Jeg takker for formandens fleksibilitet.
Under førstebehandlingen var der nogle problemstillinger omkring finansieringen, som vi var nødt til at bore lidt mere i i Socialdemokratiet.
Derfor ville vi også vente med at komme med vores indstilling til forslaget til andenbehandlingen i dag, og det er jo så derfor, jeg er gået på talerstolen.
Dette lovforslag, som vi behandler i dag, giver netop de her mennesker, som er langtidsledige og står længst væk fra arbejdsmarkedet, en ekstra gulerod, hvis de kommer i arbejde.
Det er noget, som Socialdemokratiet før har foreslået og også fået vedtaget, da vi var i regering, og vi har derfor ingen grund til at stemme imod det her forslag.
Så kan man spørge sig selv:
Virker et forslag som dette over for de langtidsledige?
Det tror vi på, men det er ikke bevist, og derfor hilser jeg selvfølgelig også velkommen, at der i forslaget er en evalueringsdel, så man rent faktisk kan se, om det er et værktøj, vi kan bruge med god virkning en anden gang.
Men når det kommer til finansieringen, er vi faktisk meget betænkelige ved, at finansieringen for det første ikke er beskrevet i lovforslaget, og at regeringen for det andet sammen med Dansk Folkeparti har besluttet, at man vil spare omkring 300 mio.
kr.
på byfornyelse i 2018 og 2019.
Det gør, at jeg igen der stiller mig selv nogle spørgsmål:
Hvad kommer det her til at betyde for byerne, for de mindre byer, og vil dette forslag endnu en gang trække Danmark endnu skævere?
Vil det koste job i resten af landet?
Svaret er givet mange steder fra.
Alle kommuner – det siger et svar fra ministeren i udvalgsbehandlingen – vil kunne blive berørt af reduktionen i byfornyelsesrammen, idet der bliver færre midler til fordeling blandt kommunerne i 2018 og 2019 som følge af finansieringen af jobpræmieordningen.
Svaret på spørgsmål 1 viser også, at der bliver sparet på dette område, og at der vil være færre midler til byfornyelse.
Breve fra KL, Kommunernes Landsforening, viser dog også, at man bruger disse puljer mere og mere i byerne og er med til at lave kønnere byer, nye cykelstier, rive gamle, faldefærdige bygninger ned og i det hele taget lave et meget pænere byrum.
Man besluttede endda i 2016 at fokusere mindre på de større byer og mere på de mindre byer rundtom i landet.
Det er den pulje og de muligheder, der nu bliver beskåret.
Det her vil, som jeg ser det, gå ud over udviklingen i landdistrikterne, da byudviklingen skaber job med bl.a.
at renovere boliger.
Det er noget, som efter min mening endnu en gang vil trække Danmark mere skævt.
Det er som altid, som vi oplever hver dag, en prioritering – en prioritering, vi ikke har været med til at tage, fordi vi som sagt ikke har været med til at forhandle det her.
Vi så gerne en anden finansiering.
Vores forslag til finansiering af det her – igen udmærkede – forslag ville være at tage den fra det, vi kalder TB-reserven, altså tillægsbevillingsreserven.
Det vil være logisk, fordi det er en midlertidig ordning.
Så med disse ord vil jeg gøre ligesom ved førstebehandlingen:
Jeg vil rose forslaget.
Jeg synes, det er et godt forslag, og derfor vil vi også stemme ja til forslaget i dag.
Men vi vil have lov til her at rejse flaget for, at vi ikke synes, finansieringen er den rigtige.
Det er også derfor, jeg har redegjort for det her til andenbehandlingen.