allermest. Jeg synes jo, at hvis man har et stort antal udlån på biblioteket, er det rimeligt, at man kan få et udkomme af det, men der er ingen grund til, at man ligefrem skal blive millionær af det.

Den sidste ting, som vi også godt kunne tænke os at diskutere, er, hvordan vi får opfattet trykte bøger og e-bøger på samme måde, og hvordan vi i højere grad opfatter det som en helhed. Vi ved jo, at der er forlag eller forfattere, som ikke ønsker at lægge deres e-bøger ud på bibliotekerne. Noget vil måske løses med det her forslag, fordi der nu kommer en biblioteksafgift for det, men hvad nu, hvis det ikke løser det hele? Kan man forestille sig den situation, hvor forfattere og forlag faktisk ønsker deres trykte bøger på bibliotekerne, fordi det faktisk giver temmelig mange penge, men ikke ønsker lydbøgerne på bibliotekerne, fordi der er en meget mere effektiv og billig distributionsform? Vil det være noget, som vi accepterer, eller skal vi lave en eller anden fælles retningslinje?

Det er nogle af de ting, som vi vil diskutere i udvalgsbehandlingen med jer andre, og vi håber selvfølgelig, at det bliver en god diskussion. Helt overordnet: Vi støtter det her forslag.

Der er lige en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare benytte lejligheden til at takke for ordførertalen og den der åbne tilgang, som ordføreren har til hele det her lovforslag. Jeg glæder mig meget til udvalgsbehandlingen og håber, at vi måske kan nå frem til en eller anden form for enighed om nogle få ændringer. Så ordføreren skal have tak.

Værsgo.

Så kan det jo kun blive godt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det her har jo været noget tid undervejs. For 5 år siden blev der nedsat et udvalg, og de fremkom så med en rapport for 2 år siden med en række anbefalinger, som jo tog højde for den udvikling omkring e-bøger, netlydbøger osv. – så derfor er der tale om en helt naturlig justering.

Så har kulturministeren nu lagt et forslag på bordet, og vi har i Liberal Alliance for vane at være ret enige med kulturministeren. Derfor har jeg ikke behov for at tilføje så meget, andet end at vi synes, at kulturministeren også her har haft en heldig hånd med hensyn til at lægge et fint forslag på bordet, som så danner grundlag for det udvalgsarbejde, der nu går i gang.

Så det er en markering af, at vi sådan set bakker kulturministeren op. Tak.

Tak for det. Den næste ordfører – Alternativet er her ikke – er fru Zenia Stampe for Radikale Venstre, værsgo.

Det korte budskab heroppefra er, at vi støtter forslaget, og jeg kan indledningsvis sige, at jeg også skulle meddele fra både Alternativet, som ikke er her, og SF, at de også støtter forslaget.

Så vil jeg knytte et par enkelte ord til det som forklaring på, hvorfor vi støtter forslaget. Vi synes, det er rigtig fornuftigt, at der sker en sådan modernisering, og at biblioteksafgiften i højere grad bliver platformsneutral. Men der er ingen tvivl om, at når man på den her måde ændrer betingelserne for, hvordan man skærer en kage, og hvem der får noget, kan det have store konsekvenser. Det er også derfor, vi gør det. Det er sådan set for at belønne dem, som skriver e-bøger. Jeg tror ikke, der er nogen herinde, der synes, det er retfærdigt, at man ikke får nogen penge, fordi ens værk er blevet udgivet som e-bog og ikke som fysisk bog. Det er jo ubetinget til deres fordel og helt fair og retfærdigt.

Men der er jo ingen tvivl om, at der også sidder nogle i den anden ende og tænker, hvad det betyder for dem. Derfor synes vi også, det er rigtig fornuftigt, dels at der bliver lagt op til en gradvis indfasning, dels at der bliver lagt op til en evaluering i forbindelse med indfasningen. Det handler dels om fordelingen mellem de digitale medier og de fysiske, men det handler også om det pointsystem, der skal laves for uddeling af midler til de digitale udlån. Det er jo bekendtgørelsesstof, men også noget, formoder jeg, vi vil beskæftige os med: Hvordan skal det her pointsystem stykkes sammen? Skal det være hundrede procent afhængigt af udlån, eller skal det som på det fysiske område have nogle forskellige vægte? Det kan jeg ikke sige nu, men jeg kan bare sige, at det selvfølgelig er noget, som vi vil dykke ned i, og som jeg også tror alle andre her vil have en interesse i at dykke ned i, for formålet er jo, som det også bliver sagt heroppefra, ikke bare at kompensere den enkelte forfatter. Det er også at give kunststøtte, og der kan vi så diskutere, hvad vi gerne vil støtte, og hvordan det skal give sig udslag i de forskellige point og vægte.

Med de ord vil jeg igen konkludere, at vi støtter forslaget, og det gør SF og Alternativet også, hvilket de har bedt mig om at meddele.

Tak til fru Zenia Stampe – og da hun har meddelt SF's holdning, går vi videre til Det Konservative Folkeparti. Hr. Naser Khader.

E-bøger indeholder den samme tekst som den trykte bog. Vi bruger alle sammen elektroniske apparater til at læse nyheder, og mange bruger dem også til at læse e-bøger på. Derfor er det også kun retfærdigt, at forfatterne også modtager penge for, at deres bøger lånes i en elektronisk version. Den elektroniske tekst har jo samme indhold som den trykte udgave, og der er gjort det samme arbejde med at skrive bogen. En forfatter skal derfor ikke straffes for at have læsere, der foretrækker at læse den elektroniske version. Personligt foretrækker jeg den gammeldags måde at læse bøger på, men det er en smagssag, og selvfølgelig skal forfattere, hvis læsere foretrækker e-bøger, også belønnes for det.

Derudover støtter vi, at biblioteksafgiftens undergrænse nedsættes fra 2.137 kr. til 1.250 kr. Det er et kompromis, som et flertal står bag – det styrker mindre læste forfattere og giver et incitament til at skrive bøger, selv om man ikke er en meget læst forfatter.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Så er det kulturministeren.

Tak for det. Verden ændrer sig, og bibliotekerne ændrer sig, forfatterne ændrer sig, platformene ændrer sig, og derfor er det selvfølgelig i orden, at man også går ind og kigger på, hvad det er for et lovgivningsmæssigt rammeværk, man har omkring det her.

Jeg vil gerne takke for de bemærkninger, som diskussionen her har affødt. Jeg er glad for at kunne konstatere, at der generelt er en politisk opbakning til forslaget. Baggrunden for forslaget var jo, at vi fik en rapport i 2015, og den her rapport foreslår faktisk, at man indfører en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger, hvilket jo er helt passende i den tid, vi lever i. Så med lovforslaget udmøntes rapportens anbefalinger, som der også under høringen har været en bred opbakning til.

Samtidig foreslås det at nedsætte biblioteksafgiftens undergrænse fra 2.137 kr. til 1.250 kr., og det vil jo sige, at det sådan cirka er en halvering, vi taler om her. De beløb, som så ikke bliver fordelt som følge af under grænsen, vil fremover blive udbetalt til dem, som får mindst i biblioteksafgifter dvs. maksimalt 5.000 kr.

I forbindelse med høringen har der på den ene side været fremsat et ønske om, at den digitale pulje skal være større, og på den anden side et ønske om, at det er fornuftigt med den foreslåede 4-årige indfasningsperiode. Det har også været problematiseret, at man fra 2022 foreslår at overgå til en mere dynamisk ordning, og her mener jeg, at det er vigtigt, at biblioteksafgiften er en forudsigelig indtægt for forfattere, illustratorer osv. Samtidig må biblioteksafgiften ikke sande til, men den skal følge med samfundets udvikling generelt.

Jeg mener, at den foreslåede ordning, som vi her diskuterer, giver en god balance i forhold til de hensyn, der er kommet til udtryk, at vi skal tage i høringsprocessen. Jeg skal så i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at der vil blive foretaget en evaluering af ordningen, inden den dynamiske model træder i kraft, så vi altså har en mulighed for at genbesøge det her. Endelig vil vi i ministeriet fortsat være i meget tæt kontakt med de relevante parter for løbende at vurdere, om ordningen udvikler sig hensigtsmæssigt.

Hvad angår biblioteksafgiftens undergrænse, der jo, som jeg tidligere nævnte, og som vi har diskuteret en del her i dag, er nedsat til 1.250 kr., synes jeg, at der er fundet et meget godt kompromis og en meget god balance, fordi vi sikrer, at ordningen hovedsagelig går til dem, for hvem forfatterskabet er det primære, og samtidig betyder ændringen så, at der faktisk er flere, der har mulighed for at komme ind og få adgang til afgiften. Men jeg har selvfølgelig noteret mig de bemærkninger, der er kommet her. Nu går vi så i gang med udvalgsbehandlingen, og vi står selvfølgelig i ministeriet til rådighed, hvis der er oplysninger og spørgsmål, der skal besvares osv., så dem må man endelig komme med undervejs.

Med de ord vil jeg gerne kvittere for debatten og den opbakning, der har været til forslaget. Jeg ser frem til den videre behandling i Kulturudvalget.

Det lyder fint, tak for det. Jo, hr. Alex Ahrendtsen, værsgo.

Tak. Der har jo i forbindelse med behandlingen her i salen været rejst nogle procesmæssige spørgsmål af Socialdemokraternes ordfører, hr. Mogens Jensen. Jeg skal bare lige spørge ministeren, om det er rigtigt forstået, at der var et udvalg, som var nedsat af kulturministeren i 2012, der barslede med en rapport, og på baggrund af den rapport blev der så indledt nogle drøftelser blandt Folketingets partier og med kulturministeren for bordenden, men at de som sådan ikke mundede ud i en stemmeaftale eller en aftaletekst. Er det rigtigt forstået, at der var nogle drøftelser, og på baggrund af den fremsatte ministeriet så et lovforslag?

Værsgo til ministeren.

Det er fuldstændig korrekt. Der er opnået en forståelse, hvilket er et rigtig, rigtig godt begreb. Vi havde mange samtaler og mange drøftelser, som ledte frem til det, der nu har udmøntet sig i et forslag til beslutning. Det er det, der har været processen omkring det, og i øvrigt synes jeg, det var nogle rigtig fine og substantielle drøftelser, vi havde undervejs, og det vil jeg gerne kvittere for.

Værsgo, hr. Alex Ahrendtsen.

Tak for svaret. Det betyder jo så også, at enhver ordfører og ethvert parti har mulighed for i sagen under forhandlingen at stille ændringsforslag og forsøge at forbedre lovforslaget, når der bare egentlig ligger en forståelse forud for behandlingen. Er det ikke korrekt? Er det ikke normalt og kutyme i salen, at man kan gøre disse ting?

Ministeren.

Det er fuldstændig op til de enkelte medlemmer af Kulturudvalget at forholde sig til, hvordan man vil gribe sagen an, så det vil jeg afholde mig fuldstændig fra at blande mig i. Jeg synes, at det forslag, der ligger nu, er landet på det rigtige niveau med de rigtige bestemmelser og en mulighed for at evaluere og genforsøge. Så jeg overlader det nu til Kulturudvalget at foretage den yderligere behandling.

Tak til ministeren. Så giver jeg ordet til hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg takker ministeren for svarene, som egentlig belyser meget korrekt, hvordan hele forløbet har været. Det giver mig bare anledning til at sige, at behandlingen er fuldstændig åben, og det betyder, at ethvert parti kan stille et ændringsforslag. Der er ikke nogen aftaletekst, der er ikke noget forlig, der er ikke nogen stemmeaftale. Der har været nogle drøftelser, og der har været en forståelse på baggrund af en rapport, hvorefter ministeriet har udarbejdet det her lovforslag. Så det er helt normalt, og det er helt efter bogen, at Dansk Folkeparti gerne vil have en undergrænse, der er lavere end de 2.137 kr. Der vil jeg jo egentlig bare bede Socialdemokratiets ordfører hr. Mogens Jensen om at overveje, om man så ikke på den baggrund på et tidspunkt under udvalgsbehandlingen kan blive enige med Dansk Folkeparti og de øvrige partier om at få en lavere undergrænse, når man nu selv har sagt, at det ikke er skåret i granit, hvor den grænse ligger. Man behøver ikke at svare, men man kan jo gå og tænke lidt over tingene i de kommende uger, inden vi går i gang med behandlingen. Men altså, der er intet, der forhindrer os i at ændre de her ting. Der er ikke nogen aftale, der er ikke nogen forligstekst, der er ikke nogen stemmeaftale; der har været en forståelse og en drøftelse.

Tak for det til hr. Alex Ahrendtsen. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så tak for det.

Det ser ikke ud, som om der er andre, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.