Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
11. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 4. november 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
45 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Det fremgår af bemærkningernes punkt 3.1.3.2.1, at der med ”grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder” sigtes til bl.a. den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on, og at aktiviteter, hvor der opfordres til at afskaffe eller afgørende indskrænke rund-
læggende rettigheder såsom ytringsfriheden eller religionsfriheden, vil kunne føre til
fratagelse af tilskud. I bemærkningernes punkt 3.1.3.2.2 hedder det imidlertid, at det
ikke vil være omfattet af lovforslaget, ”hvis en forening f.eks. argumenterer for, at reg-
lerne om udvisning ved dom skal strammes på en måde, som ikke vil være foreneligt
med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om retten til respekt for
familielivet”. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for, om artikel 8 i Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatliv og familieliv i
lovforslaget generelt tillægges mindre betydning end andre artikler i menneskeret-
tighedserklæringen, og hvad er baggrunden i givet fald herfor? Såfremt nogle artikler
og grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gene-
relt vil skulle tillægges større betydning end andre i den fremtidige forvaltning af folke-
oplysningsloven, bedes ministeren redegøre for, hvor stor betydning de forskellige artik-
ler hver især vil blive tillagt.
Svar:
Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om ret
til bl.a. familieliv tillægges ikke mindre betydning i lovforslaget end andre bestemmel-
sesartikler i EMRK. Eksemplet kunne ligeså vel have vedrørt en forening, der argu-
menterer for, at straffelovens bestemmelser om freds- og æreskrænkelser skal ændres
på en måde, som ikke vil være forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stols praksis om ytringsfrihed. Eksemplet kunne også have vedrørt en forening, der
kritiserer en bestemt afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen om religionsfriheden.
Det i spørgsmålet nævnte uddrag fra lovbemærkningerne er et blandt flere eksempler
på, at der stilles visse krav til karakteren og styrken af de handlinger, som er omfattet
Dok. nr. 16/03108-70