L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 133 Bilag 11
Offentligt

Christophe Kolodziejczyk og Jacob Nielsen Arendt

Effekter af to jobpræmieordninger

for ledige

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Effekter af to jobpræmieordninger for ledige

Publikationen kan hentes på www.kora.dk

Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt

med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder,

citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA.

Udgiver: KORA

ISBN: 978-87-7488-966-3

Projekt: 10918

KORA

Det Nationale Institut for

Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at

fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse

og styring i den offentlige sektor.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Forord

Økonomiske incitamenter til at komme i arbejde har længe været et centralt omdrejningspunkt

i både forskning og i den politiske debat, uanset om det handler om incitamentet for ledige til

at arbejde eller incitamentet for beskæftigede til at arbejde mere. Der findes dog forholdsvis

få studier af betydningen af økonomiske incitamenter i dansk sammenhæng. Denne undersø-

gelse bidrager til at fylde noget af dette hul ved at belyse effekten af to forsøgsordninger med

jobpræmieordninger for ledige, henholdsvis ordningen for langvarige kontanthjælpsmodtagere

og ordningen for ledige enlige forsørgere.

Rapporten er finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tak til to eksterne

reviewere for gode kommentarer.

Forfatterne

Marts 2017

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Resumé ............................................................................................. 5

Introduktion ................................................................................ 7

Baggrund om økonomiske incitamenter ........................................... 8

Jobpræmieordningerne ............................................................... 11

Beskrivelse af data ..................................................................... 13

4.1

4.2

4.3

4.4

Populationer ........................................................................................... 13

Definition af målgruppen og kontrolgruppen ................................................ 13

Udfaldsmål ............................................................................................. 14

Beskrivende statistik ............................................................................... 14

Effekter for langtidsledige............................................................ 17

5.1

5.2

5.3

Effekter på beskæftigelse ......................................................................... 17

5.1.1

Effekt på beskæftigelse og selvforsørgelse over tid ............................ 19

Effekten på lønindkomst ........................................................................... 20

Effekter på aktivering .............................................................................. 21

Effekter for enlige forsørgere ....................................................... 23

6.1

6.2

Effekter på beskæftigelse ......................................................................... 23

Effekter på lønindkomst og aktivering ........................................................ 26

Opsummering ............................................................................ 28

Litteratur ......................................................................................... 30

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Forskningsdesign ................................................................ 31

Variabeldefinitioner ............................................................. 33

Resultater med forskellige modelspecifikationer og

delpopulationer ................................................................... 34

Supplerende analyser for langvarige kontanthjælpsmodtagere... 37

Effekter på kriminalitet ............................................................................ 37

Effekt på sundhedsudgifter ....................................................................... 38

Bilag 5

Bilag 6

Datavalidering .................................................................... 39

Validering af design ............................................................. 41

Følsomhed over for valget af datavinduet ................................................... 42

Tjek af RDD-antagelser ............................................................................ 44

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Resumé

Der er stor forsknings- og samfundsmæssig interesse for, hvordan flere langtidsledige kan få

en fod inden for på arbejdsmarkedet. Et blandt flere forhold, der kan have betydning, er den

økonomiske gevinst, som de opnår ved at komme i arbejde. Er der en stor økonomisk gevinst

ved at komme i job, har den ledige et tilsvarende stort økonomisk incitament til at finde et job.

Internationalt findes megen litteratur, der peger relativt entydigt på, at økonomiske incitamen-

ter

har

betydning for, om og hvor hurtigt ledige kommer i job. Men litteraturen peger også på,

at det økonomiske incitament kan virke forskelligt afhængig af målgruppe, hvilken type øko-

nomisk incitament der er tale om, og ikke mindst i forhold til, hvilken kontekst incitaments-

strukturen anvendes i. Det er til dato kun evalueret få gange, hvilken betydning økonomiske

incitamenter har for at få ledige i job i Danmark. Dette studie bidrager ved at belyse effekterne

af to jobpræmieordninger, hvor ledige får udbetalt et skattefrit beløb, hvis de finder et job.

Jobpræmieordningerne udløste en præmie på 4 % af jobbets månedsløn eller maksimalt

600 kr. pr. måned, i måneder, hvor ledige fandt job. De to ordninger var målrettet henholdsvis

langvarige kontanthjælpsmodtagere og ledige enlige forsørgere og blev afprøvet som forsøg i

Danmark i henholdsvis 2011-2012 og 2012-2014. Jobpræmieordningerne blev konstrueret på

en måde, der giver anledning til et stærkt effektdesign. Målgruppen for forsøget blev udvalgt

som ledige med flere end 47 uger på indkomstoverførsel i en historisk afgrænset periode. Vi

kan derfor sammenligne ledige, der har været på overførsel lidt længere end denne tærskel,

med ledige, der har været ledige lidt kortere – lige under denne tærskel. Kort fortalt kan vi ved

at sammenligne disse to grupper måle effekten af jobpræmien på beskæftigelse, lønindkomst

og aktiveringssandsynlighed for begge ordninger. For ordningen for langtidsledige har vi end-

videre målt effekter på brug af sundhedsydelser og domme for kriminalitet. I forsøget for lang-

varige kontanthjælpsmodtagere måler vi effekter i 13 uger ud over den toårige forsøgsperiode,

mens vi for forsøget for enlige forsørgere måler effekter i en periode på 1 år og 39 uger efter

den toårige forsøgsperiode.

Vi finder ingen signifikante effekter af nogle af forsøgene på beskæftigelsesgrad eller lønind-

komst. For ordningen for enlige forsørgere er der en signifikant negativ effekt på omfanget af

aktivering, men resultatet er – modsat de andre – ikke robust.

Mens beskæftigelseseffekterne er tæt på nul i den samlede population, er der tendens til, at

de varierer på tværs af forskellige delpopulationer. Ingen af estimaterne for forskellige delpo-

pulationer er dog signifikante, men det nævnes, fordi antallet af observationer ikke er stort.

For ordningen for langvarige kontanthjælpsmodtagere gælder det for ledige med børn, hvor

effekten er på 3 ugers ekstra beskæftigelse over den toårige forsøgsperiode. For ordningen for

enlige kvindelige forsørgere gælder det for dem med 0-6-årige børn og dem med ikke-vestlig

baggrund. I disse tilfælde er effekten estimeret til omkring 3-4 ugers ekstra beskæftigelse over

en periode på lidt over to år. Tilsvarende findes mindre, og sommetider negative (men ikke

signifikante), effekter for ledige uden børn eller kvinder med større børn. Endelig er der tendens

til, at effekten for enlige forsørgere stiger efter forsøgsperioden.

Det er væsentligt at fremhæve, at alle resultater gælder for ledige, der netop kvalificerer sig

til ordningen, og kan derfor ikke nødvendigvis generaliseres til ledige med længere tids ledig-

hed.

Rapporten oplister en række mulige årsager til, at vi ikke finder en effekt af ordningerne, når

der er så stærk evidens i andre lande for, at økonomiske incitamenter har en betydning for om

ledige kommer i job. Som væsentlige årsager nævnes jobpræmiens størrelse, at ordningen er

midlertidig, at Danmark i international sammenhæng har en høj indkomstkompensationsgrad

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

for lavtlønnede, at forsøgsordningerne blev gennemført midt i en recession, og endelig kan det

være, at en stor del af deltagerne i målgrupperne ikke har evner eller kompetencer til at rea-

gere på det økonomiske incitament i forhold til de krav, der stilles på det danske arbejdsmar-

ked. Vi har ikke mulighed for at afgøre, hvilke af disse årsager der er udslagsgivende.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Introduktion

Formålet med denne undersøgelse er at teste om økonomiske incitamenter i form af præmier,

der udbetales til ledige, hvis de finder et job, har en positiv effekt på de lediges beskæftigelse.

Vi undersøger effekterne af to jobpræmieordninger, dels en ordning for langvarige kontant-

hjælpsmodtagere, der fandt sted i perioden medio 2012 til medio 2014 og dels en ordning for

enlige forsørgere, der fandt sted i 2011-2012. Undersøgelsen er finansieret af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering.

Begge ordninger indebar, at de udvalgte grupper af ledige i en periode kunne få en økonomisk

præmie på 4 % af deres løn, eller maksimalt 600 kr. pr. måned, hvis de kom i beskæftigelse.

Opgørelsen af jobpræmieordningernes målgrupper giver mulighed for at bruge et særligt forsk-

ningsdesign, som hjælper os til at opnå en troværdig beregning af effekten, fordi den giver

mulighed for at danne en indsats- og en kontrolgruppe, der på et tidspunkt er så godt som

tilfældigt fordelt mellem kontrol- og indsatsgruppe. For den interesserede læser er forsknings-

designet nærmere beskrevet i bilag 1.

De primære udfaldsmål, som vi estimerer effekter på, er de arbejdsmarkedsrelaterede udfald:

beskæftigelse, lønindkomst og aktivering. Vi har også undersøgt om jobpræmieordningen for

langvarige kontanthjælpsmodtagere har effekter på sekundære udgifter til sundhedsydelser og

på risikoen for domme for kriminalitet. Disse blev inddraget med det formål at foretage en

samlet cost-benefit-analyse af ordningerne ud fra hypotesen om, at overgangen til beskæfti-

gelse både kan påvirke den enkeltes helbred og mindske incitamentet til at begå berigelseskri-

minalitet. Resultaterne er henlagt til bilaget, da de i kraft af de manglende beskæftigelsesef-

fekter ikke ventes at spille en rolle.

Strukturen af rapporten er følgende. I næste kapitel præsenterer vi teoretiske forventninger til

jobpræmieordningerne. Jobpræmieordningerne beskrives i det efterfølgende kapitel. Kapitel 4

beskriver data, mens kapitel 5 og 6 præsenterer hovedresultaterne for henholdsvis effekter for

langvarige kontanthjælpsmodtagere og effekter for enlige forsørgere. Kapitel 7 indeholder en

opsummering af undersøgelsen.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Baggrund om økonomiske incitamenter

Vi analyserer i denne undersøgelse betydningen af en jobpræmie, udbetalt som et skattefrit

tilskud ved at komme i job. Jobpræmien fungerer derved som en lønforhøjelse, idet den er

betinget af beskæftigelse

er en procentsats af arbejdsindkomsten. Vi ser i dette afsnit nær-

mere på, hvilke forventede effekter det kan have, og hvilken empiri der findes, som kan belyse,

om forventningerne holder stik.

Økonomiske incitamenter til arbejde spiller en stor rolle i arbejdsmarkedslitteraturen. Der skel-

nes ofte mellem, om økonomiske incitamenter påvirker beslutningen om at komme i arbejde

(”deltagereffekten”), og hvor mange timer der udbydes, når beslutningen er taget. I økonomisk

teori er det grundhypotesen, at disse valg træffes på baggrund af en afvejning mellem på den

ene side præferencen for fritid og på den anden side den økonomiske gevinst ved arbejde, hvis

der er en sådan. Det økonomiske incitament fra arbejde opstår netop, når der er en økonomisk

gevinst, dvs. når indkomsten efter skat fratrukket faste omkostninger ved arbejde (fx til trans-

port eller særlig påklædning) overstiger indkomsten efter skat under ledighed (se fx Blundell

& Macurdy 1999; Meghir & Phillips 2008).

Når timelønnen stiger, som den gør under en jobpræmieordning, vil det økonomiske incitament

alt andet lige stige. For nogen vil det betyde, at de vinder økonomisk ved at tage et arbejde,

mens det ikke er tilfældet for andre. Der findes flere beregninger af, hvor mange i Danmark

der har, henholdsvis ikke har, en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde (se fx Økonomi-

og Indenrigsministeriet 2014; AEraadet 2016). Tallene varierer, fordi de afhænger af gældende

skatteordninger, overførselsindkomstsniveau, lønniveau, hvis man finder job mv. Men selv per-

soner, der vinder økonomisk ved at tage et arbejde, vil ikke altid – ifølge teorien – tage et

arbejde. Årsagen er, at det økonomiske incitament som sagt holdes op imod incitamentet til

ikke at arbejde, som følge af en præference for fritid. Hvis præferencen for fritid er høj, skal

der en tilsvarende højere jobpræmie til, for at der reageres på det økonomiske incitament.

Deltagereffekten af en jobpræmie kan derfor enten være positiv eller nul.

Når beslutningen om at søge et arbejde eller ej er truffet, skal beslutningen om, hvor mange

timer den ledige vil udbyde, træffes. Det bemærkes, at fordi præmien maksimalt kan udgøre

600 kr. pr. måned, udgør den relativt set gradvist en mindre og mindre andel af lønnen, desto

højere løn. I praksis betyder det, at incitamentet aftrappes allerede ved en bruttomånedsløn

på 15.000 kr. om måneden (600/0,04).

Beslutningen om antallet af timer afhænger af to effekter, der kan være modsatrettede (”sub-

stitutionseffekten” og ”indkomsteffekten”). På den ene side vil en jobpræmie give en øget

timeløn, der alt andet lige tilskynder til at arbejde mere. På den anden side giver øget timeløn,

ved given arbejdstid, en større indkomst. Lønmodtageren kan derfor vælge at bruge den øgede

indkomst til at nedsætte sin arbejdstid for at få mere fritid, og dermed kan jobpræmien føre

til, at den ledige vil arbejde færre timer.

På baggrund af standard økonomisk teori kan vi derfor argumentere for, at jobpræmien ikke

partout vil få flere til at søge efter arbejde. Vi kan også argumentere for, at den ledige som-

metider vil acceptere jobtilbud af mindre timeomfang og eventuelt til en lavere timeløn, end

den ledige ellers ville. Vi kan derfor ikke a priori sige, hvor stor eller i hvilken retning en effekt

af jobpræmien vil være, og det vil være væsentligt både at belyse beskæftigelsesomfanget og

lønresultatet. Overvægten af empirisk litteratur finder større substitutionseffekter end ind-

komsteffekter og dermed er forudsigelsen, at en jobpræmie både vil have en positiv deltager-

effekt og time-effekt (fx McClelland 2012). Området er dog debatteret, og der findes kun få

estimater for danske forhold (fx Folketinget 2016).

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

En del af debatten omhandler, hvorvidt de empiriske resultater afhænger af ikke-underbyggede

antagelser om folks adfærd (Manski 2014). En anden og relateret debat er, at den traditionelle

økonomiske teori ikke tager højde for ikke-økonomiske incitamenter

for

at arbejde. Inden for

psykologien har blandt andet Jahoda (1982) opstillet fem hypoteser for ikke-økonomiske inci-

tamenter for at arbejde: 1) Beskæftigelse giver en fast struktur i dagligdagen, 2) det giver et

socialt netværk, 3) man bidrager til et fælles formål, 4) det giver regelmæssige aktiviteter, og

5) det giver en identitet og status. Hvis disse motiver er de drivende for at finde arbejde, vil

en relativ lille økonomisk gevinst ved at få arbejde ikke nødvendigvis få særlig stor betydning.

Uagtet de økonomiske og ikke-økonomiske incitamenter afhænger deres betydning af den le-

diges ressourcer, netværk og kompetencer og arbejdsmarkedets efterspørgsel efter disse kom-

petencer. Hvis en ledig har svære psykiske problemer eller fx har vanskeligheder ved at begå

sig i sociale sammenhænge, kan det være svært at indfri ønsker om at reagere på både øko-

nomiske og ikke-økonomiske incitamenter. Det er derfor et empirisk spørgsmål om økonomiske

incitamenter har en betydning i en given kontekst.

Det er også værd at hæfte sig ved, at en permanent jobpræmieordning kan have en utilsigtet

virkning, hvis den er betinget på fast tid i ledighed som de danske forsøgsordninger: Det vil

sige, at ledige ophører med at søge job, når de nærmer sig skæringstidspunktet for at få del i

jobpræmien. Det vil alt andet lige føre til negative beskæftigelseseffekter.

KORA har for nylig udgivet en litteraturoversigt over betydningen af økonomiske incitamenters

for lediges jobresultater (Andersen & Arendt 2016). Resultaterne bekræfter, at betydningen af

økonomiske incitamenter helt generelt afhænger af kontekst, instrumenttype og målgruppe.

I reviewet opsummeres resultaterne af 25 studier af jobpræmielignende ordninger, primært

dog fra USA og Storbritannien for enlige forsørgere. Der må derfor tages forbehold for, hvorvidt

resultaterne kan overføres til en dansk kontekst.

Vi har ikke kendskab til ordninger af helt samme natur som de danske, hvor der udbetales et

bruttobeløb, når ledige finder job. Men der findes en række forsøg i andre lande, hvor der

opnås en præmie for at finde job via et beskæftigelsesfradrag. Modsat det danske beskæfti-

gelsesfradrag, der er generelt, har fx både England, USA og Canada haft specifikke beskæfti-

gelsesfradrag målrettet særlige grupper af ledige.

Målgruppen er primært enlige forsørgere med lav indkomst, herunder enlige mødre, da det

politiske formål med ordningerne har været at hæve levestandarden for børn, der vokser op i

fattige familier.

De engelske forsøg med jobpræmier stammer primært fra ændringer i deres subsidier til bør-

nefamilier, kaldet ”Working Families’ Tax Credit” (WTFC) og ”Working Tax Credit” (WTC). Til-

svarende findes de amerikanske ”Earned Income Tax Credit” (EITC). Disse ordninger giver

ledige et økonomisk incitament til at finde arbejde, fordi de ledige har et særligt skattefradrag

for lønindkomst. For WTFC gjaldt skattefradraget for enlige forsørgere, der opnåede beskæfti-

gelse med mere end 16 timers arbejde om ugen, mens WTC gjaldt personer uden børn over

25 år, der opnåede beskæftigelse med mere end 30 timers arbejde om ugen. WTFC ville for en

repræsentativ enlig mor give en indkomstforøgelse på cirka 16 %. Det canadiske Self-Suffiency

Projekt (SSP) var målrettet ledige enlige forældre, som kunne opnå en økonomisk bonus ved

fuldtidsbeskæftigelse. Incitamentet var stort, idet bruttoindkomsten kunne øges med ca. 25 %

for en enlig mor med to hjemmeboende børn.

Studier af WTFC og WTC tegner et billede af positive effekter i størrelsesordenen 0-7 procent-

points merbeskæftigelse som følge af disse ordninger. Effekten af WTFC for enlige forsørgere

er større end effekten af WTC for personer uden børn.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Med hensyn til størrelsen af det økonomiske incitament, så er ordningernes generøsitet meget

varierende. Mens den danske jobpræmieordning i de to historiske forsøg eksempelvis ligger i

bunden af fordelingen, så ligger den canadiske SSP-ordning (Self-Sufficiency Project) i toppen

med en forøgelse af bruttolønnen med 25 % i tre år.

Arendt & Andersen (2016) konkluderer følgende:

•

Der er stærk evidens for positive beskæftigelsesmæssige effekter af jobpræmielignende

ordninger for enlige forsørgere med et lavt indkomstpotentiale. For enlige forsørgere, så

viser 16 ud af de 19 studier, som omfatter denne målgruppe, signifikant positive effekter

på beskæftigelsen (herunder et dansk studie), mens de øvrige tre studier ikke finder stati-

stisk signifikante resultater.

Der er moderat evidens for, at der i højere grad opnås signifikante effekter på beskæftigel-

sen for målgrupper med lavere beskæftigelse.

Der er stærk evidens for, at ordninger med kontante bonus- eller præmieudbetalinger i en

kort eller mellemlang periode har signifikante positive effekter på beskæftigelsen. Det er

baseret på syv studier, hvoraf de seks finder signifikante positive effekter. Resultaterne fra

en stor canadisk undersøgelse dokumenterer dog, at beskæftigelseseffekten kun optræder,

så længe bonussen udbetales.

På trods af positive beskæftigelseseffekter så viser amerikanske undersøgelser modstrid-

ende resultater, mens man i Canada finder så store positive beskæftigelseseffekter, at ord-

ningerne er en god samfundsøkonomisk investering. Også for den amerikanske EITC-ord-

ning (Earned Income Tax Credit) er der dokumentation for, at det har været en god sam-

fundsøkonomisk investering.

•

Ovenstående bygger på viden fra ordninger, der typisk målrettes ikke-forsikrede og/eller enlige

forsørgere.

Der findes tidligere danske studier af jobpræmieordningen for enlige forsørgere, og disse er

derfor værd at give et ekstra ord med på vejen. Studierne er alle udløbere af samme undersø-

gelse og er dels udgivet som en rapport i KRAKA (Hansen et al. 2013) og dels bearbejdet til en

artikel i Hansen (2013). I begge udgivelser måles beskæftigelseseffekterne af jobpræmieord-

ningen på kort sigt ved hjælp af en anden metode end i indeværende rapport.

Designet sam-

menligner udviklingen i beskæftigelsen før og efter ordningen for de ledige, der kvalificerer til

ordningen, med udviklingen for andre grupper, der ikke kvalificerer sig til ordningen. I begge

udgivelser er de primære kontrolgrupper enlige kvinder med og uden børn (men hvor kvinderne

med børn ikke modtager børnetilskud). De finder, at jobpræmieordningen øgede beskæftigel-

sen over den knap toårige forsøgsperiode med 6 uger relativt til kontrolgrupperne. Det er en

relativt stor effekt, fordi beskæftigelsesgraden i udgangspunktet er lav for gruppen af enlige

forsørgere.

Metoden er generelt anerkendt, men er følsom over for en grundlæggende antagelse: At mål-

gruppen for jobpræmieordningerne ville have samme beskæftigelsesudvikling som kontrol-

gruppen, hvis jobpræmieordningen ikke var indført. Det er ikke oplagt, at denne antagelse er

opfyldt i den givne analyse. Derudover har målgruppen både før og efter ordningens indførelse

en lavere beskæftigelsesgrad end de to kontrolgruppers. Effekten er derfor positiv, fordi for-

skellen i beskæftigelse mellem deltager- og kontrolgrupper var større, før ordningen indførtes,

end efter. Effekten synes derfor at være drevet af et fald i kontrolgruppens beskæftigelse sna-

rere end en stigning i målgruppens. Det kunne tyde på, at der kan være særlige årsager til, at

enlige ikke-forsørgere eller enlige forsørgere uden børnetilskud bliver ramt af langtidsledighed,

og der ikke er kontrolleret for årsagerne hertil.

Difference-in-difference-metoden.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Jobpræmieordningerne

Vi undersøger i denne rapport betydningen af to forskellige forsøgsordninger med jobpræmier:

Jobpræmieordningen for enlige forsørgere samt jobpræmieordningen for kontanthjælpsmodta-

gere med langvarig ledighed.

Som det beskrives nedenfor, er ordningerne grundlæggende

ens, med undtagelse af at de er målrettet to forskellige grupper.

Ordningernes grundstruktur

Begge ordninger tager udgangspunkt i en population, der på en given dato opfylder et

mål-

gruppekrav,

og som i en etårig periode har modtaget en af flere offentlige ydelser i mindst 47

uger. Vi kalder denne periode for

kvalifikationsperioden.

Jobpræmien kan derefter optjenes i

en toårig periode, der ligger efter kvalifikationsperioden. Den toårige periode kalder vi

forsøgs-

perioden.

Opregningen af kvalifikationsperioden er forskellig i de to ordninger. Under ordningen for lang-

varige kontanthjælpsmodtagere opregnes alle dage på givne ydelser, hvorimod der regnes i

uger i ordningen for enlige forsørgere. En uge medregnes således blot vedkommende har været

på en given ydelse i én dag i en given uge. Det har betydning for effektdesignet, hvilket vi

kommer tilbage til.

Personerne, der kvalificerer sig til en af ordningerne, kunne få en økonomisk præmie, hvis de

i forsøgsperioden optjente en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

Det inkluderer dermed

også perioder i fleksjob eller løntilskud.

Præmien i begge ordninger udgjorde et statsfinansieret skattefrit beløb på 4 % af den arbejds-

markedsbidragspligtige indkomst i forsøgsperioden, eller maksimalt 600 kr. pr. måned. Præ-

mien blev ikke modregnet i fx boligstøtte og friplads i daginstitutioner. Præmien blev automa-

tisk udbetalt for lønmodtagere. Der udbetales også en jobpræmie til selvstændige, som i for-

søgsperioden samtidig ikke får udbetalt offentlige ydelser. Udbetalingen til selvstændige sker

efter egen ansøgning.

De to målgrupper

Specifikt gjaldt ordningen for

enlige forsørgere

personer, der den 2. august 2010 var enlige

forsørgere, berettiget til børnetilskud. Kvalifikationsperioden i dette forsøg var 3.8.2009-

2.8.2010. De relevante ydelser for denne ordning var: dagpenge, aktiveringsydelse, uddannel-

sesydelse, kontant- eller starthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig ydelse, intro-

duktionsydelse, sygedagpenge, eller som er ansat med løntilskud. Forsøgsperioden løb fra

1.1.2011 til 31.12.2012.

Jobpræmieordningen for

langvarige kontanthjælpsmodtagere

gjaldt personer der pr.

29.2.2012 modtog kontanthjælp eller var berettiget til kontanthjælp og ansat med løntilskud.

Kvalifikationsperioden var 1.3.2011-29.2.2012, mens de relevante ydelser var kontant- eller

starthjælp, introduktionsydelse eller ansættelse med løntilskud. For disse personer var forsøgs-

perioden 1.6.2012-31.5.2014. Til forskel for ordningen for enlige forsørgere tælles kvalifikati-

onskravet i dage, og er på 329 dage, svarende til 47 uger.

Ordningerne er nærmere beskrevet i henholdsvis ”Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige

forsørgere”, se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135232, samt ”Lov om en 2-årig for-

søgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed mv.”, se https://www.rets-

information.dk/forms/r0710.aspx?id=142039

For selvstændige skete udbetaling af præmie efter ansøgning, mens den sker automatisk for dem, der finder

beskæftigelse.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Selvom ordningerne havde et periodemæssigt overlap, kan der ikke modtages jobpræmie efter

begge ordninger samtidigt. Ordningernes tidsmæssige placering er illustreret i Figur 3.1.

Figur 3.1

Illustration af de to jobpræmieordninger

Enlige Forsørgere

Kvalifikationsperiode

3.8.2009-2.8.2010

Forsøgsperiode

1.1.2011-31.12.2012

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kvalifikationsperiode

1.3.2011-29.2.2012

Forsøgsperiode:

1.6.2012-31.5.2014

Langvarige Kontanthjælpsmodtagere

I begge ordninger blev kvalifikationsperioden udvalgt som en historisk periode, da lovforsla-

gene blev fremlagt, henholdsvis den 10. november 2010 for forsøg med enlige forsørgere og

den 19. april 2012 for forsøg med langvarige kontanthjælpsmodtagere. Det har derfor ikke

været muligt at selektere sig ind i ordningerne ved at forblive længere tid ledig. Dette er afgø-

rende for, at den metode, der anvendes i indeværende studie, er gyldig. Det har endvidere

været lovpligtigt for kommunerne at orientere de personer, der kan være berettiget til at få

udbetalt en jobpræmie.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

4.1

Beskrivelse af data

Populationer

Grundpopulationerne i analysen består af personer, der opfylder målgruppekravet – dvs. at de

har været mindst én dag på en af de i kapitel 3 nævnte ydelser – men ikke nødvendigvis

opfylder kvalifikationskravet på de 47 ugers forudgående ledighed. Dermed indeholder data

både målgruppen for forsøget, der opfylder kvalifikationskravet, og en gruppe, der opfylder

målgruppekravet men ikke kvalifikationskravet. Grundpopulationerne er dataudtræk foretaget

af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter STAR).

For langvarige kontanthjælpsmodtagere består grundpopulationen derfor af alle individer i

Danmark, der var på kontanthjælp den 29.2.2012, og som har været mindst en dag på kontant-

eller starthjælp, introduktionsydelse eller i løntilskud i perioden 1.3.2011-29.2.2012.

For enlige forsørgere består grundpopulationen af personer, der den 2. august 2010 var enlige

forsørgere berettiget til børnetilskud, og som i perioden 3.8.2009-2.8.2010 har modtaget en

eller flere af følgende offentlige ydelser i mindst en dag: Dagpenge, aktiveringsydelse, uddan-

nelsesydelse, kontant- eller starthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig ydelse,

introduktionsydelse, sygedagpenge eller personer i løntilskud.

Vi har valgt at begrænse ana-

lysen af jobpræmieordningen til at omfatte enlige, kvindelige forsørgere, fordi kun meget få

mænd er enlige forsørgere.

4.2

Definition af målgruppen og kontrolgruppen

Vores undersøgelse er konstrueret således, at effekten af at være berettiget til jobpræmien

kan måles for de personer, der lige akkurat opfylder kvalifikationskravet, dvs. som har været

på de relevante ydelser i 329 dage (eller 47 uger) i kvalifikationsperioden.

Vores målgruppe og kontrolgruppe bliver derfor afgrænset ved at være så tæt på denne værdi

som muligt. Som udgangspunkt afgrænser vi et vindue, der er symmetrisk om 329: fra 308

dage (44 uger) til 350 dage (50 uger) på de relevante ydelser. Vi ser bevidst bort fra gruppen

af personer, der har været på ydelser alle 52 uger i forsøgsperioden, fordi de inkluderer borgere

med meget langvarig ledighed, som formentlig har en anden adfærd og sandsynlighed for at

komme i arbejde end borgerne tæt på kvalifikationskravet.

I forsøg med langvarige kontanthjælpsmodtagere er der 11.643 personer, der falder inden for

vores afgrænsede vindue. I forsøget for enlige forsørgere har vi valgt at afgrænse et vindue,

der er lidt bredere, for at opnå lidt flere observationer. Det afgrænses til personer med 300-

350 dage på ydelser i kvalifikationsperioden. Det er der 3.420 kvinder, der opfylder. Vi under-

søger, om denne udvidelse har en betydning for resultaterne.

Efter projektets dataudtræk er STAR blevet opmærksom på, at der var 6.300 personer, der opfyldte kvalifi-

kationskravet, men som ikke er blevet informeret om forsøget. Disse personer indgår ikke i denne evalue-

ring.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

4.3

Udfaldsmål

Da jobpræmieordningerne blev konstrueret med henblik på at øge overgangen til beskæfti-

gelse, er det primære udfaldsmål valgt som beskæftigelsesomfang. Vi anvendte det kumule-

rede antal ugers ordinær beskæftigelse fra starten af forsøgsperioden, hvor der udbetaltes

jobpræmier. Ordinær beskæftigelse er defineret som måneder med indbetalt arbejdsmarkeds-

bidrag uden supplerende ydelser.

Da jobpræmien også udbetales ved ansættelse med løntilskud, undersøger vi dette udfald se-

parat. Jobpræmieordningerne kan generelt have indirekte effekter på omfanget af aktivering,

udover løntilskud, i den udstrækning anden aktivering kan kvalificere til et løntilskud eller or-

dinært job. Det kan fx være en virksomhedspraktik eller specifikke jobrettede kurser. Vi har

derfor undersøgt effekten på det samlede antal uger i aktivering, i virksomhedsrettet aktivering

og i aktivering med løntilskud.

Analysen for langtidsledige blev udført først, fordi vi havde adgang til disse data først. For

denne gruppe foretog vi en række supplerende analyser: Vi har undersøgt effekten på den

kumulerede lønindkomst. Dette udfaldsmål medtager flere dimensioner end blot ugers beskæf-

tigelse; nemlig time- og løndimensionen. Indkomst måles årligt. Vi har også undersøgt effekten

på brug af sundhedsydelser og domme for kriminalitet. Disse analyser blev udført ud fra en

hypotese om, at et ordinært job kan påvirke den tidligere lediges sundhed og risiko for delta-

gelse i kriminalitet. I bedste fald kan en intensiveret og målrettet indsats mod at finde job

(uden at det lykkes) have tilsvarende effekter. Disse resultater er placeret i Bilag 4.

4.4

Beskrivende statistik

Tabel 4.1

indeholder en beskrivelse af populationen af ledige i analysen af langvarige kon-

tanthjælpsmodtagere, opdelt på, om de hører til mål- eller sammenligningsgruppen. Det er

vigtigt at forstå, at vi ikke forventer, at disse to grupper er ens, men at vi her beskriver dem

for at få en fornemmelse for, hvad der karakteriserer personerne i analysen, og

hvor meget

mål- og sammenligningsgruppe afviger fra hinanden.

Tabellen viser, at målgruppen i snit har været 339 dage, mens kontrolgruppen har været 318

dage på offentlig forsørgelse i kvalifikationsperioden. Tabellen viser også, at beskæftigelsesni-

veauet også var lavt to år inden kvalifikationsperioden for begge grupper (i 2009-10).

Som man kan forvente for personer, der har været på kontanthjælp i lang tid, er der en stor

andel i begge grupper, der ikke opnår beskæftigelse i jobforsøgsperioden: 66 % i kontrolgrup-

pen og 68 % i målgruppen. Omfanget af uger i beskæftigelse, samlet set over hele forsøgspe-

rioden, er også lavt: omkring 13-14 uger.

Generelt har målgruppen et lavere antal af uger på ordinær beskæftigelse end kontrolgruppen

i forsøgsperioden for jobpræmieordningen. Dette er helt som forventet, da målgruppen er ud-

valgt ved at have været længere tid i ledighed end sammenligningsgruppen.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4.1

Beskrivende statistik for langvarige kontanthjælpsmodtagere

Kontrolgruppe

Gns.

Antal dage på offentlige ydelser i kvalifikationsperioden

Antal uger i beskæftigelse i forsøgsperioden

Andel uden beskæftigelse i forsøgsperioden

Antal uger i beskæftigelse, 2009-2010

Andel uden beskæftigelse, 2009-2010

Kvinde

Indvandrer

Efterkommer

Alder ultimo 2011

Uddannelsesoplysninger mangler

Grundskole

Erhvervsfaglig uddannelse

Gymnasial/kort videregående uddannelse

Mellemlang eller lang videregående uddannelse

Har børn

Har børn på 0-2 år

Medicinforbrug (DKK)

Medicinforbrug før ordningen

Lægeudgifter (DKK)

Lægeudgifter før ordningen

Fængselsdage 2012-2014

Antal ubetingede domme 2012-2014

Antal betingede domme 2012-2014

Antal bøder 2012-2014

Mindst 1 ubetinget dom 2012-2014

Mindst 1 betinget dom 2012-2014

Mindst 1 bøde i 2012-2014

Fængselsdage 2008-2010

Antal ubetingede domme 2008-2010

Antal betingede domme 2008-2010

Antal bøder 2008-2010

Mindst 1 ubetinget dom 2008-2010

Mindst 1 betinget dom 2008-2010

Mindst 1 bøde i 2008-2010

Observationer

318,96

13,84

0,66

17,49

0,53

0,42

0,27

0,03

34,44

0,11

0,63

0,16

0,08

0,03

0,33

0,11

2.989,58

1.561,27

2.726,83

1.424,28

24,57

0,13

0,06

0,54

0,08

0,06

0,26

20,35

0,14

0,08

0,48

0,09

0,08

0,25

3.570

Std.afv.

6,01

26,40

0,47

26,99

0,50

0,49

0,45

0,18

11,65

0,31

0,48

0,36

0,27

0,18

0,47

0,31

10.007,58

5.394,09

3.692,58

1.953,26

202,46

0,54

0,26

1,28

0,27

0,23

0,44

117,60

0,52

0,30

1,11

0,29

0,26

0,44

Målgruppe

Gns.

339,07

13,25

0,68

16,61

0,54

0,47

0,30

0,03

35,82

0,09

0,60

0,18

0,08

0,05

0,37

0,11

3.167,96

1.588,01

3.024,94

1.644,43

14,79

0,09

0,05

0,43

0,06

0,05

0,22

14,72

0,09

0,07

0,39

0,06

0,22

7.920

Std.afv.

6,19

26,41

0,47

25,31

0,50

0,46

0,16

11,54

0,29

0,49

0,39

0,27

0,21

0,48

0,32

10.127,50

5.063,38

3.883,81

2.273,05

119,95

0,43

0,24

1,09

0,23

0,21

0,42

99,51

0,41

0,28

0,94

0,25

0,24

0,42

De to grupper er heller ikke helt ens med hensyn til alder, køn og etnicitet: Målgruppen er

generelt ældre og har en større andel kvinder og indvandrere. Dette kan også medvirke til at

forklare, hvorfor de to grupper er forskellige i forhold til deres arbejdsmarkedstilknytning. Dog

er uddannelsesniveauet nogenlunde det samme i de to grupper.

Tabel 4.2 indeholder tilsvarende beskrivende statistik for populationen, der indgår i analysen

af forsøgsordningen for enlige forsørgere. Som det ses er målgruppen her noget mindre, når

vi fokuserer på de ledige, der er tæt på kvalifikationskravet til jobpræmieordningen.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Tabellen viser, som for den anden ordning, at målgruppen har været mindre i beskæftigelse,

både før, men også under forsøgsperioden. Målgruppe for forsøget med enlige forsørgere har

også en højere andel indvandrere end kontrolgruppen, men modsat tilfældet for langvarige

kontanthjælpsmodtagere er der også en højere andel uden ungdomsuddannelse eller erhvervs-

kompetencegivende uddannelse. Andelen uden uddannelse er på 48 % blandt kvinderne i mål-

gruppen for forsøg for enlige forsørgere, som dog stadig er lavere end de 60 % blandt mål-

gruppen for de langvarige kontanthjælpsmodtagere.

Tabel 4.2

Beskrivende statistik for kvindelige, enlige forsørgere

Kontroller

Gns.

Antal uger på offentlige ydelser i kvalifikationsperioden

Antal uger i ordinær beskæftigelse i forsøgsperioden

Antal uger i beskæftigelse med evt. ydelser i forsøgsperioden

Andel uden beskæftigelse i forsøgsperioden

Antal uger i ordinær beskæftigelse 2008

Andel uden beskæftigelse i 2008

Indvandrer

Efterkommer

Alder ultimo 2010

Uddannelsesoplysninger mangler

Grundskole

Erhvervsfaglig uddannelse

Gymnasial/kort videregående uddannelse

Mellemlang eller lang videregående uddannelse

Har børn primo 2010

Har børn 0-2 primo 2010

Antal børn primo 2010

Observationer

44,38

19,14

34,44

0,51

17,81

0,41

0,17

0,01

36,32

0,02

0,46

0,31

0,09

0,11

1,00

0,23

1,63

1.156

Std.afv.

1,09

32,21

39,89

0,50

19,73

0,49

0,38

0,12

8,42

0,14

0,50

0,46

0,29

0,32

0,00

0,42

0,83

Målgruppen

Gns.

48,73

16,00

32,72

0,51

15,98

0,45

0,21

0,02

35,87

0,02

0,48

0,29

0,09

0,11

1,00

0,26

1,65

1.714

Std.

0,94

28,86

38,34

0,50

19,39

0,50

0,41

0,13

8,71

0,15

0,50

0,46

0,29

0,31

0,00

0,44

0,85

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Effekter for langtidsledige

I dette kapitel præsenteres effektestimaterne for jobpræmieordningen for langtidsledige. Re-

sultaterne for enlige forsørgere præsenteres i næste kapitel. Da der er mange udfaldsmål og

derfor mange effekter, har vi valgt at præsentere resultaterne for ordinær beskæftigelse for-

holdsvist detaljeret, mens de resterende estimater opsummeres. Vi har foretaget en række

supplerende analyser, der opsummeres undervejs, men ellers er at finde i Bilag 6.

5.1

Effekter på beskæftigelse

Effektestimaterne foretages grundlæggende ved sammenligninger mellem de ledige, der netop

kvalificerer sig, og de ledige, der netop ikke kvalificerer sig til jobpræmieordningerne, målt på

tiden i ledighed i kvalifikationsperioden.

Sammenligningen kan dog foretages på forskellig vis og kan være følsom over for en række

subjektive valg. Vi har derfor undersøgt, hvor robuste resultaterne er i forhold til disse valg,

og finder, at resultaterne er robuste. Disse analyser er placeret i Bilag 3. Vi viser derfor resul-

taterne alene ved hjælp af grafik.

Figur 5.1 viser, hvor mange ugers ordinær beskæftigelse målgruppen og kontrolgruppen opnår

i den toårige forsøgsperiode,

i forhold til hvor mange dage de ledige er fra tærskelværdien, der

kvalificerer til ordningen. Tærskelværdien var 329 dage på ydelse

i den etårige kvalifikations-

periode

før forsøgsperioden. Hvert punkt i figuren svarer til et gennemsnit for personer med et

givent antal dage til tærskelværdien. Det vil sige, at alle punkter til venstre for den stiplede

linje gennem nul svarer til gennemsnitlige uger i beskæftigelse for kontrolgruppen, der ikke

kvalificerer sig til jobpræmieordningen, mens punkterne til højre er gennemsnit for målgrup-

pen, der kvalificerer sig.

Figuren viser, at både kontrolgruppen og målgruppen opnår 7-14 ugers ordinær beskæftigelse

i løbet af de to år, forsøget varer, med et gennemsnit på cirka 9 uger og en svagt faldende

tendens over tid på ydelser. Gennem hvert punkt er der optegnet et estimeret løbende gen-

nemsnit: en stiplet linje for kontrolgruppen og fuldt optrukken linje for målgruppen.

Effekten af jobpræmieordningen opnås som

forskellen mellem disse linjer, der hvor de mødes,

og kan alene måles i dette punkt. Der ses derfor en lille positiv effekt af jobpræmieordningen

for langtidsledige i omegnen af en uges ekstra ordinær beskæftigelse. Relativt til niveauet på

ni uger svarer det til 11 %. De farvede bånd omkring beskæftigelsesniveauet angiver den sta-

tistiske usikkerhed. Da båndene overlapper hinanden i skæringspunktet mellem kontrol- og

målgruppe er effekten statistisk set ikke forskellig fra nul.

Vi har som sagt foretaget en række supplerende statistiske analyser, og de ændrer ikke på

konklusionen: Der er ingen signifikant effekt på beskæftigelsesomfanget af jobpræmieordnin-

gen for langtidsledige. De supplerende analyser findes i Bilag 3.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.1

Beskæftigelseseffekt af jobpræmie for langvarige kontanthjælpsmodtagere

Uger ordinær beskæftigelse

Effekt

-20

-10

Dage-329

95% KI

Gns.

Kontroller

95% KI

Målgruppe

Note: Figuren viser uger i ordinær beskæftigelse i forsøgsperioden i forhold til dage fra kvalifikationskravet til ordningen.

Hvert punkt er et gennemsnit, og der er estimeret et 4. grads polynomium gennem disse gennemsnit for både

mål- og kontrolgruppen på hver side af tærsklen for kvalifikation til ordningen i population med 308-350 på

indkomstydelse i kvalifikationsperioden. De skraverede felter er 95 %-konfidensintervaller.

Vi har også testet, om jobpræmieordningen har en effekt for specifikke delpopulationer. Det er

gjort med opdelinger på køn, alder, etnicitet, og om de ledige har børn under 3 år. Et udvalg

af resultaterne er vist i Tabel 5.1, mens resten er i Bilag 3. Effektestimatet svarer til forskellen

mellem linjerne for mål- og kontrolgruppe præsenteret grafisk i Figur 5.1.

Tabel 5.1

Effekt af jobpræmie på ordinær beskæftigelse, for delpopulationer af langvarige

kontanthjælpsmodtagere

Alle

Effekt

Std.err

Observationer

0,557

(0,814)

11490

Med børn

3,179

(2,305)

4073

18-30 årige

0,910

(1,337)

4621

Kvinder

0,859

(1,912)

5257

Ikke-vestlige

indvandrere

0,047

(1,856)

3219

Note: Resultater fra parametrisk model. Std.afv i parentes. Det viste resultat er udvalgt efter informationskriterie.

Kontrolvariablerne i modellerne er: Alder ultimo 2011, Indvandrer, Efterkommer, Grundskole, Faglært, Gymna-

sial/kort videregående uddannelse, Mellemlang videregående uddannelse, Antal uger i ordinær beskæftigelse

2009-2010, # børn 0-2, # børn 3-6, # børn 7-9, # børn 10-14, # børn 15-17, Antal dage=335, Gift, Lægeud-

gifter før ordningen, Medicinforbrug før ordningen, Mindst 1 ubetinget domme 2008-2010, Mindst 1 betinget

domme 2008-2010, mindst 1 bøde i 2008-2010. Alle modeller i stikprøve med 308-350 dage på overførsel i

kvalifikationsperioden.

* p<0,1 ** p<0,05 *** p<0,01

Som det ses i tabellen (og uddybes i Bilag 3) er effektestimaterne mellem 0,05 og 3,2 uges

ekstra beskæftigelse, men ingen af effekterne er forskellige fra nul. Vi finder derfor ikke nogen

effekt af jobpræmieordningen for langvarige kontanthjælpsmodtagere for nogle af de under-

søgte delpopulationer.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

5.1.1

Effekt på beskæftigelse og selvforsørgelse over tid

Ovenfor viste vi, at jobpræmieordningen for langvarige kontanthjælpsmodtagere, samlet set

over hele forsøgsperioden, ikke har nogen beskæftigelseseffekter.

I dette afsnit dykker vi længere ned i resultaterne ved at undersøge, hvordan beskæftigelses-

graderne udvikler sig over tid. Hvis det fx tager tid at finde et job, eller at få kendskab til

jobpræmieordningen kan det være, at der kun ses en effekt mod slutningen af forsøgsperioden.

Figur 5.2 viser indledningsvist andelen af individer, der er i ordinær beskæftigelse eller er

selvforsørget (dvs. ikke modtager nogen offentlige indkomstydelser) i en given uge, for mål-

og kontrolgruppen. Figuren viser udviklingen i den ordinære beskæftigelse i hele den periode,

hvor vi har oplysninger om det: fra uge 1 i 2008, mens oplysningerne går tilbage til den første

uge i 2006 for selvforsørgelse. For begge udfald har vi oplysninger frem til og med uge 39 i

2014, det vil sige 13 uger efter forsøgsperioden. De to første lodrette linjer i Figur 5.2 indikerer

kvalifikationsperioden, mens den tredje og fjerde linje viser forsøgsperioden.

Figurerne viser, at beskæftigelsesgraden for både mål- og kontrolgruppen gennemsnitligt har

ligget betydeligt højere end i forsøgsperioden, men at den ikke desto mindre stadig kun var

omkring 30 % i 2008, mens selvforsørgelsesgraden var omkring 50 %. De viser også, at grup-

perne følger hinanden over tid, både før og under forsøgsperioden. Det er således en pointe i

sig selv, at mål- og kontrolgruppe er svære at skelne fra hinanden. Der er dog undtagelser i

perioden 150-200 uger før kvalifikationsperioden, hvor målgruppen både havde højere beskæf-

tigelses- og selvforsørgelsesgrad, samt til slut i forsøgsperioden, hvor målgruppen havde hø-

jere beskæftigelsesgrad.

Figur 5.2

Andel i ordinær beskæftigelse og i selvforsørgelse over tid

Beskæftigelse: uger 1/2008-39/2014

Selvforsørgelse: uger 1/2006-39/2014

08: uge 01

09: uge 01

09: uge 53

10: uge 52

11: uge 52

12: uge 52

13: uge 52

134

06: uge 01

07: uge 01

08: uge 01

09: uge 01

09: uge 53

10: uge 52

11: uge 52

12: uge 52

Uge

Kontroller

Målgruppe

Kontroller

Uge

Målgruppe

Figur 5.3 viser effekten over tid på ordinær beskæftigelse og selvforsørgelsesstatus. Modsat

Figur 5.1 og efterfølgende figurer, der viser effekten på den kumulerede beskæftigelse i for-

søgsperioden og herefter, viser Figur 5.3 effekten uge for uge før, under og efter forsøget.

13: uge 52

134

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Effekten er omkranset af et interval, der viser usikkerheden på estimatet.

Dette interval in-

deholder nul i stort set hele perioden, hvilket betyder, at effekterne ikke er statistisk forskellige

fra nul. Det gælder altså ikke kun samlet set under forsøgsperioden, men uge for uge, både

under forsøgsperioden og i de 13 uger efter forsøgsperioden, som vi har data på. Vi kan også

se, at jobpræmieordningen ikke havde nogen effekt før og under kvalifikationsperioden. Det er

selvfølgelig forventeligt og bekræfter blot designet.

Figur 5.3

Effekt på ordinær beskæftigelse og selvforsørgelse status over tid

Beskæftigelse: uger 1/2008-39/2014

Selvforsørgelse: uger 1/2006-39/2014

-.1

08: uge 01

09: uge 01

09: uge 53

10: uge 52

11: uge 52

12: uge 52

13: uge 52

134

06: uge 01

07: uge 01

08: uge 01

09: uge 01

09: uge 53

10: uge 52

11: uge 52

12: uge 52

Uge

95% CI

Effekt

Uge

95% CI

Effekt

Note: Effekter i forsøgsperioden med tilhørende usikkerhedsinterval.

5.2

Effekten på lønindkomst

Selvom jobpræmieordningen ikke ændrer beskæftigelsesomfanget målt i uger, kan den godt

have en effekt på lønindkomsten: Enten fordi antal timers beskæftigelse pr. uge ændres, eller

fx fordi den ledige accepterer job med en lavere timeløn. Derfor undersøger vi også effekten

på lønindkomsten.

Figur 5.4 viser effekter af jobpræmieordningen på lønindkomsten i forsøgsperioden 2012-

2014.

Figuren viser, at de ledige i kontrol- og målgruppe har en registreret lønindkomst på

omkring 8.000-12.000 kr. før skat i løbet af hele forsøgsperioden. Holdes beløbet op imod de

gennemsnitlige 9 ugers beskæftigelse fås samtidig et billede af, at de 9 uger langt fra er fuld

tid eller til en særlig høj løn. Figuren viser også, at indkomstniveauet næsten er konstant i

perioden og mere specifikt, at der ikke er nogen forskel på ledige, der er kvalificeret til job-

præmieordningen, og ledige, der ikke er det. Med andre ord er der ingen effekt af jobpræmie-

ordningen for langvarige kontanthjælpsmodtagere på lønindkomsten.

95 % konfidensinterval.

Vi viser her og i den resterende del af rapporten resultater fra en ikke-parametrisk estimator. Den er sam-

menlignet med andre specifikationer i Bilag 3.

13: uge 52

134

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.4

Effekt af jobpræmie på lønindkomst

Sum Løn i 1000 kr.: 22-2012/22-2014

310

320

95% CI

Målgruppen

330

Dage

340

Kontrolgruppen

350

Note: Figuren viser kumuleret lønindkomst i forsøgsperioden i forhold til dage på ydelser i kvalifikationsperioden til

ordningen. Estimation med 4. grads polynomium for mål- og kontrolgruppe i population med 308-350 på

indkomstydelse i kvalifikationsperioden.

5.3

Effekter på aktivering

Vi har også undersøgt, om jobpræmieordningen har en effekt på deltagelse i aktivering. Den

ledige har et ekstra incitament til at deltage i aktivering for at blive kvalificeret til både ordinært

job og løntilskud. Disse målinger kan derfor også ses som udtryk for, om jobpræmien eventuelt

fører til en progression mod ordinært job.

Øverst i Figur 5.5 vises effekter af jobpræmieordningen på det kumulerede antal uger på akti-

vering i forsøgsperioden. Figuren viser, at både målgruppe og kontrolgruppe i gennemsnit er

knap 30 uger i aktivering i de to år, forsøget varer. Det gælder uanset antal dage på offentlige

ydelser i kvalifikationsperioden, og ikke mindst også i skæringspunktet til kvalifikationsperio-

den, hvilket viser, at der ikke er tegn på effekter af jobpræmieordningen på antal uger i akti-

vering.

Vi har også opdelt efter aktiveringstypen, det vil sige løntilskud og virksomhedsrettet aktivering

samlet set (dvs. inkl. virksomhedspraktik). Gennemsnitligt ligger både mål- og kontrolgruppe

også temmelig konstant på omkring 10 uger i virksomhedsrettet aktivering og 2-3 uger i løn-

tilskud. Figur 5.5 viser effekten på antal uger i løntilskud. Effekten på løntilskud er lidt større

end for samlet aktivering; knap en halv uge, men er heller ikke statistisk forskellig fra nul.

Tilsvarende gælder for uger i virksomhedsrettet aktivering. Disse figurer viser derfor heller ikke

nogen tegn på en effekt af ordningen.

Vi har også undersøgt effekten af jobpræmieordningen for langtidsledige på en række sund-

hedsrelaterede udfald og på risikoen for domme for kriminalitet. Disse viser heller ikke tegn på

effekter, hvilket nok er forventeligt, når der ikke blev observeret beskæftigelseseffekter. Re-

sultaterne ses i Bilag 4.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.5

Effekt på aktivering, samlet og for løntilskud

Antal uger under aktivering 22/2012-22/2014

310

320

95% CI

Målgruppen

330

Dage

340

Kontrolgruppen

350

Antal uger på løntilskud

310

320

95% CI

Målgruppen

330

Dage

340

Kontrolgruppen

350

Note: Figuen viser uger i aktivering i forhold til dage fra kvalifikationskravet til ordningen. Estimation med 4. grads

polynomium for mål- og kontrolgruppe i population med 308-350 på indkomstydelse i kvalifikationsperioden.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Effekter for enlige forsørgere

Dette kapitel belyser effekterne af jobpræmieordningen for enlige forsørgere. Forsøgsperioden

var i 2011-12, og vi har derfor mulighed for at se langtidsvirkninger af forsøget. Forsøget er

tidligere blevet evalueret, se kapitel 2, men med en anden metode, hvor der var store positive

effekter. Indeværende effektmåling er derfor også et robusthedstjek af kortsigtseffekterne.

6.1

Effekter på beskæftigelse

Figur 6.1 viser effekten på ordinær beskæftigelse, kumuleret over forsøgsperioden. Vi har alene

beregnet effekten for kvinder (ligesom det tidligere studie), da der er meget få mandlige enlige

forsørgere (<10 %). Figuren viser, at både mål- og kontrolgruppe er mellem 15 og 25 uger i

ordinær beskæftigelse i den toårige forsøgsperiode. Da kvalifikationsperioden opregnes i uger,

er datagrundlaget som tidligere nævnt grovere end for langvarige kontanthjælpsmodtagere. Vi

har derfor brugt en lidt simplere model. Figuren viser også, som forventet, at det gennemsnit-

lige niveau aftager med tiden på ydelser i kvalifikationsperioden, men at der ikke er forskel i

skæringspunktet, hvor kontrolgruppen skærer målgruppen. Effekten af jobpræmieordningen

for enlige forsørgere er negativ, men er ikke signifikant. Vi har testet, om resultatet er robust

i forhold til brug af anden metode og afgrænsning af datavindue, og det er det. Dette er vist i

bilag 6.

Endelig er det blevet testet, om der er signifikante forskelle mellem mål- og kontrolgruppen

før forsøgsperioden. Det er ikke tilfældet, når vi ser på før og under kvalifikationsperioden, se

Bilag 6. Derimod er der en signifikant forskel på andelen, der påbegynder uddannelse lige ved

udløb af kvalifikationsperioden (uge 30-31 2010), men inden forsøgsperioden. Det skyldes, at

kvalifikationsperioden løber fra august 2009 til august 2010, så de langtidsledige enlige forsør-

gere, der har planlagt påbegyndelse af en uddannelse, er i målgruppen og ikke i kontrolgrup-

pen. Der er tale om 199 personer i målgruppen i forhold til 64 i kontrolgruppen. Denne gruppe

vil med stor sandsynlighed have mindre beskæftigelse i forsøgsperioden, og kan derfor medføre

et underestimat af effekten af jobpræmieordningen. Udelades de, bliver effekten som ventet

mindre negativ, men er stadig tæt på nul og ikke signifikant.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.1

Beskæftigelseseffekt af jobpræmieordning for enlige forsørgere

-3

-2

-1

Antal uger-47

95% KI

Gns.

Kontroller

95% KI

Gns.

Målgruppe

Note: Figuren viser uger i ordinær beskæftigelse i perioden 2012:22-2014:39 i forhold til dage fra kvalifikationskravet

til ordningen. Estimation med 1. grads polynomium for mål- og kontrolgruppe i population med 43-50 uger på

indkomstydelse i kvalifikationsperioden. Uger er justeret for kontrolgruppen, så 0 svarer til 46 uger, mens det

svarer til 47 uger for målgruppen.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Vi har også testet effekten af ordningen for enlige forsørgere i udvalgte delpopulationer: Vi har

testet, om der er effekter for kvinder med eller uden små børn under to år, for kvinder med

børn i alderen 0-6, 7-14 og 15+, for kvinder under eller over 30 år samt for ikke-vestlige

kvinder. Et udvalg af disse resultater er vist i Tabel 6.1, mens resten er vist i Bilag 3.

Tabel 6.1

Effekt af jobpræmie på ordinær beskæftigelse, for delpopulationer af enlige for-

sørgere

Alle

Effekt

Std.err

Observationer

-0,361

(1,632)

5013

Med 0-6-årige

børn

3,921

(2,152)

2551

Med 7-14-

årige børn

-1,340

(2,336)

2831

31-63-årige

-0,224

(2,036)

3701

Ikke-vestlige

indvandrere

2,816

(3,542)

933

Note: Resultater fra parametrisk model. Std.afv i parents. Kontrolvariablerne i modellerne er: Alder ultimo 2010,

Kvinde, Indvandrer, Efterkommer, Grundskole, Faglært, Gymnasial/kort videregående uddannelse, Mellemlang

videregående uddannelse, Antal uger i ordinær beskæftigelse 2008, # børn 0-2, # børn 3-6, # børn 7-9, # børn

10-14, # børn 15-17, Antal dage=335, Gift, Lægeudgifter før ordningen, Medicinforbrug før ordningen, Mindst

1 ubetinget domme 2008, Mindst 1 betinget domme 2008, Mindst 1 bøde i 2008. Alle modeller i stikprøve med

43-50 uger på overførsel i kvalifikationsperioden.

* p<0,1 ** p<0,05 *** p<0,01

Tabellen viser, at estimaterne varierer på tværs af forskellige populationer, fra -1,3 ugers min-

dre beskæftigelse til 3,9 uges højere beskæftigelse med en tendens til større effekter for kvin-

der med 0-6-årige børn og for ikke-vestlige indvandrere. Tabellen viser dog også, at effekten

ikke er signifikant forskellig fra nul i nogle af populationerne. Det gælder alle populationer,

også dem, der kun er vist i Bilag 3.

Fordi forsøget for enlige forsørgere blev udført tilbage i 2011-2012, kan vi estimere effekterne

af forsøget i en længere periode efter forsøgsperioden, end det er tilfældet for forsøget for

langvarige kontanthjælpsmodtagere. Figur 6.2 viser effekterne på ordinær beskæftigelse og

selvforsørgelse, uge for uge. Vi hæfter os ved to ting: Dels at effekten ser ud til at øges efter

forsøgsperioden, men effekten er dog ikke signifikant. Dels hæfter vi os ved, at der er signifi-

kante forskelle i begyndelsen af kvalifikationsperioden.

På grund af tendensen til en større effekt efter forsøgsperioden har vi også estimeret effekten

af jobpræmieordningen på det samlede antal uger i ordinær beskæftigelse fra forsøgsperiodens

start til og med data slutter (ultimo 2014). Effekten er på 4,6 uges merbeskæftigelse, men er

ikke signifikant.

Resultaterne, der er udvalgt, er bedste fit, på grundlag af informationskriterie.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.2

Effekt på ordinær beskæftigelse og selvforsørgelse status over tid

Beskæftigelse: uge 1 2008 - uge 52 2014

Selvforsørgelse : uge 1 2006 - uge 52 2014

-.4

-.3

-.2

-.1

-.4

-.3

-.2

-.1

08: uge 01

08: uge 27

09: uge 01

09: uge 27

09: uge 53

10: uge 26

10: uge 52

11: uge 26

11: uge 52

12: uge 26

12: uge 52

13: uge 26

13: uge 52

14: uge 26

14: uge 52

uge

95% CI

Effekt

Note: Effekter i forsøgsperioden med tilhørende usikkerhedsinterval.

6.2

Effekter på lønindkomst og aktivering

I dette afsnit præsenterer vi estimater af effekten af jobpræmieordningen for enlige forsørgere

på lønindkomst og aktivering, jf. diskussionen i kapitel 2. Resultatet for lønindkomst er vist i

Figur 6.3. Det er lønindkomst opgjort over hele forsøgsperioden 2011-2012. Figuren viser for

det første noget om lønomfanget for gruppen: Den gennemsnitlige lønindkomst er omkring

100.000 kr. samlet set over de to år. Niveauet er lidt lavere for målgruppen, men forskellen er

ikke signifikant i skæringspunktet, og dermed er der ikke tegn på, at der er en effekt af job-

præmieordningen på lønindkomst.

Figur 6.4 viser resultater for deltagelse i aktivering i forsøgsperioden. Som tidligere nævnt kan

det tænkes, at jobpræmieordningen motiverer de ledige til at finde kurser, praktikker og i

særdeleshed løntilskud (som også udløser en jobpræmie). Deltagelse i aktivering svinger mel-

lem 15 og 25 uger, hvor omfanget stiger med antal uger på ydelser i kvalifikationsperioden.

Ikke desto mindre sker der et fald i skæringspunktet, som er signifikant, det vil sige, at job-

præmieordningen sænker omfanget af aktivering. Dette resultat er dog ikke robust i forhold til

afgrænsning af datavinduet: Effekten forsvinder, når vi udvider datavinduet til 40-52 uger.

Derudover gælder, at når vi estimerer så mange modeller, vil der være nogen, der viser et

resultat som værende forskelligt fra nul på grund af tilfældighed. Derfor vil man sædvanligvis

anvende et stærkere statistisk krav til at skelne nul-effekter fra ikke-nul-effekter. Under et

sådan stærkere krav vil vi også konkludere, at effekten af jobpræmieordningen for enlige for-

sørgere på aktiveringsomfanget er nul.

06: uge 01

06: uge 27

07: uge 01

07: uge 27

08: uge 01

08: uge 27

09: uge 01

09: uge 27

09: uge 53

10: uge 26

10: uge 52

11: uge 26

11: uge 52

12: uge 26

12: uge 52

13: uge 26

13: uge 52

14: uge 26

14: uge 52

uge

95% CI

Effekt

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.3

Lønindkomsteffekt af jobpræmieordning for enlige forsørgere

RD design med 43-50 uger - Lønsum 2011-2012

Lønsum i kr. 2011-2012

100 200 300 400 500

1.-grads polynomium

-4

-2

Antal uger-47

95% KI

Gns.

Målgruppe

95% KI

Gns.

Kontroller

Note: Figuren viser lønindkomst i 1.000 kr. i forsøgsperioden i forhold til dage fra kvalifikationskravet til ordningen.

Estimation med 1. grads polynomium for mål- og kontrolgruppe i population med 40-52 uger på indkomstydelse

i kvalifikationsperioden.

Figur 6.4

Effekt af jobpræmieordning på omfang af aktivering for enlige forsørgere

RD design med 43-50 uger dage - Aktivering 2011-2012

1.-grads polynomium

Antal uger aktivering 2011-2012

-4

-2

Antal uger-47

95% KI

Gns.

Målgruppe

95% KI

Gns.

Kontroller

Note: Figuren viser uger i aktivering i forsøgsperioden i forhold til dage fra kvalifikationskravet til ordningen. Estimation

med 1. grads polynomium for mål- og kontrolgruppe i population med 40-52 uger på indkomstydelse i

kvalifikationsperioden.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Opsummering

Der er en lang teoretisk og empirisk tradition inden for økonomisk forskning med henblik på at

fastslå betydningen af økonomiske incitamenter for at øge beskæftigelsen. Der findes således

også et stort flertal af studier for, at økonomiske incitamenter har betydning for forskellige

grupper af ledige, og sågar tegn på, at de har større virkning for grupper af ledige med lang-

tidsledighed, eller som på andre måder er lidt længere fra arbejdsmarkedet. Der er enighed

om, at betydningen af økonomiske incitamenter kan variere for forskellige målgrupper og under

forskellige kontekstforhold. Der er kun begrænset dansk empiri om betydningen af økonomiske

incitamenter for ledige.

Forsøgene med jobpræmieordninger for kontanthjælpsmodtagere på langvarig forsørgelse og

enlige forsørgere udmærker sig ved, at de giver en enestående god mulighed for at evaluere

betydningen af et økonomisk incitament for lediges adfærd i forhold til at finde job. Det gør de,

fordi målgruppen til forsøget udvælges på en måde, der tillader brugen af et design med høj

gyldighed i forhold til at fastlægge, om et økonomisk incitament har en årsagsvirkning på be-

skæftigelse og andre udfald. Designet er stærkt, fordi personer i målgruppen for forsøgene er

udvalgt på baggrund af historisk modtagelse af ydelser, og derved ikke kan påvirke, om de

kommer med i målgruppen. En række forskellige test har vist, at designet er robust.

Hovedresultatet for begge ordninger er, at der ikke er nogen effekt af jobpræmien. For lang-

varige kontanthjælpsmodtagere findes små positive effekter af ordningen, men de er alle langt

fra at være statistisk signifikante. Det gælder både, når der måles på beskæftigelsesomfang,

lønnen eller deltagelsen i aktivering for målgrupperne over forsøgsperioden. Derfor forventes

der ikke effekter på sekundære udfald som kriminalitet eller sundhedsudgifter, hvilket bekræf-

tes af analysen. Effekten er størst for ledige med børn, hvor den er på knap 4 ugers merbe-

skæftigelse i den toårige forsøgsperiode, men resultatet er ikke statistisk signifikant.

For enlige forsørgere er effekten mere usikkert bestemt, men der findes heller ikke her signi-

fikante effekter af ordningen; hverken når vi måler effekter på beskæftigelse, lønindkomst eller

aktivering. Langt de fleste effekter for denne målgruppe er tæt på nul, men for kvinder med

0-6-årige børn og for ikke-vestlige kvinder, er effekten lidt større (men stadig ikke statistisk

forskellig fra nul); på henholdsvis 2 og 3 ugers merbeskæftigelse i den lidt over toårige evalu-

eringsperiode.

Der kan være flere forklaringer på, at der ikke er overensstemmelse med eksisterende litteratur

og dette studies resultater. Specifikt finder vi ikke belæg for, at jobpræmieordningen for enlige

forsørgere har en positiv beskæftigelseseffekt, som det blev fundet i en tidligere evaluering af

ordningen. Forskellen kan afstedkomme af, at vi anvender en anden metode. Det er vores

vurdering, at metoden er bedre til at fastslå årsagssammenhænge end i den tidligere evalue-

ring. Omvendt er metoden også mere datakrævende, hvilket kan være udslagsgivende i forhold

til, at nogle af estimaterne i evalueringen af ordningen for enlige forsørgere ikke er signifikante,

fordi det er en mindre målgruppe.

De divergerende resultater i forhold til anden litteratur kan opstå af flere grunde. En mulighed

er, at det økonomiske incitament ikke er tilstrækkeligt stort, da jobpræmiens størrelse er i den

lave ende i forhold til andre studier af økonomiske incitamenter. Det bekræftes af litteratur-

reviewet udført af KORA, at effekten af jobpræmieordninger ser ud til at være større i ordninger

med større præmier. Denne fortolkning er dog usikker, fordi ordninger med forskellige præmier

er udført i forskellige lande og derfor ikke kan sammenlignes en til en. En anden mulighed er,

at ordningen er midlertidig, hvilket på den ene side nedsætter incitamentet til at gøre en ekstra

indsats for at komme i job, og på den anden side også giver en mere begrænset periode, hvori

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

de ledige kan tilpasse deres adfærd. En tredje mulighed er, at Danmark i international sam-

menhæng har høje indkomstoverførsler og dermed en høj indkomstkompensationsgrad for de

lavere lønnede, der især er i risiko for ledighed, hvilket kan bevirke, at ordningen ikke får

effekt. For det fjerde gælder formentlig for nogle af deltagerne i målgruppen, at de ikke har

evner eller kompetencer til at reagere på det økonomiske incitament, da mange har problemer

ud over ledighed. Sidst men ikke mindst mindskes effekterne formentlig, fordi jobmulighederne

er ringe, da forsøgsordningerne stod på midt i en recession. Vi har ikke mulighed for at afgøre,

hvilke af disse der er udslagsgivende.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Litteratur

AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Danskerne arbejder når der er job – og det betaler

sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde.

København: AE-Rådet, 2016.

Andersen, H. L. & J. N. Arendt.

Økonomiske incitamenter i beskæftigelsespolitikken – En litte-

raturoversigt

(KORA Rapport). København: KORA, 2016.

Andersen, H. L.

Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning

(KORA rapport). København: KORA, 2013.

Blundell, R. & Macurdy, T. Labour Supply: A Review of Alternative Approaches. In: Ashenfelter,

O. & D. Card (Eds.).

Handbook of Labor Economics,

vol. 3, Part A. Amsterdam: Elsevier-

Science, 1999, pp. 1559-1695.

Folketinget.

De økonomiske konsulenter. Rapport om dynamiske effekter og marginalskat m.v.

København: Folketinget, 2016.

Hansen, A. O. Arbejdsudbuddet blandt enlige mødre: effekten af en 2-årig forsøgsordning.

Nationaløkonomisk Tidsskrift

2016; 151(1):21-54.

Hansen, A. O., Rosholm, M., Schultz, E. A. & Svarer, M.

Evaluering af Jobpræmieordningen for

enlige forsørgere.

København: KRAKA, 2013.

Jahoda M.

Employment and Unemployment: A Social Psychological Analysis.

New York: Cam-

bridge University Press, 1982.

Lee, D. S. & Lemieux, T. Regression Discontinuity Designs in Economics.

Journal of Economic

Literature

2010; 48(2):281–355.

Lemieux T. & Imbens, G. Special issue editors’ introduction: The Regression Discontinuity De-

sign: Theory and Applications.

Journal of Econometrics

2008; 142(2):611-614.

Manski, C. Identification of Income-Leisure Preferences and Evaluation of Income Tax Policy.

Quantitative Economics

2014; 5(1):145-174.

McClelland, R. & Mok, S.

A Review of Recent Research on Labor Supply Elasticities.

Washington

D.C.: Congressional Budget Office, 2012.

McCrary, J. Manipulation of the Running Variable in the Regression Discontinuity Design: A

Density Test.

Journal of Econometrics

2008; 142(2):698–714.

Meghir, C. & Phillips, D.

Labour Supply and Taxes

(IZA Discussion Paper No. 3405). Bonn: IZA,

2008.

Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Familiernes økonomi: Fordeling, fattigdom og incitamenter.

København: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Forskningsdesign

Vores mål er at estimere effekten af at få

adgang

til jobpræmieordningen, hvilket også kaldes

intent-to-treat (ITT)-effekten. Denne kan i princippet være anderledes end effekten af at kende

til og forsøge at opnå præmien. Der er dog meget få, der får job, der

ikke

indhenter præmien,

så i praksis er der ikke stor forskel på de to (se Bilag 5). Alle borgere, der kvalificerer til

præmien, er også automatisk blevet informeret om forsøget. For forsøget for enlige forsørgere

var der dog en gruppe, der af tekniske årsager ikke blev grupperet som værende berettiget til

præmie, selvom de var det. Disse er derfor hverken informeret om forsøget eller inkluderet i

denne evaluering.

Vi estimerer ITT-effekten ved brug af regression discontinuity-designet (RDD). RDD er kendt

som noget af det tætteste, vi kan komme på et kontrolleret lodtrækningsforsøg uden rent

faktisk at trække lod om adgang til en indsats. Designet kan anvendes, fordi opgørelsen af

målgruppen for jobpræmieordningen (som vi definerer som treatment-gruppen) alene er af-

grænset ved, at en kontinuert variabel er større end en given værdi. I dette tilfælde er det

antal dage på offentlige ydelser i et givet år, der er større end 329 dage. Denne variabel kaldes

i evalueringslitteraturen ”the running variable” eller ”the forcing variable”, og her vil vi referere

til den som tærskelvariablen. Den potentielle kontrolgruppe består af individer, der har været

på offentlige ydelser i mindre end 329 dage i kvalifikationsperioden. Dette design har stor

troværdighed i forhold til identifikation af effekten, hvis vi kan argumentere for, at de to grup-

per ikke er forskellige fra hinanden på systematisk vis nær tærskelværdien, og dermed at

deltagelse i programmet er så godt som tilfældigt (Lee & Lemieux 2010). Designet tillader vel

og mærke, at overgangen til beskæftigelse afhænger af antallet af dage på offentlige ydelser;

den primære antagelse er blot, at sammenhængen er kontinuert, så et hop i sandsynligheden

for beskæftigelse omkring tærskelværdien alene kan tilskrives adgangen til ordningen. Dette

er illustreret i Bilagsfigur 1.1 ved en formodet situation, hvor beskæftigelsesgraden i præmie-

perioden afhænger negativt af antal dage på overførsel i kvalifikationsperioden. Når antal dage

på overførsel skærer 329 dage, er den ledige berettiget til jobpræmie. Derfor forventes et

diskontinuert spring i beskæftigelsesgraden i dette punkt, og det er dette spring, der giver

RDD-effektestimatet.

Bilagsfigur 1.1

Illustration af Regression Discontinuity Designet

Beskæftigelse

året efter

Effekt

329

366

Dage på over-

førselsindkomst

i kvalifikations-

perioden

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Den væsentligste årsag til, at antagelsen i RDD er brudt, ville være, at tærskelvariablen kan

manipuleres, og dermed, at adgang til indsatsen kan påvirkes. Dette er

ikke muligt i jobpræ-

mieordningen,

da adgang til ordningen blev fastlagt på baggrund af historiske forløb: dage på

offentlig overførsel i et forgangent år. Annoncering af forsøgene blev også foretaget, da kvali-

fikationsperioden var udløbet. I princippet kan det dog ikke udelukkes, at der sker forandringer

i designet på anden vis, fx ved at nogle ledige ved en fejl bliver klassificeret forkert. Vi kan

teste antagelsen indirekte, ved at se vise, at der ikke er forskel på observerbare karakteristika

for de to grupper på hver side af tærskelværdien.

Vi estimerer ITT-effekten på to forskellige måder: med en ikke-parametrisk og en parametrisk

metode. Den parametriske metode modellerer sammenhængen mellem antal dage på offentlig

overførsel og udfaldsmålene ved hjælp af et polynomium, der kan være forskelligt på hver side

af tærskelværdien. Denne metode har den fordel, at vi kan inkludere andre forklarende vari-

abler i modellen. Dette vil tage højde for eventuelle forskelle mellem de to grupper på obser-

verede karakteristika inden kvalifikationsperioden. Ulempen er, at estimaterne ofte vil afhænge

af det valgte polynomium, og at dette valg er arbitrært. Ideen med den ikke-parametrisk re-

gressionsmodel er grundlæggende at undgå denne ulempe – undgå at lave arbitrære antagel-

ser om en given sammenhæng givet ved et polynium – men er ellers den samme: at estimere

forskellen mellem de to grupper ved tærskelværdien

. Derudover kan man illustrere effekten

grafisk ved at plotte den estimerede sammenhæng mellem udfaldsmålet og antal dage på

overførsel. Da dette er det mest intuitive vil vi præsentere de fleste effekter på denne måde,

men har anvendt de andre metoder som kontrol.

I fortolkningen af resultaterne er det vigtigt at understrege, at effekterne gælder for ledige,

der har været på offentlig forsørgelse svarende til tærskelværdien på 329 dage, dvs. ca. 90 %

af det år, der udgør kvalifikationsperioden. Dette inkluderer derfor fx Danmarks Statistiks de-

finition af langvarig ledighed på en årsledighedsgrad på mindst 80 %, men ligger omvendt kun

5 uger over niveauet for den gennemsnitlige varighed af afsluttede kontanthjælpsforløb i 2013.

Da meget langvarigt ledige vil have været 365 dage på offentlig forsørgelse i kvalifikationspe-

rioden, er det ikke givet, at effekterne kan generaliseres til denne gruppe.

Vi anvender en lokal lineær regressionsmodel, se fx Lemeiux & Imbens (2008). Vægtene er beregnet med,

hvad man i den ikke-parametriske litteratur kalder en Kernel-funktion. Værdien af en Kernel-funktion falder

med afstand fra skæringspunktet. Til et regression discontinuity-design bruger man ofte en såkaldt trekant-

Kernel, da den bedre kan håndtere data, der ligger ved enderne af det interval, der indgår på hver side af

skæringspunktet. Hvor meget data omkring skæringspunktet, der bliver brugt, er afgjort af et vindue (band-

width).

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Variabeldefinitioner

Dette bilag beskriver definitionen af de mest centrale variabler.

Et individ bliver betragtet som beskæftiget i en givet uge, hvis han eller hun ifølge DREAM har

registreret en brancheoplysning i samme måned. Brancheoplysningerne er dannet på baggrund

af indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag og identificerer derfor lønnet beskæftigelse. Denne de-

finition tillader samtidig modtagelse af offentlige ydelser og inkluderer også løn fra løntilskud

og fleksjob. Vi definerer i tillæg hertil ordinær beskæftigelse i en given uge som de personer,

der har beskæftigelse i samme måned, og som i DREAM er registret til ikke at modtage nogen

offentlig ydelse i den pågældende uge (dvs. eksklusive løntilskud og fleksjob).

Oplysninger om lønindkomst stammer fra Beskæftigelse for lønmodtager (BFL) fra Danmarks

Statistik. BFL er baseret på oplysninger fra e-Indkomst fra SKAT, dvs. indberetninger af løn-

indkomst til skat fra arbejdsgiverne.

Vi danner en række indikatorer for sundhedsforhold og kriminalitet. Som overordnet helbreds-

indikator anvender vi den samlede udgift på henholdsvis lægebesøg og medicinforbrug. Med

hensyn til medicinforbrug skelner vi mellem patientbetalingen og den offentlige betaling. Disse

variabler er dannet for både forsøgsperioden og kvalifikationsperioden. Medicinforbrug er be-

regnet på baggrund af oplysninger fra Lægemiddeldatabasen, og lægeudgifter er bruttohono-

raret for kontakter til egen læge og speciallæge, registreret i sygesikringsregistret.

Som indikatorer for kriminalitetsniveau anvender vi oplysninger om antal betingede og ubetin-

gede straffe fra Kriminalitetsregistret.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 3

Resultater med forskellige modelspe-

cifikationer og delpopulationer

Vi har testet de grafiske resultater med en række andre modelspecifikationer; dels i paramet-

riske regressionsmodeller, hvor inklusion af kontrolvariabler kan reducere standardafvigel-

serne

, og dels med ikke-parametriske estimatorer.

Resultaterne fra regressionsestimaterne afrapporteres i Bilagstabel 3.1 for langvarige kontant-

hjælpsmodtagere. Tabellen indeholder i kolonne 1-5 forskellige estimater af effekten, opnået

med forskellige modelspecifikationer og estimatorer, som er omtalt i bilag 1. Udover at vise

følsomheden i forhold til modelspecifikation kan disse forskellige estimater også bruges til at

vælge den specifikation med statistisk fit (som dermed er en bedre specifikation; Lee & Lemi-

eux 2010).

Tabellens første række viser resultaterne for den samlede målgruppe. Den viser, at der er

variation i effektestimaterne på tværs af specifikationerne. Effekten varierer fra -0,4 til 1,3

ugers ordinær merbeskæftigelse. Det er den lineære model, der opnår det bedste fit (markeret

med fed), og ses der alene på denne ses en positiv effekt på 0,55 uge. Alle effekter er imidlertid

insignifikante på 10 %-niveau. I sidste kolonne har vi afrapporteret den estimerede effekt med

en ikke-parametrisk regression

. Denne er negativ, men også insignifikant. Vi kan derfor ikke

forkaste, at jobpræmien ikke har nogen beskæftigelseseffekt.

For at undersøge, om jobpræmieordningen virker for nogle grupper af borgere, viser vi i de

efterfølgende rækker estimater opdelt på køn, alder, civilstand, samt for borgere, der har små

børn i alderen 0-2 år, og for ikke-vestlige indvandrere. Alle disse karakteristika har i sig selv

en sammenhæng med chancen for at finde job, og derfor kan det være, at reaktionerne på en

jobpræmie varierer på tværs af disse forhold. Tabellen viser, at estimaterne på tværs af disse

grupper er i størrelsesordenen -0,7-3,2 uges merbeskæftigelse, men heller ikke her er resul-

taterne signifikante.

I regressionsmodellen kontrolleres for følgende individuelle karakteristika: Alder, Indvandrer, Efterkommer

af indvandrer, Uddannelse, Antal af uger på ordinær beskæftigelse i 2 år før forsøgsperioden, Antal af hjem-

meboende børn, Civilstand, Lægeudgifter og medicinudgifter før ordningen, og om man har været straffet i

de seneste tre år før forsøgsperioden. Med hensyn til det sidstnævnte har vi skelnet mellem ubetingede

domme, betingede domme og bøder. I modellen for langvarige kontanthjælpsmodtagere kontrolleres også

for køn.

Vi bruger en trekant-kernel og et bandwidth (vindue) på 5 dage.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilagstabel 3.1

Effekt af jobpræmie på ordinær beskæftigelse, langvarige kontanthjælps-

modtagere

Samlet

Effekt

Std. err

AIC

Observationer

Med børn

b/se

Effekt

Std. err

AIC

Observationer

Uden Børn

Effekt

Std. err

AIC

Observationer

18-30-årige

Effekt

Std. err

AIC

Observationer

31-64-årige

Effekt

Std. err

AIC

Observationer

Kvinder

Effekt

Std. err

AIC

Observationer

Mænd

Effekt

Std. err

AIC

Observationer

Ikke-vestlige indvandrere

Effekt

Std. err

AIC

Observationer

0,282

(1,303)

27725,9

3219

0,047

(1,856)

27724,9

3219

0,889

(2,241)

27727,2

3219

2,304

(2,531)

27729,9

3219

0,890

(1,578)

3131

-0,243

(1,154)

56477,5

6233

0,220

(1,676)

56481,3

6233

0,945

(2,105)

56482,4

6233

2,404

(2,444)

56484,3

6233

-0,260

(1,459)

6019

1,460

(1,141)

46251,9

5257

-1,113

(1,571)

46250,5

5257

0,859

(1,912)

46250,1

5257

-0,264

(2,181)

46252,4

5257

-0,062

(1,404)

5090

0,482

(1,028)

60918,0

6869

-1,339

(1,437)

60918,7

6869

-0,156

(1,763)

60921,4

6869

1,669

(2,043)

60919,1

6869

-0,115

(1,288)

6632

0,910

(1,337)

41876,7

4621

0,953

(1,926)

41880,7

4621

2,538

(2,399)

41882,1

4621

0,749

(2,741)

41884,2

4621

-0,110

(1,656)

4477

0,236

(1,019)

66447,3

7417

-0,360

(1,471)

66450,7

7417

-0,404

(1,837)

66453,0

7417

0,351

(2,121)

66456,1

7417

-0,611

(1,264)

7173

1,243

(1,376)

36462,6

4073

b/se

-0,726

(1,889)

36464,7

4073

b/se

3,179

(2,305)

36460,5

4073

b/se

2,678

(2,650)

36463,4

4073

b/se

0,550

(1,728)

3936

(1)

Lineær

0,557

(0,814)

102799,1

11490

(2)

2. grad

-0,410

(1,157)

102801,7

11490

(3)

3. grad

0,829

(1,433)

102803,1

11490

(4)

4. grad

1,259

(1,653)

102805,6

11490

(5)

N.P.

-0,213

(1,019)

11109

Note: Resultater fra parametrisk model med 1.-4. grads-polynomium samt for ikke-parametrisk model. Std. afv i parents.

Kontrolvariablerne i parametriske modeller er: Alder ultimo 2011, Indvandrer, Efterkommer, Grundskole, Faglært,

Gymnasial/kort vid. uddannelse, Mellem-lang vid. uddannelse, Antal uger i ordinær beskæftigelse 2009-2010, # børn

0-2, # børn 3-6, # børn 7-9, # børn 10-14, # børn 15-17, Antal dage=335, Gift, Lægeudgifter før ordningen, Medi-

cinforbrug før ordningen, Mindst 1 ubetinget domme 2008-2010, Mindst 1 betinget domme 2008-2010, Mindst 1 bøde

i 2008-2010. Model med bedste fit er markeret med fed AIC. Ikke-parametrisk model (N.P.) beregnet med et vindue

af 5 dage. Alle modeller i stikprøve med 308-350 dage på overførsel i kvalifikationsperioden.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Vi har tilsvarende estimeret modellen for enlige forsørgere med både en parametrisk og ikke-

parametrisk estimator. Grundet den grovere datastruktur har vi ikke forsøgt forskellige poly-

nomier ud over den lineære, men alene afprøvet, om den ikke-parametriske estimator giver

andre resultater. Resultaterne ses i Bilagstabel 3.2.

Bilagstabel 3.2

Effekt af jobpræmie på ordinær beskæftigelse, enlige forsørgere

Alle

Effekt

Kontrolvariablerne

AIC

Observationer

Med børn 0-2 årige primo 2011

Effekt

Kontrolvariablerne

AIC

Observationer

Med børn 0-6 årige primo 2011

Effekt

Kontrolvariablerne

AIC

Observationer

Med børn 7-14 årige primo 2011

Effekt

Kontrolvariablerne

AIC

Observationer

Med børn 15+ årige primo 2011

Effekt

Kontrolvariablerne

AIC

Observationer

18-30 årige

Effekt

Kontrolvariablerne

AIC

Observationer

31-63 årige

Effekt

Kontrolvariablerne

AIC

Observationer

Ikke-vestlige

Effekt

Kontrolvariablerne

AIC

Observationer

Lineær

-0,361

(1,632)

47851,2

5013

0,576

(2,934)

8648,2

937

3,921

(2,152)

24034,0

2551

-1,340

(2,336)

27258,4

2831

-4,627

(3,927)

8762,2

906

-0,370

(2,552)

12029,9

1312

-0,224

(2,036)

35731,9

3701

2,816

(3,542)

8738,9

933

N.P.

-1,362

(1,833)

Nej

5013

-1,642

(3,445)

Nej

937

3,143

(2,392)

Nej

2551

-1,873

(2,560)

Nej

2831

-7,618

(4,574)

Nej

906

-2,356

(2,845)

Nej

1312

-0,437

(2,260)

Nej

3701

3,314

(3,940)

Nej

933

Note: Resultater fra parametrisk model med 1.-4. grads-polynomium samt for ikke-parametrisk model. Std.afv i parents.

Kontrolvariablerne i parametriske modeller er: Alder ultimo 2010, Kvinde, Indvandrer, Efterkommer, Grundskole,

Faglært, Gymnasial/kort videregående uddannelse, Mellemlang videregående uddannelse, Antal uger i ordinær be-

skæftigelse 2008, # børn 0-2, # børn 3-6, # børn 7-9, # børn 10-14, # børn 15-17, Antal dage=335, Gift, Lægeud-

gifter før ordningen, Medicinforbrug før ordningen, Mindst 1 ubetinget domme 2008, Mindst 1 betinget domme 2008,

Mindst 1 bøde i 2008. Model med bedste fit er markeret med fed AIC. Ikke-parametrisk model (N.P.) beregnet med

et vindue af 5 dage. Alle modeller i stikprøve med 300-350 dage på overførsel i kvalifikationsperioden.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 4

Supplerende analyser for langvarige

kontanthjælpsmodtagere

Dette bilag indeholder supplerende analyser af effekten af forsøgsordning for langvarige kon-

tanthjælpsmodtagere. Dels tester vi resultaterne ved hjælp af forskellige specifikationer og

dels undersøger vi, om der er effekter på andre udfald, der er relateret til kriminalitet og sund-

hedsydelser. Vi har beregnet effekterne på en række forskellige udfald, men viser udvalgte

resultater, da vi ikke finder nogen effekt på nogen udfald.

Effekter på kriminalitet

Vi har ikke mulighed for at beregne antal bøder nøjagtigt i løbet af forsøgsperioden, da vi ikke

har en afgørelsesdato, men blot om afgørelsen finder sted i et givet år. Derfor belyses effekter

i årene 2012-2014.

Bilagsfigur 4.1

Effekt af jobpræmieordningen på kriminalitet: andel med straf

RDD: Effekt på kriminalitet

Mindst 1 ubetinget domme 12-14

.12

Mindst 1 betinget domme 12-14

.08

.06

.02

.04

310

320

95% CI

Målgruppen

330

Dage

340

Kontrolgruppen

350

.02

310

.04

.06

.08

320

95% CI

Målgruppen

330

Dage

340

Kontrolgruppen

350

Mindst 1 bøde i 12-14

310

.25

320

95% CI

Målgruppen

330

Dage

340

Kontrolgruppen

350

Bilagsfigur 4.1 viser resultater for effekten på sandsynligheden for at have fået en ubetinget

dom i løbet af perioden 2012-2014. Resultaterne viser ikke nogen statistisk signifikant effekt

af jobpræmieordningen.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Effekt på sundhedsudgifter

Bilagsfigur 4.2 viser de estimerede effekter af jobpræmieordningen på sundhedsudgifter til

medicinforbrug og lægebesøg i 2012-2014. Resultaterne peger på, at der ingen effekt er på

disse typer af sundhedsudgifter. Vi har foretaget tilsvarende estimationer for udgifter opdelt

på patientbetalingen og den offentlige betaling, samt for specifikke medicintyper, men heller

ikke her ses effekter.

Bilagsfigur 4.2

Effekt af jobpræmieordningen på udvalgte sundhedsudgifter

4000

3000

4000

Medicinforbrug

medidicinfobrug: patientbetaling

2000

1000

2000

310

320

95% CI

Målgruppen

330

Dage

340

Kontrolgruppen

350

310

320

95% CI

Målgruppen

330

Dage

340

Kontrolgruppen

350

4000

3000

2000

1000

2000

3000

4000

Medicinforbrug: Offentlige

Lægeudgifter

310

320

95% CI

Målgruppen

330

Dage

340

Kontrolgruppen

350

310

320

95% CI

Målgruppen

330

Dage

340

Kontrolgruppen

350

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 5

Datavalidering

STAR har for forsøg for langvarige kontanthjælpsmodtagere leveret oplysninger om, hvorvidt

de ledige har fået udbetalt en jobpræmie eller ej, samt hvor stor den udbetalte præmie er. Vi

bruger disse oplysninger til at kontrollere forsøgets implementering og datas beskaffenhed.

Derudover anvendes disse oplysninger ikke.

I Bilagstabel 5.1 viser vi, hvor mange i målgruppen der er kommet i ordinær beskæftigelse i

præmieperioden, opdelt på, om de har fået udbetalt jobpræmier eller ej. Det ses, at lidt over

halvdelen (57 %) af dem, der har modtaget en jobpræmie, har været i ordinær beskæftigelse

i forsøgsperioden. Tallet stiger til 89 %, hvis støttet beskæftigelse medtages. Der er derfor

11 %, der har fået præmie, uden at ordinær eller støttet beskæftigelse kan identificeres i data.

Disse kan være selvstændige. Vi kan dog ikke måle, om jobpræmieordningen har en effekt på

andelen, der bliver selvstændige, da vi ikke har tal for dette.

Omvendt er der 1 % (733 personer), der har været i ordinær beskæftigelse, der ikke har mod-

taget en jobpræmie. Det kan være, fordi de og jobcenteret ikke har været opmærksomme på

ordningen eller på udbetaling af præmien. Det må dog siges at være et lavt tal, hvilket indike-

rer, at ordningen er blevet implementeret godt. Den gennemsnitlige sum af udbetalte præmier,

for dem, der har fået en præmie, er 5.251 kr. Hvis det er til den maksimale sats på 600 kr. om

måneden, svarer det til 8 ¾ måneds beskæftigelse.

Bilagstabel 5.1

Beskæftigelse for personer i målgruppen, med og uden udbetalt præmie

Udbetalt præmie

Ordinært beskæftiget i forsøgsperioden

Antal uger i ordinær beskæftigelse i forsøgsperioden

Beskæftiget (inkl. støttet) i forsøgsperioden

Antal uger i beskæftigelse (inkl. støttet) i forsøgsperioden

Sum af udbetalte præmier (DKK)

Antal observationer

Note: Støtte beskæftigelse er beskrevet i bilag.

0,57

20,22

0,89

36,51

5251,01

20.299

Ikke udbetalt præmie

0,01

0,33

0,02

0,71

0,00

66.440

Tabellen viser også, at gruppen, der får udbetalt en jobpræmie, udgør cirka en tredjedel af

hele målgruppen (dvs. hvor vi ikke afgrænser vinduet omkring tærskelværdien). Bilagsfigur

5.1 illustrerer sammenhængen mellem udbetalt præmie og tærskelvariablen, hvor kontrolgrup-

pen også er inkluderet. Her opnås atter en accept af det grundlæggende design: Der sker et

skarpt hop i sandsynligheden for at modtage præmie, netop som 329 dages overførsel i ud-

vælgelsesåret krydses. Man kan næsten ane, at der er enkelte personer, der har fået udbetalt

en jobpræmie i kontrolgruppen. Det drejer sig om 11 personer. Her er enten tale om fejludbe-

talinger eller fejlregistreringer, men de udgør atter en så lille gruppe, at det ikke påvirker

analyserne.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilagsfigur 5.1

Udbetaling af jobpræmie i kontrol- og målgruppe

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 6

Validering af design

I dette bilag viser vi en række analyser, der alle har til formål at tjekke gyldigheden af resul-

taterne. Det gøres dels ved at se på, hvor følsomme resultaterne er i forhold til nogle af de

valg, der foretages ved brug af RDD, og dels ved at kontrollere nogle af de antagelser, der

ligger bag RDD.

Indledningsvist viser Bilagsfigur 6.3 og Bilagsfigur 6.4 frekvenstabeller over antal af observa-

tioner per dag henholdsvis uger i de udvalgte intervaller. Den røde linje viser tærskelværdien

på 329 dage henholdsvis 47 uger.

I begge figurer er der lidt flere observationer til højre side af tærskelværdien. For langvarige

kontanthjælpsmodtagere er der særligt en overhyppighed omkring 335-336 dage, mens det

for enlige forsørgere er omkring 329 og 332 dage. Overhyppigheden for 332 samt 335-336,

modsvarer afslutningen på en kalendermåned, og overhyppigheden er derfor formentlig be-

stemt af, at mange påbegynder eller afslutter et job (og dermed offentlig forsørgelse) per den

1./31. i måneden.

Bilagsfigur 6.1

Frekvenstabel over antal personer på givne dage på offentlig overførsel i

kvalifikationsperioden, langvarige kontanthjælpsmodtagere

Kilde: STAR og egne beregninger

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilagsfigur 6.2

Frekvenstabel over antal dage på offentlig overførsel i kvalifikationsperio-

den, enlige forsørgere

100

Frequency

200

300

400

300

310

330

320

Antal dage på offentlige ydelser

340

350

Kilde: STAR og egne beregninger

Udover disse variationer er der en nogenlunde ensartet systematik i variationen på venstre

og højre side af tærskelværdien, hvilket bekræfter, at designet er brugbart til effektmåling. Vi

har ingen forklaring på det høje antal observationer på tærskelværdien 329 i forsøget med

enlige kontanthjælpsmodtagere, men nedenfor skal vi se på, om der er systematik i, hvem

der opfylder kvalifikationskravet, og hvem der ikke gør.

Vi har allerede vist, at der ikke er tegn på, at tærskelvariablen er blevet manipuleret, ligesom

vi har set, at der ikke er effekter af ordningen, før den blev iværksat – hvilket ville have være

et tegn på selektion.

Følsomhed over for valget af datavinduet

Dette afsnit indeholder en robusthedsanalyse vedrørende valg af vindue for forskellige poloni-

umspecifikationer. Både for langvarige kontanthjælpsmodtagere og enlige forsørgere ses, at

der uanset specifikation ikke ses nogen effekt af jobpræmieordningerne.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilagsfigur 6.3

Følsomhed af RD design i forhold til valget af vindue og polynomiumsled

for langvarige kontanthjælpsmodtagere

RD design med 308-350 dage - Ordinær beskæftigelse

4.-grads polynomium

Uger ordinær beskæftigelse

RD design med 315-343 dage - Ordinær beskæftigelse

2.-grads polynomium

-20

-10

Dage-329

Målgruppe 95% KI

Målgruppe

-15

-10

-5

Dage-329

Kontroller 95% KI

Gns.

Kontroller

Kontroller 95% KI

Gns.

Kontroller

Målgruppe 95% KI

Målgruppe

RD design med 322-336 dage - Ordinær beskæftigelse

Lineær specifikation

Uger ordinær beskæftigelse

-7

-6

-5

-4

-3

-2

-1

Dage-329

Kontroller 95% KI

Gns.

Kontroller

Målgruppe 95% KI

Målgruppe

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilagsfigur 6.4

Følsomhed af RD-design i forhold til valget af vindue og polynomiumsled

for enlige forsørgere

RD design med 315-343 dage - Ordinær beskæftigelse

2.-grads polynomium

Uger ordinær beskæftigelse

-15

-10

-5

Dage-329

95% KI

Målgruppe

95% KI

Gns.

Kontroller

RD design med 322-336 dage - Ordinær beskæftigelse

Lineær specifikation

Uger ordinær beskæftigelse

-7

-6

-5

-4

-3

-2

-1

Dage-329

95% KI

Gns.

Kontroller

95% KI

Målgruppe

Tjek af RDD-antagelser

Udover den allerede foretagne kontrol af data og design vises i dette afsnit figurer, der kan

belyse, om kontinuitetsantagelsen i RDD er opfyldt. Hvis antagelsen er opfyldt, burde der ikke

ses et spring omkring tærskelværdien i gennemsnittet af karakteristika i samplet. Nedenstå-

ende figurer viser effektmålinger svarende til dem, der er foretaget for udfaldsmålet, nu blot

for en række karakteristika.

Bilagsfigur 6.5 viser estimaterne for langvarige kontanthjælpsmodtagere. De viser, at der,

bortset fra figuren vedr. alder, ikke ses noget tegn på et spring omkring 329 dage. Det er testet

i en regression, om forskellen omkring punktet er signifikant.

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilagsfigur 6.5

Tjek af RDD på udvalgte baggrundkarakteristika for langvarige kontant-

hjælpsmodtagere

I næste tabel afrapporteres estimaterne af forskellen ved tærskelværdien mellem de to grupper

i nogle af de forklarende variabler af vores model. Der er anvendt RDD uden forklarende vari-

abler for hver enkelt karakteristika med et 4. grads-polynomium i the ”forcing” variabel. Ta-

bellen giver således en formel test af kontinuitetsantagelse. Hvis antagelserne er opfyldt, skal

estimatet af effekten ikke være statistisk signifikant forskellig fra nul. Som det ses, er ingen af

effekterne signifikante på 5 %-niveau. Variablen, om man er gift, er dog signifikant på 10 %-

niveau, hvor de gifte har mindre sandsynlighed for at være i målgruppen.

Bilagstabel 6.1

Test af forskel i kontrolvariabler mellem de to grupper på tærskelværdien -

308-350 dage, 4. grads-polynomium

Alder ultimo

2011

Kvinde

Dansk

Antal uger i

ordinær be-

skæftigelse

2009-2010

1.449

(2.039)

11643

Børn

Gift

Effekt

2.049

(1.307)

-0.00865

(0.0573)

11643

0.0178

(0.0544)

11643

-0.0652

(0.0548)

11643

-0.0969

(0.0498)

11643

Antal Observationer

11643

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Vi har udført lignende test på udfaldene for sundhedsudgifter og kriminalitet

før

forsøgsordnin-

gen. Som for andre udfald ses ingen effekter og dermed intet tegn på selektion.

I nedenstående figurer udfører vi tilsvarende test af forsøgsordning for enlige forsørgere. Heller

ikke her er der signifikante forskelle, når det gælder beskæftigelse og karakteristika før og

under kvalifikationsperioden.

Da kvalifikationsperioden slutter i august har vi også testet, om der er forskel på, hvor mange

der på begynder en uddannelse på dette tidspunkt. Der er 199 i målgruppen, der påbegynder

uddannelse i uge 30-31, 2010, mens det kun er tilfældet for 64 i kontrolgruppen. Forskellen er

signifikant.

Bilagstabel 6.2

Andel, der påbegynder uddannelse i uge 30-31 2010, enlige forsørgere

Påbegynder uddannelse

Nej

Kontrolgruppe

1.092

Målgruppe

1.515

199

Note: Test af forskel i andel der påbegynder uddannelse: p<0,001

Bilagsfigur 6.6

Tjek af RDD på udvalgte baggrundkarakteristika for enlige forsørgere

RDD: Antal uger ordinære beskæftigelse 2008

3.-grads polynomium

RDD: Antal uger ordinære beskæftigelse med evt. ydelser 2008

3.-grads polynomium

-30

-20

-10

Dage-329

-30

-20

-10

Dage-329

RDD: Har børn primo 2009

3.-grads polynomium

RDD: Har børn 0-2 primo 2010

3.-grads polynomium

-30

-20

-10

Dage-329

-30

-20

-10

Dage-329

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren

Bilagsfigur 6.7

Tjek af RDD på udvalgte baggrundkarakteristika for enlige forsørgere

RDD: Grundskole

RDD: Faglært

3.-grads polynomium

-30

-20

-10

Dage-329

-30

-20

-10

Dage-329

RDD: Indvandrer/Efterkommer

RDD: Alder ultimo 2010

3.-grads polynomium

-30

3.-grads polynomium

-30

-20

-10

Dage-329

-20

-10

Dage-329

L 133 - 2016-17 - Bilag 11: Orientering om offentliggørelse af KORA's evaluering af effekter af to danske jobpræmieordninger, fra beskæftigelsesministeren