Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 129:

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje. (International kompetence i ægteskabssager).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 08.02.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Lagtinget på Færøerne har vedtaget to rigslovsindstillinger, der sikrer, at det fremover bliver muligt at ophæve et ægteskab indgået mellem to af samme køn på Færøerne, når de pågældende bor i et land, der ikke anerkender ægteskab mellem personer af samme køn og derfor heller ikke har lovgivning på området. Lovgivningen bliver med dette lovforslag magen til den, vi har i Danmark, således at de foreslåede bestemmelser svarer til den danske retsplejelovs bestemmelser herom, som blev indsat ved lov nr. 532 af 12. juni 2012. En del af lovforslaget kan ordnes ved en kongelig forordning, mens en anden del skal godkendes her i Folketinget, og det er det, der sker nu.

Socialdemokratiet tilslutter sig naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Som den forrige ordfører var inde på, er det her forslag delt op i to dele. Den ene del handler om, at det er blevet muligt på Færøerne at indgå ægteskab mellem to af samme køn, og det har vi ikke nogen indvendinger imod, ej heller hvis lykken skulle briste og man så skal ud i en skilsmisse; så synes vi også, det giver god mening, at det er en mulighed, og det er den anden del. Vi har en tradition for, at når man på Færøerne beder om at få implementeret noget lovgivning, gør vi det også, og derfor kan jeg kun meddele, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler som sagt L 129, forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, og i forbindelse dermed kan jeg sige, at Venstre stemmer for forslaget. Vi bakker naturligvis op om den givne beslutning, som er taget på Færøerne. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Det var efter min mening en vældig stor sejr, at Grønland besluttede, at nu kunne to af samme køn gifte sig. Vi har ventet længe og spændt på Færøernes fremskridt på det her område, og selvfølgelig skal lovgivningen nu gøres færdig, for det er jo ikke sikkert, at det holder, »til døden os skiller«. Derfor er det også vigtigt, hvis man finder ud af, at det her ikke går og man vil skilles, at der er mulighed for det, og at der netop også retsmæssigt er sørget for, at det fungerer. Så det er både derfor, men også fordi vi jo er store tilhængere af, at færingerne bestemmer mest muligt selv, og når de har lyst til at lave ny lovgivning, skal de bestemt have opbakning til det.

Tak for det. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Man får næsten lyst til at sige: Vi er samlet her i dag – og det vil jeg så også gøre. Vi er samlet for at behandle et lovforslag på den positive baggrund, at det færøske Lagting har truffet beslutning, som vi allerede har hørt, om at ændre den færøske ægteskabslovgivning, så det bliver muligt for to personer af samme køn at indgå et borgerligt ægteskab. Det er jo positivt, at heller ikke myndighederne på Færøerne fremover har medbestemmelse over den enkelte borgers samliv.

Når den glædelige ændring sker, skal der selvfølgelig også være den fornødne frihed til at opløse disse ægteskaber uanset omstændighederne, og for den sags skyld også uanset om man har bopæl inden for eller uden for rigsfællesskabet på det pågældende tidspunkt, hvor ægteskabet ønskes opløst.

Så med de ord vil jeg blot sige og konstatere, at Liberal Alliance selvfølgelig støtter forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Roger Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. Som de tidligere ordførere vil jeg også tilslutte mig L 129. Det er naturligvis rigtig dejligt og positivt, både at Færøerne omsider har omfavnet muligheden for, at to personer af samme køn kan indgå ægteskab, og ligeledes at det nu også bliver muligt at opløse det igen. Dermed er det en styrkelse af de demokratiske frihedsrettigheder, som ligger til grund for en sund sameksistens mellem mennesker.

Vi glæder os til, at der bliver taget hånd om lgbtq på Færøerne i spørgsmålet om, hvad der sker i forbindelse med adoption, hvordan rettighederne bliver for par af samme køn, der har indgået ægteskab, til at adoptere. Vi glæder os også til, det bliver muligt, at den kirkelige vielse ligeså kan blive en del af de accepterede ægteskabelige former på Færøerne. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Langt om længe vajer regnbueflaget på Færøerne. Det er dejligt at se, at tolerance og mangfoldighed breder sig, og at man nu også på Færøerne slår fast, at der ikke er én bestemt, rigtig måde at leve sammen på. Lagtinget har besluttet at gøre det muligt at lade mennesker af samme køn blive gift og, hvis det skulle ende derhenne, så også at blive skilt igen. SF støtter lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Jarlov.

Det Konservative Folkeparti stemmer i – vi er også positive over for lovforslaget, som jo ikke handler om at give lov til homoægteskaber på Færøerne – det støtter vi også, men det er jo en færøsk beslutning. Men her er der tale om, at vi retter lovgivningen til, så konsekvensen er, at man også kan få den retslige behandling, som man skal have, hvis man er to personer af samme køn, som er viede. Det synes vi er nødvendigt, og vi synes også, det er en god udvikling, der har været på Færøerne. Så tak for det.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Og så er det hr. Magni Arge. Værsgo.

Tak, formand. Det er forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje – International kompetence i ægteskabssager – nr. L 129. Som der står i indgangsbønnen fra justitsministeren, handler det her forslag om at foretage nogle ændringer i den færøske retsplejelov, som ikke kun gør det muligt for to mennesker af samme køn at indgå ægteskab efter færøsk lov, men også gør det muligt for dem at skilles igen.

Jeg skal ikke bruge lang tid på at forklare kompleksiteten i hele sagens gang angående homoseksuelles rettigheder til at indgå ægteskab på Færøerne, men blot konstatere, at lovgivningen nu er på plads efter en lang og intens værdikamp både i og uden for det færøske parlament. Det sidste tillæg kommer på plads, når det høje Ting vedtager lovforslag nr. L 129, som altså også gør det muligt for par af samme køn at gå hver til sit på en ordentlig måde, hvis den situation skulle opstå. Det her går altså ud på, at man kan opløse et sådant ægteskab, selv om de her folk befinder sig i jurisdiktioner, som ikke har en lovgivning, der understøtter det, for så kan de blive skilt efter retsplejen i Danmark eller på Færøerne.

Retsplejeloven kan kun ændres ved en folketingslov, og derfor er det nødvendigt at behandle og forhåbentlig foretage den nødvendige lovændring af retsplejeloven for Færøerne her. Jeg beklager selvfølgelig, at vi fra Færøernes side således bebyrder det danske Folketing med denne lovgivning, men så længe retsplejeloven ikke er hjemtaget som færøsk område, må det være således. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg gerne så retsplejeloven hjemtaget som færøsk ressortområde. Det kræver imidlertid en stor indsats både fra danske og færøske myndigheder, da der mangler omkring 200 ajourføringer af den færøske retsplejelov sammenlignet med den i Danmark gældende retsplejelov.

Jeg vil derfor gerne bruge denne lejlighed til at minde justitsministeren om, at Justitsministeriet har påtaget sig at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal forestå dette arbejde, men jeg har endnu ikke hørt om, at det er påbegyndt, og vil derfor gerne høre, hvornår man regner med at det kommer i gang, og hvornår man regner med at være færdig med arbejdet med at ajourføre den færøske retsplejelov.

Men tilbage til lovforslag L 129: Det er ingen hemmelighed, at sagen om indgåelse af ægteskab mellem to af samme køn har delt vandene på Færøerne igennem lang tid, men Lagtinget har endelig taget stilling til sagen, og der er relativt bred opbakning i det færøske parlament. Det står nu tilbage at få disse forhold, som lovforslag L 129 handler om, bragt på plads.

Jeg både forventer og vil værdsætte, at det danske parlament, så længe retsplejeloven ikke er hjemtaget, vil følge den vilje, som det færøske parlament har udtrykt i denne sag. Og hvis nogen skulle være i tvivl, har jeg det på samme måde med alle andre love, der har med færøske forhold at gøre: Jeg mener grundlæggende, at i Danmark lovgiver Folketinget for danskere og på Færøerne lovgiver Lagtinget for færinger.

Med disse ord vil jeg anbefale Folketinget at give lovforslag L 129 en positiv behandling.

Tak for det. Hr. Sjúrður Skaale, værsgo.

Tak for det. Dette lovforslag forholder sig til ægteskab på omtrent samme måde, som en redningsvest forholder sig til et skib. Vi vedtager det kun, så der er en vej ud, når det, der er det egentlige formål, ikke går, som det skal. Når et skib forliser, må mennesker kunne komme ud af skibet, og når et indgået ægteskab går i stykker, må ægtefællerne jo også kunne komme ud af det. Dette er altså en nødforanstaltning.

Men en redningsvest er jo som bekendt en del af noget større, og når Folketinget vedtager dette forslag, er vi kommet meget tæt på kulminationen på en lang, hård og møjsommelig demokratisk proces på Færøerne. Man kan sige, at den startede i 1988, da et forslag om at forbyde diskrimination af homoseksuelle blev lagt for Lagtinget. Det udløste en meget stor debat, som de konservative kræfter vandt – forslaget fik kun en stemme i Lagtinget. Men tavsheden var brudt, og debatten fortsatte, og efter at være blevet stillet to gange, blev forslaget, altså om diskriminationsparagraffen, endelig vedtaget i 2006. Siden fulgte så debatten om homoseksuelles adgang til ægteskab. Først blev et forslag fældet i Lagtinget, men for et lille års tid siden blev det vedtaget med 19 stemmer for og 14 imod.

Der er tale om et fælles anliggende, så det bliver Børne- og Socialministeriet, som efter anmodning fra Lagtinget kommer til at implementere og ændre ægteskabsloven for Færøerne. Men skal homoseksuelle kunne giftes, må de også kunne skilles, uanset hvilket land de bor i. Det er en sag for domstolene, og det er også fælles for hele riget, og derfor fremsættes dagens forslag. Det var det tekniske.

Så vil jeg også gerne sige lidt overordnet om denne sag. Sagen er den, at for bare 2 årtier siden havde homoseksuelle det svært på Færøerne. Det er ikke en påstand – faktum er, at det var mere reglen end undtagelsen, at de forlod deres land. I 1995 blev mine egne øjne åbnet op for, at der var noget galt. Jeg havde skrevet et indlæg i aviserne, hvor jeg kritiserede den hårde tone, som homoseksuelle blev omtalt med, selv om ingen af dem nogen sinde tog til genmæle. Nogle dage senere fik jeg et brev med posten fra en person, som takkede mig for mit læserbrev og kort forklarede, at for ham eller hende var livet på Færøerne kompliceret. Jeg ved ikke, hvem det var, der skrev brevet til mig, for det var anonymt. Vedkommende turde hverken stå frem offentligt med navn eller nævne sit navn over for mig, der havde forsvaret ham eller hende i offentligheden. Han eller hun talte ud af et mørke, og det var, da jeg stod med det brev i hånden, at jeg virkelig indså og forstod, at der altså er nogle mennesker i vores samfund, som går og dukker nakken, og som er kuet af en social konsensus, som det er nødvendigt at bryde.

Nu er den brudt. Der er sket et radikalt holdningsskift, og det er først og fremmest takket være de homoseksuelle færinger, der insisterede på at blive på Færøerne og ændre Færøerne indefra i stedet for at vælge den nemme løsning og flytte væk. De lavede f.eks. nogle simple, men slagkraftige kampagner med det meget enkle budskab: Her er vi. De startede også Thorshavn Gay Pride. I starten var der meget få, der mødte op, men de sidste år er priden i Thorshavn set i forhold til befolkningstallet uden tvivl blevet den største i verden. Det var altså folk, der ikke spurgte, hvad deres samfund gjorde ved dem, men hvad de kunne gøre ved deres samfund, og det er jo kernen i al sund politisk aktivitet.

En anden helt afgørende faktor har været, at danske myndigheder og danske interesseorganisationer stort set har blandet sig uden om denne sag, selv om både familieretten og domstolene jo er fælles for hele riget. Det er vigtigt, for hvis den fundamentale ændring, der er sket på Færøerne i denne sag, ikke var kommet indefra, var den overhovedet ikke kommet. Processen har været lang, debatten har varet i næsten 30 år, der er blevet sagt meget hårde ting, og for nogle har det været smertefuldt, sårende og pinefuldt, men nogle gange skal demokratiske debatter ud i hvert eneste hjørne. Nogle gange må alle tanker og alle meninger komme ud af krogene, ud i lyset, hvor de kan brydes i det offentlige rum, før der kan dannes en ny konsensus. Og sådan har det været. Sådan er der blevet dannet en ny offentlig mening på Færøerne, og på den baggrund kan vi nu implementere en lov, der har fuld demokratisk legitimitet. Holdningen er ændret – nu er det tid at ændre loven. Det er demokrati, når det folder sig ud på den smukkeste vis. Tak.

Tak for det. Justitsministeren.

Jeg vil da gerne begynde med at takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Der ser ud til at være et enigt Folketing bag ændringen af den færøske retsplejelov. Det er jeg rigtig glad for. Lovforslaget er som bekendt blevet udarbejdet på baggrund af en beslutning i Færøernes Lagting og har sammenhæng med en samtidig ændring af den færøske ægteskabslovgivning. Der er således på Færøerne truffet beslutning om, at det skal være muligt for to personer af samme køn borgerligt at indgå ægteskab. Det vil blive gennemført, ved at Børne- og Socialministeriet ved kongelig anordning foretager ændringer af den færøske ægteskabslovgivning.

Når der indføres mulighed for, at to personer af samme køn kan indgå ægteskab på Færøerne, skal det også efterfølgende være muligt at få opløst et sådant ægteskab. Reglerne om domstolenes behandling af ægteskabssager findes i den færøske retsplejelov. Disse regler vil også komme til at gælde i sager om ægteskab mellem to personer af samme køn. Reglerne giver imidlertid ikke i alle tilfælde personer, der er bosat i udlandet, mulighed for at få behandlet deres ægteskabssag her i riget, og derfor kan der opstå den situation, at to personer af samme køn, som har indgået ægteskab på Færøerne, men som har bosat sig i et land, som ikke anerkender et sådant ægteskab, ikke har nogen steder at gå hen, hvis de vil have opløst deres ægteskab. Lovforslaget lægger på den baggrund op til at udvide domstolenes internationale kompetence, så det altid bliver muligt at få behandlet sager om opløsning af ægteskab mellem to personer af samme køn her i riget, når ingen af ægtefællerne er bosat i et land, som anerkender et sådant ægteskab.

Med de bemærkninger vil jeg takke for indlæggene og se frem til den videre behandling og står naturligvis til rådighed for spørgsmål.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.