L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 133 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

19. januar 2017

Høringsnotat vedr. forslag til lov om en midlertidig

jobpræmie til langtidsledige m.v.

J.nr. 16/16796

Sociale Ydelser

AIH/LJS

1. Indledning

Udkast til forslag til lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. har

været sendt i høring i perioden den 23. december 2016 til den 13. januar 2017.

Der er modtaget høringssvar fra følgende:

Ankestyrelsen, Danske A-Kasser, DA, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Forhandlings Fællesskabet, KL, LO, FTF og AC, Rigsrevisionen, Udbe-

taling Danmark og Ældre Sagen.

Der er endvidere modtaget høringssvar fra 3F- Privat Service, Hotel og Restaurati-

on og et privat høringssvar fra Karen Andersen.

KL, Forhandlings Fællesskabet og Rigsrevisionen har ingen bemærkninger til lov-

forslaget. Forhandlings Fællesskabet henviser til eventulle bemærkninger fra LO,

FTF og AC samt deres medlemsorganisationer.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Forkortelser anvendt i høringsnotatet:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening – FA

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

– FSD

Udbetaling Danmark – UDK

3F - Privat Service, Hotel og Restauration – 3F

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.1. Formålet med lovforslaget og beskæftigelseseffekt

DA støtter lovforslagets intention om at tage politiske initiativer, der øger de øko-

nomiske incitamenter for ledige til at opnå ordinær beskæftigelse på arbejdsmarke-

det. I forhold til det konkrete initiativ med at foreslå en jobpræmie, finder DA det

afgørende, at der er tale om en engangsforanstaltning, så andre ledige end de, som

er i målgruppen, ikke forventer, at regeringen på et senere tidspunkt vil tage endnu

et tilsvarende initiativ, således at ledige nedsætter deres bestræbelser på at finde job

i håb om at komme i betragtning til fremadrettet at opnå en jobpræmie.

DA har noteret sig og kan støtte, at lovforslaget fastsætter en målgruppe, der er

defineret på en måde, så det ikke er muligt for ledige at kvalificere sig til at blive

omfattet af lovforslaget.

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FA kan støtte, at der med lovforslaget gives et ekstra incitament med jobpræmien

til, at personer med langvarig ledighed på offentlig forsørgelse, og som kan have

svært ved at finde beskæftigelse, kommer i beskæftigelse. Forslaget kan endvidere

medvirke til at forøge arbejdsudbuddet. Der lægges vægt på, at der er tale om en

to-årig forsøgsordning, og at der vil ske evaluering (en systematisk effektvurde-

ring) af forsøget.

FA har ingen bemærkninger til størrelsen af jobpræmien og går ud fra, at jobpræ-

mien ikke vil medføre administrative og/eller økonomiske byrder for arbejdsgiver-

ne.

FSD støtter lovforslaget om midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., da alle

incitamenter, der kan fremme at langtidsledige m.v. kommer i arbejde, bør forsø-

ges.

Ud fra erfaringerne fra de tidligere jobpræmieordninger forventer FSD dog ikke

den helt store effekt af forslaget.

Danske A-Kasser undrer sig over, at regeringen vil bruge knap 800 mio. kr. på en

jobpræmieordning, der ikke er nogen dokumenteret effekt for og pt. ingen finansie-

ring af, og mener, at andre redskaber end jobpræmieordningen vil have mere ef-

fekt, fx opkvalificering af de ledige.

Danske A-Kasser er samtidig bekymrede for, hvordan ordningen vil blive finansie-

ret, og om finansieringen vil blive hentet gennem generelle forringelser for alle

inden for ydelsessystemet, herunder forsikringssystemet, hvilket Danske A-Kasser

er klart imod.

LO, FTF og AC mener, at det er en fejlagtig præmis, når regeringen vurderer, at

øgede økonomiske incitamenter i sig selv kan øge beskæftigelsen blandt langvarige

ydelsesmodtagere. For langt størstedelen af lønmodtagerne er gevinsten ved at

arbejde flere tusinde kroner om måneden.

LO, FTF og AC mener, at den usikre beskæftigelseseffekt tydeligøres i regeringens

lovforslag, da der ikke er indregnet eventuelle positive beskæftigelseseffekter, og

da det fremgår af lovforslaget, at erfaringerne med de to tidligere forsøg med job-

præmieordninger i Danmark er usikre. LO, FTF og AC finder, at det er en svaghed,

og de manglende beskæftigelseseffekter tydeliggør, at der ikke er evidens for, at en

jobpræmie får flere i beskæftigelse.

LO, FTF og AC mener endvidere, at en del af de personer, der modtager jobpræ-

mie, givetvis ville være kommet i beskæftigelse også i fravær af en jobpræmie. Der

vil således være en vis dødvægt, hvorfor ressourcerne i stedet burde være brugt på

øget kvalitet i den socialfaglige indsats, da der for gruppen af langtidsledige ofte er

tale om andre barrierer end de økonomiske for at få job, som kræver en langt mere

målrettet hjælp. LO, FTF og AC beklager derfor, at regeringen ikke i stedet for har

valgt at sikre langtidsledige en bedre indsats, der hjælper dem i arbejde.

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

LO, FTF og AC anfører videre, at de finder det uhensigtsmæssigt, at lønmodtagere

og selvstændige erhvervsdrivende i relation til jobpræmien ligestilles, da vilkårene

og forudsætningerne er væsentligt forskellige for de to grupper. Hvis man politisk

ønsker at støtte iværksættere, bør det overvejes at lade dette foregå i regi af er-

hvervsfremmesystemet fremfor dagpengesystemet.

Kommentar:

Lovforslaget er en udmøntning af initiativet i regeringsgrundlaget om indførelse af

en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., der kommer helt eller delvist i

ordinær beskæftigelse eller påbegynder selvstændig virksomhed.

Formålet med at indføre en jobpræmie er at give en hjælpende hånd til langtidsle-

dige, som kan have brug for et ekstra skub til at komme i beskæftigelse.

For regeringen er det afgørende, at det altid kan betale sig at tage et arbejde i

stedet for at modtage offentlige ydelser. Regeringen har gennemført en række initi-

ativer for at styrke incitamentet til at komme i beskæftigelse, herunder bl.a. indfø-

relsen af integrationsydelse, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. De ledige får

herved samlet set et stærkere incitament til at tage beskæftigelse, også af få timers

varighed.

Selvom det nu bedre kan betale sig at arbejde, kan langtidsledige som nævnt have

behov for et ekstra skub til at komme i arbejde. Regeringen ønsker derfor at indfø-

re en midlertidig jobpræmie i en 2-årig periode, som kan være med til at øge ud-

buddet af arbejdskraft.

International forskning peger på, at der generelt er evidens for positive beskæfti-

gelsesvirkninger af jobpræmieordninger. De udenlandske erfaringer kan imidlertid

ikke direkte oversættes til danske forhold, da de typisk handler om større jobpræ-

mier på baggrund af betydeligt lavere ydelsesniveauer end det danske.

Erfaringerne med de to tidligere forsøg med jobpræmieordninger i Danmark er

usikre. Det bemærkes, at den foreslåede ordning adskiller sig fra de tidligere dan-

ske forsøg ved at have en bredere målgruppe og en større præmie.

Målgruppen er objektivt beskrevet og afgrænset på en sådan måde, at ingen lang-

varige ydelsesmodtagere vil kunne indrette sig på jobpræmieordningen.

Med henblik på opsamling af forskningsmæssig viden om forsøget med en midlerti-

dig jobpræmie samt viden om, hvordan langtidsledige reagerer på økonomiske

incitamenter, foretages en effektevaluering af jobpræmieordningen. Evalueringen

vil, udover at give viden om effekten af den specifikke ordning også kunne anven-

des til udvikling af eventuelle fremtidige initiativer for langtidsledige med henblik

på at sikre endnu større effekt.

I forhold til selvstændige erhvervsdrivende stilles der samme anciennitetskrav til

selvstændige erhvervsdrivende som til lønmodtagere for at kunne blive berettiget til

jobpræmie.

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Samtidig får selvstændige i modsætning til tidligere ordninger beregnet jobpræmie

på baggrund af deres faktiske indkomst og ikke som tidligere, hvor præmien blev

udbetalt uafhængig af indkomsten.

Der er således ikke tale om, at selvstændige gives en særlig form for støtte, men

deres indkomst ligestilles med lønmodtageres indkomst for så vidt angår jobpræ-

mien.

Det vurderes at være rimeligt, ligesom både selvstændige erhvervsdrivende og

lønmodtagere også har været omfattet af tidligere ordninger.

Der henvises desuden til de økonomiske bemærkninger i lovforslaget.

2.2. Administrationen af jobpræmieordningen

LO, FTF og AC anfører, at der indføres et nyt princip i forhold til administrationen

af ordningen ved, at det er UDK, som skal udbetale jobpræmien. Man kunne have

valgt, at præmien kom til udbetaling i form af et højere beskæftigelsesfradrag, og

LO, FTF og AC mangler en forklaring i lovforslaget på, at denne løsning er valgt.

Danske A-Kasser har ikke noget at indvende imod, at ordningen ligger hos UDK,

men er uenige i begrundelsen for at lægge ordningen i UDK, da Danske A-Kasser

har svært ved at se, hvor det enkle i administrationen er – henset til at der i lov-

forslaget er beskrevet ganske omfattende administrative krav, som vil resultere i

meradministration og høje transaktionsomkostninger pr. udbetalt præmie. Admini-

strationen bliver på nogle punkter sværere, fordi den ligger i UDK. Hvis man øn-

sker en enkel administration kan den lægges overalt, da det er reglerne og ikke

hvem der administrerer, der bestemmer, om noget er enkelt.

Danske A-Kasser anfører, at der ligger en del implementering – herunder IT-

implementering i ordningen – hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

som skal bruge mange ressourcer på at etablere og drifte ordningen, hvilket vil tage

tid og fokus på kerneopgaverne.

Danske A-Kasser beklager, at de økonomiske, administrative konsekvenser af etab-

leringen af jobpræmieordningen ikke er beskrevet i kroner i det udsendte udkast til

lovforslag. Som høringspart har man således ikke et egentligt grundlag for at

komme med bemærkninger til denne – ellers vigtige – del af lovforslaget.

Efter Danske A-Kassers opfattelse vil det i forbindelse med en eventuel evaluering

af ordningen være oplagt at se på de reelle transaktionsomkostninger pr. udbetalt

præmie og heri medregne alle – også afledte – økonomiske og administrative po-

ster.

Kommentar:

I de tidligere forsøg med jobpræmieordninger har det været kommunerne, der har

administreret udbetalingen af jobpræmie. Da den foreslåede ordning på nogle

punkter er mere kompleks (fx som følge af, at der ikke skal udbetales præmie for

støttet beskæftigelse), og da ordningen – bl.a. for at gøre det så enkelt som muligt

for borgerne - er baseret på en it-understøttet anvendelse af registerdata, er det

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt, at det er UDK, der får ansvaret for at

implementere løsningen og administrere jobpræmieordningen.

Det fremgår af det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring, at skønnet over de

administrative udgifter er under udarbejdelse. Skønnet over de administrative om-

kostninger – herunder til udvikling af it-understøttelsen af jobpræmieordningen –

er nu afsluttet og vil fremgå af lovforslaget.

Ankestyrelsen har bemærkninger til økonomien i lovforslaget og anfører, at de

forventer, at vedtagelsen af lovforslaget vil betyde 500 ekstra sager årligt, som skal

behandles i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen forventer, at der skal bruges 2,9 årsværk

til en samlet pris af i alt 2.390.000 kr. til behandling af de ekstra sager.

Kommentar:

Der er efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke præcedens for at yde kom-

pensation til Ankestyrelsen for regelændringer, som muligvis kan generere flere -

eller færre – klagesager på et område.

UDK anfører endvidere, at det bør overvejes, om forslaget giver anledning til at

præcisere UDK-lovens § 28, så det tydeligt fremgår, at fradragsretten (moms) om-

fatter drift, implementering, udvikling, afvikling og vedligeholdes af ordninger i

UDK.

Kommentar:

Lovforslaget er blevet justeret med en præcisering af bestemmelsen.

2.3. Bemærkninger vedr. den omfattede personkreds

DA finder, at der skal være opmærksomhed på, at ledige i målgruppen bør opfor-

dres til at påbegynde job straks, idet den beskæftigelse, som ligger efter den 1.

april, tæller med til opnåelse af den foreslåede jobpræmie.

Kommentar:

Lovforslaget medfører, at personkredsen, der er omfattet af jobpræmieordningen,

vil modtage meddelelse herom i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden, således

at de gøres opmærksom på det styrkede incitament til at komme i beskæftigelse.

Det bemærkes dog, at ledige, som modtager en offentlig forsørgelsesydelse, hvor

der stilles krav om rådighed, altid skal opfylde deres rådighedsforpligtelse i for-

bindelse med, at de modtager ydelsen, fx skal dagpengemodtagere og jobparate

kontanthjælpsmodtagere m.v. være aktivt jobsøgende og tage imod rimeligt arbej-

de, som tilbydes via a-kassen eller kommunerne.

Ældre Sagen anfører, at retten til jobpræmie bør være uafhængig af alder. Det in-

debærer, at retten til jobpræmie ikke skal bortfalde, når man har opnået eller opnår

folkepension, hvis man ellers opfylder betingelserne for jobpræmie.

Ældre Sagen anfører endvidere, at en jobpræmie til langtidsledige personer over

folkepensionsalderen, der er kommet i arbejde, kan medvirke til, at disse personer

får en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for at overgå til offentlig for-

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sørgelse igen. Dette vil være til gavn for både den enkelte og samfundet og skal ses

i sammenhæng med et stort politisk ønske om, at vi skal arbejde så længe som mu-

ligt. Det bør således være beskæftigelsessituationen og ikke alderen, der bør være

afgørende for retten til jobpræmie.

Ældre Sagen bemærker, at Ældre Sagen ikke har indvendinger mod, at retten til

jobpræmie bortfalder, når man overgår til førtidspension, efterløn, fleksydelse eller

delpension. Ældre Sagen opfordrer derfor til, at retten til jobpræmie for personer,

som har opnået folkepensionsalder, kun ophører, hvis man rent faktisk overgår til

at modtage folkepension, førtidspension, efterløn, fleksydelse eller delpension.

Kommentar:

Jobpræmieordningen er målrettet personer i den erhvervsaktive alder, der modta-

ger offentlige forsørgelsesydelser, og som kan have brug for et ekstra skub til at

komme i beskæftigelse. Det bemærkes i den sammenhæng, at der allerede i lov om

social pension er indført regler, der sigter på at skabe gunstige vilkår for seniorer,

der fortsætter med at arbejde. Dette gælder både for seniorer, der er gået på folke-

pension, men gerne vil supplere folkepensionen med arbejdsindkomst i et beskedent

omfang, og for seniorer, der ønsker at fortsætte med at arbejde i et lidt større eller

moderat omfang nogle år efter folkepensionsalderen.

Pensionister, som ønsker at arbejde i større eller moderat omfang, har således

mulighed for at opsætte folkepensionen mod senere at få denne forhøjet, når de

overgår til folkepension. Derved kan de pågældende undgå virkningen af indtægts-

reguleringen af pensionen i den periode, som pensionen opsættes.

Pensionister, som gerne vil supplere folkepensionen med arbejdsindkomst i et mere

beskedent omfang får et bundfradrag på 60.000 kr. for indtægt ved personligt ar-

bejde ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for henholdsvis pensionstillægget og

den personlige tillægsprocent (som styrer aftrapningen af den supplerende pensi-

onsydelse, helbredstillæg og varmetillæg). Dette fradrag ydes ikke ved beregningen

af folkepensionens grundbeløb, hvor der allerede er et betydeligt fradragsbeløb på

316.200 kr. (i 2017), som alene omfatter indtægt ved personligt arbejde.

Karen Andersen anfører, at hun generelt vil fraråde indførelsen af en jobpræmie,

idet ordningen indbyder til spekulation og udnyttelse af systemet, idet nogle perso-

ner vil holde sig udenfor arbejdsmarkedet og først gå i arbejde, når de er berettiget

til jobpræmie.

Karen Andersen anfører videre, at indførelsen af en jobpræmie går imod regerin-

gens ønske om en yderligere forenkling og effektivisering af beskæftigelsesindsat-

sen.

Kommentar:

Formålet med at indføre en jobpræmie er at give en hjælpende hånd til langtidsle-

dige, som kan have brug for et ekstra skub til at komme i beskæftigelse.

Forudsætningen for at være omfattet af ordningen er, at borgeren opfyldte betin-

gelserne for at være langvarig modtager af offentlig forsørgelse i uge 48 i 2016.

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der er således ingen personer, der har kunnet indrette sig på at blive omfattet af

ordningen.

Regeringen er generelt optaget af at sikre mindst mulig bureaukrati i administrati-

onen af lovgivning. Administrationen af jobpræmieordningen vil derfor blive ind-

rettet på en sådan måde, at den bliver så enkel at administrere som muligt. Ord-

ningen vil således i størst mulig udstrækning kunne understøttes digitalt.

3. Bemærkninger til de almindelige bemærkninger og de enkelte bestemmel-

ser

3.1. Til de almindelige bemærkninger

Datatilsynet bemærker blandt andet, at det fremgår af punkt 2.2.7 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, at der ved transmission af personoplysninger over

det åbne internet af følsomme og/eller fortrolige personoplysninger, skal foretages

kryptering. Datatilsynet bemærker hertil, at der ved transmission af oplysninger af

følsom karakter (omfattet af persondatalovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1) skal an-

vendes stærk kryptering.

Danske A-kasser bemærker, at ordningen kunne etableres på en måde således, at

der i mindre omfang skulle udveksles oplysninger og lister mellem STAR og UDK

og den enkelte persons data i højere grad beskyttes.

Kommentar:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er opmærksom på reglerne om an-

vendelse af stærk kryptering og anvender en sådan stærk kryptering ved digital

kommunikationen mellem bl.a. styrelsen og UDK.

I overensstemmelse med gældende regler vil behandlingen endvidere skulle tilrette-

lægges således, at alene personer med et arbejdsbetinget behov vil få adgang til

oplysninger i den periode og til de funktioner, hvor en sådan adgang er nødvendig.

Danske A-kasser bemærker, at lovforslaget lægger op til en omfattende dataud-

veksling mellem STAR og UDK om personer, der har modtaget forsørgelsesydel-

ser i så lang tid, at de er omfattet af den forslåede jobpræmieordning til langtidsle-

dige. Danske A-kasser rejser spørgsmålet, om sådanne følsomme oplysninger bør

udveksles efter forudgående samtykke.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.7.1, at videregivelsen af oplysninger fra

STAR til UDK og fra UDK til STAR vil kunne ske uden samtykke, jf. gældende reg-

ler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., der

indeholder en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Danske A-kasser bemærker, at STARs behandling og videregivelse af personop-

lysninger vil ske uden forudgående orientering eller samtykke, og at orientering af

personer i målgruppe for ordningen (først) orienteres, når UDK træffer afgørelse

om hvilke personer, der er i ordningen. Danske A-kasser bemærker, at personer,

der indgår i STARs behandling af oplysninger i forbindelse med fastlæggelse af

personer omfattet af ordningen, men som ikke indgår i ordningen, ikke vil blive

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

orienteret om databehandlingen. Danske A-kasser bemærker videre, at personer

som måtte blive sorteret fra af UDK, fordi de er overgået til efterløn eller folkepen-

sion, ikke orienteres om STARs databehandling og videregivelse af oplysninger til

UDK.

Kommentar:

STAR kan bekræfte, at UDK vil skulle orientere de personer, der omfattes af ord-

ningen om databehandlingen og videregivelsen af oplysninger fra STAR til UDK.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at STAR og UDK med få dages mellemrum skal

orientere de berørte personer om STARs databehandling og videregivelse af oplys-

ninger og senere om UDKs afgørelse på baggrund af oplysninger modtaget fra

STAR.

Som det fremgår af bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.2.7.1 vurderes det, at

videregivelsen kan ske uden orientering af personen, jf. persondatalovens § 29, stk.

2, 2. led, idet der ikke gælder en oplysningspligt, hvis registreringen eller videregi-

velsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Det vurderes også, at STAR og UDK i medfør af samme bestemmelse kan undlade

at orientere personer, der fx når pensionsalderen inden loven om jobpræmieord-

ningen træder i kraft.

Danske A-kasser bemærker, at der lægges op til, at STAR via det fælles it-baserede

datagrundlag (DFDG) orienterer kommunerne om personer, der kan være berettiget

til jobpræmie. Danske A-kasser har vanskeligt ved at se behovet for dette og ser det

gerne begrundet.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til § 21, stk. 5, (i det fremsatte lovforslag), at

kommunerne orienteres således, at de har mulighed for at gøre de berørte perso-

ner, der fx modtager kontanthjælp, opmærksom på, at de har mulighed for at få

udbetalt en skattefri jobpræmie, hvis de opnår ansættelse i et ustøttet job. Kommu-

nerne vil kunne gøre borgerne opmærksom herpå i forbindelse med det almindelige

kontaktforløb m.v., hvilket vurderes at kunne understøtte effekten af ordningen.

Såfremt kommunerne ikke blev orienteret om, de konkret berørte personer ville der

kunne være risiko for, at kommunerne enten ikke kunne lade jobpræmieordningen

indgå i jobsamtalerne med relevante personer, og for, at ordningen kunne indgå i

jobsamtalerne med personer, der ikke er omfattet af ordningen.

Det foreslås, at det indarbejdes i bemærkningerne, at det vurderes, at orienterin-

gen fra kommunerne til de ledige kan understøtte effekten af ordningen.

Til § 1-5 (§§ 1-3 i det udkast til lovforslag, der er sendt i høring)

DA er enig i, at støttet beskæftigelse skal tælle med som ledighed.

DA og Danske A-Kasser mener, at støttet beskæftigelse for ledige, hvor der udbe-

tales jobrotationsydelse efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bør

medregnes.

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Danske A-Kasser anfører at jobrotationsydelse forbruger af dagpengemodtagernes

referenceperiode og derfor er en ydelse knyttet op på deres ledighed.

Danske A-Kasser, LO, FTF og CA anfører, at der er tale om forskelsbehandling, da

der er forskellige anciennitetskrav alt efter, om man er forsikret eller ikke-forsikret

ledig. Danske A-Kasser anfører, at forskelsbehandlingen vil resultere i, at jobpræ-

mieordningen for en ”kommunal” slagside, da jobpræmien primært vil gå til de

personer, der har modtaget ikke-a-kasserelaterede ydelser, mens jobpræmien kun i

få tilfælde vil gå til personer, der modtager ydelser fra en a-kasse.

Kommentar:

Generelt vil personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge m.v. ofte være tættere

på arbejdsmarkedet end personer, der har modtaget langvarig kontanthjælp m.v.

Det er derfor naturligt, at anciennitetskravet afspejler de 2 gruppers forskellige

udgangspunkt.

UDK anfører, at bestemmelserne afgrænser målgruppen/bestanden for ordningen.

Bestemmelserne beskriver, hvilke ydelser personer i målgruppen skal have modta-

get samt perioden og anciennitetskrav for at opfylde betingelserne for at blive en

del af målgruppen/bestanden. UDK har noteret sig, at barselsdagpenge ikke indgår

i oversigten over ydelser, der vil kunne berettige til at være omfattet af den beretti-

gede personkreds. UDK har ikke umiddelbart bemærkninger til disse bestemmel-

ser, idet det forudsættes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ansvar-

lig for udsøgning af bestanden og dermed også for, at de oplistede kriterier vil blive

fulgt.

UDK bemærker, at det følger af § 3 (i det fremsatte lovforslag), at personer, der

inden 1. april 2017 når folkepensionsalderen eller overgår til førtidspension, efter-

løn, fleksydelse eller delpension ikke har ret til jobpræmie.

UDK anfører videre, at det fremgår af de generelle bemærkninger i pkt. 2.2.5., at

det forudsættes, at UDK forud for udsendelse af afgørelse til borger, der er omfattet

af bestemmelsen i § 3 (i det fremsatte lovforslag), indhenter oplysninger om denne

gruppe i indkomstregisteret med henblik på at sikre, at denne gruppe ikke modtager

afgørelse om at være omfattet af ordningen. Hertil bemærker UDK, at da oplysnin-

ger om udbetaling af nævnte ydelser ofte først vil tilgå indkomstregisteret ultimo

måneden, vil det ikke være muligt at gennemføre den beskrevne samkørsel med

oplysninger i indkomstregisteret. Konsekvensen heraf vil derfor være, at borgere,

der overgår til de nævnte ydelser pr. 1. april 2017, vil modtage en afgørelse om at

være omfattet af den berettigede personkreds uanset, at betingelserne herfor ikke

vil være opfyldt. Det foreslås, at der tages forbehold herfor i selve afgørelsen.

Kommentar:

Det fremgår nu af § 20, stk. 1, (i det fremsatte lovforslag), at en person, der når

folkepensionsalderen eller bliver tilkendt fx førtidspension, og hvor UDK først

efterfølgende kan se dette i indkomstregisteret, medfører, at personen vil have ret

til jobpræmie frem til udgangen af den måned, hvor UDK træffer afgørelse om, at

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

personen ikke er berettiget til jobpræmie, fordi personen har nået folkepensionsal-

deren mv.

Til § 8 (§ 6 i det udkast til lovforslag, der er sendt i høring)

UDK bemærker, at det følger af bestemmelsen, at ret til jobpræmie er betinget af

fast bopæl i Danmark. I bemærkningerne til bestemmelsen præciseres, hvad der

forstås ved bopæl. Bemærkningerne henviser videre til, at kravet om bopæl er gæl-

dende for personer, der har indkomst fra et andet EU/EØS-land. UDK finder, at det

er uklart, om kravet om bopæl i Danmark også gælder ved indkomst fra Danmark,

hvorfor det anbefales, at det præciseres, at bopælskravet også gælder for indkomst

fra Danmark.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslagets § 8, at det er en betingelse for jobpræmie, at personen

i CPR-registeret er registreret med bopæl i Danmark. Det fremgår af bemærknin-

gerne til bestemmelsen at for at opfylde betingelsen om bopæl i Danmark, vil per-

sonen på et tidspunkt i en måned, f.eks. 1. dag skulle have været registreret med

bopæl i Danmark for, at indkomst fra Danmark, et andet EU/EØS-land eller

Schweiz i den pågældende måned kan indgå i beregningen af jobpræmie.

Til §§ 9 og 10 (§ 7 i det udkast til lovforslag, der er sendt i høring)

UDK anfører, at det følger af § 7, stk. 1, og § 7, stk. 3, 1. punktum, at UDK uden

ansøgning træffer afgørelse om udbetaling af jobpræmie til personer, hvor indkom-

sten er indberettet til indkomstregisteret.

UDK forstår bestemmelsen således, at oplysningerne fra indkomstregisteret lægges

uprøvet til grund for afgørelsen om udbetaling af jobpræmie. Det betyder, at der

ikke skal ske partshøring over oplysninger indberettet til indkomstregisteret. Da der

således er tale om en fravigelse af sædvanlige forvaltningsretlige principper, anbe-

fales det, at dette fremgår direkte af lovteksten, samt at det uddybes i bemærknin-

gerne.

UDK har således i forbindelse med sin administration af andre områder, hvor afgø-

relser træffes på grundlag af registerbaserede oplysninger, fx beregning og udbeta-

ling af børne- ungeydelse, oplevet, at det har været nødvendigt at ændre lovgrund-

laget for at undgå partshøring og dermed sikre en smidig og enkel sagsbehandling.

Det bemærkes, at afgørelsen vil kunne påklages, hvorfor borger fortsat har mulig-

hed for at betvivle beregningen af jobpræmie. Såfremt der skal ske partshøring

forud for den månedlige afgørelse om udbetaling af jobpræmie, vil der være tale

om en væsentlig mere omfattede administration med forsinket udbetaling og øgede

omkostninger.

Videre bemærker UDK, at der alene vil blive truffet afgørelse om udbetaling, hvis

der er indberettet indkomst i den pågældende måned. Hvis der ikke er indberettet

indkomst i en given måned, vil der ikke blive truffet afgørelse om udbetaling eller

afslag på udbetaling. Der vil således ikke kunne klages over manglende udbetaling,

idet borger ikke har modtaget en afgørelse herom, da UDK alene træffer afgørelse

om beregning og udbetaling af præmie, hvis der indberettet indkomst i den pågæl-

dende måned.

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

UDK anfører herudover, at det i sidste afsnit af bemærkningerne til § 7, stk. 4,

vedrørende jobpræmie optjent på baggrund af indkomst fra virksomhed i udlandet,

fremgår, at jobpræmien udbetales for perioden efter, at UDK har modtaget ansøg-

ning herom. Herefter følger, at ansøgningen senest skal være UDK i hænde 3 må-

neder efter ordningens ophør. Der ses ikke at være overensstemmelse med disse to

bemærkninger. UDK forstår bestemmelsen således, at ansøgning om jobpræmie

skal være UDK i hænde senest 30. juni 2019, men at jobpræmien beregnes og ud-

betales med tilbagevirkende kraft for den periode/måneder, som indkomsten fra

virksomheden vedrører.

Kommentar:

Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at der i forbindelse med UDKs

afgørelser om, hvorvidt personer er omfattet af målgruppen, herunder om bereg-

ning og udbetaling af jobpræmie, ikke vil blive foretaget partshøring, idet eventuel-

le indsigelser i forbindelse med en partshøring ikke vil kunne medføre ændringer af

afgørelsen om målgruppen, herunder beregning og udbetaling af jobpræmie. Bag-

grunden for dette er, at der er tale om, at afgørelsen bygger på objektive kriterier

om forudgående ydelsesforbrug, som indberettet til STAR, og at afgørelsen er be-

gunstigende for borgeren. Afgørelser om tilbagebetaling af jobpræmie, hvor en

person mod bedre vidende uberettiget har modtaget jobpræmie, forudsætter der-

imod en partshøring.

Der er i høringsfasen foretaget ændringer i lovforslagets §§ 9 og 10, (tidligere §

7), således at alle, dvs. både danske indkomster til lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende fra Danmark fremgår af § 9, mens udenlandske indkomster fra

andre EU/EØS-lande eller Schweiz fremgår af § 10.

Bestemmelsen om, at det er UDK, som træffer afgørelse fremgår nu af § 19 (i det

fremsatte lovforslag). Der henvises til kommentarerne vedr. disse bestemmelser.

Til §§ 12 og 13 (§§ 8 og 9 i det udkast til lovforslag, der er sendt i høring)

UDK anfører, at den tidligere bestemmelse i § 8 beskriver det indkomstgrundlag,

som anvendes ved beregning af jobpræmien. Med henvisning til § 8, stk. 1 og 2,

bemærkes, at der er tale om et registerbaseret grundlag, hvor UDK lægger de ind-

berettede oplysninger uprøvet til grund, ligesom der heller ikke vil ske partshøring

over beregningsgrundlaget. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til § 7.

UDK anfører videre, at det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at jobpræ-

mien beregnes på grundlag af indkomst indberettet i den pågældende måned, uan-

set hvilken periode indkomsten vedrører. Det betyder, at der ikke altid vil være

overensstemmelse med den løn, den berettigede har modtaget i den pågældende

måned og den indberettede indkomst, som ligger til grund for beregning af job-

præmie. Konsekvensen heraf er, at en forsinket indberetning fra arbejdsgiver kan

betyde, at der ikke udbetales præmie i en måned, selvom den berettigede har erlagt

arbejde og modtaget løn i denne måned, hvis arbejdsgiver først foretager indberet-

ningen i den følgende måned. Af hensyn til eventuelle klager, der må forventes

behandlet i Ankestyrelsen, bør det tydeligt fremgå af bemærkningerne, at dette er

en kendt og accepteret konsekvens af den valgte model, og at eventuelle efterføl-

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gende rettelser i indkomstregisteret eller fremvisning af manuelle lønsedler ikke vil

medføre en genberegning af den allerede udbetalte præmie. Se endvidere bemærk-

ningerne til § 11 nedenfor.

UDK anfører herudover, at ifølge § 8, stk. 3, udgør jobpræmien 10 pct. af doku-

menteret arbejdsindkomst fra et andet EU/EØS-land. Det antages, at arbejdsind-

komst fra et EU/EØS-land henføres til den måned, som indkomsten vedrører, uan-

set hvornår der søges om jobpræmie, og at præmien beregnes månedligt for den

periode, der ansøges om jobpræmie, samt at jobpræmie kan udbetales med tilbage-

virkende kraft.

Kommentar:

Der henvises til kommentaren til § 15 for så vidt angår UDKs bemærkninger om,

at der ikke altid vil være overensstemmelse mellem indberetningen i indkomstregi-

steret og den aktuelle lønudbetaling.

Indkomst fra et EU/EØS-land eller Schweiz vil altid skulle henføres til den måned,

som indkomsten vedrører. Hvis personen før ansøgningen har været berettiget til

jobpræmie, udbetales præmien med tilbagevirkende kraft.

3F anfører, at jobpræmien beregnes som 10 pct. af den månedlige DIS-løn. 3F går

ud fra, at den månedlige DIS-løn omregnes til bruttoløn på grundlag af den offent-

ligt vedtagne omregningsformel, før der beregnes jobpræmie, da der i alle andre

offentlige sammenhænge fx ved sygedagpenge, sker beregningen af DIS-lønnen på

baggrund af den beregnede bruttoløn.

3F foreslår, at dette kommer til at fremgå af bemærkningerne, da det ellers vil med-

føre usaglig forskelsbehandling, hvis de 10 pct. skulle beregnes af den skattefri

DIS-løn, som er lavere end en tilsvarende løn på landjorden, hvis det er bruttoløn,

der lægges til grund for beregningen.

3F organiserer menige skibsassistenter og cateringspersonale, hvor DIS-

lønningerne ligger på ca. 13.500 kr. og opefter, og stort set ingen ville kunne opnå

den fulde jobpræmien. Samtidig anfører 3F, at de 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag,

der ikke trækkes af DIS-lønnen, indgår i omregningen af bruttolønnen til nettoløn

(DIS-løn), således at der ikke er tale om, at søfarende har en særlig lønfordel på 8

pct.

Kommentar:

Det er præciseret i § 12, stk. 2,(i det fremsatte lovforslag) at DIS-indkomst skal

omregnes til et bruttobeløb efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dag-

pengesatsen for lønmodtagere. Dette svarer til den omregning af DIS-indkomst,

der foretages i andre tilfælde, fx ved fastlæggelse af ægtefælle- og børnebidrag.

DA støtter, jf. lovforslagets § 8, stk. 4, (§ 12, stk. 4, i det fremsatte lovforslag) at

støttet beskæftigelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om senior-

job ikke kan medgå til at udløse en jobpræmie.

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

UDK bemærker, at det bør fremgå af bemærkningerne, at UDK kan indhente op-

lysninger i STAR om hvilke i målgruppen, der i jobpræmieperioden er ansat med

løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller i et senior-

job efter lov om seniorjob.

UDK anfører videre, at det følger af bestemmelsens stk. 4 og 5, at indkomst fra

bestemte typer af beskæftigelse ikke kan danne grundlag for beregning af jobpræ-

mie, støttet beskæftigelse samt seniorjob med undtagelse af en bestemt type fleks-

job. Det forudsættes, at UDK i forbindelse med beregning og udbetaling af job-

præmie kan indhente oplysninger herom i enten indkomstregisteret eller via STAR.

Processen herfor bør fremgå af bemærkningerne. Der bør ligeledes tages stilling til,

om afgørelse om afslag på jobpræmie som følge af nævnte bestemmelser kan ske

uden partshøring. Det bemærkes, at manglende partshøring ikke vil stille borger

ringere, idet borgerne vil kunne klage over afgørelsen, og ved medhold vil præmien

udbetales med tilbagevirkende kraft.

UDK anfører herudover, at det følger af § 9, stk. 4, (§ 13 i det fremsatte lov-

forslag), at der ikke kan udbetales jobpræmie til selvstændige erhvervsdrivende,

der modtager tilskud efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det forud-

sættes, at UDK kan indhente oplysninger herom fra STAR, og at oplysningerne

efterfølgende kan lægges uprøvet til grund for UDKs afslag på jobpræmie. Det

foreslås, at processen beskrives i bemærkningerne til bestemmelsen.

Kommentar:

Det er blevet præciseret i § 17, stk. 3 (§ 21, stk. 3, i det fremsatte lovforslag), at

STAR videregiver de nævnte oplysninger, herunder oplysninger om personer ansat

i fleksjob efter § 71 og tilskud til selvstændige erhvervsdrivende efter § 75 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 15 (§ 11 i det udkast til lovforslag, der er sendt i høring)

Danske A-Kasser bemærker, at der i lovforslaget er lagt op til, at der vil kunne

beregnes og udbetales jobpræmie på baggrund af lønindkomst indberettet ”i” og

ikke ”for” en måned, da ”denne model også kendes fra arbejdsløshedsforsikrings-

lovgivningen i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskrav for ret til arbejds-

løshedsdagpenge”.

Danske A-Kasser bemærker, at modellen i arbejdsløshedsforsikringssystemet med

at opgøre indkomst ”i” og ikke ”for” en måned ikke er implementeret endnu, men

først implementeres 1. juli 2017 og modellen ikke er så enkel endda. Der er i øvrigt

tale om en model, som SKATs indkomsregister stadig er ved at tilpasse med hen-

blik på at sikre, at der kan udsøges indkomst indberettet ”i” en måned og ikke ”for”

en måned. Endeligt er der behov for at gå lovforslaget kritisk igennem igen, da det

ser ud som om, brugen af ”i” og ”for” ikke er beskrevet helt konsistent i lovforsla-

get.

UDK anfører, at det følger af § 11 samt bemærkningerne hertil, at det er indberet-

ningstidspunktet for en given indkomst, som er afgørende for, på hvilket tidspunk-

tet indkomsten vil danne grundlag for beregning af jobpræmie. Det er i den forbin-

delse uden betydning, hvilken periode den indberettede indkomst vedrører. Det

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

betyder, at en eventuel indberetningsfejl fra arbejdsgivers side, der får betydning

for beregning af jobpræmie, ikke vil medføre en genberegning af jobpræmien.

UDK anfører videre, at det følger af bemærkningerne, at en lønmodtager kan rette

henvendelse til arbejdsgiver, hvis den indberettede indkomst ikke er i overens-

stemmelse med den optjente løn i den givne måned med henblik på, at arbejdsgiver

retter i indkomstregisteret. En sådan rettelse vil dog ikke få betydning for en allere-

de beregnet og udbetalt jobpræmie, idet modellen ikke tager højde for rettelser

bagud i tid. UDK har dog forstået det således, at man ønsker en enkelt undtagelse

til denne hovedregel, nemlig i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver foretager en juste-

ring i form af en tilbageførsel af en indberetning og denne er foretaget inden UDK

har beregnet jobpræmien. Det foreslås derfor, at bemærkningerne tilrettes i over-

ensstemmelse hermed, idet den nuværende formulering kan give en forventning

om, at arbejdsgivers rettelser vil medføre en genberegning af jobpræmien.

Herudover anfører UDK, at der i § 11 stk. 1, henvises til beregning af jobpræmie

efter § 8, hvor beregning sker på grundlag af indberettede oplysninger i indkomst-

registeret, hvorimod præmie beregnet på grundlag af dokumenteret arbejdsind-

komst i et andet EU/EØS-land følger en anden proces, hvilket ikke ses at være

beskrevet. Det anbefales, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 11, der beskriver denne

proces. Det foreslås, at beregning af præmie på grundlag af arbejdsindkomst fra et

andet EU/EØS-land sker i forbindelse med ansøgning herom og dækker den perio-

de, som der er dokumenteret arbejdsindkomst for. I relation til delegationsbestem-

melsen i stk. 4, bemærkes, at der i forbindelse med virksomhedsophør bør overve-

jes et samspil med indberetning og afgørelser truffet af Lønmodtagernes Garanti-

fond.

Kommentar:

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at hvis en modtager af jobpræmie

mener, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregisteret, kan personen kontakte

sin arbejdsgiver med henblik på, at indberetningerne foretages korrekt. Det fore-

slås, at det kommer til at fremgå af afgørelsesbrevet om, at en person er omfattet af

jobpræmieordningen, at personen selv kan se, hvad der er indberettet af arbejdsgi-

veren til indkomstregisteret i sin personlige skattemappe fra arbejdsgiveren, og at

personen selv skal tage kontakt til sin arbejdsgiver med henblik på at få rettet even-

tulle fejl. UDK vil ikke skulle foretage en genberegning på baggrund af f.eks. løn-

sedler.

Af administrative hensyn vil der ikke skulle ske en årlig efterregulering af jobpræ-

mien.

UDKs forståelse af hvorledes tilbageførsel af en indberetning af indkomst er kor-

rekt. Der vil ske en præcisering af bemærkningerne.

I forhold til indberetninger fra Lønmodtagernes Garantifond, vil jobpræmien blive

beregnet på baggrund af indberetningen i den måned, hvor Lønmodtagernes Ga-

rantifond har indberettet indtægten i lighed med de almindelige regler for bereg-

ning af jobpræmie. Dette indsættes i bemærkningerne.

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Til § 16 ( § 12 i det udkast til lovforslag, der er sendt i høring)

UDK anfører, at det følger af § 12, at jobpræmie, jf. § 8 udbetales månedligt. Hertil

bemærkes, at ordningen er bygget op således, at der hver måned skal træffes afgø-

relse om beregning og udbetaling af jobpræmie. Der er således ikke tale om en

sædvanlig løbende ydelse, der er kendetegnet ved en afgørelse om tilkendelse og

efterfølgende løbende udbetalinger.

UDK foreslår, at der indsættes et nyt stk. 2 i bestemmelsen, som beskriver proces-

sen og udbetalingsperioden for jobpræmie beregnet på grundlag af dokumenteret

arbejdsindkomst fra et andet EU/EØS-land.

Kommentar:

Det er indsat i § 15, stk. 1, at beregning af jobpræmie efter § 12 for personer, der

har indkomst fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz sker på baggrund af den

dokumenterede indkomst fra udlandet.

Udbetalingsperioden for indkomst fra et andet EU/EØS-land og Schweiz vil være

den samme som for danske indkomster, dvs. at der kan beregnes og udbetales job-

præmie for dokumenteret indkomst og at dette sker som en månedlig udbetaling.

Til § 18 (§ 14 i det udkast til lovforslag, som er sendt i høring)

Danske A-Kasser bemærker, at der i lovforslaget lægges op til, at en person, der

modtager jobpræmie, kan kontrollere UDKs jobpræmieberegning ved opslag i sin

personlige skattemappe. Danske A-Kasser går ud fra, at UDK skal sende en udbe-

talingsspecifikation til den enkelte, hvor opgørelsesgrundlaget er beskrevet, og

hvor modtageren oplyses om pligten til at informere om eventuelle fejl i opgørel-

sesgrundlaget.

Danske A-Kasser undrer sig i øvrigt over, at der ikke ses at være lagt op til nogen

form for særskilt kontrol af udbetalingerne af jobpræmien. Der er ellers grundlag

for fejludbetalinger, når hele ordningen administreres på baggrund af indkomstre-

gisterdata og udbetalingen sker uden ansøgning fra den person, der har ret til job-

præmie. Det resulterer også i, at det bliver nærmest umuligt for UDK at træffe af-

gørelse om tilbagebetaling af jobpræmie udbetalt med urette.

Efter Danske A-Kassers opfattelse er det vigtigt, at jobpræmien går til de rette og at

der hverken udbetales mere eller mindre i præmie, end der er ret til fx på grund af

indberetninger af lønindkomst mv. Det er ikke holdbart, hvis der – alene for at

sikre en enkel administration – ikke er styr på 800 mio. kr., der afsættes til job-

præmier, nu også er udbetalt med rette.

Kommentar:

Det fremgår af § 19 (i det fremsatte lovforslag), at UDK skal træffe afgørelse om

beregning og udbetaling af jobpræmie.

Det er klart, at det er vigtigt, at jobpræmien udbetales til de rette personer. Det er

derfor valgt at tilrettelægge administrationen på en sådan måde, at beregningen

m.v. af jobpræmie baseres på registerbaserede data, herunder fra indkomstregiste-

ret. Samtidig er der fastsat regler i § 18 (i det fremsatte lovforslag), at jobpræmie

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

kan kræves tilbagebetalt, når en person mod bedre vidende uberettiget har modta-

get jobpræmie.

Til § 19 (§ 15 i det udkast til lovforslag, der er sendt i høring)

UDK anfører, at det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 5, at UDK skal udsende

brev (afgørelse), til personer ansat med løntilskud om, at de ikke kan modtage job-

præmie. UDK er i tvivl om, hvad der gælder personer, der er i seniorjob, der jf. § 8,

stk. 4, heller ikke er berettiget til at modtage jobpræmie.

Kommentar:

Baggrunden for, at der skal sendes brev til personer, der aktuelt modtager løntil-

skud efter § 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er, at de i nogle tilfælde kan

være ansat både i et ordinært job og i et løntilskudsjob hos samme arbejdsgiver og

derfor kan være berettiget til jobpræmie af den indtægt, som de modtager fra det

ordinære arbejde eller efterfølgende i jobpræmieperioden overgår til ustøttet be-

skæftigelse hos samme arbejdsgiver.

Person, der er ansat i seniorjob, er ikke en del af målgruppen i lighed med perso-

ner, der er ansat i fleksjob, hvor arbejdsgiveren modtager tilskud til deres løn, jf. §

71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og selvstændigt erhvervsdrivende, der

modtager støtte i form af tilskud til deres selvstændige erhvervsvirksomhed på

grund af en varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, jf. § 75 i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats.

Til § 20 (§ 16 i det udkast til lovforslag, der er sendt i høring)

UDK anfører, at det følger af § 16, stk. 1, (§ 20, stk. 1, i det fremsatte lovforslag),

at UDK inden 1. april 2017 skal sende afgørelse til de personer, der er omfattet af

ordningen. Henset til, at loven først træder i kraft den 1. april 2017, synes det tvivl-

somt, om det formelt er muligt at træffe afgørelse efter en lov, der endnu ikke er

trådt i kraft, samt hvilken retskraft en sådan afgørelse vil have.

UDK foreslår derfor, at loven vedtages med tilbagevirkende kraft til et tidligere

tidspunkt eller alternativt, at bestemmelsen i stedet formuleres således, at UDK

træffer afgørelse umiddelbart efter eller samtidig med lovens stadfæstelse, som er

det tidligste tidspunkt, hvor loven med sikkerhed vil få retskraft. I forlængelse her-

af foreslås det, at bemærkningerne afspejler denne model.

Kommentar:

Bestemmelsen i § 20, stk. 1 (i det fremsatte lovforslag), er ændret, således at det

fremgår, at UDK senest ved udgangen af den uge, hvor loven træder i kraft, skal

sende afgørelse til de personer, der er omfattet af målgruppen. Der er således ikke

længere tale om, at loven har tilbagevirkende kraft.

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 16, stk. 3, (§ 20, stk. 3, i

det fremsatte lovforslag) at UDK har adgang til nødvendige oplysninger i ind-

komstregisteret til brug for administrationen af jobpræmieloven herunder oplysnin-

ger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne

vedrører. Datatilsynet bemærker videre, at forholdet til persondatalovens § 5, stk.

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3, bør vurderes, ligesom det bør tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, hvorfor

det vurderes at være nødvendigt og sagligt, at UDK får adgang til oplysninger.

Kommentar:

Det fremgår af persondatalovens § 5, stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal

være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til op-

fyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplys-

ningerne senere behandles.

Ved at benytte oplysninger i indkomstregisteret og andre registeroplysninger opnås

en enkel administration, jf. bemærkningerne i lovforslagets pkt. 2.2, hvor borgerne

- som hovedregel - uden at skulle ansøge om jobpræmien, får denne udbetalt, ef-

terhånden som præmien optjenes.

Det vurderes derfor at være nødvendigt og sagligt, at UDK for de personer, der

kan være berettigede til jobpræmie, får adgang til de nødvendige oplysninger i

indkomstregisteret.

Det er indarbejdet i bemærkningerne til § 20, stk. 3, at det vurderes at være nød-

vendigt og sagligt og i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 3, at UDK

for de personer, der kan være berettigede til jobpræmie, får adgang til de nødven-

dige oplysninger i indkomstregisteret.

Datatilsynet bemærker videre, at det af lovforslagets § 16, stk. 3, (§ 20, stk. 3, i det

fremsatte lovforslag) at UDK uden samtykke fra personen kan samkøre oplysnin-

ger i indkomstregisteret med UDKs øvrige registre i forbindelse med administrati-

on af denne lov, herunder til brug for generel kontrol. Datatilsynet bemærker vide-

re, at det ved en læsning af bemærkningerne til lovforslagets § 16, stk. 3, (§ 20, stk.

3, i det fremsatte lovforslag) ikke umiddelbart findes klart, hvorvidt UDK – i over-

ensstemmelse med persondataloven og tilsynets praksis – har til hensigt at give de

personer, der berøres af kontrolordningen forudgående information om kontrolord-

ningen.

Kommentar:

Det er præciseret i bemærkningerne til § 20, stk. 3, at UDK vil skulle orientere de

berørte personer, der omfattes af jobpræmieordningen, om kontrolordningen, in-

den UDK´s samkøring finder sted. Personer, der fx når pensionsalder inden job-

præmieperioden, vil ikke blive orienteret om Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekrutterings videregivelse af oplysninger til UDK eller om UDKs efterfølgende

frasortering af sådanne personer, idet denne databehandling er nøje beskrevet i

lovforslaget.

UDK bemærker til § 16, stk. 2, (§ 20, stk. 2, i det fremsatte lovforslag), at det bør

indarbejdes i bestemmelsen eller i bemærkningerne dertil, at UDK kan indhente

oplysninger i STAR om ydelser udbetalt til borgerne i de konkrete sager.

Kommentar:

Efter forvaltningslovens § 31, stk. 1, vil STAR ligesom andre myndigheder skulle

videregive de oplysninger som myndigheden er berettiget til at videregive på begæ-

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ring af UDK, hvis oplysningerne er af betydning for UDKs virksomhed eller for en

afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Til § 21 (§ 17 i det udkast til lovforslag, der er sendt i høring)

UDK anfører, at det følger af § 17, stk. 1, at STAR er ansvarlig for at opgøre den

berettigede personkreds. Opgørelsen foretages første gang ved lovens ikrafttrædel-

se og herefter medio april, medio maj og medio juni. Opgørelsen medio juni er

endelig og vil ikke efterfølgende blive ændret. Det følger videre, at UDK skal læg-

ge opgørelserne fra STAR uprøvet til grund for afgørelserne, jf. § 16 stk. 1.

UDK finder, at det er uklart, hvilken forvaltningsretlig status opgørelserne fra

STAR skal tillægges. Umiddelbart fremstår opgørelserne som en delafgørelse, der

danner grundlag for UDKs efterfølgende konkrete afgørelser. Opgørel-

sen/delafgørelsen fra STAR kan ikke påklages direkte, men vil indirekte blive gen-

stand for klageadgang i forbindelse med UDKs konkrete afgørelser. I realiteten vil

der således blive tale om, at UDK skal behandle klager over en opgørel-

se/delafgørelse, som STAR er ansvarlig for. Såfremt det ikke er hensigten, at bor-

ger skal kunne klage over den opgørelse, der ligger til grund for Udbetaling Dan-

marks afgørelse, bør det tydeligt fremgå af selve lovbestemmelsen, at der er tale

om en begrænset klageadgang.

Danske A-Kasser anfører, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver et

udtræk over hvilke personer, der er omfattet af jobpræmieordningen første gang

ultimo marts og herefter medio april, maj og juni 2017, hvorefter udtrækket sendes

til UDK, som lægger dette uprøvet til grund for UDKs afgørelse til personer, der er

omfattet af jobpræmieordningen.

Danske A-Kasser bemærker, at man ikke kan se, at der er klageadgang i forhold til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings dataudtræk. Danske A-kasser mener,

at det er problematisk, at der ikke kan klages over fejl i dataudtrækket, hvis en

person mener, at de er omfattet af jobpræmieordningen.

Det er Danske A-Kassers klare opfattelse, at der vil forekomme fejl i udtrækkene,

da der er tale om komplekse udtræk fra forskellige datakilder af en række forskelli-

ge ydelsestyper, som skal ses i kombinations med hinanden. Og det vil forekomme,

at personer på grund af udtrækskriterierne ikke er med i udtrækkene, selv om de

reelt har haft det ydelsesforbrug, som reglerne lægger op til, fx fordi de i uge 48 har

modtaget en ydelse i et andet ydelsessystem eller først modtager ydelsen senere, fx

fordi de har fået medhold i en eventuel klagesag om ydelser for ugen.

Hele klagegangs-set up’et er problematisk efter Danske A-Kassers opfattelse, da

der kun sendes afgørelser til personer, der er omfattet af ordningen, og der kun er

klageadgang i de situationer, hvor UDK annullerer en afgørelse på baggrund af de

nye udtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som har vist, at en

person alligevel ikke er omfattet.

Kommentar:

Det er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger til § 21, at de personer, der

ikke indgår i opgørelsen af personkredsen for ordningen, ikke vil kunne klage over

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dette, idet udsøgningen af målgruppen er et processkridt, der danner grundlag for

UDKs afgørelser overfor personerne om, at de er omfattet af målgruppen for ord-

ningen.

For personer, der fra UDK modtager afgørelse om, at de er omfattet af målgrup-

pen for jobpræmieordningen på baggrund af STARs fastlæggelse af målgruppen

for ordningen, er der tale om en begunstigende afgørelse, hvorfor de ikke vil have

grundlag for at klage over, at de er omfattet af ordningen.

Dog vil personer, der selv henvender sig til UDK, jf. forslaget til § 20, stk. 2, fordi

de mener, at de er omfattet af jobpræmieordningen, kunne blive berettiget til job-

præmie, hvis UDK på baggrund af oplysninger om ydelsesperioder og indtægter

træffer afgørelse om, at personen er omfattet af jobpræmieordningen samt afgørel-

se om udbetaling af jobpræmie. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til §

20, stk. 2. Hvis UDK træffer afgørelse om, at personen ikke tilhører den berettige-

de personkreds, kan personen klage over afgørelsen.

Til § 24 (§ 20 i det udkast til lovforslag, der er sendt i høring)

UDK anfører, at UDKs arbejde med at udvikle og implementere ordningen igang-

sættes forud for lovens vedtagelse, hvorfor følgende bedes fremgå af bemærknin-

gerne:

”Idet lovforslaget forventes at træde i kraft pr. 1. april 2017, skal det bemærkes, at

UDK påbegynder arbejdet med udvikling og implementering af ordningen forud

for lovens vedtagelse. UDK omkostninger forbundet hermed skal dækkes på om-

kostningsdækket basis. Det gælder også selvom loven ikke vedtages.

Det fremgår af § 20, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2017. For så vidt

angår sammenhængen til § 16, stk. 1, hvorefter UDK skal træffe afgørelse forud for

lovens ikrafttræden, henvises til bemærkningerne ovenfor til denne bestemmelse."

UDK anfører videre, at det følger af bestemmelsens stk. 3, at for selvstændige er-

hvervsdrivende, der ikke udbetaler løn til sig selv, vil den sidste udbetaling af job-

præmie ske, når årsopgørelsen mv. for 2019 foreligger og på grundlag af det over-

skud, der er optjent i virksomheden til og med marts måned. Hertil bemærkes, at

overskud af selvstændig virksomhed ikke periodiseres på årsopgørelsen, idet der

alene er tale om et samlet beløb for hele året. Det er således ikke muligt at se, hvor

stor en del af virksomhedens overskud, der er optjent til og med marts 2019. I reali-

teten vil der være tale om en forholdsmæssig fordeling af det overskud, der er op-

tjent i virksomheden i 2019. Bestemmelsen bør formuleres i overensstemmelse

hermed.

Endelig bemærker UDK, at selvom ordningen løber i en to-årig forsøgsperiode fra

1. april 2017 til 31. marts 2019, vil der fortsat være administration forbundet med

ordningen frem til udgangen af 2020, idet en række ansøgningsfrister først udløber

1. juni 2019, ligesom indhentning af årsopgørelse og beregning af jobpræmie for

selvstændige erhvervsdrivende vedrørende 2019 først vil ske ultimo 2020.

Kommentar:

L 133 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ikrafttrædelsesbestemmelsen er ændret, således at stk. 3 er udgået af lovforslaget,

da bestemmelsen indhold allerede fremgik af § 13, stk. 3(i det fremsatte lov-

forslag).

Det er i lovforslaget på baggrund af UDKs høringssvar i afsnit 2.2.7.3 præciseret,

at UDKs arbejde med at udvikle og implementere ordningen er påbegyndt forud

for lovens forventede ikrafttræden den 1. april 2017.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er opmærksom på, at der vil være

administration forbundet med ordningen i 2020.