Kulturudvalget 2016-17
L 13
Offentligt
1686930_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
11. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 10. november 2016, efter ønske fra Martin Henrik-
sen (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 47 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besva-
re.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at en kommune ikke kan tage tilskuddet fra en forening ale-
ne med henvisning til, at der i foreningen er synspunkter om, at ægteskab er for mand
og kvinde, eller synspunkter om, at præstegerningen kun er for mænd.
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at der med lovforslaget ikke ønskes at gribe ind i den frie
debatkultur, da der fortsat skal være plads til, at folkeoplysende foreninger kan have
debatarrangementer, hvor der udveksles synspunkter.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det ikke er enhver handling, som søger
at fremme et synspunkt, der er i strid med demokratiet eller grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, som vil være omfattet af lovforslaget, idet handlingen som anført
skal have til formål eller bidrage til at modarbejde eller underminere demokratiet eller
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Der stilles således krav til karakteren og styrken af de handlinger, som er omfattet af
lovforslaget. Som eksempel på dette er det blandt andet nævnt, at det vil være omfattet
af lovforslaget, hvis en forening argumenterer for, at kvinder generelt ikke skal have
adgang til at arbejde og deltage i samfundslivet på lige vilkår med mænd. Det vil imid-
lertid ikke være omfattet af lovforslaget, hvis en forening har et synspunkt om, at
mænd eller kvinder ikke bør bestride en bestemt type stilling fx som præst.
På tilsvarende måde vil der skulle foretages en konkret vurdering af karakteren og
styrken af ytringer om fx forskelsbehandling på grund af race, handicap eller seksuali-
tet.
Dok. nr. 16/03108-74
L 13 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 47: MFU spm., om en kommune ikke kan tage tilskuddet fra en forening alene med henvisning til, at der i foreningen er synspunkter om, at ægteskabet er for mand og kvinde, eller synspunkter om at præstegerningen kun er for mænd, til kulturministeren
Side 2
Udover at kommunen i sin konkrete vurdering skal lægge vægt på karakteren og styr-
ken af handlingen, skal kommunen endvidere vurdere, om der er tale om et debatar-
rangement i lovens forstand, hvor der vil der være vide rammer for at udveksle syns-
punkter, herunder også yderliggående synspunkter. Dette vil i sig selv ikke indebære,
at foreningens formål eller adfærd kan siges at modarbejde eller underminere demokra-
ti eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Desuden skal kommunen vurdere, om adfærden kan henregnes til foreningen, fx om
adfærden er udvist af en person med tilknytning til foreningen, ligesom der skal lægges
vægt på, om handlingen har sammenhæng med foreningens aktiviteter. Et medlem af
en forening kan godt i en helt anden sammenhæng fremføre synspunkter, som ikke vil
kunne henregnes til foreningen.
Samtidig skal kommunen vurdere, om foreningen i givet fald har taget passende skridt
for at imødegå en adfærd, som er i strid med lovens formålsbestemmelser. I så tilfælde
vil det ikke få indflydelse på støtten til foreningen. Generelt gælder det, at kommunens
eventuelle sanktion mod en forening skal være proportionel med handlingen.
Bertel Haarder