Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 133:

Forslag til lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 10.02.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Dette slogan bruger regeringen og de borgerlige hele tiden. Og hvem kan dog ikke være enige i det? Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde. Derfor ændrede Socialdemokratiet jo også skattelovgivningen, da vi var i regering, så det netop kunne svare sig at tage et arbejde. Og derfor foreslog vi også, da vi var i regering, en jobpræmie, der nogenlunde ligner det her, til dem, der var langt væk fra arbejdsmarkedet, for at give de her mennesker en ekstra gulerod. Og i 2015 kom Socialdemokratiet lige før valget med endnu et forslag, som ligner det her noget. Det nåede dog aldrig igennem lovbehandlingen, da det blev overhalet af et folketingsvalg.

Det forslag, som vi behandler i dag, giver netop de her mennesker, som er langtidsledige og står langt væk fra arbejdsmarkedet, en ekstra gulerod, hvis de kommer i arbejde. Jobpræmien beregnes som 10 pct. af arbejdsindkomsten fra ustøttet beskæftigelse, dog maksimalt 2.500 kr. pr. måned. Jobpræmien er skattefri og påvirker ikke andre offentlige forsørgelsesydelser. Der kan maksimalt udbetales jobpræmie i 18 måneder, hvorved en person i alt kan modtage op til 45.000 kr. i jobpræmie.

Jeg vil ikke her nævne alle de grupper af personer, som kan få jobpræmie, men sige, at man i uge 48 i 2016 skal have haft et langvarigt sammenhængende forløb svarende til 47 uger ud af 52 uger med modtagelse af de forsørgelsesydelser, som står i lovforslaget. For forsikrede ledige gælder dog anderledes regler, som godt kan undre os lidt. Her er det 71 uger ud af de seneste 78 uger, altså en noget længere periode.

Virker det her? Får det folk i gang at få en jobpræmie, som det her forslag går ud på? Det er meget svært at vide, og derfor hilser vi det også velkommen, at man evaluerer det, og vi er også spændt på at se, hvilke grupper det virker bedst på. Er det kontanthjælpsmodtageren, som er længst væk fra arbejdsmarkedet? Er det ham, der er blevet selvstændig? Eller er det de forsikrede ledige? Hvem virker det mest på? Det synes jeg er ret interessant.

Vi synes, det er rigtig godt at se, at en meget, meget liberal regering også bruger gulerodsmetoden og ikke kun pisken for at få folk i gang, sådan som vi så med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det synes jeg klæder regeringen. Vi ser i hvert fald dette lovforslag som en forbedring og en mulighed for at få flere i arbejde.

Af de grunde, jeg har nævnt, er vi sådan set for forslaget, men har dog alligevel nogle uafklarede spørgsmål og bekymringer i forhold til selve finansieringen. Regeringen vil finde pengene to steder. De vil finde dem på udfasning af den statslige byfornyelsesramme, og de vil finde dem på udisponerede midler fra kvælstofreserven. Vi er især meget, meget bekymret i forhold til byfornyelsen. Vi er simpelt hen i tvivl om, hvad det kommer til at betyde, hvilke konsekvenser det får, hvem det rammer, og hvor det rammer. Rammer det i forhold til byfornyelse der, hvor der virkelig er brug for det i landdistriktsområderne? Det er sådan nogle spørgsmål, vi stiller os selv, og det er sådan nogle spørgsmål, der bekymrer os i forhold til finansieringen. Og hvad mener kommunerne egentlig om det? Har kommunerne sagt, at det er helt fint, og at de ikke behøver den her pulje, eller hvad? Det er sådan nogle ting, der bekymrer os, når vi kigger på finansieringen.

Derfor kan vi som Socialdemokrater i dag ikke sige endeligt ja eller nej, for vi vil afvente at melde det klart ud, til efter at vi har fået svar på nogle af de spørgsmål, vi vil stille i løbet af udvalgsbehandlingen. Og de spørgsmål, vi vil stille, drejer sig selvfølgelig meget om finansieringen, og hvad det er, der skal være med til at betale det her. Så selve jobpræmieordningen er vi sådan set tilhængere af; vi har selv lavet noget, der ligner det ret meget – i øvrigt også i en finanslov i 2015, mener jeg det var, med Enhedslisten. Men finansieringen bekymrer os, og det er den, vi er nødt til at spørge ind til, og derfor kan vi ikke endeligt sige, om vi er for eller imod, eller om vi stemmer gult, når vi kommer dertil.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Og tak, fordi Socialdemokratiet sådan set anerkender, at en jobpræmie også er en vej at gå, når vi skal have flere mennesker i arbejde. Det er sådan set en vej, vi ønsker at gå nedad – også set i lyset af de erfaringer, der er på internationalt niveau, og de erfaringer, man har gjort sig i Danmark tidligere.

Jeg skal spørge Socialdemokratiet, hvordan de stiller sig, hvis det er den finansiering, der ligger nu, som også er den kommende finansiering. Vil Socialdemokratiet så stemme imod en fremtidig jobpræmie?

Ordføreren.

Jeg har jo svært ved at sige, at Socialdemokratiet er imod en jobpræmie, når vi i forbindelse med finanslovsaftalen i maj 2015 – i 2012 lavede vi det med Enhedslisten – selv har været med til at lave en jobpræmie; så ville det være underligt for mig at stå her og være imod noget, vi selv har været med til at lave. Men jeg bekymrer mig om finansieringen, for vi ved alle sammen, at den er kommet lidt sent, og vi ved også alle sammen, at der ikke står så meget om det i lovforslaget. Så jeg ved sådan set ikke, hvad finansieringen indebærer, og derfor kan jeg jo naturligvis ikke svare på hr. Hans Andersens spørgsmål om, om vi vil det ene eller det andet.

Altså, umiddelbart er vi jo for det her, men bekymrede for finansieringen, og derfor ved jeg ikke, om det ender med, at vi stemmer gult, grønt eller rødt, eller hvad vi gør. Det er jeg nødt til først at tage stilling til, når vi har fået besvaret de spørgsmål af ministeren. Jeg tror også, at hr. Hans Andersen har rimelig meget respekt for, at vi er nødt til at vide – det er jo også det, vi i Socialdemokratiet gerne vil kendes på – hvad tingene koster, før vi kan sige ja eller nej. Det er jo derfor, at vi går konstruktivt ind i det, og derfor, at vi stiller de spørgsmål og også venter, til vi har fået svar.

Tak. Hr. Hans Andersen.

Tak for det. Så der kan sådan set – afhængigt af finansieringen – være tre udfaldsrum i den her sag i forhold til Socialdemokratiets stilling, altså et tryk på den grønne, den gule eller den røde knap.

Men jeg skal bare forstå: Støtter Socialdemokratiet jobpræmien, eller er det rigtigt, at hvis finansieringen er, som det står lige nu, så kan det faktisk ende med, at Socialdemokratiet siger nej til en fremtidig jobpræmie?

Værsgo.

Det skal forstås på den måde, kan jeg godt sige ganske klart, at hvis vi synes, at den her finansiering er rigtig, rigtig fornuftig, og kan gå ind for den, så hælder vi til at stemme grønt, så hælder vi til at stemme for. Men det er jo det, jeg er i tvivl om, og det er også derfor, det kan være, det ender med, at vi stemmer gult. Jeg kan ikke rigtig se for mig, at vi stemmer rødt, fordi vi rent faktisk synes, det er et rigtig godt forslag. Det gælder bare bekymringen om finansieringen.

Så jeg tror ikke – jeg kan se, at hr. Hans Andersen smiler, og jeg kender ham da så godt, at jeg kan se, at han har fået det svar, han gerne vil have – at jeg kan komme det nærmere eller gøre det mere tydeligt, end jeg har gjort det her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her lovforslag er jo det, man kan kalde en gulerod til dem, der har været ledige i rigtig lang tid, dem, der har været uden for arbejdsmarkedet – og det er 1 år for kontanthjælpsmodtagere og 1½ år for dagpengemodtagere, men nogle af dem har typisk været uden for arbejdsmarkedet i endnu længere tid – der kan få gavn af det her.

Som udgangspunkt synes vi i Dansk Folkeparti, at det er et udmærket forslag. Ideen med en jobpræmie kan vi sagtens støtte. Der er så en del uafklarede ting i det. Vi har en række spørgsmål, vi skal have svar på under udvalgsarbejdet, bl.a. har vi spørgsmål om det her med, at man skal registreres i uge 48 for at være berettiget til den, og så er det bygget op på bopælspligten. Betyder det, at man, når det bliver uge 48, skal have haft bopæl i Danmark i den tid, der har været forud, eller er det bare, at man har bopæl måske 1 uge eller 1 dag i uge 48 og bliver registreret med bopælspligt, og så kan man få den, hvis nu man optjener lønnen i udlandet, i et EU- eller et EØS-land?

Der er også det her med selvstændige med at dokumentere de krav, der er. Der går man ind og ser den første indberetning, og så er det det, man beregner efter, og selv om der så kommer en anden indberetning, hvor man har en lavere indkomst, er det stadig væk den første, man beregner efter. Det er nogle af de spørgsmål, som vi i hvert fald skal have afklaret, før vi siger endeligt ja til det. Vi er meget usikre med hensyn til kontrollen med de selvstændige, der optjener deres indkomst i et EU- eller et EØS-land, men det får vi afklaret under udvalgsbehandlingen. Det er ikke noget, der sådan lige umiddelbart skræmmer os væk, men det kan være, at der kommer et svar, som gør, at vi ikke er helt vilde med det svar.

Det gælder også for fleksjobbere. Hvis de kommer ud, får de også en præmie. De får 10 pct., maks. 2.500 kr. om måneden af deres arbejdsindkomst, og det vil sige, at alle dem, der har nogle småjob, der får en indtægt, selvfølgelig også får 10 pct. af den indtægt, de har, og maks. 2.500 kr. om måneden. Det er også rigtig godt.

Men der er et andet spørgsmål, som vi skal have afklaret her med de målgrupper, og det er jo, at loven træder i kraft den 1. april. Betyder det, at man ikke kan komme i betragtning med jobpræmie, hvis man har fået et job før den 1. april, altså at man skal vente til den 1. april? Der er nogle, der får arbejde her i februar og marts måned, men har opfyldt reglerne i uge 48. Får de jobpræmie, eller skærer man så den 1. april? Jeg har ikke lige kunnet læse mig til det, men det kan være, at ministeren kan forklare det, for det har også lidt betydning. Uge 48 var jo valgt, for at man skulle sikre, at der ikke blev tænkt i, at man skulle udnytte systemet og vente med at få arbejde indtil en bestemt dato. Sådan har jeg forstået det. Men jeg vil bare gerne være sikker på, at det er, som jeg har forstået, nemlig at selv om man har fået et job her i marts, er man stadig væk omfattet af reglen, hvis man har opfyldt betingelserne i uge 48 og uge 47 for en anden gruppe. Det er i hvert fald noget af det, som vi gerne vil have helt afklaret.

Der er også dem, der siger: Har man ikke strammet nok op? Er det nødvendigt med en gulerod? Vi så i det, der kom fra tænketanken KORA, at det ikke er meningen at lave en gulerod, for tidligere jobpræmier har ikke vist nogen effekt. Nu er jeg så en af dem, der ikke lytter særlig meget til de her institutter, KORA og CEPOS, eller hvad de nu hedder. Det er ikke dem, jeg lytter allermest til, og i den forbindelse er det jo godt, at vi får en evaluering, så man kan se, om det har den virkning. Der bliver grinet dernede, og det er, fordi dem, der sidder i de institutter, aldrig nogen sinde har været ude på arbejdsmarkedet. De har bare dannet sig indtrykkene ved at studere, men fred være med det. De laver deres arbejde, og det har jeg også respekt for. Det har slet ikke noget med det at gøre.

Men som helhed synes vi, at det er et udmærket lovforslag, og jeg synes også, at det er fornuftigt, som hr. Leif Lahn Jensen siger, at få spurgt ind til den her finansiering med byfornyelse. Det er et andet ministerium, så jeg synes, at det er helt fornuftigt at få spurgt ind til det. Det er jo ikke en finansiering, som Dansk Folkeparti har fundet. Det er en, regeringen har fundet, så det er helt fint at få klarlagt, hvordan det hænger sammen.

Nu er min tid udløbet, selv om jeg godt kunne have brugt 5 minutter mere.

Det tror jeg ikke nogen af os har været i tvivl om. Det kommer nok.

Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er lige før, at man har lyst til at lave en forespørgselsdebat om alle de her institutter, for det kunne da blive en ret spændende debat. Men det er nu ikke det, jeg vil spørge om.

Jeg ved jo, at Dansk Folkeparti har sagt god for hele den her finansiering på bekostning af byfornyelse, og derfor er jeg nødt til at spørge hr. Bent Bøgsted, hvor de manglende penge til byfornyelse rammer. Hvem går det ud over? Går det ud over landdistrikterne? Hvem er det, det rammer? Det er jo sådan nogle ting, jeg bekymrer mig om, og det er sådan noget, jeg godt kunne tænke mig at få lidt klarhed omkring.

Værsgo, hr. Bent Bøgsted.

Jeg synes, at det er et meget fornuftigt spørgsmål. Den her finansiering er noget, regeringen har fremlagt. Vi har sagt nej til et tidligere forslag om finansiering, bl.a. den her 2-procentsbesparelse på a-kasserne. Den sagde Dansk Folkeparti nej til. Så har regeringen fremlagt den her finansiering. Vi har sagt o.k. til, at det er regeringens forslag, men jeg synes da, det er fornuftigt at få det uddybet. Nu er det jo et andet ministerium og nogle andre kasser, det hører ind under, så det er ikke engang sikkert, at beskæftigelsesministeren kan svare på det.

Jeg synes, det er et fornuftigt spørgsmål, men jeg må henvise til, at ministeren må sørge for at indhente svaret til hr. Leif Lahn Jensen. Jeg kan ikke umiddelbart svare på, hvilke konsekvenser det har.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det er fair nok. Jeg er i hvert fald rigtig, rigtig glad for, at man har droppet tanken omkring 2 procents besparelse på a-kasserne, for det var for mig en fuldstændig vanvittig besparelse. Så det er jeg rigtig glad for. Men det er klart, at jeg selvfølgelig anerkender, at der er nogle ting, vi skal have at vide, og jeg anerkender også det svar, jeg får, og så må vi efterfølgende afvente og tage debatten ved anden eller tredje behandling.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg synes, det er fornuftigt at få svarene ind. Dansk Folkeparti har 16, 17, 18 spørgsmål, vi skal have svar på. Så det er ikke sådan, at vi bare siger ja til det hele. Vi har en del uafklarede spørgsmål, vi skal have svar på, og som jeg regner med kan kaste lidt mere lys over det her forslag, men jobpræmien som helhed synes vi er en god ting. Om effekten så er der, må evalueringen så vise.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og også tak til ordføreren for den hyggelige ordførertale. Så løber tiden jo, når man står og hygger sig, kunne jeg høre.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad Dansk Folkeparti mener om det her. Altså, støtter Dansk Folkeparti det her lovforslag, som regeringen har fremsat, eller gør man ikke? Og hvis man ikke gør: Hvilke betingelser skal så opfyldes, for at man kan gøre det?

Værsgo til hr. Bent Bøgsted.

Vi støtter det her forslag. Det synes jeg egentlig også at jeg sagde. Vi accepterer regeringens fremlæggelse af finansieringen. Der er så nogle uklarheder og nogle punkter, som vi er meget usikre på, bl.a. det her med selvstændige og optjening i udlandet. Og bliver vi ikke tilfredse med de svar, vi får der, kunne det jo godt være, at det var sådan nogle punkter, vi ville prøve på at se om vi kunne få trukket ud af lovforslaget. Men lad os nu se, hvad ministeren svarer på det.

Jeg kan ikke rigtig vurdere, hvordan det her med selvstændige er: Hvor lang tid skal de have bopæl i Danmark? Hvor opretter de deres virksomhed? Er det nede i Rumænien, hvor de så skal redegøre for, hvad de har tjent dernede – og hvordan og hvorledes med kontrol af det? Det er lidt uafklaret, og det skal vi selvfølgelig have spurgt ind til. Men som helhed, i store træk, støtter vi forslaget.

Hr. Finn Sørensen.

Men der er jo ikke en knap hernede, der hedder »i store træk« og »i mindre grad«, vel? ( Bent Bøgsted (DF): Nej, men der er en, der hedder grøn) . Altså, der er et ja og et nej, og så er der den gule. Det er de tre muligheder, vi har. Og når man er ved en førstebehandling, er det fair nok at sige: Vi kan godt lide intentionen i det her, men der er altså nogle ting, vi vil have ændret, for at vi kan støtte det. Er det det, Dansk Folkeparti siger? Eller siger Dansk Folkeparti: Ja, der er nogle ting, vi ikke rigtig kan finde ud af, men vi støtter det alligevel? Det er da meget rart for os andre at vide i den videre behandling, for det har noget at gøre med, hvilken pression vi andre, der som udgangspunkt er i mindretal, kan lægge på regeringen for at få ændret ting og sager, bl.a. spørgsmålet om finansieringen.

Værsgo til hr. Bent Bøgsted.

Altså, nu er det jo ikke Dansk Folkeparti, der har stillet spørgsmål om finansieringen. Vi accepterer, at regeringen har fremlagt den finansiering. Det er regeringens forslag; det er ikke Dansk Folkepartis forslag. Hvis de mener, det kan forsvares, må regeringen redegøre for det.

Hvad angår de andre ting her, som jeg sagde vi havde nogle spørgsmål om, og som er uafklarede: Hvis der er et af de mindre punkter, hvor vi synes det er helt galt, så tager vi selvfølgelig en snak med ministeren om, om det kan ændres. Men det kommer an på de svar, vi får fra ministeren. Det ved vi jo ikke endnu.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er afgørende for regeringen, at det kan betale sig at arbejde. Det har vi bl.a. sikret med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Nu ønsker vi at gøre det endnu mere attraktivt for langtidsledige at være en del af det arbejdende fællesskab. Med jobpræmien belønner vi de langtidsledige, der kommer i arbejde, med en skattefri pengegevinst. Formålet med at indføre jobpræmien er at give en ekstra håndsrækning til langtidsledige, som kan have brug for et ekstra skub til at komme i beskæftigelse. Over en periode på 1½ år kan de langtidsledige, der kommer i arbejde, opnå en ekstra gevinst på 10 pct. af arbejdsindkomsten, dog maksimalt 2.500 kr. om måneden. Den skattefrie belønning giver de langtidsledige et stærkt incitament til at komme i arbejde. Det er med til at sikre, at det altid kan betale sig at arbejde, og med til at sikre, at endnu flere bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Siden vi gennemførte 225-timersreglen, har mere end 1.100 personer taget småjob ved siden af kontanthjælpen. Det er positivt. Det viser, at økonomiske incitamenter virker. Samspillet mellem 225-timersreglen og den midlertidige jobpræmieordning skal også få flest muligt langtidsledige hurtigere i beskæftigelse. En person, der i uge 48 i 2016 har været på offentlig forsørgelse i 47 ud af de seneste 52 uger, kan se frem til en kontant bonus på op til 45.000 skattefrie kroner. Det er altså mange penge, og det kan bestemt gøre en forskel ude i den enkelte familie. Forsøgsordningen henvender sig til en målgruppe på ca. 164.000 langtidsledige, der er haft 1 års sammenhængende forløb i ydelsessystemet.

Vi vil som sagt med jobpræmien øge udbuddet af arbejdskraft, sikre, at flere mennesker kommer i arbejde. Det glæder Venstre sig over, og vi ser frem til også at evaluere dette forslag, når perioden er gennemført i marts 2019. Som sagt giver vi hermed et kærligt løft på beskæftigelsesområdet til de mennesker, som har gået alt for lang tid og været ledige.

Det er set før rundtomkring i verden, at jobpræmier gør en forskel. Forskningen har faktisk peget på, at pengemæssige belønninger har positive effekter på beskæftigelsen. Det er også væsentligt, at jobpræmien ses i sammenhængen med først jobreform I og senere jobreform II, som er opfølgningen, der skal sikre, at det i højere grad kan betale sig at arbejde, og sikre, at vi får sat skatten ned også for dem, der har de laveste lønindkomster.

Samlet set bidrager disse tiltag til, at det i højere grad kan betale sig at arbejde, og det vil føre til, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. På den baggrund støtter Venstre forslaget. Tak.

Tak. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Nu hørte jeg, at ordføreren var lidt efter den socialdemokratiske ordfører, fordi den socialdemokratiske ordfører havde nogle, synes jeg, rimelige betænkeligheder i forhold til finansieringen. Og så lå det næsten i ordførerens spørgsmål, at det var ligesom sådan lidt odiøst, for støttede man nu jobpræmien, eller gjorde man ikke?

Så også af hensyn til mig selv, der om lidt skal op og forklare, at jeg også har problemer med finansieringen, vil jeg gerne høre ordføreren: Er der noget odiøst i det, at man stiller sig tvivlende eller måske ender med ikke at stemme for et lovforslag, fordi der er en forkert finansiering i det?

Ordføreren.

Nej, bestemt ikke. Det er jo så bare et spørgsmål om det enkelte partis prioritering. Så må det enkelte parti jo gøre op med sig selv: Hvor vigtigt er det med en jobpræmie til langtidsledige? Vi mener i Venstre, det er vigtigt. Derfor har vi også finansieret det forslag, der ligger her i dag. Og derfor opfordrer vi jo også partierne her i Folketingssalen til at støtte det.

Så kan jeg forstå, at der er betænkeligheder hos Socialdemokraterne, og det er der jo så også åbenlyst hos Enhedslisten. Men man må jo gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst. Alt handler jo om prioritering. Og der vil det nok undre mig lidt, hvis Enhedslisten også måske ender med at stemme rødt til et tiltag, der skal hjælpe flere mennesker i arbejde. Tak.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg er fuldstændig enig i, at det alt sammen handler om politisk prioritering. Men hvis man skal prioritere i alle tilfælde, som ordføreren gør dér, hvorfor stemte Venstre så imod det forslag til jobpræmie, som S-R-SF-regeringen med støtte fra Enhedslisten gennemførte i foråret 2012?

Det var ordføreren selv, der var ordfører på det dengang, og den ene af begrundelserne var, at man ikke kunne lide det, fordi finansieringen skulle findes af regeringen og Enhedslisten. Og så var man bange for, at det var en forkert finansiering, der kom ud af det.

Så er der ikke noget, der ligesom er gået galt i historikken dér? Nu er det pludselig et problem, hvis man bruger finansieringen som begrundelse. Men da ordføreren selv brugte det som argument for at stemme imod det tidligere forslag om jobpræmie, som han ellers syntes var godt, var lige nøjagtig spørgsmålet om at bruge finansieringen åbenbart ikke noget problem.

Tak. Ordføreren.

Der er vel den forskel, så vidt jeg husker det, at det jo var en finanslovsaftale, Enhedslisten havde lavet med den daværende regering, og i den indgik der så finansieringen af det tiltag. Og da havde Venstre ikke været en del af de forhandlinger og havde dermed heller ikke sagt ja til finansieringen.

Her lægges der et forslag frem til finansiering, og så kan partierne jo åbenlyst forholde sig til, om de synes, at midler fra byfornyelse kan være med til at finansiere en jobpræmie. Og jeg synes så det sidste. Altså, det kan man godt prioritere, og det må partierne jo så forholde sig til. Jeg håber på, der bliver stor opbakning og støtte til, at en jobpræmie også bliver virkelighed.

Hr. Leif Lahn Jensen, værsgo.

Det var dog et fremragende spørgsmål af hr. Finn Sørensen. For så er jeg nødt til at spørge: Er ordføreren enig i, at Socialdemokratiet ikke har været en del af det at finde de her penge på byfornyelse? Og betyder det ikke, at hvis Socialdemokratiet ikke var en del af forliget med hensyn til at finde den finansiering, så står vi jo nøjagtig samme sted, som Venstre stod, dengang de ikke var en del af den finansiering i forhold til en finanslov? Så det ville være fuldstændig dybt underligt, hvis vi ser Venstre begynde at pege fingre af Socialdemokratiet, hvis vi ikke går ind for den her finansiering, for Venstre stod samme sted for x antal år siden. Er det ikke korrekt forstået?

Værsgo til ordføreren.

Jamen det er da korrekt, at jeg ikke forventer, at Socialdemokratiet har været med til at pege på den finansiering, der fremgår af lovforslaget. Det er da fuldstændig korrekt. Jeg stiller så et spørgsmål. Når det er en jobpræmie i den størrelsesorden, vi her står over for at skulle implementere for at hjælpe ledige i job, så må Socialdemokratiet jo forholde sig til, om man synes, at byfornyelse og investering i byfornyelse er vigtigere end at kunne hjælpe mennesker, som har været ledige i lang tid, ud på arbejdsmarkedet. Det er jo bare et spørgsmål om prioritering. Det var det jo også i 2014 og i 2012, hvor vi i øvrigt diskuterede andre former for jobpræmie. Jeg spørger så bare her i 2017: Vil Socialdemokratiet være med til at investere i de ledige, når der ligger den her finansiering?

Værsgo.

Så spørger jeg bare tilfældigt tilbage og siger, at det så ikke var den prioritering, Venstre ønskede i 2012 eller 2013, hvor man havde det her i forbindelse med finansloven. Der ønskede Venstre ikke jobpræmien, og derfor prioriterede man anderledes og sagde nej til det. Det er så det, jeg forstår i dag.

Værsgo til ordføreren.

På daværende tidspunkt havde Enhedslisten jo, som jeg husker det, indgået en finanslovsaftale med den daværende regering, og der indgik jo en lang række finansieringer i den kabale, som Venstre bestemt ikke kunne acceptere, nemlig afgiftsstigninger, skattestigninger osv. Det var jo baggrunden for, at vi sagde nej. Her ligger der helt åbent to forslag til finansiering, og jeg skal bare være klar over, om Socialdemokratiet foretrækker byfornyelse eller foretrækker at hjælpe flere ledige i gang. Og jeg foretrækker altså det sidste.

Tak for det. Tak til ordføreren. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Man kan jo ikke stemme nej til, at nogle mennesker, der i lange perioder ikke har haft ret meget at leve for, får nogle flere penge mellem hænderne, især ikke når regeringen og Dansk Folkeparti netop har gjort tusindvis i den her gruppe fattigere med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Lidt flere penge mellem hænderne er jo, hvad disse mennesker kan få, hvis de er så heldige at få et job i den 2-årige prøveperiode, hvor den her jobpræmie gælder. Men det er så også den eneste grund, der er til at være positiv over for det her lovforslag, hvad vi jo så er i udgangspunktet.

Vi tror ikke på, at det har nogen målbar beskæftigelseseffekt. Det tror regeringen åbenbart heller ikke selv på, for så var den nok kommet med et bud på, hvor mange man forventer at få i arbejde som følge af det her. Eller også er det, fordi regeringen erkender, at det vil være umuligt at måle jobeffekten af den simple grund, at man jo ikke kan vide, om de pågældende, der kommer i arbejde, og som får jobpræmie, var kommet i arbejde under alle omstændigheder.

Problemet er jo ikke, at de ledige mangler økonomiske incitamenter til at tage et job, og det er hele præmissen for og argumentet bag det her. For det kan altid betale sig for en kontanthjælpsmodtager at få et 37-timersjob på HK's mindsteløn. Der er endog en meget stor økonomisk gevinst på mange tusinde kroner om måneden for både enlige og forsørgere. Det er rigtigt, at for nogle få dagpengemodtagere kan der være en meget lille og i nogle tilfælde slet ingen økonomisk gevinst ved at komme i arbejde af den simple grund, at mindstelønnen i mange fag er for lav og ligger alt for tæt på dagpengesatsen. Men det interessante er jo, at de fleste i denne gruppe arbejder alligevel på grund af de andre fordele, der er ved at have et job.

Nej, problemet er, at der mangler arbejdspladser, hvilket jo kan ses af den kedelige kendsgerning, at næsten 200.000 mennesker forgæves søger job. Det er det reelle ledighedstal i Danmark. Problemet er, at siden krisen slog igennem, har vi haft skiftende regeringer, som har været enige om at holde foden solidt plantet på bremsen og oven i købet øget arbejdsløsheden ved at fjerne 30.000 stillinger i den offentlige sektor – hovedsagelig i velfærdssektoren – i stedet for at investere i at løse alle de opgaver, der mangler at blive løst: mere alment boligbyggeri, mere kollektiv trafik, flere ansatte i velfærdssektoren, mere vedvarende energi, vedligeholdelse af de offentlige anlæg, især ude i kommunerne.

Desværre er der heller ikke blevet investeret i den fornødne opkvalificering, uddannelse og håndholdt hjælp til de mange tusinde, som arbejdsmarkedet ikke er interesseret i, fordi de ikke har de fornødne kvalifikationer eller ikke kan arbejde de her 100 eller 120 pct. De har i stedet fået forringet deres vilkår gennem forringelser af dagpenge, efterløn, fleksjob, revalidering og kontanthjælp. Hvad selve lovforslaget angår, har det givet anledning til meget kritik og mange spørgsmål, som man kan se af høringssvarene.

Jeg vil bare nævne nogle af de vigtigste kritikpunkter og spørgsmål, der er blevet rejst: Hvorfor diskrimineres dagpengemodtagere – det bliver jo sværere for dem at opnå jobpræmien end for modtagere af andre overførselsindkomster; hvorfor diskrimineres folk, der har nået pensionsalderen, men som ellers opfylder kravene til at modtage jobpræmien; der vil blive mange flere klagesager i Ankestyrelsen, som vil kræve flere ansatte; hvorfor bruger man 800 mio. kr. på en ordning, som man ikke kender virkningen af, oven i købet før end tidligere forsøg på det her område er blevet færdigevalueret; spørgsmålet om, hvorvidt pengene måske var bedre brugt på opkvalificering, bliver rejst; administrationen af ordningen er vildt omfattende og kompliceret, fordi den placeres i Udbetaling Danmark; det halter med retssikkerheden; der er fare for, at folk snydes for præmien uden at opdage det; udveksling af personoplysninger, uden at borgerne orienteres; manglende partshøring og manglende klagemuligheder.

Det er nogle af de kritikpunkter, der er nævnt i høringssvarene. Derudover har jeg selv et par yderligere spørgsmål: Hvorfor er der ingen jobpræmie til modtagere af integrationsydelse? Er det, fordi regeringen ikke mener, at de er rigtige danskere? Undskyld, man er jo næsten nødt til at spørge til det. Eller er det, fordi man ikke mener, de har brug for et økonomisk incitament? Hvad med personer ansat i seniorjob? Hvorfor må de ikke få en jobpræmie? De er jo ansat i et fuldstændig ordinært job på overenskomstmæssige vilkår. Er det bare et led i regeringens almindelige bestræbelser på at lægge seniorjobordningen på is?

Alt det og mere til skal der selvfølgelig spørges til og svares på, før vi tager endelig stilling til lovforslaget. Det samme gælder finansieringen, hvor det efter fremsættelsen af lovforslaget er gået op for regeringen, at man lige havde glemt, at det også skal finansieres. Her skal jeg bare sige og melde klart ud, og vi ikke kan acceptere den foreslåede finansiering, som betyder, at der bliver færre penge til byfornyelse og bekæmpelse af CO 2 -forureningen. Det skal der laves om på, hvis vi skal stemme for lovforslaget. Vores alternative forslag til finansiering vil være, at vi skaffer pengene ved at udskyde lettelsen af selskabsskatten med et tilsvarende beløb i de 2 år, forsøgsperioden varer.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Med det her forslag gennemfører man som bekendt en midlertidig ordning med målrettede jobpræmier for langtidsledige med det sigte at få flere ind på arbejdsmarkedet. Præmien er på 10 pct. af ens indtægt fra ustøttet beskæftigelse, maksimalt 2.500 kr. om måneden, i op til 18 måneder, og det kan jo altså netto give en langtidsledig 45.000 kr., hvis man kommer i arbejde.

I Liberal Alliance mener vi, at en af de vigtigste politiske opgaver overhovedet er at sikre, at flest muligt tager del i arbejdsfællesskabet i Danmark. Vi mener, det er det bedste for den enkelte, og vi mener, det er det bedste for samfundet. Der er sådan set indikatorer på, at det her kan være et godt håndtag. KORA lavede jo i 2015 et litteraturstudie af virkningerne af forskellige beskæftigelsesmæssige initiativer. Med hensyn til jobpræmier til langtidsledige var konklusionerne, at der er stærk evidens for, at ordninger med kontante bonus- eller præmieudbetalinger i en kort eller mellemlang periode har signifikante positive effekter på beskæftigelsen. Derfor er håbet selvfølgelig, at man nedbryder barriererne mellem langtidsledige og arbejdsmarkedet, så mange kan blive hængende, selv når jobpræmien udløber.

Med hensyn til finansieringen, som der har været talt lidt om, synes jeg jo, det er interessant, at man taler om byfornyelse, og at man er meget bekymret over at skære i den. Vi synes faktisk i Liberal Alliance, at det er et rigtig godt sted at finde pengene.

Derfor støtter Liberal Alliance fuldt ud forslaget.

Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

I Alternativet er vi glade for, at regeringen udskifter pisk med gulerod, i forbindelse med at man forsøger at udvide beskæftigelsen. Regeringen vil nemlig give langtidsledige en præmie for at finde arbejde, mens man indtil nu har jaget dem rundt efter arbejde og gjort dem fattigere. Men der stopper vores begejstring faktisk også, for vi synes, at det her forslag om at give jobpræmie til langtidsledige er administrativt bøvlet, dyrt og frem for alt uden nogen særlig god dokumentation for en eventuel effekt. Det virker lidt hovsaagtigt pludselig at hive en lille milliard kroner op af pungen til en jobpræmie, som man ikke ved om har nogen virkning. For 800 mio. kr. kunne man jo rulle hele kontanthjælpsloftet tilbage og tilmed dække det finansieringsbehov, der er for dagpengeaftalen, og som man har været nødt til at tage fra danske studenters uddannelsesmuligheder og fremtid. Og spørgsmålet er, om det virker.

Da ideen til den her jobpræmie i sin tid blev præsenteret som en del af den forrige regerings plan, jeg tror, det var en del af 2025-planen, hørte jeg om den i bilradioen på en tur til Odense. Jeg hørte i nyhedsindslaget om jobpræmien, og så hørte jeg et interview med en langtidsledig, der blev spurgt, hvad hun mente om jobpræmien. Hun sagde: Jeg bekymrer mig ikke om en jobpræmie, jeg bekymrer mig om at få et job. Jeg har søgt arbejde igennem lang tid, og det vil jeg blive ved med at gøre, uanset om der findes en jobpræmie.

Nu er et enkelt interview jo ikke noget at basere sin erfaring på, men jeg tror faktisk, at den her kvindes ord er meget sigende på vegne af mange ledige. Folk vil gerne arbejde, og de prøver i forvejen at finde et arbejde, og der er vi i tvivl om, hvorvidt en jobpræmie skaber yderligere, afgørende motivation til at komme i beskæftigelse. Folk tager ikke kun arbejde for pengenes skyld, de gør det også for at have noget at stå op til, for at få kolleger, for at bidrage til fællesskabet, for at udvikle sig fagligt osv. De motivationsfaktorer er der i forvejen. Så jeg er ikke sikker på, at penge i sig selv er en lige så motiverende faktor ude i samfundet, som den er inde i hovederne på regeringens medlemmer. Og ud fra tidligere forsøg med en jobpræmieordning i Danmark konkluderer Beskæftigelsesministeriets embedsmænd, at erfaringerne med to tidligere danske forsøg med jobpræmieordning er usikre, og at der ikke er tilstrækkelig evidens for de langsigtede virkninger på området.

Man kaster altså en lille milliard kroner efter en ordning, som har en usikker virkning, samtidig med at man ikke vil ofre nogle hundrede millioner kroner på at justere ressourceforløbene, så syge danskere ikke parkeres i endeløse rækker af job på ubestemt tid. Man har truet med at afskaffe revalideringen, selv om det er en fantastisk hjælp med hensyn til at få folk tilbage på arbejdsmarkedet. Man har fjernet muligheden for, at folk på sygedagpenge kan optjene ferie, sådan at lavindkomstfamilier ikke kan komme på ferie, hvis far eller mor har været syg. Og man har sparet 100 mio. kr. på mentorstøtte, som skal lette den lediges vej til arbejdsmarkedet. Og så bonner man pludselig ud med en lille milliard kroner til en indsats, som man ikke er sikker på virker. Kunne man ikke prøve med en forsøgsordning? Og når jeg taler forsøgsordning, taler jeg altså ikke om en ordning i 800-mio.-kronersklassen. Kunne man ikke prøve med en til 50 mio. kr. eller med et noget mindre forsøg? Og hvis de virker, er jeg sikker på, at der nok skal være opbakning til at udvide ordningen.

Men som det ser ud nu, vil Alternativet hellere bruge 800 mio. kr. på at hjælpe de næsten 60.000 ledige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med at komme så tæt på arbejdsmarkedet, de kan komme det, eller investere i beskæftigelsesområdet, som man f.eks. gør i Hjørring, hvor man satser bredt med en individuel indsats for at få de udsatte ledige i arbejde, en stor investering på over 100 mio. kr., som ser ud til at kunne betale sig. Vi vil i det hele taget hellere investere bredt i den her målgruppe end at give en enkelt præmie for de job, som folk måske alligevel ville have fundet. Vi undrer os også over, at regeringen ikke afventer netop den evaluering fra KORA, som ser på, hvordan det er gået med de tidligere forsøg med jobpræmie. Den var i hvert fald ikke kommet med i den tekst, jeg har læst, der er få dage gammel. Det kan være, at der er kommet oplysninger til, jeg ikke kender til.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg kommer fra det private erhvervsliv og selv har en virksomhed, og her kunne man aldrig finde på at investere en lille milliard kroner, før man havde læst den rapport, der er på vej, om, hvordan det var gået i forhold til lignende investeringer i fortiden. Så mit sidste spørgsmål skal være: Hvorfor venter regeringen dog ikke på den rapport, eller har man fået noget af den, som jeg ikke kender til? Det er nok ikke så svært at gætte, at Alternativet stemmer nej til det her. Vi under langtidsledige den allerbedste beskæftigelse, de overhovedet kan få, så grunden til, at vi stemmer nej, er selvfølgelig ikke, at vi ikke under dem det, men at vi er i tvivl om, om det her overhovedet virker. Vi mener, at der er andre indsatser, der ville være langt bedre.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Den næste er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak. I Radikale Venstre har vi egentlig et ret udogmatisk forhold til at hjælpe flere mennesker i arbejde. Hvis vi på nogen som helst måde kan få en langtidsledig mere i beskæftigelse, er det jo en kæmpe gevinst først og fremmest for det enkelte individ, men selvfølgelig også for samfundet. Det er også derfor, at vi i den tidligere regering også foreslog det her. Så selve forslaget om en midlertidig jobpræmie er vi sådan set meget positive over for. Som de tidligere ordførere kunne vi også godt tænke os at se noget mere dokumentation, at vi baserer forslagene på viden, men vi er altså også udogmatisk indstillet.

Til gengæld har vi de samme reservationer, som den socialdemokratiske ordfører har, i forhold til finansieringen, og som Enhedslistens ordfører har i forhold til, at et menneske på integrationsydelse ikke skal have samme adgang til en jobpræmie, hvis vedkommende kommer i arbejde, som alle andre på overførselsindkomst, her langtidsledige. Det vil vi mene er mindst lige så fortjent for dem som for alle andre. Men finansieringen, nok især i forhold til den del med byfornyelsespuljen, som det er lagt op til at finansiere med her, er jo kommet noget sent. Den har vi derfor ikke haft så god tid til at studere nærmere og har altså brug for lige at kigge nærmere på og få nogle flere svar i forhold til, før vi kan tage stilling til, om Radikale Venstre er for det her forslag, men selve substansen og det at prøve en jobpræmie til langtidsledige af er vi sådan set positive over for.

Tak for det, tak til ordføreren. Den konservative ordfører er ikke til stede, og så er det beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Undskyld. Hr. Karsten Hønge er bestemt til stede. Det er Socialistisk Folkeparti nu. Værsgo.

Så små er vi simpelt hen ikke blevet endnu. Det er jo svært at stemme imod et forslag som det her. Det er så sjældent, at regeringen vil skaffe nogle ekstra penge til de arbejdsløse, så i den forstand er det jo dejligt, at regeringen her for en enkelt gangs skyld vil behandle de langtidsarbejdsløse bare lidt bedre. Men det virker som en anelse forhastet at foreslå at bruge 800 mio. kr. på initiativer, som regeringen end ikke selv er i stand til at beregne effekten af. Netop det område vil vi i øvrigt senere spørge ind til. Der er to forudsætninger, der skal være til stede for at få folk i arbejde, og den ene er, at der faktisk er jobs til stede, og den anden er, at de arbejdsløse har kvalifikationerne til at træde ind i de jobs. Så mon ikke de mange rare penge kunne bruges bedre og mere effektivt til f.eks. efter- og videreuddannelse eller til en social indsats?

Vi synes også, at den forskelsbehandling, der er lagt ned mellem de forsikrede og de ikkeforsikrede ledige, er bekymrende, og vi kunne også være ret bekymrede over det apparat af folk, der skal håndtere og administrere de her bestemmelser, der vil blive bygget op. SF kan ikke støtte den finansieringsmodel, der er lagt frem, bl.a. når pengene går fra byfornyelsen og på den måde tager beskæftigelse væk for forhåbentlig at kunne få andre i arbejde af det. Det er lidt ligesom hen til kommoden og tilbage igen.

SF's endelige stilling vil afhænge af flere forskellige forhold, herunder finansieringsmodellen.

Tak for det. Så er det beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det, og også tak for behandlingen af lovforslaget, som vi har haft nu i dag. Der har jo faktisk været rigtig mange gode kommentarer og også, ser det ud til, en forholdsvis bred opbakning til det vigtige lovforslag, som regeringen har præsenteret.

Det er jo sådan, at jobpræmien er med til at styrke de langtidslediges tilskyndelse til at tage et arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Jobpræmien understøtter, at det kan betale sig at arbejde, som jo er en vigtig forudsætning for at sikre en social sammenhængskraft og opbakning til vores velfærdssamfund. Det at være en del af arbejdsmarkedet er en rigtig vigtig ting, og der er heller ikke nogen som helst tvivl om, at der er plads til endnu flere, som kan være en del af vores arbejdsmarked.

Regeringen har jo allerede, som vi har diskuteret mange gange her i Folketingssalen og også for den sags skyld i et par samråd, indført et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel. Nu følger vi så op og indfører en midlertidig ordning med jobpræmie målrettet de mange langtidsledige, der er. De kan få en ekstra bonus på op til 45.000 kr. over 18 måneder for at komme i job. Det er, som man jo også kan se i lovforslaget, små 164.000 personer, som er en del af målgruppen for jobpræmien. Jobpræmieordningen er en ekstra gulerod til de ledige, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, som kommer i job.

Alt for mange mennesker er i dag stadig væk i en situation, hvor de er på passiv overførsel. Det skylder vi at gøre noget ved, og vi skylder også at gøre det mere attraktivt at være en del af arbejdsmarkedet. Derfor giver vi med jobpræmien også de mennesker en håndsrækning, sådan at det i endnu højere grad bliver økonomisk attraktivt.

Når vi har valgt at indføre en jobpræmie netop nu, skal det også ses i lyset af fremgangen på det danske arbejdsmarked. Siden lavpunktet i 2013 og frem til november 2016 er antallet af lønmodtagere i den private sektor steget med ca. 135.000 personer. Det er nogle rigtig gode tal, og det er også et soleklart mål for regeringen, at vi udnytter de gode økonomiske tendenser og den stigende beskæftigelse til at få endnu flere ledige ind på arbejdsmarkedet. Når vi får flere i beskæftigelse, hjælper vi ikke kun den enkelte, men vi er også med til at prioritere pengene på en anden måde, sådan at der er flere, der er med til at bidrage til vores velfærdssamfund.

Jeg har for den sags skyld også været meget enig i de bemærkninger, som den radikale ordfører havde, nemlig at det her også handler om, at man kan gøre en forskel for den enkelte. Det her handler ikke nødvendigvis om, hvorvidt det så er en god økonomisk forretning for samfundet. Det er det jo generelt, når man får folk i job, men det at sikre, at folk, der i dag er langt væk fra arbejdsmarkedet og måske har været det i lang tid, kan blive en del af det danske arbejdsmarked, er der rigtig meget god socialpolitik i. For det, at man har et job, det, at der er brug for en, betyder også noget for ens personlige selvværd.

Så har der jo også her i dag været rejst spørgsmål om evidens og effekt af jobpræmieordninger. Det er jo den altid nærværende ordfører for Enhedslisten hr. Finn Sørensen, som ganske rigtigt har påpeget det og spurgt, om der er evidens for det. Det er der også andre ordførere der har. Det er jo sådan, at der også tidligere har været ordninger, som har været lanceret. Bl.a. var det sådan, at der var en ordning for enlige forsørgere i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012 og en ordning for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i perioden fra den 1. juni 2012 til den 31. maj 2014. Og som det jo også fremgår af lovforslaget, er erfaringerne med de forsøg med jobpræmier i Danmark usikre. Af samme grund er der heller ikke indregnet beskæftigelseseffekter i økonomiskønnet. Derudover er der jo også en stor forskel på den jobpræmie, vi præsenterer og diskuterer her i dag, og så de andre.

KORA er aktuelt i gang med at evaluere ordningerne, og KORA har oplyst, at de regner med at have den samlede evaluering færdig den 17. marts 2017. Men jeg vil også sørge for, at der i forbindelse med udvalgsbehandlingen sendes et resumé til Beskæftigelsesudvalget med de foreløbige konklusioner fra KORA's analyse om de tidligere ordninger, sådan at det kan indgå i udvalgsbehandlingen. Det er selvfølgelig mest seriøst, og det er også sådan, det skal være, for at man kan tage en politisk diskussion.

Men jeg vil ikke lægge skjul på, at for regeringen er det her et klart politisk signal om, at vi vil gøre en særlig indsats for de mennesker, der er langt væk fra arbejdsmarkedet. Der er en klar blå tråd i regeringens politik: at det skal kunne betale sig at arbejde. Og jobpræmien kan være med til at understøtte det.

Med det ser jeg frem til en god udvalgsbehandling og har også noteret mig de mange spørgsmål, der er stillet her under førstebehandlingen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak for ministertalen. Jeg skal bare prøve at forstå regeringens tænkning omkring det her lovforslag. For jeg vil gerne spole tilbage til 2012, til den 27. april, for at være helt nøjagtig, da vi havde førstebehandlingen af det lovforslag, som R-S-SF-regeringen fremsatte om en jobpræmie. Dengang havde Venstre to argumenter for at stemme imod forslaget. For man stemte faktisk imod det sammen med resten af de blå partier, og der var altså to argumenter. Det ene har jeg nævnt, og det var et spørgsmål om, at man ikke brød sig om finansieringen. Det andet argument var, at det var alt for dyrt. Den ordning, man behandlede dengang, kostede samlet set 95 mio. kr. Nu fremsætter regeringen et forslag, der koster det tidobbelte. Så spørger jeg bare: Hvad er det for nogle erfaringer, tanker, overvejelser, man har gjort sig, siden man skruer det op i den skala? Hvad er det for nogle forventninger, man har, når man samtidig må indrømme, at man ikke ved, at det virker?

Ministeren.

Nu er det jo ikke første gang, at den tidligere Venstreregering eller den nuværende regering med deltagelse af Venstre har fremsat et forslag. Det gjorde vi jo sådan set også tidligere i forhold til den første jobordning, og det syntes vi var en rigtig, rigtig god idé. Vi synes, det er godt at give dem, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, en tilskyndelse til at komme ind på arbejdsmarkedet. Så er det jo klart, at der skal være en sammenhæng mellem den indsats, man laver, og den finansiering, der er, og det er jo så årsagen til, at vi har stemt, som vi har, historisk. Vi mener jo, at det skal give mening med den måde, man finansierer jobordningerne på, og det er jo så også det, som vi i dag har fremlagt et klart svar på. Vi mener både, at vi vil styrke indsatsen med den model, vi har præsenteret, og så mener vi også, at det giver god mening, at vi har finansieret det på den måde, som jeg har redegjort for. Så har jeg noteret mig, at der er nogle, der gerne vil have uddybende svar i forhold til de to finansieringselementer, som er nævnt i det brev, som jeg har sendt til Folketinget.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg tror, at næsten alle partier i Folketinget er enige om, at der skal være en sammenhæng imellem de initiativer, man foreslår, og den finansiering, man foreslår, og finansieringen er jo et politisk spørgsmål. Det er der, vi tit er uenige, men vi er dog enige om, at tingene skal finansieres. Så det var jo heller ikke det, jeg spurgte til. Så det var sådan set fair nok, synes jeg, at Venstre dengang brugte det argument. Det var også fair nok, at Venstre dengang mente, at den ordning, som vi lavede sammen med R-S-SF-regeringen, var alt for dyr. Den kostede 95 mio. kr. Nu foreslår man noget, der koster det tidobbelte, uden at man kan fremlægge nogen evidens for, og uden at man har forventninger til, at det øger beskæftigelsen. Mit spørgsmål er: Hvad er det, der er sket i Venstres hoveder i forbindelse med det? Tak.

Værsgo.

Det er jo det smukke i politik: Vi er jo dybt uenige, og det er dejligt. Enhedslisten taler jo meget om, hvor meget man vil gøre for dem, der er uden for arbejdsmarkedet, og det bliver kun til snak. Her har vi så præsenteret en helt konkret model for netop at gøre det attraktivt at gå fra passiv overførsel og ind på arbejdsmarkedet. Deri er vi jo så forskellige, og det er godt, at det er tydeligt for enhver.

Så er det hr. Bent Bøgsted.

Tak. Som jeg allerede nævnte i min ordførertale, har vi jo selvfølgelig en del spørgsmål, vi så sørger for at sende over til ministeren. Jeg tror ikke, at ministeren kan svare på dem her.

Men jeg vil gerne have, at ministeren forholder sig til ét spørgsmål her, nemlig ikrafttrædelsen den 1. april. Man skal jo opfylde reglerne for at komme i betragtning i uge 48 i 2016. Hvis nu man har fået et job her i februar eller marts – det kan være nogle få timer om ugen – så kan man ikke komme i betragtning til den her jobpræmie, hvis jeg altså har forstået det rigtigt. Men hvis nu man får aftale om en ansættelse, der starter den 1. april eller senere, så kan man få en jobpræmie. Hvordan ser ministeren på det? For dem, der måske tager et job her i februar eller marts, kan føle sig snydt, og så kan de måske sige jobbet op for at få en ny ansættelse den 1. april. Hvordan spiller det sammen? Kan ministeren svare på det nu her?

Ministeren.

Det kan jeg godt, og det vil jeg da også gerne uddybe, og det står også i lovforslaget. Hvis vi f.eks. ser på side 11 i lovforslaget, kan vi se, at der jo står, at jobpræmieordningen skal omfatte personer, som i uge 48 i 2016 har haft mindst 1 års sammenhængende forløb på kontant- eller uddannelseshjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalideringsydelse eller ressourceforløb. Derudover foreslås det, at ordningen skal omfatte personer, som i uge 48 i 2016 har haft mindst 1½ års sammenhængende forløb på arbejdsløshedsdagpenge.

Så altså dem, der måtte være i den lykkelige situation at komme i job, kommer jo så til at kunne bruge den her model, som er lagt frem.

Men det, som jeg forstår hr. Bent Bøgsted spørger om, er vedrørende sammenhængen fra uge 48 og så frem til den 1. april. Og det vil jeg gerne uddybe i skriftlig form, sådan at det er fuldstændig tydeligt. Men der er ikke nogen i den periode, der – om man så må sige – falder ned i et sort hul, hvis det er det, der er Bent Bøgsteds bekymring.

Bent Bøgsted.

Det der med uge 48 var for at undgå spekulationer – det var derfor, det blev lavet sådan, har jeg forstået. Jeg har også læst det, der står i lovforslaget – selvfølgelig har jeg det. Det er bare det, om der er nogle, der kunne komme i klemme, så de altså alligevel ikke kunne få præmien, fordi de var startet op i et job her i marts f.eks. frem for at vente til den 1. april. For det er helt klart, at dem, der starter den 1. april, i hvert fald er omfattet. Men lad os få det uddybet i et skriftligt svar; jeg skal nok sende spørgsmålet over til ministeren.

Ministeren.

Det vil jeg glæde mig til at svare på i en meget klar form, så det bliver helt præcist, hvordan reglerne er.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen.

Tak. Der var noget af det, ministeren sagde, jeg var rørende enig i, nemlig at det handler om at gøre noget for det enkelte menneske; det handler om, at det enkelte menneske bliver en del af arbejdsmarkedet. Det synes jeg er rigtigt sagt. Jeg kan så bare se, at en integrationsydelsesmodtager ikke er en del af det her. Vil det sige, at regeringen ikke ønsker, at integrationsydelsesmodtagere skal være en del af arbejdsmarkedet? Det var første spørgsmål.

Det næste spørgsmål vedrører, at integrationsydelsesmodtagere jo sådan set er omfattet af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, men så vidt jeg kan forstå ikke af den her del. Hvorfor mener man, at man kan få de her mennesker i gang ved at skære i deres ydelse, men ikke på den anden måde, som man mener andre kan? Hvad er ministerens holdning til det her spørgsmål? Det kan godt undre mig lidt.

Ministeren.

Min holdning er den, som er meget klar, nemlig at modtagere af integrationsydelse allerede i dag via den lave ydelse har et stærkt incitament til at komme i beskæftigelse og dermed blive en del af det danske arbejdsmarked. Så hele det der spring fra at være på passiv forsørgelse til at komme i job er der jo allerede et stærkt incitament til at foretage i dag på grund af den ydelsesstruktur, der er.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Sagt med andre ord: Det, jeg hører ministeren sige, er, at jobpræmien virker på kontanthjælpsmodtagere og andre mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet, men den virker ikke på integrationsydelsesmodtagere. Det er det, jeg hører ministeren sige.

Ministeren.

Det er, tror jeg, fordi der er noget galt med hr. Leif Lahn Jensens ører – eller i hvert fald den måde, han hører det på, der kommer ud af min mund. Jeg siger sådan set, at der allerede i dag er en meget stor tilskyndelse til at gå fra integrationsydelse til job. Og man må sige, at der jo er en mindre økonomisk tilskyndelse til at gå fra kontanthjælp og ind på arbejdsmarkedet, hvis man får et lavtlønsjob. Det er jo lige præcis derfor, vi laver en jobpræmieordning, som jeg så også noterer mig at Socialdemokratiet kvitterer for. Dog vil de gerne have uddybet, kan man sige, finansieringen, og det er jo helt fair. Men man skal jo huske at kvittere for, at Socialdemokratiet her faktisk ser ud til at ville støtte forslaget.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak. Jeg vil bare spørge ministeren direkte, hvordan ministeren har det med at bruge så mange penge – 800 mio. kr.; det er jo en lille milliard – på noget, som vi ved så lidt om hvorvidt virker. Kunne man ikke have forestillet sig en lidt mindre forsøgsmodel? Hvorfor hive så mange penge ud af bl.a. byfornyelsesrammen så hurtigt i stedet for at starte med et beløb, der var noget mindre, så man derfor kun skulle finansiere et beløb, der var noget mindre? Og hvis det her så virkede, ville det jo få medvind med det samme. Hvorfor ikke starte lidt mere stille og roligt i stedet for at bruge de her enorme summer på noget, som vi ikke ved om duer?

Ministeren.

Fordi vi jo har et klart prioriteret mål om, at det i højere grad skal kunne betale sig at gå fra at være kontanthjælpsmodtager og til at komme ind på arbejdsmarkedet. Så giver vi en saltvandsindsprøjtning, virkelig en håndsrækning til, at dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, får mere til sig selv. Det kan man være politisk uenig i. Men jeg mener bestemt, at det er et meget klart politisk signal at sende, at det er den vej, vi gerne vil være med til at hjælpe nogle af dem, der er langt væk fra arbejdsmarkedet i dag, så de kan blive en del af det arbejdende fællesskab. Det synes jeg i bund og grund er meget sympatisk, for som jeg har nævnt tidligere i dag, er det både godt for den enkelte, som bliver en del af det arbejdsmæssige fællesskab, men derudover er det sådan set også meget, meget sundt samfundsøkonomisk, at flest mulige mennesker bliver aktive på arbejdsmarkedet.

Hr. Torsten Gejl.

Jamen jeg ved ikke rigtig, om det er en politisk debat, vi har her. For det, jeg egentlig spørger til, er effekt – altså, når man brænder en lille milliard af, hvordan er det så at stå med så usikre indikatorer på, at det overhovedet nytter? For nu siger ministeren, at det er vigtigt for den enkelte, og ja, det er utrolig vigtigt for den enkelte langtidsledige, men vi brænder vel ikke 800 mio. kr. af for den enkelte. Så hvordan har ministeren det med at bruge så mange penge på noget, som vi er så meget i tvivl om overhovedet fungerer?

Ministeren.

Men der tror jeg det er vigtigt at sige, at den undersøgelse, som KORA så kommer med, jo ikke kommer til at give det endelige svar, for de to jobpræmieordninger, der har været tidligere, er ikke sammenlignelige med den, vi har i dag. Den her er meget mere omfattende, den er meget mere økonomisk attraktiv end de tidligere. Så man kan ikke bare slutte, at når vi så ser det, som KORA måtte nå frem til, er det en anbefaling til, hvad man skal gøre. For der er meget stor forskel i den måde, modellerne er lavet på.

Men når det så er sagt, mener jeg, at det her i bund og grund ikke er et spørgsmål om teknik, men et spørgsmål om politik. Vil man gøre noget for dem, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, og give dem en økonomisk tilskyndelse? Det vil regeringen, og det kan man selvfølgelig være imod.

Så er det fru Laura Lindahl.

Tak for det. Jeg bliver bare en lille smule forvirret. Kan ministeren ikke bekræfte, at de penge, der er afsat her, bruger vi jo kun, hvis langtidsledige kommer i arbejde? Så effekten kommer til at blive afspejlet i, hvor meget vi kommer til at bruge i kroner og øre på det her område. Så jo flere penge vi bruger, jo flere langtidsledige er kommet i beskæftigelse. Er det ikke korrekt?

Ministeren.

Jo, det er meget korrekt. Man kan ikke bruge penge, hvis der ikke er nogen, der tager imod modellen. Derfor er det jo heller ikke et spørgsmål om at brænde penge af. Vi vil jo se, at der er nogle, der udnytter muligheden, og det vil kun være godt, og derfor er det også et socialpolitisk sigte i ordningen.

Laura Lindahl.

Tak for det svar. Man kunne jo bare, nu da Alternativets ordfører står og taler om, at man kunne se os brænde 800 mio. kr. af uden nogen effekt, blive nervøs for, at det kunne være tilfældet. Men det er ikke tilfældet, for hvis vi bruger 800 mio. kr., er det, fordi vi har fået rigtig mange langtidsledige tilbage i arbejde. Tak for svaret.

Ministeren.

Man skylder at sige tak til Liberal Alliance for muligheden for netop at sige, at der ikke bliver brændt 800 mio. kr. af. De bliver brugt på noget, der er meget fornuftigt, nemlig at folk kommer ind og bliver en del af arbejdsmarkedet, og ellers bliver de ikke brugt.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere korte kommentarer, og der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.