Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
d. 28. februar 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
4 (L133), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 4:
J.nr. 2016-986
”Hvilke områdefornyelser er til dato igangsat eller under planlægning under FL
2017 underkonto 14.53.01.42. Refusion af udgifter til områdefornyelse, Udbeta-
ling Danmark, og i hvilket omfang berøres disse af den påtænkte reduktion af
midlerne i 2018 og 2019? Vil eksempelvis den igangsatte områdefornyelse for
Sundby på Amager blive berørt af finansieringsplanen, eller er de her planlagte
aktiviteter for hele områdefornyelsen dækket ind via 2017-midlerne?”
Svar:
Transport, - Bygnings, - og Boligministeriet oplyser følgende:
”Det er fastsat i byfornyelseslovens
§ 6,
at 70 mio. kr. af udgiftsrammen til byfor-
nyelse anvendes til områdefornyelse.
De afsatte 70 mio. kr. i indeværende år til
områdefornyelse bliver derfor ikke berørt af beskæringen af byfornyelsesrammen i
2017. Der er i januar indkommet ansøgninger til områdefornyelse fra 17 kommuner
til 19 områdefornyelser, som er under behandling. Rammen til områdefornyelse
forventes at blive tildelt udvalgte kommuner inden for de kommende måneder.
Ingen igangsatte områdefornyelser berøres af beskæringen af byfornyelsesrammen
i 2018 og 2019, da midler til igangsatte områdefornyelser er afsat det pågældende
år, kommuner har fået tilsagn om midler. Det gælder derfor også for den igangsatte
områdefornyelse i Sundby i Københavns Kommune, som fik midler til områdefor-
nyelse fra finanslovsbevillingen til byfornyelse i 2016.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen