L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2016-17
L 13 Bilag 1
Offentligt

Notat

23. september 2016

Notat om høringssvar til forslag om lov om ændring af folkeoplysningslo-

ven og ligningsloven

(Indsat mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder)

1 Indledning

Udkastet til lovforslag blev den 30. juni 2016 udsendt til høring til parterne, som

fremgår af bilag 1, og blev samtidig offentliggjort på Høringsportalen. Høringsfri-

sten var den 15. august 2016.

Ved fristens udløb var der indkommet 34 høringssvar, heraf har 31 haft selvstæn-

dige bemærkninger

(AKKS, Musisk Oplysnings Forbund, LOF henviser udelukken-

de til andres høringssvar)

og 4 høringssvar har angivet, at de ingen bemærkninger

har. Efter høringsfristen har Børne- og Kulturchefforeningen også afgivet hørings-

svar. Der henvises til vedlagte bilag 1, hvoraf de indkomne høringssvar fremgår.

Det bemærkes, at dette notat alene indeholder resumé af og kommentarer til de

bemærkninger i høringssvarene, som er relevante for selve lovforslaget.

I afsnit 2 beskrives de væsentlige bemærkninger til lovforslaget, som fremgår af de

indkomne høringssvar, med kommentarer fra Kulturministeriet. Notatet er opdelt

efter strukturen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at der

er indhentet bidrag fra Skatteministeriet og Social- og Indenrigsministeriet lige-

som Justitsministeriet har bidraget med vurdering af lovforslagets forholdt til

grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.

2. Generelt

Det fremhæves i flere høringssvar (AOF, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS),

ISOBRO, Daghøjskoleforeningen, Indre Missions Ungdom, Indre Mission, Fritid og

Samfund, Dansk Oplysningsforbund (DOF), FORA, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Dansk Idræts Forbund (DIF)), at høringsparterne er enige i, at der ikke skal gives

støtte til foreninger, som modarbejder det danske demokrati eller grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder. Ligeledes nævner AOF, DFS og DUF, at der skal

gribes ind over for foreninger, som misbruger folkeoplysningsmidler.

Indre Mission og Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler nævner en bekymring

for, at kommunerne får svært ved at afgøre, om en forening lever op til lovens krav

og måske derfor vil anlægge en meget restriktiv tolkning fx i forhold til de religiøse

foreninger og ikke mindst de kristne.

DFS, FORA og Daghøjskoleforeningen finder generelt, at loven allerede i dag inde-

holder de nødvendige regler for at sikre, at midlerne ikke gives til andre formål end

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 2

til folkeoplysende formål. DFS og Daghøjskoleforeningen er desuden tvivlende over

for anledningen til lovændringen på baggrund af en enkelt tv-udsendelse.

DUF understreger, at de foreninger, der gav anledning til revision af loven ikke var

foreninger med religiøst eller politisk sigte, men foreninger med politiske og religi-

øse medlemmer, som misbrugte foreningstilskuddet til formål, der aldrig kan være

støtteberettiget.

DIF har forståelse for sigtet med lovforslaget, men mener ikke, at lovforslaget løser

udfordringerne. DIF finder, at lovforslaget potentielt kan underminere grundlæg-

gende principper i frihedsrettighederne.

Gurdwara Copenhagen appellerer til, at lovforslaget skal tage hensyn til, at hver

enkelt organisation er forskellig.

Grundtvigsk Forum finder, at lovforslagets grundlæggende problem er modsætnin-

gen mellem religiøse forkyndere/kirkelige aktiviteter og folkeoplysning og mener,

at man risikerer at indskrænke åndsfriheden i folkeoplysningen og dermed i sam-

fundet.

DOF og FORA tilslutter sig, at der laves en evalueringsrapport 2 år efter lovens

ikrafttrædelse, men foreslår at de øvrige elementer i lovforslaget også inddrages,

herunder uhensigtsmæssige virkninger.

Fritidssamrådet udtrykker deres generelle tilfredshed med lovforslaget, men næv-

ner samtidig, at det er deres opfattelse, at intentionerne i lovforslaget allerede er

noget kommunerne gør i dag.

Advokatrådet foreslår, at der nedsættes et sagkyndigt udvalg, som skal forberede

lovforslaget. Alternativt, at lovforslaget skal undergives lovovervågning og inde-

holde en revisionsklausul.

Ministeriets kommentarer

Baggrunden for lovforslaget er regeringens samlede initiativer rettet mod religiøse

forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte paral-

lelle retsopfattelser. Formålet er overordnet, at det ikke er acceptabelt, at personer

i Danmark udviser en adfærd, der er i strid med de værdier og rettigheder, som

samfundet er bygget på, og at grænsen skal trækkes der, hvor sådanne personer

opnår penge eller rettigheder fra det offentlige. Samtidig er det i den politiske afta-

le understreget, at der fortsat skal være stor rummelighed til at mene, hvad man

vil.

Ændring af folkeoplysningsloven er således et af initiativerne. Regeringen ønsker

ikke at forbyde bestemte foreninger, men søger at sikre, at der ikke ydes støtte

efter folkeoplysningsloven til foreninger, som modarbejder demokrati eller grund-

læggende friheds- og menneskerettigheder. Lovforslaget omfatter således alle for-

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 3

mer for foreninger og ikke kun religiøse foreninger, som søger om kommunal støtte.

Der kan lige så vel være tale om fx politiske eller andre typer af foreninger.

Desuden skal det understreges, at lovens eksisterende bestemmelse § 33, stk. 3 om

at ”aktiviteter

for børn og unge af idébestemt, politisk eller religiøse art skal sidestil-

les med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge”,

fortsat gælder. Det vil

blive tydeliggjort i lovforslagets almindelige bemærkninger

Endvidere fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at langt de fleste folkeoply-

sende foreninger bygger på et grundlag, som er foreneligt med det formål, loven

skal understøtte. For disse foreninger vil lovforslaget ikke ændre på de eksisteren-

de støttemuligheder.

Det følger af den politiske aftale, at loven skal evalueres vedr. tilsynsbestemmel-

serne efter 2 år, men på baggrund af høringssvarene finder Kulturministeriet, at

evalueringen kan gøres bredere og omfatte alle de foreslåede ændringer. Evalue-

ringen vil danne grundlag for at vurdere, om der er behov for en revision af regler-

ne.

2.1 Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

Indre Mission og professor Lisbet Christoffersen undrer sig over, at lovforslaget

alene er rettet mod religiøse forkyndere og ikke fx sociale grupper (rockere), der

også kan have stærk normativ kontrol over deres medlemmer. Derfor stiller de

spørgsmål ved, om lovforslaget strider imod grundlovens § 70.

Institut for Menneskerettigheder finder det beklageligt, at Kulturministeriet ikke

har foretaget en vurdering af lovforslaget i lyset af Danmarks menneskeretlige

forpligtelser og forholdet til grundloven.

Luthersk Mission m.v. (fælles høringssvar) fremfører, at de ikke finder lovforslage-

ne (i den samlede imam-pakke) i sig selv problematiske, men i højere grad finder

sprogbrugen problematisk. De tilslutter sig intentionen i den politiske aftale, men

finder, at argumentationen reelt stigmatiserer al religiøs virksomhed. De finder det

tankevækkende, at kristne organisationer skal begrænses i deres muligheder og

dermed diskrimineres i forhold til andre dannende organisationer, fordi man øn-

sker at gribe ind over for en anden religiøs gruppe.

Indre Missions Ungdom tilslutter sig intentionen i lovforslaget, men finder, at det

kaster et mistænkeligt skær over alt religiøst foreningsarbejde, og at lovforslaget

bør omfatte alle slags foreninger, der modarbejder demokrati osv.

Indre Mission beklager, at den samlede aftale og lovforslaget er en beskæmmende

glidebane, hvor man begrænser religionsfriheden og marginaliserer visse grupper

og mindretal og dermed kan medføre en yderligere legitimering af en religionsfor-

skrækket forvaltningsånd, som allerede nu råder i mange kommuner.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 4

Biskopperne mener, at lovforslaget kan vanskeliggøre det frugtbare samspil mel-

lem det folkelige og det kirkelige i hele landet og deler bl.a. Indre Missions bekym-

ring i deres høringssvar.

ISOBRO støtter hensigten med lovforslaget, men finder måden problematisk, fordi

det fremstår som en urimelig forskelsbehandling af religiøse foreninger og religiøse

ytringer, når det reelt handler om at gribe ind mod enkeltpersoners misbrug af

foreningstilskud fremfor en generel mistænkeliggørelse.

Ministeriets kommentarer

Med lovforslaget lægges der bl.a. op til at stramme betingelserne for at opnå støtte

til folkeoplysende foreninger, således at foreninger, hvis formål eller adfærd mod-

arbejder og underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder, ikke kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter loven (lovforslagets § 1,

nr. 2) eller på et andet grundlag (lovforslagets § 1, nr. 9).

Det følger af pkt. 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den foreslåe-

de bestemmelse i folkeoplysningslovens § 4 a (lovforslagets § 1, nr. 2), vil gælde for

alle foreninger, der søger eller modtager støtte efter folkeoplysningsloven, uanset

om der er tale om folkeoplysende voksenundervisning eller frivilligt folkeoplysende

foreningsarbejde. Tilsvarende vil den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslo-

vens § 44 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 9), finde anvendelse for alle foreninger.

De foreslåede bestemmelser retter sig ikke mod muligheden for at danne, drive

eller melde sig ind i foreninger, og de vurderes derfor ikke at rejse spørgsmål i for-

hold til foreningsfriheden, som bl.a. er beskyttet i grundlovens § 78 og Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 11.

De foreslåede bestemmelser retter sig heller ikke mod muligheden for at dyrke sin

religion eller at fremsætte ytringer, og de vurderes derfor ikke at rejse spørgsmål i

forhold til henholdsvis religionsfriheden, som bl.a. er beskyttet i grundlovens § 67

og EMRK artikel 9, eller ytringsfriheden, som bl.a. er beskyttet i grundlovens § 77

og EMRK artikel 10.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at staten ikke ønsker at støtte for-

eninger, der f.eks. fremsætter bestemte, religiøst motiverede ytringer, som modar-

bejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder, ikke indebærer et indgreb i de nævnte rettigheder.

Under hensyn til, at de nævnte bestemmelser i lovforslaget vil gælde for alle for-

eninger, vurderes bestemmelserne heller ikke at rejse spørgsmål om diskriminati-

on efter grundlovens § 70 eller Danmarks internationale forpligtelser, herunder

EMRK artikel 14.

Ovennævnte vil også blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 5

2.2 Opstramning af betingelserne for at yde støtte og præcisering af for-

målsbestemmelsen

Den foreslåede bestemmelse i § 1 og § 4 a (lovforslagets § 1, nr. 1 og 2)

AOF, DFS, Fritid og Samfund, Dansk Firma Idræts Forbund (DFIF), Dansk Op-

lysningsforbund (DOF) kan støtte ændringen af formålsbestemmelsen. AOF og

Fritid og Samfund finder, at ændringen af § 1 og § 4 vil være tilstrækkeligt til opnå

formålet med loven. AOF, DOF og KL efterlyser en klarere definition af, hvad de-

mokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder er.

Advokatrådet finder, at bestemmelsens ordlyd indebærer meget vide rammer for

forvaltningens skøn, og at præciseringen i bemærkningerne giver anledning til

yderligere tvivl, herunder hvornår en adfærd kan henregnes til en forening.

Institut for Menneskerettigheder finder, at bestemmelsen er for vagt udformet og

anbefaler, at det fremgår klart og tydeligt, hvad der vil blive anset for at være ad-

færd, der modarbejder eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder. Alternativt at bestemmelsen omformuleres med en hen-

visning til handlinger omfattet af straffelovens bestemmelser om forbud mod at

opildne til had eller tilskynde til forbrydelser eller anden adfærd, der er strafbe-

lagt.

AOF finder det betænkeligt, at lovforslaget vil forhindre tilskud efter loven via

adfærd, jf. § 4 a, og at dette også omfatter medlemmer udover selve bestyrelsen,

hvilket vil pålægge foreningerne en intern kontrol, der ikke er i overensstemmelse

de grundlæggende frihedsrettigheder.

DOF foreslår konkret, at medlemmers adfærd ikke skal henregnes til foreningen,

da foreninger er åbne for alle, der kan tilslutte sig foreningens formål, og det derfor

kan være svært at begrænse medlemskredsen.

Professor Lisbet Christoffersen finder, at det er en meget voldsom udvidelse af

grundlaget for sanktioner over for foreninger, at de gøres ansvarlige for ethvert

medlems opfattelse. Endvidere foreslår hun, at lovforslagets eksempel om opfor-

dringer til at benytte religiøse domstole i stedet for de love, som Folketinget har

vedtaget, tages ud, da det også vil ramme flere gamle trossamfund i Danmark, og

at disse interne retlige systemer ikke er forbudt efter europæisk religionsret. End-

videre nævner hun, at bemærkningerne om, at udtalelser om, at kvinder ikke skal

have adgang til at arbejde, også vil kunne ramme en række konservative kristne

organisationer.

ISOBRO nævner derudover, at lovforslaget vil medføre ekstra byrder for forenin-

gerne, da de vil blive pålagt at skulle forklare, hvordan foreningen vil sikre sig

mod, at personer i foreningens regi udviser en adfærd, der ikke er i tråd med lov-

forslaget. ISOBRO nævner, at det kan blive en opgave for de relevante paraplyor-

ganisationer at vejlede foreninger i at formulere en form for code of conduct.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 6

KL gør opmærksom på, at det vil være en stor udfordring for kommunerne i prak-

sis at sondre mellem en forenings adfærd og enkelte individers, som samtidig er

medlemmer af den pågældende forening.

DFS og DOF foreslår konkret, at begrebet ”adfærd” erstattes af ”handlinger” fordi

der så er tale om målrettede og bevidst handlinger. Kulturelle Samråd foreslår i

stedet ”aktiviteter”, forstået som aktiviteter, der officielt er en del af foreningens

virke og ikke tilfældig adfærd hos tilfældige medlemmer.

DFS, DIF og Daghøjskoleforeningen finder en risiko for arbitrære afgørelser fra

kommunernes side baseret på politiske holdninger fremfor objektive kriterier, når

vurderingen skal foretages konkret på baggrund af omstændighederne i en enkelt

sag, og når kommunerne skal vurdere, hvorvidt enkeltpersoner handler i tråd med

en forenings værdier, samt hvilken tilknytning personen har til foreningen. DIF

nævner endvidere, at en central ankeinstans kan overvejes.

Indre Mission tilslutter sig, at det frie foreningsarbejde ikke skal bidrage til sam-

fundsundergravende virksomhed, men er uforstående over for at en række kristne

organisationer, som ikke kan placeres i denne gruppe, skal begrænses i deres mu-

ligheder, fordi man ønsker at gribe ind over for en anden religiøs gruppe. Samtidig

foreslår Indre Mission og professor Lisbet Christoffersen, at det præcises i lov-

forslaget, at det påhviler kommunerne at bevise, at en forening fx modarbejder

demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. De foreslår i øvrigt

en nærmere afgrænsning af demokrati og grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder.

DFS, Daghøjskoleforeningen og Advokatsamfundet anfører, at det bør præciseres,

hvornår et formål eller en adfærd kan siges at modarbejde eller underminere

”grundlæggende friheds- og menneskerettigheder”. De henviser i den forbindelse

til, at de eksempler, der er anført i lovforslagets bemærkninger vedrørende Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, umiddelbart synes inkonsistente.

Ministeriets kommentarer

Helt indledningsvis er det i lovforslagets bemærkninger fremhævet, at det er for-

ventningen, at langt hovedparten af de folkeoplysende foreninger bygger på et

grundlag, som er foreneligt med det formål, som loven understøtter, og at de der-

med uden problemer vil kunne leve op til lovens bestemmelser også fremadrettet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke med lovforslaget er tilsigtet, at for-

eninger skal ændre i deres vedtægter, således at det udtrykkeligt fremgår, at de

arbejder for demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder m.v.

Derfor er det heller ikke forventningen, at foreningerne generelt vil have behov for

at ændre i deres formål og vedtægter. At en forening i sin formålsbeskrivelse har

et religiøst afsæt vil ikke i sig selv være en begrundelse for, at deres formål er i

modstrid med demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 7

Hensigten med bestemmelsen er, at foreninger ikke blot kan have et formål, der er

i overensstemmelse med lovens formålsbestemmelser og så samtidig udvise en

adfærd, som modarbejder demokrati og grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder. Samtidig har vurderingen været, at det vil være for snævert udelukkende

at definere adfærd, som værende omfattet af straffelovens bestemmelser om forbud

mod at opildne til had eller tilskynde til forbrydelser eller anden adfærd, der er

strafbelagt.

Når reglen ikke kun gælder for en forenings bestyrelse, er det for at kunne nå en

bredere personkreds og dermed udelukke, at en forening uden indgriben accepte-

rer, at medlemmer eller lignende i regi af foreningen udbreder holdninger, som

ikke er forenelige med demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der. Det er dog samtidig understreget i lovforslagets bemærkninger, at kommuner-

ne skal lægge vægt på, at adfærden er udvist af en person, der har tilknytning til

en forening, og at handlingen har sammenhæng med foreningens aktiviteter.

Kommunerne skal samtidig vurdere, om en forening har taget passende skridt for

at imødegå en sådan adfærd i regi af foreningen, hvis tilfældet opstår. Ligesom en

evt. sanktion skal være proportionel med handlingen.

Folkeoplysningsloven er heller ikke i dag udtømmende, men i høj grad en ramme-

lov, hvor der er et vist rum for fortolkning blandt andet beroende på lokale og kon-

krete forhold. Det vil aldrig være muligt at beskrive alle typer af eksempler, der

kan opstå, eller definere begreberne fuldstændigt. Kommunerne vurderer allerede i

dag, om en forening konkret lever op til formålsbestemmelserne og kravene i loven

for at opnå støtte, eller fx om en forening skal tilbagebetale støtte, som kommunen

vurderer ikke er anvendt efter reglerne. Derfor ligger det i forlængelse heraf, at det

fortsat er kommunerne, der skal administrere loven og foretage den konkrete vur-

dering på baggrund af de givne forhold.

Det vil - ligesom i dag – fortsat være kommunerne, der skal godkende, at tilskuds-

betingelserne for foreningsdannelse er opfyldt, og om der udøves folkeoplysende

virksomhed efter loven. Det ændrer lovforslaget ikke på. Kommunerne skal natur-

ligvis gøre dette på et sagligt grundlag og kunne begrunde deres beslutninger, fx

hvis de ikke finder grundlag for at yde støtte. Som led i en sådan vurdering vil

kommunerne have brug for at indhente relevante oplysninger hos den pågældende

forening, som dermed også vil have et ansvar for at kunne dokumentere relevante

oplysninger.

En bedømmelse af en forenings adfærd vil i praksis primært have reaktiv karakter,

da det næppe på forhånd vil være muligt at konstatere, hvordan en forenings ad-

færd er. Der stilles heller ikke krav til foreninger om, at de skal udarbejde en form

for code of conduct.

Begrebet ”adfærd” er fundet mest bredt dækkende. Ikke kun som en tilfældig

handling, men som bevidste handlinger og ytringer, som det fremgår af lovforsla-

gets bemærkninger. Begrebet ”aktiviteter” som led i foreningens officielle virke,

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 8

vurderes at være et for smalt begreb i forhold til adfærd og hensigten med den poli-

tiske aftale.

For så vidt angår den nærmere afgrænsning af, hvornår fx en given adfærd kan

siges at modarbejde eller underminere grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder, bemærkes for det første, at det ikke er et krav, at handlingen skal have

en karakter, som indebærer en reel trussel mod det danske demokrati mv. som

sådan, jf. herved pkt. 3.1.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Handlin-

gen skal alene i forhold til den persongruppe, som har berøring med foreningens

aktiviteter, kunne siges at skade, lægge hindringer i vejen for eller svække og ef-

terhånden nedbryde f.eks. de pågældendes respekt for grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Det bemærkes for det andet, at ikke enhver handling, der søger at fremme et syns-

punkt, der er i strid med grundlæggende friheds- eller menneskerettigheder, vil

være omfattet af lovforslaget, idet handlingen som anført skal have til formål eller

bidrage til at modarbejde eller underminere grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder, jf. herved også pkt. 3.1.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil således ikke være omfattet af lovforslaget, hvis en forening f.eks. argumen-

terer for, at reglerne om udvisning ved dom skal strammes på en måde, som ikke

vil være forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om

retten til respekt for familielivet. En sådan handling har ikke en karakter, som

indebærer, at retten til respekt for familielivet som sådan afskaffes eller afgørende

indskrænkes i det danske samfund. Omvendt vil det være omfattet af lovforslaget,

hvis en forening f.eks. opfordrer til, at personer med forskellig race eller kulturel

baggrund ikke bør have adgang til at indgå ægteskab med hinanden, da det vil

være udtryk for en afgørende indskrænkning af familielivet.

De nævnte eksempler er efter Kulturministeriets opfattelse udtryk for, at der stil-

les visse krav til karakteren og styrken af de handlinger, som er omfattet af lov-

forslaget, hvilket vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Endvidere vil der blive foretaget et par yderligere præciseringer i lovforslagets

bemærkninger på baggrund af høringssvarene for at tydeliggøre eksempler på kra-

vene til karakteren og styrken af handlingerne.

Det vil blive præciseret, at det vil være omfattet af lovforslaget, hvis en forening

opfordrer til, at kvinder generelt ikke skal have ret til at deltage på arbejdsmarke-

det. Omvendt vil det ikke være omfattet af lovforslaget, hvis en forening alene ar-

gumenterer for, at kvinder eller mænd ikke bør bestride bestemte typer af jobs, da

dette eksempel er langt mindre indgribende, og ikke udelukker fx kvinders ret til

at arbejde.

Ligeledes vil det blive præciseret, at opfordringer til at bryde loven eller til at und-

lade at stemme til danske valg vil være omfattet af lovforslaget.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 9

Endvidere præciseres det, at det forhold, at man søger rådgivning hos religiøse

forkyndere, ikke vil være omfattet af lovforslaget. Til gengæld er det omfattet af

lovforslaget, hvis man opfordrer til at benytte religiøse domstole, der træffer afgø-

relser på grundlag af religiøse skrifter fremfor og i modstrid med de love, som Fol-

ketinget har vedtaget. Det sidstnævnte eksempel vil klart være i strid med det

danske retssystem, da det opfordrer til brug af et parallelt retssystem.

Den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens § 33, stk. 4 (lovforsla-

gets § 1 nr. 5)

LM Kirken Herning og Indre Mission og Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler

og Grundtvigs Forum foreslår, at § 33, stk. 4, om, at der ikke kan gives tilskud til

aktiviteter, der har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger, udgår af

lovforslaget. Danmark Folkekirkelige Søndagsskoler finder, at kommunernes til-

synspligt er tilstrækkelig, og det er uheldigt, at religiøse foreninger under ét mis-

tænkeliggøres. Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler og Indre Missions Ungdom

foreslår alternativt, at stk. 4 tilføjes ”hvor

dennes ordlyd, ideologi, teologi og liturgi

modarbejder demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder”.

Luthers Mission m.v. savner med § 33, stk. 4, en reel begrundelse for at forskels-

behandle kristne i forhold til andre fritidstilbud, som kan opnå støtte. Indre Missi-

on savner en præcisering af paragraffens ordlyd og bemærkningerne hertil og øn-

sker en tydeliggørelse af, at også de idebestemte og religiøse organisationer kan

modtage tilskud efter loven.

Professor Lisbet Christoffersen finder det derimod hensigtsmæssigt, at bestemmel-

sen nu lovfæstes og foreslår, at det understreges yderligere i bemærkningerne, at

det ikke ændres noget i den gældende retstilstand. Hun opfordrer i øvrigt til en

nærmere karakteristik af begreberne ”gudsdyrkelse” og ”kirkelige handlinger” også

med eksempler fra andre trossamfund.

DUF har ingen bemærkninger til, at bestemmelsen flyttes over i loven og mener, at

det er med til at betone, at aktiviteter af politisk eller religiøs art er sidestillet med

øvrige folkeoplysende aktiviteter.

Ministeriets kommentarer

Bestemmelsen gælder allerede i dag og fremgår af folkeoplysningsbekendtgørelsen.

Der er derfor ikke er tale om en ændring i retstilstanden men alene en tydeliggø-

relse ved også at lovfæste det, som skal ses i lyset af den samlede hensigt med lov-

forslaget. Derfor videreføres også den gældende ordlyd.

Der er således ikke tale om, at folkeoplysende foreninger, som bygger på et religi-

øst livssyn, generelt ikke kan modtage tilskud, men ligesom i dag, kan der ikke

gives tilskud til aktiviteter, der har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige hand-

linger. Det fremgår desuden fortsat af lovens § 33, stk. 3, at aktiviteter for børn og

unge af idébestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysen-

de aktivitet, hvilket også er nævnt i lovforslagets bemærkninger. For at tydeliggøre

dette yderligere vil det blive understreget i de almindelige bemærkninger.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 10

Der skelnes ikke mellem forskellige trossamfund. Bestemmelsen gælder således

aktiviteter, der har karakter af gudsdyrkelse og kirkelige handlinger inden for alle

typer af trossamfund, hvilket allerede fremgår af bemærkningerne. Det er også

understreget i lovforslagets bemærkninger, at kommunerne skal bedømme aktivi-

tetens indhold i forhold til, hvad hovedformålet er med aktiviteten. Det vil sige, at

det ikke er tilstrækkeligt til at afvise tilskud, at der synges en salme eller læses op

af biblen, mens der laves andre aktiviteter fx læres at binde knob eller at lave lejr-

bål i en spejderforening.

Det er ikke muligt at gøre bemærkningerne udtømmende og i sidste ende vil det -

som i dag - være en konkret vurdering i kommunerne, hvilke aktiviteter der ikke

kan gives tilskud til. Kommunerne kan - eventuelt i dialog med de lokale folkeop-

lysningsudvalg - drøfte afgrænsningen mere generelt.

2.3 Styrket kommunalt tilsyn

Den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens § 33, stk. 5 (lovforsla-

gets § 1 nr. 5)

KL finder, at beskrivelsen af konsekvenserne for kommunerne ved de ændrede

tilsynsregler underdrives, selvom intentionen er, at omfanget af tilsyn ikke skal

udvides markant, så vil det ændrede sigte med tilsynet med fokus på risikobaseret

tilsyn føre til ekstra administrative byrder i kommunerne. KL foreslår endvidere,

at kommunerne – i modsætning til i dag – selv får mulighed for at indhente for-

eningernes medlemslister og medlemsoplysninger i en form, der identificerer en-

kelte medlemmer for at gøre tilsynet lettere.

DOF finder som udgangspunkt ikke behov for at styrke det kommunale tilsyn, men

konstaterer samtidig, at de godt kan se det hensigtsmæssige i at lægge op til en

stramning af det kommunale tilsyn, så misbrug af reglerne kan elimineres. DOF

finder, at den risikobaserede tilgang er et godt afsæt for et styrket kommunalt til-

syn. DOF foreslår endvidere, at kommunens tilrettelæggelse af tilsynet skal be-

handles i kommunens udvalg nedsat i henhold til lovens § 35, stk. 2.

DUF forstår behovet for at styrke det kommunale tilsyn, og finder, at det fortsat er

vigtigt, at udgangspunktet fortsat er et tillidsbaseret system, men at kommunerne

fortsat har pligt til gennem kontrol at sikre, at midlerne ikke misbruges.

Datatilsynet nævner, at i det omfang der i forbindelse med kommunernes tilsyn vil

ske behandling af personoplysninger om foreningens medlemmer eller brugere, gør

de opmærksom på persondatalovens bestemmelser.

Indre Mission bakker op om det målrettede tilsyn og de øgede sanktionsmulighe-

der.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 11

Ministeriets kommentarer

Et styrket tilsyn i kommunerne vil have administrative konsekvenser, hvorfor der

også er afsat ekstra ressourcer til formålet (se endvidere afsnit 3). Det skal dog

understreges, at kommunerne allerede i dag skal føre tilsyn med, at foreningerne

anvender tilskuddet i overensstemmelse med lovens bestemmelser og dermed for-

ventes at bruge ressourcer på dette. Derfor fremgå det af lovforslagets bemærknin-

ger, at det ikke er hensigten, at kommunernes samlede tilsynsvirksomhed forøges i

væsentligt omfang, men at det vil bero på omfanget af de enkelte kommuners til-

syn i dag og de lokale forhold. Lovforslaget pålægger dermed ikke kommunerne

nye beføjelser eller opgaver, men det forudsættes, at kommunerne tilrettelægger

deres samlede tilsynsvirksomhed ud fra en risikobaseret tilgang, sådan at ressour-

cerne til tilsyn anvendes på en mere målrettet og hensigtsmæssig måde.

De nuværende regler i § 35, stk. 1, muliggør inddragelse af folkeoplysningsudvalget

i alle sammenhænge af generel betydning for den folkeoplysende virksomhed.

Kommunerne kan derfor inddrage udvalget i en drøftelse af tilsyn, og hvordan det

skal tilrettelægges m.v.

Kommunerne kan ikke i dag generelt afkræve foreningerne dokumentation vedr.

foreningsmedlemmer, der oplyser medlemmets identitet i forbindelse med aflæg-

gelse af deres regnskaber. Begrundelsen er, at det vil kunne betyde en yderligere

registrering af foreningsmedlemmet. Det er derimod muligt at føre stikprøvekon-

trol af medlemslister ved en uvildig person.

Kommunerne forventes allerede i dag at føre tilsyn og kan, som det fremgår af

loven i dag, i den forbindelse indhente alle nødvendige oplysninger hos den enkelte

forening. I det omfang, der behandles personoplysninger, skal kommunerne over-

holde persondatalovens regler, herunder de generelle regler i persondatalovens § 5.

Der er ingen ændringer i lovforslaget for så vidt angår dette forhold.

Derfor finder Kulturministeriet ikke KLs forslag om, at det skal være muligt for

kommunerne på forhånd og helt generelt at afkræve dokumentation vedr. for-

eningsmedlemmer for frivillige foreninger, der oplyser medlemmets identitet, hen-

sigtsmæssigt.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.4 Øget offentlighed i forhold til folkeoplysningsloven

Den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens § 29 (lovforslagets § 1

nr. 3)

Danmark Folkekirkelige Søndagsskoler hilser åbenhed om økonomi og forenings-

struktur velkommen, men finder det unødvendigt ressourcekrævende at offentlig-

gøre regnskaber.

Grundtvigs Forum går ind for gennemsigtighed i regnskaber, men anmoder om, at

de frivillige foreninger ikke pålægges regnskabsmæssige byrder.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 12

Indre Mission, Fritid og Samfund, DFIF, DUF og Kulturelle Samråd finder ikke, at

offentliggørelsen af foreningsregnskaber medvirker til at sikre lovens formål, og

nævner at der i forvejen er mulighed for at søge om aktindsigt i disse oplysninger.

DUF nævner endvidere en øget risiko for at følsomme oplysninger offentliggøres.

DUF, DIF og DFIF er bekymret for, at det vil betyde en øget arbejdsopgave i for-

eningerne til udarbejdelse af professionelle regnskaber og flere udgifter til eksterne

revisorer.

KL foreslår, at modtagelsen af regnskaber begrænser sig til en kort periode, hvor-

for offentliggørelsen af regnskaber kan ske samtidig og ikke løbende, som der

fremgår af bemærkningerne.

Professor Lisbet Christoffersen foreslår, at det er hele foreningens regnskab, som

skal offentligøres, og ikke kun regnskabet for det kommunale tilskud.

Ministeriets kommentarer

Der stilles ikke med lovforslaget ændrede krav til foreningernes regnskaber, som

de allerede i dag skal indsende til kommunerne. Derfor er der ikke lagt op til yder-

ligere krav til foreningens regnskaber end i dag. Det er fortsat kommunerne, der

fastsætter formkrav til regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne.

Det er op til kommunerne, hvordan de vil offentliggøre foreningernes regnskaber,

og da kommunerne i forvejen modtager foreningernes regnskaber kan det næppe

være forbundet med store administrative og økonomiske byrder.

Kulturministeriet kan imødekomme KLs bemærkning om, at regnskaberne ikke

skal offentliggøres løbende, men at det kan ske samlet, da alle er underlagt samme

frister. Formuleringen justeres derfor i lovforslagets bemærkninger.

Som udgangspunkt forventes det ikke, at regnskaberne indeholder følsomme per-

sonoplysninger, men er det tilfældet, skal kommunerne iagttage bestemmelserne i

persondataloven ved offentliggørelse af regnskaberne. Det gælder allerede i dag.

Den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens § 35 a, stk. 1 og 2 (lov-

forslagets § 1 nr. 8)

DFS og DFIF støtter, at kommunerne skal offentliggørelse en fortegnelse over,

hvilke foreninger, der modtager tilskud eller får anvist lokaler i henhold til folke-

oplysningsloven, men er – på linje med Daghøjskoleforeningen og DIF – imod, at

fortegnelsen også skal omfatte foreninger, der får afslag på tilskud, da de mener, at

det strider mod praksis i den offentlige forvaltning.

Fritid og Samfund og Kulturelle Samråd finder ikke, at offentliggørelse af forteg-

nelser over foreninger, der modtager tilskud eller får afslag medvirker til at sikre

lovens formål, og nævner at der i forvejen er mulighed for at søge om aktindsigt i

disse oplysninger.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 13

Indre Mission støtter transparens i tildeling eller afslag til foreninger og bakker op

om det målrettede tilsyn og de øgede sanktionsmuligheder i forslaget.

DUF finder det positivt, at der offentliggøres fortegnelser over foreninger, der får

tilskud og afslag herpå ud fra princippet om åbenhed om politiske beslutninger.

KL nævner, at det vil være en administrativ tung byrde for kommunerne at offent-

liggøre fortegnelse over foreninger, der meddeles afslag, da de har løbende dialog

med mange potentielle ansøgere og derfor skal udarbejde ekstra opgørelser også

over foreninger, som får afslag på dele af deres ansøgning fx aktivitetstilskud.

Derudover nævner KL, at mange foreninger er registreret med postadresse hos en

fysisk person, hvilket kan give problemer i forhold til persondataloven ved offent-

liggørelse af fortegnelsen. KL finder i øvrigt ikke, at offentliggørelsen vil bidrage til

at sikre et let tilgængeligt overblik for kommunerne.

Fritidssamrådet nævner, at det vil være meget ressourcekrævende for kommuner-

ne, og at det må være tilstrækkeligt, at borgere og myndigheder kan få indsigt i

kommunernes digitale bookingløsning.

Ministeriets kommentarer

Hensigten med bestemmelsen er at øge gennemsigtigheden for, hvilke foreninger

der henholdsvis modtager eller får afslag på støtte efter folkeoplysningsloven med

angivelse af den relevante bestemmelse. Dette vil ikke have samme effekt og give

et samlet billede, hvis fortegnelsen udelukkende indeholder de foreninger, som

modtager tilskud.

Således vil blandt andet kommunerne kunne se, hvordan tilsvarende foreninger er

vurderet i andre kommuner. Ligeledes vil foreninger og andre interesserede her-

under medier kunne få et overblik på en enkel måde uden at skulle søge om akt-

indsigt i hvert enkelt tilfælde.

Fortegnelsen over afslag skal alene omfatte de foreninger, hvor der er indsendt en

formel ansøgning, og kommunen har truffet en afgørelse. Der vil være tale om op-

lysninger, som kommunen forventes af være i besiddelse af allerede i dag, og der

stilles ikke krav til, hvordan fortegnelserne skal være udformet. Det vil være op til

kommunerne, ud fra hvad der administrativt er mest hensigtsmæssigt, se i øvrigt

afsnit om økonomi.

Fortegnelsen over foreninger skal udelukkende indeholde foreningens navn, adres-

se og evt. cvr-nr., og dermed ikke følsomme personoplysninger, men er det tilfæl-

det, skal kommunerne iagttage bestemmelserne i persondataloven.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.5 Videregivelse af oplysninger til SKAT

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 14

Den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens § 35 a, stk.3 (lovforsla-

gets § 1 nr. 8)

KL anbefaler, at loven først træder i kraft, når kommunernes digitale registre-

rings- og tilskudssystemer kan sende de nødvendige oplysninger til SKAT.

Ministeriets kommentarer

Med den foreslåede regel skal kommunerne udelukkende underrette SKAT i de

sager, hvor der er truffet afgørelse om afslag i henhold til § 4 a og 44 a, stk. 1. Som

udgangspunkt er det formodningen, at der samlet set vil være tale om relativt få

sager.

Derudover fastsættes der ikke nærmere krav til, hvordan kommunerne skal under-

rette SKAT. Det fastsætter kommunerne selv.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.6 Opstramning af betingelserne for at yde støtte på andet grundlag end

efter folkeoplysningsloven

Den foreslåede bestemmelse i folkeoplysningslovens § 44 a (lovforslagets § 1

nr. 9)

KL vurderer, at bestemmelsen om opstramning for at yde støtte på andet grundlag

end efter folkeoplysningsloven vil medføre et omfattende tilsyn og nævner bl.a.

kontrol af om udlejning af lokaler til personer, der fungerer som mellemmand for

en forening. Børne- kulturchefforeningen (BKF) tilslutter sig dette og nævner, at

det sidstnævnte bliver svært at håndtere i praksis.

Fritidssamrådet finder det positivt, at folkeoplysningslovens sanktionsmuligheder

også skal gælde for foreninger, der på et andet grundlag end efter folkeoplysnings-

loven modtager tilskud eller låner/lejer lokaler.

Ministeriets kommentarer

Kommunalbestyrelsen er allerede efter de gældende regler forpligtet til at føre

tilsyn med, at støtte ydet til foreninger efter kommunalfuldmagtsregler anvendes

til det formål, som kommunalbestyrelsen har besluttet at yde støtten til. Den fore-

slåede bestemmelse i § 44 a, stk. 2, indebærer, at kommunalbestyrelsen endvidere

skal føre tilsyn med, at foreninger, der modtager kommunalt tilskud eller låner

eller lejer kommunale lokaler på andet grundlag end efter folkeoplysningsloven,

opfylder de nævnte betingelser i § 44 a, stk. 1.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsens tilsyn i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i § 44 a, stk. 2, vil kunne indgå som en integreret del af kommunalbe-

styrelsens øvrige tilsyn efter folkeoplysningsloven. Det vil bl.a. sige, at tilsynet

forudsættes tilrettelagt som et risikobaseret tilsyn baseret på stikprøver, således at

ressourcerne til tilsynet anvendes på en mere målrettet og hensigtsmæssig måde.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 15

Bestemmelsen giver imidlertid kommunalbestyrelsen mulighed for at fratage en

forening retten til at benytte et udlånt eller udlejet lokale, hvis foreningen ikke

overholder betingelsen i § 44 a, stk. 1, og kommunalbestyrelsen bliver opmærksom

på, at der reelt er tale om udlejning til foreningen via en mellemmand.

Der henvises i øvrigt til, at det er forudsat, at lovforslagets tilsynsbestemmelser,

herunder bestemmelsen i § 44 a, stk. 2, generelt vil medføre øgede administrative

konsekvenser for kommunerne, hvorfor der også er afsat ekstra ressourcer hertil,

jf. afsnit 2.3. og 3.

På baggrund af høringssvarene har ministeriet fundet anledning til i lovforslagets

bemærkninger om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige,

at tilføje en sætning vedrørende kommunalbestyrelsens tilsyn efter kommunal-

fuldmagtsregler for herved at tydeliggøre at det anførte vedrørende kommunernes

tilsynsopgave også omfatter tilsynet efter § 44 a, stk. 2.

Ministeriet har endvidere fundet anledning til at præcisere i lovforslagets be-

mærkninger, at bestemmelsen i § 44 a vedrører et forbud mod støtte på ethvert

andet grundlag end folkeoplysningsloven, dvs. såvel støtte efter kommunalfuld-

magtsreglerne som støtte efter anden skreven lovgivning.

2.7 Videregivelse af oplysninger fra SKAT til andre offentlige myndighe-

der

Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 A, stk. 3 og § 12, stk. 4 (lov-

forslagets § 2 nr. 1 og 2)

ISOBRO finder det hensigtsmæssig at give SKAT hjemmel til at underrette andre

offentlige myndigheder om afslag på godkendelsen som almennyttig og almenvel-

gørende forening.

3. Økonomi

KL oplyser i deres høringssvar af 1. august 2016, at de ikke kan afgive høringssvar

vedr. de økonomiske konsekvenser, da lovforslaget ikke indeholder forudsætninger

for og beregninger af de økonomiske konsekvenser og forventer en separat DUT-

høring. KL har efterfølgende givet et supplerende høringssvar af 19. sept. 2016,

hvor de accepterer den permanente årlige kompensation på 4,4 mio. kr., men finder

at kompensationen i år 1 skal være på 6,6 mio. kr. på grund af opstartsomkostnin-

ger.

BKF nævner, at en skærpet tilsynspligt alt andet lige, vil betyde et yderligere

kommunalt ressourcetræk, og at lovforslaget vil betyde yderligere administration

for kommunerne, hvilket er i modstrid med en ønsket regelforenkling og admini-

strationsgrundlag.

DUF er bekymret for, at kommunerne kan blive pålagt en uhensigtsmæssig stor

administrativ byrde, og at pengene flyttes fra foreningsarbejdet til administration,

da der ikke tilføres flere midler til området.

L 13 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Side 16

Fritidssamrådet vurderer, at det afsatte beløb til de økonomiske konsekvenser for

kommunerne ikke er tilstrækkeligt og foreslår en fordobling.

Ministeriets kommentarer

Kulturministeriet har allerede fremsendt lovforslaget til KL også som en DUT-

høring. Der vil derfor ikke blive en ny separat høring, men i givet fald vil det indgå

i statens samlede DUT-forhandlinger en gang årligt, hvis der ikke opnås enighed

med KL forinden.

Som det fremgår af lovforslaget afsættes der samlet set 4,4 mio. kr. til kommuner-

ne årligt. Merudgiften er dels begrundet i, at tilsynsopgaven indskærpes, hvilket

kan medføre administrative konsekvenser i forhold til tilsynets tilrettelæggelse i

dag. Det er dog ikke hensigten, at tilsynsopgaven samlet set skal forøges væsent-

ligt.

Dels er merudgiften begrundet i, at kommunerne skal offentliggøre lister over for-

eningernes regnskab samt fortegnelser over, hvilke foreninger, der får henholdsvis

tilskud og lokaler eller afslag herpå. Kommunerne er i besiddelse af disse oplys-

ninger i dag, men skal som noget nyt offentliggøre disse.

Ministeriet har på denne baggrund vurderet, at kommunernes administrative be-

lastning som følge af lovforslaget, svarer til i gennemsnit1/12 årsværk pr. kommu-

ne.