L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 128 Bilag 1
Offentligt

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering

Att.: Nikoline Schriver

[email protected]

Høring om forslag til lov ændring af barselsloven, lov om

barselsudligning på det private arbejdsmarked og lov om

sygedagpenge

Opgørelse af barselsdagpenge på grundlag af indkomstregistret

Det fremgår direkte af lovforslagets ordlyd, at forslaget betyder, at hvor

det efter de gældende regler er selve arbejdets udførelse, der tæller med

ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, vil det efter forslaget uanset

hvornår arbejdet honoreres være de indberettede timer/indkomster i

indkomstregistret i de relevante kalendermåneder, der tæller med.

Umiddelbart synes det at stille visse krav til arbejdsgiverens registrering af,

hvornår arbejdet erlægges – i stedet for – som mange arbejdsgivere

måske har været vant til – alene af omfanget af arbejdstid.

Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at hvis det i forbindelse med

Udbetaling Danmarks sagsbehandling konstateres, at der er fejl i

oplysningerne i indkomstregistret, fx at der er opgivet et forkert antal

løntimer, vil Udbetaling Danmark være forpligtet til at meddele fejlen til

indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det

omfang Udbetaling Danmark har kendskab til de rigtige oplysninger,

eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, vil Udbetaling Danmark kunne

lægge disse oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Udbetaling Danmark skal ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregistret

er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Der opstår på den måde en diskrepans mellem lovens ordlyd og

lovbemærkningerne, idet det fremgår af loven, at det alene er

indkomstregistret, der skal lægges til grund, mens der alligevel i

15. december 2016

J.nr. 2016-0017-62910

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

bemærkningerne åbnes op for, at det ikke er tilfældet, hvis Udbetaling

Danmark har kendskab til de ”rigtige” oplysninger.

Det vil således være vanskeligt at afgøre i praksis, om der skal

administreres efter lovens ordlyd eller efter lovbemærkningerne, ligesom

det kan være svært at afgøre, hvornår de ”rigtige” oplysninger foreligger.

Der vil endvidere kunne opstå problemer med konkurrerende kompetence

mellem på den ene side SKAT og på den anden side Udbetaling Danmark

og Ankestyrelsen, ligesom det kan være et retssikkerhedsmæssigt

problem, at det ikke er klart, hvilken afgørelse om indkomstopgørelse, som

borgeren kan støtte ret på.

Der vil derfor kunne opstå en situation, hvor borgeren har en (gyldig)

afgørelse fra Udbetaling Danmark/Ankestyrelsen, der går ud på, at

borgerens indkomst skal fastsættes på én måde, mens den er opgjort på

en anden måde i indkomstregistret. Opgørelsen i indkomstregistret har

vidtrækkende konsekvenser for en række ydelser og for skatteansættelsen.

Vi bemærker i den forbindelse, at Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen

ikke har adgang til at rette registrering i indkomstregistret.

Det er derfor Ankestyrelsens opfattelse, at det vil være en administrativ

fordel, hvis det alene lades op til SKAT at afgøre, hvordan en indkomst skal

registreres i indkomstregistret.

I stedet kunne borgeren henvises til at rette henvendelse til SKAT i

situationer, hvor borgeren mener, at oplysningerne i Indkomstregistret er

forkerte. Hvis oplysningerne ændres vil borgeren kunne søge om

genoptagelse af sin sag om barselsdagpenge.

Det må under alle omstændigheder forudsættes – uagtet, at det ikke

fremgår af forslaget ordlyd - at den samme kompetence, som overlades

Udbetaling Danmark overlades Ankestyrelsen som ankeinstans.

Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren på området for barselsdagpenge

Forslaget indeholder en bred bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til

at fastsætte regler om opgørelsen af timefortjenesten, regler om

medregning af indkomst, der ikke fremgår af indkomstregistret, regler om

opgørelsen af timetallet, regler om anvendelsen af andre

beregningsperioder for visse lønmodtagere, regler om omberegning af

barselsdagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsgiveradministreret pensionsordning, regler om omberegning af

barselsdagpenge i særlige tilfælde samt regler om fravigelse af

ugemaksimum i barselsloven § 35, stk. 1.

Det er ikke klart, hvordan bemyndigelsen vil blive udnyttet i praksis,

herunder hvilke dokumentationskrav, der vil blive stillet i sådanne

situationer.

Hvordan bemyndigelserne vil blive udnyttet er af stor betydning for

omfanget af klagesager, da det må antages, at en meget stor del af

klagesagerne vil opstå som følge af, at en borgers ret til barselsdagpenge

ikke umiddelbart kan fastlægges på baggrund af oplysningerne i

indkomstregistret.

Tilsvarende er udnyttelsen af bemyndigelserne af betydning for, hvor

komplicerede klagesagerne må forventes at blive og dermed for hvilket

tidsforbrug, der skal afsættes til behandlingen af hver enkelt klagesag.

Vejledningspligt vedrørende barselsdagpenge

Det kan give anledning til tvivl, hvor langt Udbetaling

Danmark/Ankestyrelsens vejledningsforpligtelse rækker over for borgere,

hvis ret til barselsdagpenge skal opgøres på anden baggrund end alene på

baggrund af oplysningerne i indkomstregistret.

Det er derfor ikke klart, om myndighederne skal vejlede alle borgere, der

søger om barselsdagpenge, om hvilke andre indkomster, der kan indgå ved

fastlæggelsen af retten til barselsdagpenge end alene A-indkomst i

Danmark eller, om vejledningen skal målrettes den enkelte. Herunder er

det ikke klart, hvor meget sagsoplysning myndighederne skal foretage på

eget initiativ, og i hvilken grad borgeren selv er forpligtet til at fremkomme

med de relevante oplysninger. Endelig er det ikke klart, hvem der skal

bære risikoen for en eventuel mangelfuld sagsoplysning, og om der kan

ske omberegning eller efterbetaling af barselsdagpenge med

tilbagevirkende kraft.

Det samme gælder i tilfælde af eventuelle fejl i indkomstregistret.

Forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december 1985 som senest er

offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 § 7, stk. 1

har følgende ordlyd:

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

”En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer,

der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.”

For Udbetaling Danmark, der en offentligt reguleret selvejende institution

omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, gælder dette

formentlig alene på Udbetaling Danmarks eget sagsområde, men dette vil

under alle omstændigheder være tilfældet, når Udbetaling Danmark bliver

opmærksom på, at en borger ansøger om barselsdagpenge.

I sygedagpengesager yder man en vis vejledning i partshøringskrivelser og

i bevillingsskrivelser. Det fremgår således af partshøringsskrivelserne, at:

”Yderligere oplysninger med betydning for beskæftigelseskravet

Selvom du ikke opfylder beskæftigelseskravet ud fra ovenstående

indkomstoplysninger, kan du alligevel være berettiget til sygedagpenge.

Det er derfor vigtigt at du læser nedenstående og informerer kommunen,

hvis du mener, at et af punkterne er gældende for dig.

Perioder med følgende indtægter kan også tælle ved opgørelse af

beskæftigelseskravet: feriepenge, indtægt fra selvstændig virksomhed,

hvor du har arbejdet i væsentligt omfang, før du blev lønmodtager,

lønindkomst tjent om bord på et dansk skib registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, kaldet DIS-indkomst, udenlandsk indkomst.

Indtægterne har kun betydning, når de forekommer i en af de måneder,

hvor der er mindre end 40 timers beskæftigelse.

Du opfylder også beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, hvis du

ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig

arbejdsmarkedsydelse, hvis du ikke var blevet syg, eller har afsluttet en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for den

seneste måned.

Det kan også have indflydelse på opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis

du har haft perioder, hvor du har modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter

servicelovens § 42, plejevederlag efter servicelovens § 120 eller har været

omfattet af en arbejdskonflikt.

Du er også berettiget til sygedagpenge, hvis dit sygefravær skyldes en

arbejdsskade, der anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen. Kontakt os for

yderligere oplysninger om sygefravær som følge af en arbejdsskade.”

I bevillingsskrivelserne ydes der vejledning om muligheden for

omberegning i særlige tilfælde. Det fremgår således, at:

”For lønmodtagere, der ikke får sygedagpengelovens timemaksimum, kan

der ske omberegning i særlige tilfælde, hvis I dokumenterer en væsentlig

ændring i timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget. Fx en større

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

lønstigning som følge af overgang fra ansættelse som elev/lærling til

ordinær ansættelse eller ved en større løntrinstigning. Der er også

mulighed for omberegning, hvis der frivilligt indbetales ekstra bidrag på en

arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing.”

På baggrund af de mange forskellige oplysninger, der på

barselsdagpengeområdet kan give anledning til, at indkomstregistrets

oplysninger ikke alene kan lægges til grund, vil det være omfattende

vejledning, der skal fremgå af partshørings- og bevillingsskrivelser, hvis

vejledningen skal ydes på samme vis.

Der vil under alle omstændigheder altid være en gruppe borgere, der af

den ene eller den anden grund har behov for mere omfattende vejledning,

hvis indkomstregistrets oplysninger ikke er dækkende. Udbetaling

Danmark skal efter Udbetaling Danmarks loven § 2, stk. 2 henvise en

borger, der har behov for mere helhedsorienteret vejledning efter lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område

(retssikkerhedsloven), lov nr. 453 af 10. juni 1997 senest offentliggjort ved

lovbekendtgørelse nr. 1453 af 23. november 2016 § 5 til kommunen.

Retssikkerhedslovens § 5 har følgende ordlyd:

”Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i

forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale

lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen

skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en

anden myndighed eller efter anden lovgivning.”

For statslige myndigheder på det sociale område – herunder Ankestyrelsen

- og kommunerne gælder retssikkerhedslovens § 5 fortsat på den måde, at

der på den baggrund kan bestå en pligt til at yde vejledning om reglerne

om optjening og beregning af barselsdagpenge.

Såfremt det er meningen, at myndighederne i alle tilfælde skal yde

vejledning målrettet den enkelte borger, kan det medføre en væsentlig

administrativ byrde.

Sygedagpenge

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til ændringerne på

sygedagpengeområdet.

Venlig hilsen

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Att.: Nikoline Schriver

[email protected]

Høring om forslag til lovændring af barselsloven,

barselsudligning på det private arbejdsmarked og

sygedagpenge

Hermed fremsendes supplerende bemærkninger

høringssvar af den 15. december 2016.

til

lov

20. december 2016

J.nr. 2016-0017-62910

Cpr.nr.

tidligere

afgivet

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Det fremgår af mail af den 7. december 2016 fra Kontoret fra

Arbejdsmarkedsydelser, at vedlagte udkast til lovforslag for så vidt angår

sygedagpenge vedrører fastsættelse af klageadgang i sager om

sygedagpengeforsikring. Det fremgår videre, at der den 28. november

2016 blev sendt et nyt samlet udkast i høring, idet der yderligere blev

foreslået en ændring i sygedagpengelovens klageregler (visse afgørelser

ift. forsikringsordningerne).

Det fremgår af lovforslaget, at der i sygedagpengelovens § 77 indsættes et

nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at Udbetaling Danmarks afgørelse om,

hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter

§ 45, stk. 1, og Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en

arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2 kan påklages til

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59b i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Ankestyrelsen behandler hovedparten af påklagede afgørelser efter

Retssikkerhedslovens § 59a. Disse afgørelser kan i vidt omfang

formandsbehandles.

Afgørelser truffet efter Retssikkerhedslovens § 59b omhandler afgørelser

truffet af andre end kommunalbestyrelsen. Det fremgår af bestemmelsen,

at afgørelserne skal træffes på Beskæftigelsesudvalgsmøde, medmindre

afgørelserne falder ind under stk. 5 eller stk. 6 i bestemmelsen. Afgørelser

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

omfattet

ovenstående

lovforslag

falder

ikke

ind

under

Retssikkerhedslovens § 59b, stk. 5 og stk. 6. Disse sager vil derfor i

forbindelse med sagens afgørelse skulle behandles på et møde.

Vi har tidligere oplyst, at det anslået drejer sig om ca. 10 klagesager årligt,

der skal behandles på et møde.

Vi vurderer på den baggrund, at den forestående lovgivning vil indebære

øgede udgifter for Ankestyrelsen svarende til 0,1 mio. kr.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

CFU

Centralorganisationernes

Fællesudvalg

Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh. K

www.cfu-net.dk, [email protected]

Tlf 3370 1300 Fax 3370 1333

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S

12. december 2016

16/00312-8

CFU´s høringssvar til høring om forslag til lov om æn-

dring af barselsloven og lov om barseludligning på det

private arbejdsmarked

CFU har ved mail af 14. november 2016 og efterfølgende mail af 28. november 2016,

modtaget forslag til ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på det private

arbejdsmarked og lov om sygedagpenge.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skriver, at lovforslag m.v. er udarbejdet

med henblik på digitalisering af administrationen af loven m.v.

Endvidere skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at lovforslaget inde-

holder en række mindre regelforenklinger og præciseringer af barselslovens regler,

som primært skal sikre administrative lettelser på området.

Indledningsvist bemærkes, at CFU overordnet er positiv overfor, at der med lovforsla-

get indføres administrative lettelser for landets virksomheder og myndigheder.

Det er CFU´s principielle holdning, at digitalisering af lovgivningen ikke må føre til en

forringet retsstilling for borgerne – alene som følge af digitaliseringen.

CFU finder det derfor stærkt bekymrende, når det af lovbemærkningerne fremgår, at

det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper

så vidt muligt,

vil opnå samme ret til barselsdagpenge efter de gældende regler og med den samme

udbetaling. CFU finder det kritisabelt, at lovforslaget skaber usikkerhed om, hvorvidt

lønmodtagere fremover vil blive stillet anderledes, hvad angår retten til barselsdag-

penge i forhold til i dag. Det fremgår også af bemærkningerne, at ”tilpasningen

af reg-

lerne om opgørelse af beskæftigelseskravet og beregningen af barselsdagpengetime-

satsen for lønmodtagere vil have ubetydelige økonomiske konsekvenser, hvor alene få

lønmodtagere vil kunne blive stillet anderledes end i dag”.

Der redegøres dog ikke for,

hvor mange lønmodtagere, der vil blive stillet anderledes og i givet fald hvordan.

CFU foreslår derfor, at der gives en generel garanti for, at der ikke er lønmodtagere,

der bliver ringere stillet - alene som følge af digitaliseringen.

Det ville desuden være klædeligt, hvis der i lovbemærkningerne fremgik eksempler

på, hvornår lønmodtagere ikke ville opnå samme retsstilling som efter de gældende

regler, samt blev givet et estimat på, hvor mange lønmodtagere der forventes at blive

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dårligere stillet som følge af lovforslaget, så lovforslagets konsekvenser bliver klare for

beslutningstagerne.

Lovforslaget indeholder et ændret beskæftigelseskrav, der under henvisning til digita-

liseringen fremover foreslås at være på mindst 160 timer inden for de seneste 4 af-

sluttede kalendermåneder, hvoraf beskæftigelsen i mindst 3 af de seneste 4 kalen-

dermåneder skal være på mindst 40 timer. I henhold til de gældende regler er be-

skæftigelseskravet på mindst 120 timer i de seneste 13 uger. Det kan, efter CFU’s

opfattelse ikke kan udelukkes, at der vil være lønmodtagere, der ikke vil kunne opfyl-

de beskæftigelseskravet efter de foreslåede ændrede regler, men som godt kunne

have opfyld beskæftigelseskravet efter de nuværende regler.

CFU mener ikke, at digitaliseringen i sig selv kræver, at arbejdstimekravet for optje-

ning af barselsdagpenge øges og kan ikke se vægtige argumenter for det øgede time-

krav. Derfor foreslås det, at der i beregningen af beskæftigelseskrav i stedet tages

udgangspunkt i de seneste 3 kalendermåneder og med en gennemsnitlig beskæftigel-

sesgrad på 120 timer, svarende til de nugældende perioder og timegrænser. Der bør

derfor ikke fastsættes krav om en jævn fordeling af timerne, således at også lønmod-

tagere med varierende beskæftigelsesgrader fortsat har en fornuftig mulighed for at

optjene ret til barselsdagpenge.

Med lovforslaget ophæves kravet i § 7 stk. 3 om, at de to ugers orlov, som faderen

eller medmor kan holde efter fødslen eller modtagelsen af barnet, skal være sammen-

hængende. CFU ser positiv på denne øgede fleksibilitet. Det fremgår af eksemplerne i

bemærkningerne til lovforslagets § 1, at der er tale om 10 dage, som kan fordeles frit

inden for de første 14 uger.

Da loven er ændret blandt andet med henblik på en lettere administration, ville det

have været formålstjenligt med et eksempel på, hvordan en deltidsansat med 4 dages

beskæftigelse om ugen kunne fordele sine 2 ugers orlov, når dagene ikke længere

behøver at blive afholdt i sammenhæng.

Lovforslagets punkt 7 ophæver det nuværende § 27, stk. 2, nr. 8 om, at perioder,

hvori lønmodtageren har været omfattet af arbejdskonflikt, medregnes i optjeningspe-

rioden. Der står imidlertid intet om, at en bestemmelse, der opvejer denne fjernelse,

er indsat i § 27, stk. 3, 2. punktum. Ændringen fremgår heller ikke af de generelle

bemærkninger om, hvad der er ændret ved loven. Det ville være relevant i lovbe-

mærkningerne at gøre opmærksom på denne ændring.

CFU forudsætter, at der vil gælde et krav om at se bort fra perioder, hvori den ansatte

har været omfattet af arbejdskonflikt. Af bemærkningerne til § 27, stk. 3, at der ”vil

kunne”

ses bort fra perioder med arbejdskonflikt. CFU skal understrege vigtigheden af,

at der er overensstemmelse mellem lovteksten og bemærkningerne til de enkelte be-

stemmelser. Af lovteksten fremgår det, at ”

endvidere ses bort fra perioder….., hvori

lønmodtagere har været omfattet af en arbejdskonflikt”.

CFU er af den opfattelse, at

lovbemærkningerne til § 27, stk. 3 skal tilrettes, så de stemmer overens med selve

lovteksten.

Med venlig hilsen

Amalie Ferdinand

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Chefkonsulent Mie Skovbæk Mortensen

Fuldmægtig Nikoline Schriver

[email protected]

Høringssvar om forslag til lov om ændring af barselsloven

og lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked

samt supplerende høring om ændring af sygedagpengelo-

ven vedrørende indførelse af en klageadgang til Ankesty-

relsen

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har modtaget udkast til forslag til ændring af

barselsloven og lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked i høring.

DA har endvidere modtaget supplerende høring om ændring af sygedagpenge-

loven vedrørende indførelse af en klageadgang til Ankestyrelsen.

DA har ikke bemærkninger til forslaget om ændring af beskæftigelseskravet,

men bemærker dog i forhold til forslaget om ændring af barselslovens § 27,

stk. 3, at denne tekniske ændring i forhold til opgørelsen af beskæftigelseskra-

vet ikke må få negative konsekvenser for en arbejdsgivers adgang til refusion.

Derudover finder DA, at det bør tilføjes, at der skal være tale om en lovlig ar-

bejdskonflikt, hvis en sådan periode skal indregnes i opgørelsen af, om beskæf-

tigelseskravet opfyldes.

DA har ikke bemærkninger til forslaget om ændring af beregningsgrundlaget

for barselsdagpenge, som dog ikke må få negative konsekvenser for arbejdsgi-

veren, jf. den administrative usikkerhed, der kan være forbundet med en ar-

bejdsgiverens manglende kendskab til beregningsgrundlaget for refusionen.

Dette kan f.eks. være, hvor medarbejderen har haft fravær i beregningsperio-

den på fire måneder forud for barselsfraværet, og hvor medarbejderen af den

grund af haft en lavere indtjening.

I relation til forslagets § 1, nr. 1 og 2, bemærker DA, at det er afgørende, at

adgangen til at afholde 14 dages fædreorlov, uden at dette skal være sam-

menhængende dage, forudsætter aftale med arbejdsgiveren.

DA har herudover ikke bemærkninger til lovforslaget.

I forbindelse med ændring af barselsloven, bør der efter DA’s opfattelse ske en

lempelse af reglerne om frist for arbejdsgivers ansøgning om refusion af bar-

selsdagpenge, jf. lovens § 40, stk. 3. DA finder, at denne frist er urimelig byr-

defuld for arbejdsgivere, og at den derfor bør forlænges.

12. december 2016

TBH

Dok ID: 93269

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

Tlf. 33 38 90 00

DK-1790 København V

www.da.dk

CVR 16834017

E-mail [email protected]

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Side 2

Forslaget om ændring af sygedagpengeloven giver ikke DA anledning til be-

mærkninger.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Sign. Trine Hougaard

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

København d. 12. december 2016

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af barselsloven og lov om barselsudligning på det

private arbejdsmarked

Dansk Artist Forbund har fået udkast til ændring af barselsloven og privat barselsudligning i høring

og har følgende bemærkninger.

Bagudrettet beregning

Sangere, musikere, artister, dansere, skuespilleres arbejdsliv består af mange forskellige, og på

hinanden skiftende ansættelser, ofte hos små private arbejdsgivere. Derfor er Barsel.dk en rigtig

god ordning for denne del af arbejdsmarkedet, idet loven sikrer, at vores del af arbejdsmarkedet,

som ikke er dækket af aftaler om barselsudligning, er omfattet af en lovbaseret

barseludligningsordning. Ordningen har med andre ord – og efter vores erfaring - virket i

overensstemmelse med den intention, der blev formuleret i fremsættelsestalen tilbage i 2005:

”Lovforslagets overordnede formål er at øge ligestillingen mellem kvinder og mænd via udligning

af arbejdsgivernes udgifter til medarbejdernes barselorlov”

Den private barselsudligning vi har i dag er med andre ord god for de små private virksomheder,

den er gavnlig for ligestillingen, og det er trygt for de atypisk ansatte, der skal på barsel, idet alle

parter har mulighed for, i god tid, at indrette sig på den konkrete økonomiske situation under en

barselsorlov. Ordningen hviler på, at de privat arbejdsgivere, kan vide sig sikre på lønrefusion og

dennes størrelse for en medarbejder, der skal på barsel.

På den baggrund opfatter vi ændringsforslaget om bagudrettet beregning jf. § 33 stk 1, som en

forringelse, for det ser ud til at betyde, at en aktuel barselsindberettende arbejdsgiver ikke kan

vide sig sikker på størrelsen af en lønrefusion, såfremt medarbejderen ikke har været ansat på

lignende vilkår mindst 3 måneder før barselsorloven begynder og i øvrigt kan dokumentere dette

overfor arbejdsgiveren. På det typiske arbejdsmarked for fastansatte, har dette ingen praktisk

betydning, men på det øvrige atypiske arbejdsmarked synes vi at ligestillingen forringes i strid med

lovens oprindelige intention.

Vi mener derfor der bør fastsættes regler om, at der kan ske en omberegning af

barselsdagpengene for alle, der har ændringer i lønnen inden og under fraværsperioden.

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelseskrav

Vi finder det positivt at beskæftigelseskravet om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet

”uafbrudt” 13 uger før fraværsperioden, foreslås ændret, idet det er vanskeligt at se kravet om

”uafbrudt beskæftigelse” som andet end en regel, der forekommer umoderne og

uhensigtsmæssigt, i takt med at arbejdsmarkedet og digitaliseringsmulighederne har udviklet sig.

Vi finder det imidlertid unødigt bureaukratisk at erstatte dette krav med et krav om dokumenteret

beskæftigelse dagen før fraværet, hvis lønmodtageren i øvrigt opfylder det nye foreslåede

beskæftigelseskrav på 160 timer indenfor de sidste 4 kalendermåneder – et beskæftigelseskrav

som i øvrigt foreslås øget med 40 timer i forhold til tidligere.

Forskellige typer projektansættelser har ikke nødvendigvis en dokumenterbar slutdato, men i

stedet en slutdato, når en opgave er udført. Det betyder, at en lønmodtager kan have arbejdet

fuldtid i flere måneder, men fordi opgaven eksempelvis blev afsluttet to dage - i stedet for en dag

- før barslen skulle begynde, så er der ingen ret har til barselsdagpenge.

Samtidig kan en atypisk ansat komme i den situation, at en graviditetsbetinget sygemelding opstår

lige netop i en kort periode mellem to forskellige jobs, hvorved lønmodtageren fortaber retten til

en ydelse efter barselsloven.

Samlet set synes vi derfor, at de foreslåede ændringer af beskæftigelseskravet følger en

uforståelig logik, idet man på den ene side foreslår, at en lønmodtager gerne må have ”huller i

beskæftigelsen” 4 måneder bagud, mens der på den anden side ikke må være ”hul” lige op til

barslen. Det er med andre ord vanskeligt for os at se hvilket formål der er, med krav om

dokumenterbar beskæftigelse dagen før fraværet begynder.

Vi foreslår derfor at der ikke stilles krav til beskæftigelse dagen før fraværet, i overensstemmelse

med intentionen om at automatisere mere og i øvrigt intentionen om at tilgodese atypisk ansatte

med et mere moderne og ubureaukratisk beskæftigelseskrav.

Vi står selvfølgelig til rådighed for uddybning eller spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Dorthe Korfitzen

Arbejdsmarkedskonsulent

Dansk Artist Forbund

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

Sendt til:

[email protected], [email protected], databe-

[email protected]

14. december 2016

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2016-112-0632

Sagsbehandler

Bjarke Sejer Bro

Direkte 3319 3217

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af barsels-

loven, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked og lov om

sygedagpenge

Ved e-mail af 7. december 2016 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte

udkast til lovforslag.

Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:

Tilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbin-

delse med de i lovforslaget beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagt-

tagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personop-

lysninger.

Datatilsynet kan navnlig pege på følgende regler i den gældende persondata-

lov



Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-

skik, saglighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning.

Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige per-

sonoplysninger, §§ 7 og 8 om følsomme personoplysninger, § 11 om

personnumre samt § 27 om overførsel af personoplysninger til tredje-

lande.

Reglerne om de registreredes personers rettigheder i kapitel 8-10, her-

under

Den dataansvarliges oplysningspligt ved modtagelse/indsamling af

oplysninger, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.

Den registreredes ret til indsigt og øvrige rettigheder.

Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42 – kravet om fornødne sikker-

hedsforanstaltninger, skriftlig databehandleraftale og kontrol med data-

behandleren.



Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens §

57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende gene-

relle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindel-

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

se med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data-

tilsynet.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørel-

ser, der skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for

beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling og Databeskyt-

telseskontor til orientering.

Med venlig hilsen

Bjarke Sejer Bro

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

HØRINGSSVAR

16-1092 - MANI - 05.12.2016

KONTAKT: Martin M. Nielsen - [email protected] - TLF: 33 36 8856

Høringssvar vedrørende ændring af barselslo-

ven og lov om barselsudligning på det private

arbejdsmarked

FTF finder det positivt at der med lovforslaget fjernes krav om at fædreorloven

skal afholdes i en sammenhængende periode. Men finder det kritisabelt at lov-

forslaget ikke mere præcist angiver om lønmodtagere stilles anderledes med lov-

forslaget end med gældende regler. Perioder hvor lønmodtagere er omfattet af

arbejdskonflikt bør også fremover indgå i beskæftigelseskravet.

FTF har ved e-mail af 14. november 2016 modtaget udkast til forslag om ændring af barsels-

loven og lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked i høring og supplerende høring

i form af nyt udkast til lovforslaget ved mail af 28. november 2016, med frist for eventuelle

bemærkninger den 12. december 2016.

Med udkastet til lovforslaget foreslås det, at barselslovens beskæftigelseskrav og beregnings-

reglerne for barselsdagpengesatsen for lønmodtagere digitaliseres. Endvidere foreslås en

række regelforenklinger, og at der ikke længere skal være kommunal medfinansiering af dag-

penge udbetalt ved pasning af alvorligt syge børn. Endelig foreslås, en fjernelse af krav om, at

fædreorloven skal holdes i en sammenhængende periode.

FTF har følgende bemærkninger:

FTF finder det positivt, at der med lovforslaget fjernes krav om, at fædreorloven skal afholdes

i en sammenhængende periode, da det giver faderen eller moderen større mulighed for at

tilrettelægge orloven fleksibelt uden at retten til at holde fædreorloven i to sammenhængende

uger efter fødslen eller modtagelse af barnet i hjemmet berøres.

FTF finder det dog bekymrende, at lovforslaget ikke mere præcist angiver, om lønmodtagere

stilles anderledes med lovforslaget end med gældende regler, hvad angår retten til barsels-

dagpenge. Det fremgår kun af bemærkningerne til lovforslaget på side 9, at ”

Det er målsæt-

ningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til bar-

selsdagpenge som efter gældende regler og med den samme udbetaling. I tråd hermed vur-

Side 1 af 2

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

deres tilpasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet og beregningen af bar-

selsdagpengetimesatsen for lønmodtagere at have ubetydelige økonomiske konsekvenser,

hvor alene få lønmodtagere vil kunne blive stillet anderledes end i dag”.

Det præcises ikke i

lovforslaget eller ved yderligere bemærkninger, hvorledes, hvor mange og hvem der tænkes

at kunne blive stillet anderledes.

Lovforslaget indeholder en tilføjelse til § 27, stk. 3, i barselsloven. Af tilføjelsen fremgår, at der

ved vurderingen af beskæftigelseskravet ses bort fra perioder, hvori lønmodtageren har været

omfattet af en arbejdskonflikt ved opgørelsen af de 160 timer. Hvorimod perioden, hvor en

lønmodtager er omfattet af en arbejdskonflikt, indgår i den nuværende opgørelse af 13-ugers

perioden. FTF formoder, at ændringen skyldtes, at opgørelsen fremover vil ske på baggrund

af de data, der findes i indkomstregistret. FTF finder det meget kritisabelt, hvis lovændringen

medfører, at lønmodtagere, der har været omfattet af en arbejdskonflikt, stilles ringere end

med gældende regler.

Med venlig hilsen

Martin Møland Nielsen

Konsulent

FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 2 af 2

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

Danmark

Att. Mie Skovbæk Mortensen,

[email protected]

og Nikoline Schriver,

[email protected]

samt

[email protected].

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE +45 91325763

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 16/03165-3

9. DECEMBER 2016

HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING A F

BARSELSLOVEN, LOV OM BARSELUDLIGNING PÅ D ET

PRIVATE ARBEJDSMARKE D OG LOV OM SYGEDAGP ENGE

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 14.

november 2016 anmodet om Institut for Menneskerettigheders

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

barselsloven, lov om barseludligning på det private arbejdsmarked og

lov om sygedagpenge (Digitalisering af barselslovens beskæftigelseskrav

og beregning, mulighed for mere fleksibel afholdelse af fædreorlov,

fastsættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring m.v.).

Institut for Menneskerettigheder har ingen bemærkninger til udkastet.

Der henvises til ministeriets journal nr.: 16/17047.

Med venlig hilsen

Kholoud Ibrahim

FULDMÆGTIG

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

12/12 2016

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

att: [email protected], [email protected], [email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af barselsloven, lov om barseludligning på det

private arbejdsmarked og lov om sygedagpenge.

Orlov for fædre/medmødre:

Kvinderådet kan tilslutte sig at fædreorloven gøres mere fleksibel, således at kravet om at de to ugers

orlov holdes i en sammenhængende periode bortfalder. Forhåbentlig kan dette bidrage til, at flere

udnytter retten til fædreorlov.

Beskæftigelseskrav:

En konsekvens af de foreslåede ændringer er, at beskæftigelseskravet reelt stiger. Vi er bekymrede for,

at det kan komme til at ramme især lønmodtagere med en i forvejen udsat position på arbejdsmarkedet.

Vi ønsker derfor en opgørelse over, hvor mange personer der forventes at blive ramt af den foreslåede

ændring og hvilke økonomiske konsekvenser det vil have.

Venlig hilsen

Randi Theil

sekretariatsleder

Kvinderådet

Niels Hemmingsensgade 10

1153 København K

Tlf: 33128087

e-mail: [email protected]

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S

Sendt til

[email protected], [email protected]

[email protected]

Sagsnr. 16-2758

Vores ref. NHO/TSJ/snj

Deres ref.

Den 12. december 2016

Høringsvar vedr. forslag til lov om ændring af barselloven, lov om

barseludligning på det private arbejdsmarked og lov om sygedagpenge

LO har ved e-mail af 14. november 2016 modtaget udkast til forslag om ændring af

barselsloven og lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked i høring og

supplerende høring i form af nyt udkast til lovforslaget ved mail af 28. november

2016, med frist for eventuelle bemærkninger den 12. december 2016.

Med udkastet til lovforslaget foreslås det, at afholdelse af fædreorlov gøres mere

fleksibel. Derudover at barselslovens beskæftigelseskrav og beregningsreglerne for

barselsdagpengesatsen for lønmodtagere digitaliseres. Dette vil blandt andet medføre

ændringer i det eksisterende beskæftigelseskrav.

Krav om sammenhængende orlov for fædre/medmødre

LO finder det positivt, at der med lovforslaget fjernes krav om, at de 2-ugers

fædreorlov skal afholdes i en sammenhængende periode inden for 14-ugers perioden.

Det vil give far/medforælder større fleksibilitet i forhold til planlægningen af

afholdelse.

Data fra Danmarks Statistik viser, at der fortsat er en stor gruppe fædre, der ikke

holder orlov. Det er håbet, at ændringen vil kunne bidrage til, at flere fædre udnytter

deres rettighedsbaserede fædreorlov. Det vil dog være hensigtsmæssigt, hvis der i

forbindelse med lovforslaget blev aftalt en evaluering af effekten på fædres samlede

orlov.

Ændring af beskæftigelseskravet

LO er bekymret for ændringen i beskæftigelseskravet. Med lovforslaget øges kravet

til antallet af timer fra 120 til 160 timer i beskæftigelse over de seneste fire måneder

forud for fraværsperioden. Ændringen skal ses i sammenhæng med overgangen til

benyttelse af indberetninger til indkomstregisteret, som gør tilpasning af beregning af

beskæftigelseskravet nødvendigt. Selvom det forhold at kravet til sammenhængende

beskæftigelse bortfalder, må det samlede krav alligevel anses for at være en skærpelse

af de nuværende regler, idet personen som hidtil dels skal være i beskæftigelse på

fratrædelsesdatoen, dels skal have været i beskæftigelse i de seneste fire forudgående

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

måneder. Det indebærer samlet set, at personen skal have været i beskæftigelse i op

til fem kalendermåneder for at kunne opnå ret til dagpenge, frem for blot 13 uger

efter de gældende regler. Skærpelsen af beskæftigelseskravet risikerer at ramme

personer på kanten af arbejdsmarkedet på et tidspunkt i deres liv, hvor de er allermest

sårbare.

LO er stærkt bekymret for, om forlængelsen af opgørelsesperioden vil medføre, at et

antal lønmodtagere i fremtiden vil miste retten til dagpenge under barsels- og

forældreorlov. Det rammer især de grupper, der i perioder har en løsere tilknytning

såsom vikarer, timelønnede, freelancere, og honorarmodtagere m.fl., samt

lønmodtagere, der på grund af tilkomsten af barnet vil være i en udsat position.

LO finder det derfor kritisabelt, at der ikke er foretaget en egentlige opgørelse af,

hvor mange der vil miste retten til dagpenge på grund af forslaget. LO mener, at der

bør laves beregninger af, hvor mange der vil blive berørt, samt hvilke økonomiske

konsekvenser det vil få.

Ad nr. 13: Lovændringen medfører, at beregningen af udligningsbeløbet foretages på

baggrund af timelønnen før barslen og ikke under barslen. Det betyder, at de berørte

lønmodtagere risikerer ikke at få glæde af lønforhøjelser under barslen. Det kan

ligeledes ramme timelønnede eller vikarer, der kort før barsel overgår til en fast

stilling. Det kan være i strid med EU-domstolens domme i Gillespie, 342/93 og

Alabaster C-147/02.

Arbejdskonfliktperioder fortsat undtaget fra optjeningsperiode

Af bemærkningerne til § 27, stk. 3, i lovforslaget, side 37, 3. afsnit, fremgår det, at

der ”vil kunne” ses bort fra perioder med arbejdskonflikt. Af lovteksten fremgår det,

at ”endvidere ses der bort fra perioder, hvori lønmodtagere har været omfattet af en

arbejdskonflikt”. LO bemærker, at bemærkningen skal være enslydende med

lovteksten. Dvs. der skal ses bort fra perioder med arbejdskonflikt.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

12. december 2016

Svar på høring vedr. forslag til lov ændring af barselsloven, lov

om barseludligning på det private arbejdsmarked og lov om

sygedagpenge

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 14. november 2016 sendt en

høring vedr. lovforslag om ændring af barselsloven, lov om barseludligning på det

private arbejdsmarked og lov om sygedagpenge.

Udbetaling Danmark

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf.: 70 11 12 13

Bemærkninger fra Udbetaling Danmark / barselsdagpenge

I det følgende fremgår Udbetaling Danmarks bemærkninger fra barselsdagpenge-

området til lovforslaget.

Udbetaling Danmark har ingen bemærkninger til lovforslaget i forhold til overordne-

de betragtninger.

www.borger.dk

www.virk.dk

CVR-nr.: 33 23 62 39

Telefontid:

Mandag-torsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.30

Specifikke juridiske bemærkninger til lovforslaget

- Til § 1 nr. 8:

Udbetaling Danmark bemærker, at en sådan lovændring umiddelbart minder om

den nuværende arbejdsproces med manuel håndtering af sager af denne karakter.

Forslaget vil betyde, at digitalisering af beskæftigelseskravet ikke kan ske i disse

sager, der i stedet vil kræve manuel behandling som i dag.

- Til § 1 nr. 11:

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1 nr. 11 fremgår, at

en aftale om afholdelse af ferie under barselsorlov forudsætter, at arbejdsgiver og

lønmodtager kan tilrettelægge barselsorlov og ferie i overensstemmelse med ba r-

selslovens og ferielovens regler.

I forhold til Udbetaling Danmarks administrering af den foreslåede lovændring ap-

pelleres til at der i bemærkningerne fremgår en nærmere præcisering af, hvad der

ligger i ordlyden af formuleringen

”en kortere periode”

”ferie”

i høringens § 1 nr.

11 om ændringer til barselslovens § 30, stk. 8 om muligheden for at søge barsels-

dagpenge henover ferieperioder.

Udbetaling Danmark administreres af ATP Koncernen.

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger fra Udbetaling Danmark / Sygedagpengeforsikring Sta-

tens forsikringsordning

I det følgende fremgår Udbetaling Danmarks bemærkninger fra Sygeforsikring Sta-

tens forsikringsordning til det fremsatte lovforslag om ændring af barselsloven, lov

om barseludligning på det private arbejdsmarked og lov om sygedagpenge .

- Til § 3:

Bemærkningen vedr. forslagets § 3 om indførelse af klageadgangen i det nye stk. 2

i § 77 i sygedagpengeloven vedr. Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en

person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og hvorvidt en privat ar-

bejdsgiver er privat arbejdsgiver.

Det anbefales, at Ankenævnet og Udbetaling Danmark som 1. instans gennem

vejledning opnår et fælles praksisgrundlag for afgørelsen af de omhandlende sa-

ger, inden den nye klageadgang indføres.

Bemærkninger fra ATP / Barseludligning på det private arbejdsmarked

– Barsel.dk

ATP – Barseludligning på det private arbejdsmarked har ingen bemærkninger til det

fremsatte lovforslag om ændring af barselsloven, lov om barseludligning på det

private arbejdsmarked og lov om sygedagpenge.

----------------------------------------------------------------------------

Venlig hilsen

ATP/Udbetaling Danmark – 12. december 2016

Tine Krogh Præst

Juridisk konsulent