L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 128 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Lov om ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på

det private arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om

kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt

af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-

serne (digitalisering

af barselslovens beskæftigelseskrav og

beregning, mulighed for mere fleksibel fædreorlov, fastsættel-

se af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring, om-

regning af månedsbaserede arbejdsløshedsdagpenge til be-

rørte uger m.v.)

24. januar 2017

J.nr. 16/17047

Arbejdsmarkedsydelser/nisc

1. Indledning

Udkast til lovforslag om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det

private arbejdsmarked blev sendt i høring hos eksterne parter mandag den 14. novem-

ber 2016 med frist mandag den 12. december 2016, kl. 12.

Et udkast til lovforslagets § 3 om fastsættelse af regler om klageadgang i lov om syge-

dagpenge blev sendt i en supplerende ekstern høring den 28. november 2016 til den

12. december 2016, kl. 12.

Endeligt er et udkast til lovforslagets § 4 om ændring af lov om kommunernes finan-

siering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og

arbejdsløshedskasserne sendt i en supplerende ekstern høring den 1. februar 2017 med

frist den 10. februar 2017. På baggrund af høringen vil der blive udarbejdet et supple-

rende høringsnotat, som eftersendes.

Der er modtaget høringssvar fra følgende af de hørte organisationer:

Akademikerne, AK-samvirke, Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artist Forbund, Danske Regioner,

Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forhandlingsfællesskabet,

FTF, Institut for Menneskerettigheder, Krifa, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kvinde-

rådet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, og Udbeta-

ling Danmark/ATP.

AK-samvirke, Institut for Menneskerettigheder og Kristelig Arbejdsgiverforening har

ingen bemærkninger til lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

2. Bemærkninger til forslaget om at digitalisere barselslovens beskæftigelses-

krav og beregning

FA tilslutter sig overordnet digitaliseringen af barselslovens beskæftigelseskrav for

lønmodtagere samt beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, idet FA forudsæt-

ter, at man herved i højere grad kan nyttiggøre de data, som virksomheder i forvejen

har indberettet, og som er til rådighed i indkomstregistret.

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Krifa finder det overordnet positivt og forståeligt, at lovforslaget skal sikre en admini-

strativ lettelse for landets virksomheder og kommuner.

CFU og Akademikerne bemærker, at digitalisering af lovgivningen ikke må føre til en

forringet retsstilling for borgerne. Det foreslås derfor, at der indføres en garanti, så

borgerne opretholder deres hidtidige retstilling, i tilfælde hvor digitaliseringen stiller

dem ringere.

Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med

de i lovforsalget beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af den til en-

hver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger.

Danske Regioner ønsker en klar præcisering i loven/bemærkningerne hertil af, at en

tidligere arbejdsgiver ikke skal anmelde påbegyndelse af orlov på en fratrådt medar-

bejder. Dvs., at arbejdsgiver ikke har nogen anmeldelsesforpligtelse via Udbetaling

Danmarks indberetningssystemer (virk.dk/NEM refusion) for en medarbejder, der er

fratrådt dagen før, denne går på orlov.

Kommentar

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de nye regler foreslås at få virkning fra 1. juli

2018, og alene vil vedrøre fravær, der påbegyndes efter denne dato. Der henvises

endvidere til kommentaren under punkt 2.1.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er en del af lovforslaget at ændre på

reglerne om indberetning af barselsfravær. Indberetning skal således foregå som hid-

til.

Ankestyrelsen bemærker, at det kan give anledning til tvivl, hvor langt Udbetaling

Danmark/Ankestyrelsens vejledningsforpligtelse rækker over for borgere, hvis ret til

barselsdagpenge skal opgøres på anden baggrund end alene på baggrund af oplysnin-

gerne i indkomstregistret. Det er derfor ikke klart, om myndighederne skal vejlede alle

borgere, der søger om barselsdagpenge om, hvilke andre indkomster der kan indgå ved

fastlæggelsen af retten til barselsdagpenge end alene A-indkomst i Danmark, eller om

vejledningen skal målrettes den enkelte borger. Herunder er det ikke klart, hvor meget

sagsoplysning myndighederne skal foretage på eget initiativ, og i hvilken grad borge-

ren selv er forpligtet til at fremkomme med de relevante oplysninger. Endelig er det

ikke klart, hvem der skal bære risikoen for en eventuel mangelfuld sagsoplysning, og

om der kan ske omberegning eller efterbetaling af barselsdagpenge med tilbagevir-

kende kraft. Det samme gælder i tilfælde af eventuelle fejl i indkomstregistret.

Ankestyrelsen henviser til, at på sygedagpengeområdet ydes en vis vejledning i parts-

høringsskrivelser og i bevillingsskrivelser, herunder om muligheden for at komme

med yderligere oplysning om f.eks. beskæftigelse, og om muligheden for ombereg-

ning i særlige tilfælde. Ankestyrelsen finder, at det vil være omfattende vejledning,

der skal fremgå af partshørings- og bevillingsskrivelser, hvis vejledningen skal ydes

på samme vis.

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen bemærker, at såfremt det er meningen, at myndighederne i alle tilfælde

skal yde vejledning målrettet den enkelte borger, kan det medføre en væsentlig admi-

nistrativ byrde.

Kommentar

Beskæftigelsesministeriet er enigt med Ankestyrelsen i, at der er en vejledningsforplig-

telse for offentlige myndigheder, og at denne f.eks. kan løftes ved, at myndigheden i

partshøringsskrivelser orienterer om muligheden for at komme med yderligere oplys-

ning om f.eks. beskæftigelse, og i bevillingsskrivelser orienterer om beregningsgrund-

laget og om muligheden for omberegning i særlige tilfælde.

Det vil blive indsat i bemærkningerne, at anvendelsen af oplysningerne fra indkomst-

registeret sker under hensynstagen til de generelle forvaltningsretlige principper om

sagsoplysning. Hvis der er fejl eller manglende oplysninger i indkomstregisteret, og

Udbetaling Danmark bliver opmærksom herpå - f.eks. ved den høring af lønmodtage-

ren, som jf. lovforslagets bemærkninger afsnit 2.1.2 forudsættes foretaget, hvis be-

skæftigelseskravet ikke kan opfyldes ud fra oplysningerne i indkomstregisteret, eller

ved, at lønmodtageren kommenterer på afgørelsens beregningsgrundlag - kan Udbeta-

ling Danmark lægge andre oplysninger til grund for afgørelsen. Det er en forudsæt-

ning, at disse andre oplysninger kan dokumenteres, f.eks. ved arbejdskontrakt eller

lønsedler.

2.1. Ændring af barselslovens beskæftigelseskrav

Ankestyrelsen bemærker, at forslaget umiddelbart synes at stille krav til arbejdsgive-

rens registrering af, hvornår arbejdet erlægges i stedet for alene omfanget af arbejds-

tid.

Kommentar

Beskæftigelsesministeriet bemærker,

at beregningen vil ske ud fra oplysninger, der

allerede nu findes i indkomstregisteret.

Ankestyrelsen bemærker, at hvis det i forbindelse med Udbetaling Danmarks sagsbe-

handling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregistret, vil Udbetaling

Danmark være forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i

lov om et indkomstregister. I det omfang Udbetaling Danmark har kendskab til de rig-

tige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, vil Udbetaling Danmark

kunne lægge disse oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Udbe-

taling Danmark skal ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregistret er korrigeret i

overensstemmelse med gældende regler herom.

Ankestyrelsen finder, at der opstår en diskrepans mellem lovens ordlyd og lovbe-

mærkningerne, idet det fremgår af loven, at det alene er indkomstregistret, der skal

lægges til grund, mens der alligevel i bemærkningerne åbnes op for, at det ikke er til-

fældet, hvis Udbetaling Danmark har kendskab til de ”rigtige” oplysninger. Det vil så-

ledes være vanskeligt at afgøre i praksis, om der skal administreres efter lovens ordlyd

eller efter lovbemærkningerne, ligesom det kan være svært at afgøre, hvornår de ”rig-

tige” oplysninger foreligger.

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der vil endvidere kunne opstå problemer med konkurrerende kompetence mellem på

den ene side SKAT og på den anden side Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen, lige-

som det kan være et retssikkerhedsmæssigt problem, at det ikke er klart, hvilken afgø-

relse om indkomstopgørelse som borgeren kan støtte ret på.

Der vil derfor kunne opstå en situation, hvor borgeren har en (gyldig) afgørelse fra

Udbetaling Danmark/Ankestyrelsen, der går ud på, at borgerens indkomst skal fastsæt-

tes på én måde, mens den er opgjort på en anden måde i indkomstregistret. Opgørelsen

i indkomstregistret har vidtrækkende konsekvenser for en række ydelser og for skatte-

ansættelsen.

Ankestyrelsen bemærker i den forbindelse, at Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen

ikke har adgang til at rette registrering i indkomstregistret.

Det er derfor Ankestyrelsens opfattelse, at det vil være en administrativ fordel, hvis

det alene lades op til SKAT at afgøre, hvordan en indkomst skal registreres i ind-

komstregistret.

I stedet kunne borgeren henvises til at rette henvendelse til SKAT i situationer, hvor

borgeren mener, at oplysningerne i indkomstregistret er forkerte. Hvis oplysningerne

ændres, vil borgeren kunne søge om genoptagelse af sin sag om barselsdagpenge.

Det må under alle omstændigheder forudsættes – uagtet, at det ikke fremgår af forsla-

gets ordlyd - at den samme kompetence, som overlades Udbetaling Danmark, overla-

des Ankestyrelsen som ankeinstans.

Kommentar

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der i den foreslåede § 27, stk. 1, hvorefter op-

gørelse af beskæftigelseskravet sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov

om et indkomstregister, er indsat en henvisning til stk. 4. Af stk. 4 fremgår det, at be-

skæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkom-

ster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, kan indgå ved opgørelsen af, om be-

skæftigelseskravet er opfyldt.

Det er således som hovedregel oplysninger fra indkomstregisteret, der skal lægges til

grund, men beskæftigelse og indtægter, der ikke er indberettet til indkomstregisteret,

kan indgå, når beskæftigelseskravet bliver opgjort.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, vil bemyndigelsen blive brugt

til at fastsætte regler om, at visse indkomster, der ikke fremgår af indkomstregistret,

kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, herunder oplysninger om ud-

betalt feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.

Som det videre fremgår, vil udmøntningen af bemyndigelsen ske på samme måde, som

ved udmøntningen af den tilsvarende bemyndigelse i § 32, stk. 5, i lov om sygedag-

penge. I denne bekendtgørelse er blandt andet fastsat, at i opgørelsen af beskæftigel-

seskravet medregnes timer, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, i det omfang

lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for timerne.

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er herved forudsat, at Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen lægger den hidtidige

praksis for så vidt angår dokumentation til grund for disse afgørelser.

Det fremgår af bemærkningerne til § 27, stk. 1, at hvis det i forbindelse med Udbeta-

ling Danmarks sagsbehandling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i indkomst-

registret, f.eks. at der er opgivet et forkert antal løntimer, vil Udbetaling Danmark væ-

re forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et ind-

komstregister. I det omfang Udbetaling Danmark har kendskab til de rigtige oplysnin-

ger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, vil Udbetaling Danmark kunne lægge

disse oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. ovenfor. Udbeta-

ling Danmark skal således ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregistret er korri-

geret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at lade risikoen

for, at f.eks. en tidligere arbejdsgiver ikke vil foretage ændringer i sine indberetninger

til indkomstregisteret, påhvile lønmodtageren på den måde, at lønmodtagerens opfyl-

delse af beskæftigelseskravet afhænger heraf.

Forhandlingsfællesskabet forudser, at forlængelsen af opgørelsesperioden fra 13 uger

til 4 kalendermåneder vil medføre, at et antal lønmodtagere på kanten af arbejdsmar-

kedet i fremtiden mister retten til dagpenge under barsels- og forældreorlov.

LO bemærker, at selvom kravet til sammenhængende beskæftigelse bortfalder, må det

samlede krav alligevel anses for at være en skærpelse af de nuværende regler, idet per-

sonen, som hidtil dels skal være i beskæftigelse på fratrædelsesdatoen, dels skal have

været i beskæftigelse i de seneste fire forudgående måneder. Det indebærer samlet set,

at personen skal have været i beskæftigelse i op til fem kalendermåneder for at kunne

opnå ret til dagpenge, frem for blot 13 uger efter de gældende regler. LO mener, at

skærpelsen af beskæftigelseskravet risikerer at ramme personer på kanten af arbejds-

markedet på et tidspunkt i deres liv, hvor de er allermest sårbare.

CFU og Akademikerne bemærker, at det ikke kan udelukkes, at der vil være lønmod-

tagere, der ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet efter de foreslåede ændrede

regler, men som godt kunne have opfyldt beskæftigelseskravet efter de nuværende

regler. CFU bemærker i forlængelse heraf, at digitaliseringen i sig selv ikke kræver, at

arbejdstimekravet for optjening af barselsdagpenge øges, og at de nuværende regler

derfor bør fastholdes, samt at der ikke fastsættes krav om en jævn fordeling af timerne,

så også lønmodtagere med varierende beskæftigelsesgrader fortsat har en fornuftig

mulighed for at optjene ret til barselsdagpenge.

Kvinderådet bemærker, at en konsekvens af de foreslåede ændringer er, at beskæfti-

gelseskravet reelt stiger. Kvinderådet er bekymret for, at det kan komme til at ramme

især lønmodtagere med en i forvejen udsat position på arbejdsmarkedet.

Kommentar

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at i enkelte tilfælde vil de nye regler være en

mindre stramning i forhold til gældende regler om tilknytning til arbejdsmarkedet og

beskæftigelse, da det foreslås, at der skal være en mere jævn fordeling af timerne, end

der kræves efter de gældende regler. Det betyder, at en person, som i 10 uger alene

har arbejdet 5 timer om ugen, og som derefter er overgået til at arbejde 37 timer om

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ugen, vil kunne opnå ret til barselsdagpenge efter de gældende regler, mens det ikke

vil være tilfældet efter de nye regler, hvis der ikke er øvrige indkomster, som kan med-

regnes.

Omvendt vil de nye regler i andre tilfælde være en mindre lempelse i forhold til gæl-

dende regler om tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse, da det foreslås, at

der kan være mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet i den 4-

måneders periode, som indgår i den nye opgørelse af beskæftigelseskravet.

Det skal bemærkes, at nogle af de personer, der ikke opfylder det nye beskæftigelses-

krav, evt. vil kunne være berettigede til barselsdagpenge efter barselslovens øvrige

regler om tilknytning til arbejdsmarkedet (dvs. ved at være berettigede til arbejdsløs-

hedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, have afsluttet en erhvervs-

mæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, være elev i lønnet praktik i en

uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller være ansat i fleksjob).

Dansk Artist Forbund finder det positivt, at beskæftigelseskravet om at have været til-

knyttet arbejdsmarkedet ”uafbrudt” 13 uger før fraværsperioden, foreslås ændret, idet

det er vanskeligt at se kravet om ”uafbrudt beskæftigelse” som andet end en regel, der

forekommer umoderne og uhensigtsmæssig i takt med, at arbejdsmarkedet og digitali-

seringen har udviklet sig.

Samtidig bemærker Dansk Artist Forbund, at det er unødigt bureaukratisk at stille krav

om dokumenteret beskæftigelse dagen før fraværet, hvis lønmodtageren i øvrigt op-

fylder det nye foreslåede beskæftigelseskrav på 160 timer indenfor de sidste 4 kalen-

dermåneder, idet forskellige typer projektansættelser ikke nødvendigvis har en doku-

menterbar slutdato. Det betyder, at en lønmodtager kan have arbejdet fuldtid i flere

måneder, men fordi opgaven eksempelvis blev afsluttet to dage – i stedet for en dag -

før barslen skulle begynde, så er der ingen ret til barselsdagpenge. Dansk Artist For-

bund bemærker, at dette også gør sig gældende ved graviditetsbetinget sygefravær.

Krifa bemærker, at der med det nye beskæftigelseskrav kan opstå udfordringer f.eks.

for den lønmodtager, der har været ansat i en tidsbegrænset ansættelse (f.eks. vikariat),

der måtte være afsluttet før sidste dag før fraværets begyndelse, og som måtte falde

uden for reglerne om ret til sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig

arbejdsmarkedsydelse.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med forslaget at ændre

reglerne i forhold til, at ret til barselsdagpenge kræver en aktuel tilknytning til ar-

bejdsmarkedet, f.eks. ved, at man er i beskæftigelse eller har stillet sig til rådighed for

arbejdsmarkedet.

For at undgå at helt nyansatte, f.eks. en far, der skifter arbejde og tilfældigvis skulle

starte nyt arbejde samme dag, som hans barn bliver født, ikke kan opfylde dette be-

skæftigelseskrav, foreslås "eller på første fraværsdag" dog indsat i lovforslagets § 1,

nr. 4, så ordlyden i lovens § 27, stk. 1, nr. 1 ændres til:

"En lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den på-

gældende dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har væ-

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ret beskæftiget i mindst 160 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 4 afsluttede kalen-

dermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har været be-

skæftiget i mindst 40 timer i hver måned”.

FTF, Forhandlingsfællesskabet, CFU, Akademikerne, LO og Kvinderådet bemærker,

at det er kritisabelt, at det ikke præcist fremgår af lovforslaget, hvor mange og hvilke

lønmodtagere der på grund af det ændrede beskæftigelseskrav forventes at blive stillet

anderledes i forhold til retten til barselsdagpenge, herunder hvilke økonomiske konse-

kvenser det vil få.

Kommentar

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det på baggrund af de oplysninger om borge-

rens indkomst og beskæftigelsesforhold, som er tilgængelige for Beskæftigelsesmini-

steriet, ikke er muligt mere præcist at beskrive, hvilke få personer som med den fore-

slåede ændring vil blive stillet anderledes end i dag.

Der skal dog gøres opmærksom på, at formålet med ændringen af reglerne på bar-

selsområdet alene er at digitalisere området, og det er en klar målsætning, at de sam-

me persongrupper - så vidt muligt - skal opnå ret til barselsdagpenge som efter gæl-

dende regler. På denne baggrund vurderes det, at tilpasningen af reglerne vil have

ubetydelige økonomiske konsekvenser, ligesom det forventes, at det er få lønmodtage-

re, som vil opleve at blive stillet anderledes end i dag. Der henvises i øvrigt til kom-

mentaren ovenfor.

2.2. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet ses bort fra perioder, hvor hvor den an-

den forælder har fået udbetalt barselsdagpengene

Udbetaling Danmark bemærker, at en sådan lovændring umiddelbart minder om den

nuværende arbejdsproces med manuel håndtering af sager af denne karakter. Forslaget

vil betyde, at digitalisering af beskæftigelseskravet ikke kan ske i disse sager, der i

stedet vil kræve manuel behandling som i dag.

Kommentar

Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, ses der bort fra perioder på

indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfor-

tjeneste ved pasning af handicappet barn i hjemmet eller ved pasning af døende, eller

perioder med dagpenge efter barselsloven til forældre med alvorligt syge børn. Endvi-

dere ses bort fra perioder, hvori der ville være ret til barselsdagpenge efter § 21, men

hvor den anden forælder eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt barselsdagpenge.

Det vil sige, at hvis forældrene vælger at holde barselsfravær sammen i en periode og

i den forbindelse vælger, at der kun udbetales barselsdagpenge for så vidt angår den

ene forælder (f.eks. fordi denne så kan få udbetalt løn under barselsfraværet), ville

den anden forælder - der hele tiden har afholdt barselsfravær, men uden barselsdag-

penge - efter den foreslåede hovedregel risikere ikke at kunne opfylde beskæftigelses-

kravet i forhold til udbetaling af barselsdagpenge på et senere tidspunkt, hvis foræl-

drene efter det fælles barselsfravær igen ønsker, at den anden forælder skal have ud-

betalt barselsdagpenge. Derfor er det foreslået, at der i de sager, hvor denne forælder

ellers ikke opfylder beskæftigelseskravet, kan ses bort fra perioder, hvor der ville være

ret til barselsdagpenge, og der er udbetalt barselsdagpenge til den anden forælder.

Derved vil beskæftigelseskravet være opfyldt igen.

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er vurderingen, at der vil være tale om ganske få sager.

2.3. Perioder med arbejdskonflikt

FTF bemærker, at lovforslaget indeholder en tilføjelse til § 27, stk. 3, i barselsloven.

Af tilføjelsen fremgår, at der ved vurderingen af beskæftigelseskravet ses bort fra pe-

rioder, hvori lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt ved opgørelsen af

de 160 timer. Hvorimod perioden, hvor en lønmodtager er omfattet af en arbejdskon-

flikt, indgår i den nuværende opgørelse af 13-ugers perioden. FTF formoder, at æn-

dringen skyldes, at opgørelsen fremover vil ske på baggrund af de data, der findes i

indkomstregistret. FTF finder det meget kritisabelt, hvis lovændringen medfører, at

lønmodtagere, der har været omfattet af en arbejdskonflikt, stilles ringere end efter de

gældende regler.

Forhandlingsfællesskabet forudsætter, at den ændrede opgørelsesmetode i situationer,

hvor en lønmodtager har været omfattet af en arbejdskonflikt, ikke vil ændre i retten

til barselsdagpenge.

Akademikerne bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslagets bemærkninger, om

det er i alle tilfælde, at der ses på perioden forud for de 4 afsluttede kalendermåneder i

forbindelse med opgørelsen af beskæftigelseskravet for en lønmodtager, som har væ-

ret omfattet af en arbejdskonflikt, eller om det eksempelvis kun er, når lønmodtageren

har været omfattet af en arbejdskonflikt i det meste af en måned, at der samtidig ses på

kalendermåneden forud for de 4 afsluttede kalendermåneder. Det bør fremgå med ty-

delighed, at det er i alle tilfælde, hvor en lønmodtager er omfattet af en arbejdskon-

flikt, at der ses bort fra dagene, men at der til gengæld indgår et tilsvarende antal dage

forud for optjeningsperioden i forbindelse med opgørelsen af beskæftigelseskravet.

LO, CFU og Forhandlingsfællesskabet bemærker, at lovforslagets bemærkninger skal

være enslydende med lovteksten, og at lovforslagets bemærkninger derfor bør ændres,

så det fremgår, at der skal ses bort fra perioder med arbejdskonflikt.

CFU bemærker i øvrigt, at det ville være relevant i lovbemærkningerne at gøre op-

mærksom på, at § 27, stk. 3, 2. punktum, erstatter ophævelsen af den nuværende § 27,

stk. 2, nr. 8 om, at perioder, hvori lønmodtageren har været omfattet af arbejdskon-

flikt, medregnes i optjeningsperioden.

Kommentar

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ændringen skyldes, at opgørelsen af beskæfti-

gelseskravet fremover som udgangspunkt vil ske på baggrund af de data, der findes i

indkomstregistret, hvor timer omfattet af en arbejdskonflikt ikke fremgår.

Som det fremgår af lovteksten, ses der bort fra perioder, hvori lønmodtageren har væ-

ret omfattet af en arbejdskonflikt.

2.4. Indhentelse af yderligere oplysninger

Krifa bemærker, at organisationen finder det positivt, at Udbetaling Danmark, såfremt

beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes på baggrund af oplysningerne i indkomstregi-

stret og Feriekonto, skal rette henvendelse til lønmodtageren for at få oplyst, om løn-

modtageren er enig eller har supplerende oplysninger, da organisationen ofte oplever,

at virksomheder ikke får udbetalt ferie med løn eller feriegodtgørelse, der kan indgå i

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

opgørelsen af beskæftigelseskravet, samt da der ved konkurser ofte kan gå lang tid før

manglende løn eller feriepenge m.m. bliver udbetalt, eller hvis virksomheder ikke fo-

retager indberetninger til indkomstregistret.

Kommentar

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at som det fremgår af bemærkningerne i lov-

forslaget, jf. pkt. 2.1.2, vil beskæftigelseskravet fremover som hovedregel blive opgjort

ud fra oplysninger fra indkomstregisteret. Som det også fremgår, foreslås indført en

hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om, at beskæfti-

gelse og indkomster, der ikke fremgår af indkomstregisteret, kan indgå ved opgørelsen

af timefortjenesten. Det forudsættes, at Udbetaling Danmark, inden der træffes afgø-

relse om, at beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, retter henvendelse til lønmodtageren

for at få oplyst, om lønmodtageren er enig eller har supplerende oplysninger.

2.5. Ændring af beregningsgrundlaget for barselsdagpenge

DA bemærker, at forslaget om ændring af beregningsgrundlaget for barselsdagpenge

ikke må få negative konsekvenser for arbejdsgiveren, jf. den administrative usikker-

hed, der kan være forbundet med en arbejdsgivers manglende kendskab til bereg-

ningsgrundlaget for refusionen. Dette kan f.eks. være, hvor medarbejderen har haft

fravær i beregningsperioden på fire måneder forud for barselsfraværet, og hvor med-

arbejderen af den grund har haft en lavere indtjening.

Danske Regioner bemærker, at den nye beregning af barselsdagpengetimesatsen kan

give en udfordring, hvis medarbejderen i månederne har fået en lønstigning. Dette vil

så ikke slå igennem, når man skal indberette lønnen bagud, og arbejdsgiver får ikke

fuld refusion – dette medtages til gengæld i den nuværende beregningsmåde.

Danske Regioner bemærker desuden, at det fremgår, at der kun vil ske regulering

(omberegning) af beløbet ved årsskiftet, men at der ikke er taget stilling til regionernes

(og kommunernes) ændring i reguleringsprocent, der kan ske flere gange årligt.

Dansk Artist Forbund opfatter forslaget om bagudrettet beregning, jf. § 33, stk. 1, som

en forringelse, for det ser ud til at belyse, at en aktuel barselsindberettende arbejdsgi-

ver ikke kan vide sig sikker på størrelsen af en lønrefusion, såfremt medarbejderen ik-

ke har været ansat på lignende vilkår mindst 3 måneder, før barselsorloven begynder,

og i øvrigt kan dokumentere dette overfor arbejdsgiver. På det typiske arbejdsmarked

for fastansatte, har dette ingen praktisk betydning, men på det ørige atypiske arbejds-

marked vil det betyde, at ligestillingen forringes i strid med lovens oprindelige intenti-

on.

Dansk Artist Forbund mener således, at der bør fastsættes regler om, at der kan ske en

omberegning af barselsdagpenge for alle, der har ændringer i lønnen inden og under

fraværsperioden.

LO bemærker, at lovændringen medfører, at beregningen af udligningsbeløbet foreta-

ges på baggrund af timelønnen før barsel og ikke under barslen. Det betyder, at de be-

rørte lønmodtagere risikerer ikke at få glæde af lønforhøjelser under barslen. Det kan

ligeledes ramme timelønnede eller vikarer, der kort før barsel overgår til en fast stil-

ling. Det kan være i strid med EU-domstolens domme i Gillespie, 342/93 og Alabaster

C-147/02.

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at som det fremgår af bemærkningerne i lov-

forslaget, jf. pkt. 2.2.2 vil beregningen af barselsdagpenge fremover som hovedregel

blive opgjort ud fra oplysninger i indkomstregisteret. Som det også fremgår, foreslås

indført en hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om be-

regningsperioden for f.eks. nyansatte.

Det skal bemærkes, at beregningen vil ske således, at den indberettede løn fordeles på

det timetal, der samtidig er oplyst. Hvis en lønmodtager har haft fravær uden løn, vil

det således ikke påvirke timeberegningen. Det skal videre bemærkes, at der beregnes

på aktuelle ansættelsesforhold, hvorfor afsluttede arbejdsforhold ikke påvirker time-

beregningen.

Som det fremgår af forslaget til § 33, stk. 2, nr. 6, og de tilhørende bemærkninger, fo-

reslås der indført en hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om

omberegning i særlige tilfælde. Som beskrevet forudsættes bemyndigelsen udnyttet til

at fastsætte regler om, at der kan ske omberegning ved en væsentlig ændring i time-

lønnen både forud for og under fraværsperioden, men ikke ved ordinære årlige løn-

stigninger. Det skal bemærkes, at omberegning også kan ske, selvom barselsdagpen-

getimesatsen er beregnet til den maksimale timesats efter barselsloven, idet timefor-

tjenesten har betydning for arbejdsgiverens mulighed for refusion efter lov om bar-

selsudligning på det private arbejdsmarked.

Ift. LO's bemærkninger om evt. EU-retlige problematikker i forbindelse med, at be-

regningen af timesatsen vil ske på baggrund af timelønnen før barsel -, og ikke under

barslen, bemærkes det, at det i lovforslaget vil blive foreslået, at ministeren får be-

myndigelse til at fastsætte regler om, at i perioder, hvor en kvindelig lønmodtager er

omfattet af graviditetsdirektivet (dvs. i de 4 uger før og i de 14 uger efter fødslen), vil

kvinden ved en lønændring - uanset størrelsen - have ret til omberegning af barsels-

dagpengene.

Ankestyrelsen bemærker, at forslaget indeholder en bred bemyndigelse til beskæfti-

gelsesministeren til at fastsætte regler om opgørelsen af timefortjenesten, regler om

medregning af indkomst, der ikke fremgår af indkomstregistret, regler om opgørelsen

af timetallet, regler om anvendelsen af andre beregningsperioder for visse lønmodta-

gere, regler om omberegning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der indbetaler eks-

tra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, regler om omberegning af

barselsdagpenge i særlige tilfælde samt regler om fravigelse af ugemaksimum i bar-

selslovens § 35, stk. 1.

Det er ikke klart, hvordan bemyndigelsen vil blive udnyttet i praksis, herunder hvilke

dokumentationskrav, der vil blive stillet i sådanne situationer.

Hvordan bemyndigelserne vil blive udnyttet er af stor betydning for omfanget af kla-

gesager, da det må antages, at en meget stor del af klagesagerne vil opstå som følge af,

at en borgers ret til barselsdagpenge ikke umiddelbart kan fastlægges på baggrund af

oplysningerne i indkomstregistret.

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Tilsvarende er udnyttelsen af bemyndigelserne af betydning for, hvor komplicerede

klagesagerne må forventes at blive og dermed for, hvilket tidsforbrug der skal afsættes

til behandlingen af hver enkelt klagesag.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at bemyndigelserne vil blive udmøntet på tilsva-

rende vis som på sygedagpengeområdet med de nødvendige tilpasninger, jf. bekendt-

gørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., vej-

ledning om beregning af sygedagpenge og vejledning om beskæftigelseskravet for

lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen.

3. Bemærkninger til forslaget om sikring af barselsdagpenge

Krifa finder det meget positivt, at der indføres en dispensationsbestemmelse, der giver

Udbetaling Danmark mulighed for at dispensere fra overskridelse af fristerne i de til-

fælde, hvor arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fravær, men ikke oply-

ser det til Udbetaling Danmark.

Danske Regioner bemærker, at Udbetaling Danmark alene på grund af fristoverskri-

delser afviser at udbetale barselsdagpenge, selvom orloven ér afviklet og i øvrigt af-

viklet i overensstemmelse med barselslovens regelsæt.

Danske Regioner gør på denne baggrund opmærksom på, at man imødeser en gerne

væsentlig forøget fleksibilitet, og opfordrer til en løsning, der i praksis altid giver mu-

lighed for, at en orlov, som er afviklet og afviklet i overensstemmelse med barselslo-

vens regelsæt i øvrigt – ikke mødes med afvisning af at udbetale de ”tilhørende” bar-

selsdagpenge, alene på grund af fristoverskridelse i anmeldelsesproces-

sen/ansøgningsprocessen, og uanset om dette skyldes medarbejder eller arbejdsgiver.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne, at det

er hensigten med lovforslaget, at udvidelsen af dispensationsfristen i bemyndigelsen i

§ 30, stk. 8, vil give grundlag for en ændring af § 21, stk. 7, i bekendtgørelse om ret til

barselsdagpenge, der giver hjemmel til Udbetaling Danmark til at udbetale barsels-

dagpenge for perioden for anmodningen i tilfælde, hvor lønmodtageren på grund af

arbejdsgiverens manglende indberetning om ophør med udbetaling af løn, ikke har

modtaget et underretningsbrev. Dispensationsadgangen er således udelukkende møn-

tet på tilfælde, hvor borgeren ikke er orienteret om ansøgningsfristen fra Udbetaling

Danmark, og derfor må siges at være lovligt undskyldt, hvis anmodningen om barsels-

dagpenge indsendes for sent.

4. Bemærkninger til forslaget om at gøre det muligt at søge om barselsdagpen-

ge henover ferieperioder

Krifa finder det meget positivt, at det foreslås, at der gives hjemmel til, at beskæftigel-

sesministeren kan fastsætte regler om, at en lønmodtager ikke behøver at genansøge

om barselsdagpenge, efter at fraværsperioden har været afbrudt i en kortere periode i

forbindelse med afholdelse af ferie, da det giver større sikkerhed for, at der undgås

misforståelser med manglende dagpenge til følge, når en lønmodtager efter aftale med

arbejdsgiveren afvikler ferie i fraværsperioden.

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmark bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets

enkelte bestemmelser til § 1 nr. 11, at en aftale om afholdelse af ferie under bar-

selsorlov forudsætter, at arbejdsgiver og lønmodtager kan tilrettelægge barselsorlov

og ferie i overensstemmelse med barselslovens og ferielovens regler.

I forhold til Udbetaling Danmarks administrering af den foreslåede lovændring ap-

pelleres til, at der i bemærkningerne fremgår en nærmere præcisering af, hvad der

ligger i ordlyden af formuleringen

”en kortere periode”

”ferie”

i høringens § 1

nr. 11 om ændringer til barselslovens § 30, stk. 8, om muligheden for at søge bar-

selsdagpenge henover ferieperioder.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at følgende er tilføjet i lovforslagets bemærknin-

ger til nr. 11: ”Ved kortere periode på grund af afholdelse af ferie forstås en periode

af et omfang, der svarer til ferie efter ferielovens regler.”

5. Bemærkninger til forslaget om, at fædreorlov ikke skal være sammenhæn-

gende

Krifa, FTF, Forhandlingsfælleskabet, Ledernes Hovedorganisation, FA, CFU, Aka-

demikerne, LO og Kvinderåder finder forslaget om, at de 2-ugers fædreorlov ikke skal

være sammenhængende positivt. Flere påpeger, at forslaget giver større grad af fleksi-

bilitet og frivillighed, hvilket kan medføre, at flere personer vælger at afholde fædreor-

loven. Forhandlingsfællesskabet hæfter sig ved, at retten til at holde fædreorloven i to

sammenhængende uger efter fødslen eller modtagelse af barnet i hjemmet bevares.

LO bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det aftales at evaluere effekten af

forslaget på fædres samlede orlov, da data fra Danmarks Statistik i dag viser, at der

fortsat er en stor gruppe fædre, der ikke holder orlov.

Krifa påpeger, at forslaget kan medføre, at det bliver endnu sværere for den far eller

medmoder, der har meddelt, at vedkommende ønsker at holde fædreorlov, og som i

forlængelse af meddelelsen eller under fraværet bliver opsagt at få medhold i, at opsi-

gelsen er i strid med ligebehandlingsloven.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at der ikke ændres i ligebehandlingslovens

regler om, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager eller udsætte denne

for anden mindre gunstig behandling, fordi denne fx har fremsat krav om udnyttelse af

retten til fravær eller har været fraværende efter barselslovens regler herom. Det be-

mærkes i den forbindelse, at reglerne vedrørende fleksibel afholdelse af orlov, med

undtagelse af den retsbaserede udskydelse af orlov, allerede i dag forudsætter en afta-

le herom med arbejdsgiveren.

Det foreslåede krav om en forudgående aftale for at tilrettelægge fædreor-

lov/medmødreorlov mere fleksibelt balancerer hensynet til lønmodtagerens ønsker

med hensynet til arbejdsgiverens mulighed for at tilrettelægge arbejdet på arbejds-

pladsen.

Ligebehandlingslovens regel om omvendt bevisbyrde i sager om afskedigelse eller an-

den mindre gunstig behandling under graviditet og barselsfravær, jf. § 16, stk. 4, fin-

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

der også anvendelse på fravær efter barselslovens §§ 7 og 8, herunder ved det aftale-

baserede fravær i forbindelse med fædreorlov/medmødreorlov. Det betyder, at det på-

hviler arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen eller behandlingen ikke er begrun-

det i fraværet.

Ledernes Hovedorganisation bemærker, at det kan overvejes, om fleksibiliteten bør

øges yderligere, således af faderen – på linje med adoptanter, jf. lovens § 8, stk. 6 –

kan afholde fædreorlov uden aftale med arbejdsgiveren.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at aftalefriheden mellem lønmodtagere og ar-

bejdsgivere er et bærende element i den fleksible tilrettelæggelse af orlov efter de

gældende regler. Det er hensigten med forslaget at udvide denne aftalefrihed til også

at omfatte fravær i forbindelse med fædreorlov således, at orloven kan afholdes i ad-

skilte uger. Samtidig foreslås det at give selvstændigt erhvervsdrivende samme mulig-

hed for en mere fleksibel afholdelse af orloven.

Det bemærkes yderligere, at der med kravet om en aftale for at udnytte fleksibiliteten i

reglerne tages hensyn til arbejdsgiverens mulighed for at tilrettelægge arbejdet på ar-

bejdspladsen.

CFU bemærker, at det fremgår af eksemplerne i bemærkningerne til lovforslagets § 1,

at der er tale om 10 dage, som kan fordeles frit inden for de første 14 uger. Da loven er

ændret blandt andet med henblik på en lettere administration, ville det have været

formålstjenligt med et eksempel på, hvordan en deltidsansat med 4 dages beskæftigel-

se om ugen kunne fordele sine 2 ugers orlov, når dagene ikke længere behøver at blive

afholdt i sammenhæng.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget om en mere fleksibel tilrettelæggelse

af fædreorloven /medmødreorloven for lønmodtagere forudsætter en aftale med ar-

bejdsgiveren herom.

For så vidt angår eksempler på placering af fravær ved deltidsansættelse bemærker

Beskæftigelsesministeriet, at det forventes, at der vil blive udarbejdet konkrete eksem-

pler, som vil blive lagt på borger.dk.

FA bemærker i forlængelse heraf, at styrelsen i den nye § 8 i barselsloven og bemærk-

ninger hertil bør være meget præcise om, hvilke muligheder og begrænsninger, der er

for at afholde fædreorlov efter de nye regler. Det er således ikke særligt vejledende,

når de foreslåede bemærkninger blot anfører, at ændringerne i reglerne om orlov til

fædre, medmødre og adoptanter vil give fædre m.fl. ”rettigheder under fædreorloven,

der i højere grad ligner rettighederne under fædreorloven”. Mange virksomheder vil

her stille det spørgsmål om, hvilke forskelle der er i muligheden for at placere fædre-

orlov sammenlignet med placering af forældreorlov.

På virksomhederne er det helt afgørende betydning, at der ikke er nogen usikkerhed

om fædres retsstilling med hensyn til adgang til at holde orlov. Det bør derfor være

klart i lovtekst og bemærkninger, hvornår en far, medmor eller adoptant har en af lo-

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ven afledt ret til at holde fædreorlov, og hvornår placering af fædreorlov kræver sam-

tykke fra faderens arbejdsgiver.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget i § 8, stk. 6, vedrørende adoptanters

mulighed for at afholde 2 ugers samtidig fravær i 14-ugers perioden, er præciseret, så

det klart fremgår, at en adoptant, der er lønmodtager, vil skulle aftale med arbejdsgi-

veren, at de 2 ugers samtidigt fravær afholdes i ikke-sammenhængende perioder.

DA bemærker, at det er afgørende, at adgangen til at afholde 14 dages fædreorlov,

uden at dette skal være i sammenhængende dage, forudsætter aftale med arbejdsgive-

ren.

Danske Regioner gør opmærksom på vigtigheden af, at der systemmæssigt gives mu-

lighed for at anmelde dette med én anmeldelse i Virk.dk/NEMrefusion, samt at place-

ringen skal ske efter aftale med arbejdsgiver.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget er præciseret således, at det tydeligt

fremgår, at afholdelse af fædreorlov/medmødreorlov i ikke-sammenhængende perio-

der for lønmodtagere forudsætter en aftale med arbejdsgiveren herom. Dette er også

præciseret for så vidt angår adoptanter, jf. ovenfor.

6. Bemærkninger til forslaget om konsekvensrettelser i lov om barseludligning

på det private arbejdsmarked

ATP - Barseludligning på det private arbejdsmarked har ingen bemærkninger til det

fremsatte lovforslag om ændring af barselsloven, lov om barseludligning på det

private arbejdsmarked og lov om sygedagpenge.

7. Fastsættelse af klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i sager

om sygedagpengeforsikring

Ankestyrelsen bemærker, at styrelsen behandler hovedparten af påklagede afgørelser

efter Retssikkerhedslovens § 59 a. Disse afgørelser kan i vidt omfang formandsbe-

handles. Afgørelser truffet efter Retssikkerhedslovens § 59 b, omhandler afgørelser

truffet af andre end kommunalbestyrelsen. Disse afgørelser skal træffes på Beskæfti-

gelsesudvalgsmøde, medmindre afgørelserne falder ind under stk. 5 eller stk. 6 i be-

stemmelsen. Afgørelser omfattet af ovenstående lovforslag falder ikke ind under Rets-

sikkerhedslovens § 59 b, stk. 5 eller stk. 6. Disse sager vil derfor i forbindelse med sa-

gens afgørelse skulle behandles på et møde. Ankestyrelsen har tidligere oplyst, at det

anslået drejer sig om ca. 10 klagesager årligt. Ankestyrelsen vurderer på den bag-

grund, at den forestående lovgivning vil indebære øgede udgifter for Ankestyrelsen

svarende til 0,1 mio. kr.

Udbetaling Danmark anbefaler, at Ankestyrelsen og Udbetaling Danmark som 1.

instans gennem vejledning opnår et fælles praksisgrundlag for afgørelsen af de om-

handlende sager, inden den nye klageadgang indføres.

Kommentar:

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der i lov om sy-

gedagpenge indføres klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af Udbeta-

ling Danmarks (UDK) afgørelser om, hvorvidt en person, der søger om optagelse i

sygedagpengeforsikringen for henholdsvis selvstændige erhvervsdrivende eller private

arbejdsgivere, kan anses for at have indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed eller

for at være en privat arbejdsgiver.

Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. april 2017, så afgørelser, der er

truffet af UDK den 1. april 2017 eller senere, kan indbringes for Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalg.

I forbindelse med at administrationen af sygedagpengeforsikringsordningerne pr. 1.

oktober 2016 er overført fra Statens Administration og Center for Klager om Arbejds-

løshedsforsikringen (CKA) til UDK har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

udarbejdet en Vejledning om sygedagpengeforsikringerne i sygedagpengelovens §§ 45

og 55, til brug for bl.a. UDK’s administration af ordningen. I vejledningen er bl.a.

indarbejdet CKA’s praksis vedrørende vurderingen af, hvorvidt en person kan anses

for selvstændig erhvervsdrivende. Vejledningen er udstedt december 2016.

8. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

FA kvitterer for, at der i lovforslagets bemærkninger gives tilsagn om, at der vil blive

arbejdet videre med yderligere forslag til regelforenklinger på barselsområdet, herun-

der et forslag om, at arbejdsgiver kan søge om refusion forud på en gang for hele peri-

oden, hvor der ydes fuld løn til medarbejderen. Gennemførelse af en sådan ændring vil

være en administrativ lettelse for de virksomheder, som betaler fuld løn under gravidi-

tets-, fædre- og forældreorlov.

Danske Regioner bemærker, at der i Udbetaling Danmarks indberetningssystem

(Virk.dk/NEM refusion) først kan foretages indberetning, når forholdet tidsmæssigt er

indtruffet. Den administrative håndtering af aftaler herom, håndteres således langt tid-

ligere. Det har fx betydet, at udskudt orlov først kan indberettes fra arbejdsgiver, når

datoen for påbegyndelsen af den udskudte orlov indtræffer, selvom aftalen om afvik-

lingen af den udskudte orlov på den givne dato er indgået mellem medarbejder og le-

der, og bekræftet overfor medarbejder, langt tidligere.

Tilsvarende udfordrende er det, at datoen for, hvornår medarbejder i forældreorlovspe-

rioden overgår fra lønnet forældreorlov til ulønnet forældreorlov, også først kan indbe-

rettes på/efter datoen for overgang til ulønnet orlov, selvom datoen er kendt (og hånd-

teret administrativt i forhold til personalesagen) allerede, når orloven er planlagt.

Region Hovedstaden imødeser derfor muligheden for at kunne indberette/anmelde

brudte orlovsforløb samlet fra starten, og håber, at der samtidig gives mulighed for og-

så at indberette lønstopsdato og dato for påbegyndelse af udskudt orlov, generelt – og

ikke kun ved ferieafvikling, før datoen for ikrafttrædelse, jf. ovenstående eksempler.

Det bemærkes, at ”kortere perioder” også bør være ”lange”. Selv, hvis det kun er fe-

rie/feriefridage, der tages højde for, vil det for den enkelte kunne betyde udskydelse i

12 uger, og i enkelte tilfælde mere.

Kommentar

L 128 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der løbende arbejdes med regelforenklinger på

barselsområdet, herunder en hensigtsmæssig digitalisering med henblik på at lette ar-

bejdsgivernes administrative byrder og forenkle Udbetaling Danmarks administration.

9. Bemærkninger udenfor lovforslaget

DA bemærker, at der bør ske en lempelse af reglerne om fristen for arbejdsgivers an-

søgning om refusion af barselsdagpenge, jf. lovens § 40, stk. 3. DA finder, at denne

frist er urimelig byrdefuld for arbejdsgivere, og den bør derfor forlænges.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget ligger uden for lovforslagets område.