Kulturudvalget 2016-17
L 13
Offentligt
1686967_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
11. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 4. november 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
42 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
I bemærkningernes punkt 3.2.3.3 anføres, at ”tilsyn med foreninger med bl.a. religiøse
eller politiske formål kan prioriteres frem for f.eks. idrætsforeninger eller aftenskoler”.
Vil ministeren redegøre for, hvilket erfaringsgrundlag der er for at antage, at religiøse
eller politiske foreninger udgør en større risiko end andre foreninger, når det kommer
til at underminere eller modarbejde demokratiet og grundlæggende rettigheder?
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at langt de fleste foreninger - også politiske og
religiøse foreninger - der i dag kan modtage støtte efter folkeoplysningsloven, bygger på
et formål, der er foreneligt med de formål, som loven skal understøtte. For disse for-
eninger vil lovforslaget ikke ændre på de eksisterende støttemuligheder.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ”der vil efter omstændighederne også
kunne lægges vægt på foreningernes formål, således at tilsyn med foreninger med bl.a.
religiøse eller politiske formål kan prioriteres fremfor fx idrætsforeninger eller aften-
skoler.”
Bemærkningerne sigter til, at nogle typer af foreninger fx med politisk eller religiøse
formål i udgangspunktet i højere grad vil beskæftige sig med emner, der på forskellig
vis relaterer sig til demokrati og grundlæggende rettigheder frem for fx en badminton-
klub med et idrætsfremmende formål. Det vil under alle omstændigheder være en lokal
vurdering, hvordan kommunalbestyrelsen udfører et risikobaseret tilsyn baseret på
kendskabet til de konkrete forhold.
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/03108-67