Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 128:

Forslag til lov om ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. (Digitalisering af barselslovens beskæftigelseskrav og beregning, mulighed for mere fleksibel afholdelse af fædreorlov, fastsættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring, omregning af månedsbaserede arbejdsløshedsdagpenge til berørte uger m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 08.02.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er først hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Når vi laver en lovgivning, er det altid for at gøre loven bedre, enten ved bedre ordninger, forenklinger eller for en bedre retssikkerhed for borgerne. Dette lovforslag er en blanding af det hele. I aftalen om sygedagpengereformen, som blev lavet under en socialdemokratisk ledet regering, var ønsket bl.a. at digitalisere og automatisere syge- og barselsdagpenge via Indkomstregistret. Det gjorde vi for netop at gøre det nemmere for kommunerne og virksomhederne at administrere, når de skal anmelde fravær og anmode om refusion. Samtidig giver det også en langt bedre mulighed for at kontrollere mod fejl og misbrug.

Digitaliseringen på sygedagpengeområdet startede op i januar 2015, og nu er det så barselsdelen, vi skal have med. Som jeg ser det, ændrer man ikke meget på de persongrupper, som kan opnå ret til barselsdagpenge, men en anelse på beskæftigelseskravet. Der er dog meget få lønmodtagere, der vil stilles anderledes end i dag, men nogle vil stilles lidt ringere, mens andre vil stilles lidt bedre. Derfor er der ikke økonomi i dette ud over de ca. 2 mio. kr., det vil koste at tilpasse de digitale systemer.

Ud over dette foreslås nogle ændringer, som også gerne skulle forenkle systemet, og som jeg lige vil nævne et par stykker af. Med lovforslaget foreslås desuden at gøre afholdelse af 2 ugers fædreorlov mere fleksibel for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, idet det foreslås, at de 10 dage ikke behøver at blive afholdt i en sammenhængende periode, dog senest inden 14 uger. Det vil sige, at man fremover kan samle dagene i nogle uger og hoppe andre uger over. Dette kunne betyde en mere fleksibel mulighed, som vil kunne gavne rigtig mange. I dag skal man søge om fornyet barselsorlov efter afholdt ferie, hvis man vil holde ferie i sin barselsperiode. Det kræver tid og ressourcer for lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Det bliver sådan med dette forslag, at i ansøgningen om barsel skal man fortælle, hvornår man holder ferie, og behøver derfor ikke at søge igen efter den afholdte ferie. Det er igen en forenkling, som vil komme mange til gode. Hvis arbejdsgiverne i dag glemmer at indberette fravær på grund af barsel og en lønmodtager ikke har vidst noget om det, vil lønmodtageren efter 8 uger miste retten til barselsdagpenge. Med de her lovændringer sikrer man en dispensationsmulighed til Udbetaling Danmark, så lønmodtageren kan få sine barselspenge, og dermed øges den enkeltes retssikkerhed.

Så med dette lovforslag sikrer vi administrative lettelser for landets virksomheder, for lønmodtagerne og Udbetaling Danmark, som administrerer reglerne om barselsdagpenge. Derfor kan Socialdemokratiet støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jamen jeg hæfter mig ved, at ordføreren sprang lidt let hen over, synes jeg, den stramning af beskæftigelseskravet, som ligger i det her lovforslag. Jeg kan ikke finde den saglige begrundelse for den. Det har jo ikke noget med digitaliseringen at gøre. Det undrer mig lidt, at ordføreren ikke er mere kritisk over for det. Jeg synes, det er en glidebane. I forvejen har man jo gennem tidligere lovgivning strammet beskæftigelseskravet til sygedagpengemodtagere, og jeg frygter da, at sådan en stramning som den her kan danne grundlag for yderligere stramninger senere hen på andre områder. Og da der overhovedet ikke angives nogen saglig begrundelse for den stramning, forstår jeg ikke, at ordføreren støtter det.

Der er flere andre forringelser i det. Jeg vil nævne en enkelt, som jeg også gerne vil bede ordføreren om at forholde sig til, og som han ikke nævnte, og det er jo, at perioder med arbejdskonflikt ikke længere skal tælle med til beskæftigelseskravet. Hvad mener ordføreren om sådan en forringelse?

Værsgo til ordføreren.

Det, jeg vil sige, er – og det var også det, jeg sagde i min ordførertale – at der er nogle forringelser i det her, og at der er nogle forbedringer. Forbedringerne har Enhedslistens ordfører jo så heller ikke nævnt, men kun peget på forringelserne. Ja, der er nogle, der taber på det her, og så er der nogle, der vinder. Det er klart, at beskæftigelseskravet kommer til at ændre sig en anelse. Nogle af de ting, der jo kan være en fordel, er, at man sådan set fremover kan have en mindre afbrydelse i tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan man ikke med den nuværende regel. Så det er sådan, at hvis man ikke har et job i et par dage, kan man rent faktisk også få de her barselsdagpenge, og det kunne man ikke før.

Så jeg er sådan set meget, meget enig med Finn i, at der er noget i det her, der går den forkerte vej, og så er der noget, der går den rigtige vej. Men alt andet lige synes jeg, at det faktisk er et fornuftigt forslag.

Finn hedder Sørensen til efternavn. Værsgo til hr. Finn Sørensen.

Tak, og ikke Hyllested – tak for det. Den kender jeg jo. Vi ser forskelligt på det. Enhedslisten støtter ikke lovforslag, hvori der sker forringelser for lønmodtagerne. Det gør Socialdemokratiet somme tider, ikke altid, heldigvis da. Det var ikke det, jeg ville diskutere. Jeg ville bare gerne høre, hvad den saglige begrundelse for at skærpe det her beskæftigelseskrav er. Jeg tror, at det er LO, eller også er det Danske A-kasser, som i et høringssvar nævner, at det jo i praksis medfører en stramning helt op til 5 måneder på grund af alle de indviklede tekniske regler, der er omkring det. Forbedringerne nævnte jeg ikke, nej, ikke i en kort bemærkning. Det gjorde ordføreren, så det behøvede jeg ikke. Men jeg fik ikke noget svar på det her med, at arbejdskonflikt ikke længere tæller med til beskæftigelseskravet. Hvad mener ordføreren om det?

Værsgo.

Jamen det, som jeg synes er vigtigt i den her sag, er forenklingen i det. Der er en forskel på Enhedslisten og Socialdemokratiet, for vi er jo den slags mennesker, der går ind i nogle forhandlinger. Og det kan koste noget. Hvis man tager, må man også give. Det er jo så forskellen på Enhedslisten og Socialdemokratiet. Det er også derfor, at vi har noget mere indflydelse og er med i lidt flere forlig, end Enhedslisten er. Det er de valg, man tager. Men jeg mener rent faktisk, at det her er en forenkling, og det vil gøre det meget, meget nemmere for en del lønmodtagere og en del virksomheder og også for dem, der skal administrere det. Det er jo derfor, vi støtter det.

Tak. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil såmænd bare spørge, om ordføreren ikke har tænkt sig at svare på spørgsmålet fra hr. Finn Sørensen. Nu har vi hørt den samme forklaring to gange, uden at ordføreren har svaret på hr. Finn Sørensens spørgsmål. Kunne vi ikke godt få et helt kontant svar på, hvad ordføreren mener om lige nøjagtig det emne, der handler om, at timer fra arbejdskonflikt ikke længere tæller med?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er simpelt hen nødt til at dykke mere ned i det, når det handler om, hvorvidt det tæller med eller ej, og det må vi jo så stille spørgsmål om i udvalgsbehandlingen. Jeg har bare kigget overordnet på det, og vi har også snakket om det både i forligskredsen og andre steder, og jeg har også stillet spørgsmål til den daværende minister, der havde med området at gøre. Og jeg er overbevist om, at det her overordnet set er et rigtig godt forslag, som forenkler systemet, og jeg er også overbevist om, at der selvfølgelig er nogle, der kommer til at stå ringere, og at der er nogle, der kommer til at stå bedre, men jeg mener alt andet lige, at det er et forslag, som er bedre og mere forenklet end det, vi har i forvejen, og det synes jeg også, jeg har sagt.

Hr. Henning Hyllested.

Tak for svaret. Det var trods af lidt mere ærligt denne gang. Ordføreren har simpelt hen ikke fået øje på, at der måske var den her meget klare forringelse på et felt, som jeg ved også optager ordføreren rigtig meget, nemlig at timer fra arbejdskonflikt ikke længere tæller med i optællingen. Så tak for det – og så er der ikke flere kommentarer herfra.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil lige starte med at sige tak til hr. Leif Lahn Jensen for den fremragende gennemgang. Det sparer jo mig for noget af arbejdet med at fortælle om, hvad loven går ud på. Sådan er det altid, når den første har været oppe og er gået lidt i dybden.

Men det her lovforslag er jo en forbedring, og det er det stort set hele vejen igennem. Der er selvfølgelig nogle problemer, som det også er blevet nævnt, men det er en forbedring med digitalisering og bedre indberetning og forenkling af systemerne og forenkling af arbejdsgiverens administrative byrder. Det betyder også en forenkling for den enkelte, der skal på barselsdagpenge, at man har et system, der er nemmere at gå til, og det letter hele vejen igennem. Derfor synes vi også i Dansk Folkeparti, at det er et udmærket forslag, som vi kan støtte.

For at komme lidt på forkant med de spørgsmål, der blev nævnt her af hr. Leif Lahn Jensen, vil jeg sige: Lad os da prøve at se på det i udvalgsarbejdet og få ministeren til at svare på, hvad problemstillingen er. Altså, vi kan have forskellige holdninger til det, og i Dansk Folkeparti har vi det sådan, at det her generelt er en forbedring. At der så kan være lidt i det, som andre synes er en ulempe, må vi tage med. Så må man jo overveje, om forbedringen er bedre end ulemperne. Og skal man så sige ja eller sige nej til hele forslaget og dermed sige nej til de forbedringer, der er? Og der foretrækker vi så i Dansk Folkeparti at sige ja til forslaget.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, en kort bemærkning.

Tak. Jamen det kunne jeg da så også gætte undervejs. Men så spørger jeg: Hvad skal vi så med det videre arbejde, hvis vi nu kan få dokumenteret, at der faktisk ligger en håndfuld kedelige forringelser – det er muligt, at de kun rammer få mennesker, det ved vi ikke noget om, det er der ikke engang gjort rede for, men alligevel forringelser – for mennesker, der gerne vil have en tilknytning til det her system, hvis det ikke påvirker ordførerens holdning til sagen? Jeg vil bede ordføreren læse høringssvarene, bl.a. fra LO, der siger, at den stramning af beskæftigelseskravet, der ligger i det her, kan medføre, at man skal helt op på fem kalendermåneders arbejde for at opnå ret til dagpenge frem for det nuværende system, hvor det altså er 13 uger. Det er da en stramning, der vil noget. Og så skal jeg da bare høre ordføreren, om ordføreren vil være med til at prøve at få ændret lovforslaget på det her punkt, hvis det nu viser sig, at LO har ret i det her synspunkt.

Ordføreren, værsgo.

Det er for tidligt at sige nu, for det kommer lidt an på det svar, der så kommer på det spørgsmål. Jeg er sikker på, at hr. Finn Sørensen også stiller spørgsmålet til ministeren, og så vi kan se på det i udvalgsarbejdet. Men jeg vil sige, at der ikke sådan lige umiddelbart er noget, der gør, at Dansk Folkeparti vil kræve de store ændringer i forslaget. Det er der ikke. Men hvis der er noget graverende, der viser sig, når vi får svar på spørgsmålet i udvalget, og vi kan se, at det er så graverende, at vi er nødt til at se på det, så gør vi selvfølgelig det.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jamen ordføreren kan da være helt sikker på, at Enhedslisten stiller en række spørgsmål, så vi kan få de forringelser frem i lyset, som ligger i forslaget. Så vil jeg altså bare sige, at det jo havde været dejligt, hvis det parti, som helt klart har noget indflydelse i den her situation – og man må kalde mig Mads, hvis de ikke har været inddraget forud for fremsættelsen af lovforslaget – havde stillet de her spørgsmål. Det kunne man jo have gjort bare ved at læse høringssvarene.

Så jeg vil opfordre ordføreren til, når vi er færdige her i salen, grundigt at studere høringssvarene, bl.a. det her svar fra LO, og så lige tænke over, om der måske ikke er noget, vi skal se at få rettet i det her lovforslag. Tak.

Værsgo, ordføreren.

Modsat Enhedslisten har Dansk Folkeparti taget stilling til det og mener, at der er så mange klare forbedringer i det her, at vi stemmer for forslaget. Jeg ved jo godt, at Enhedslisten stemmer imod. Hvis ikke alle de her forringelser, som Enhedslisten mener at de er, bliver pillet ud, så er Enhedslisten imod. Også selv om der kun er en lille forringelse tilbage, siger Enhedslisten nej.

I Dansk Folkeparti vurderer vi selvfølgelig, om ikke fordelene er så store, at vi kan leve med en enkelt forringelse eller to. Det kommer an på, hvad forringelserne går ud på. Det var også det, jeg kunne forstå på Socialdemokratiet, nemlig at de har samme indstilling. Men det har Enhedslisten ikke. Man siger partout nej, uanset om der er ting, der kommer lønmodtagerne til gode. Man siger nej, fordi der er en lille forringelse, man ikke bryder sig om. Men Dansk Folkeparti støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler i dag, er i overensstemmelse med den fælles offentlige digitaliseringsstrategi om en digital effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats, og Venstre ser gerne, at de administrative opgaver digitaliseres og afbureaukratiseres. Forslaget forbedrer i øvrigt mulighederne for at opdage fejl og misbrug, og så kan jeg tilslutte mig den socialdemokratiske ordførers fine gennemgang af lovforslaget, og på den baggrund skal Venstre anbefale, at vi stemmer ja til dette lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Forenkling er godt, det kan alle være enige om. Digitalisering kan såmænd også være det. Enhedslisten er ikke maskinstormere. Der ligger nogle oplagte muligheder for forenkling og for en nemmere administration i den offentlige sektor ved at bruge digitalisering. Men når jeg læser sådan et lovforslag som det her, synes jeg, det er meget tydeligt, at der er det digitaliseringen, der får lov til at bestemme, forstået på den måde, at skulle der være nogle hjørner eller knaster, som er til fordel for lønmodtagerne, men som står i vejen for den her meget omtalte digitalisering, så høvler man de der knaster af. De forringelser, der ligger i det her lovforslag, er måske et eksempel på det.

Jeg har allerede gennem mine spørgsmål været inde på forringelsen i forhold til et skærpet beskæftigelseskrav, der udvides fra de nuværende 13 uger som betingelse for at opnå den ydelse, man kan få her. 13 uger med 120 arbejdstimer bliver nu til 4 afsluttede kalendermåneder med 160 arbejdstimer plus krav om beskæftigelse dagen før eller på selve dagen for barselsorloven. Det her er ikke noget, jeg har fundet på, men LO har sat sig ned og kigget på det, og vi skal da have verificeret, om LO har ret. For ifølge LO kan det medføre, at man skal helt op på 5 måneders beskæftigelse for at opnå ret til de her barselsdagpenge. Jeg kan ikke finde nogen saglig begrundelse for det i lovforslaget. Jeg kan slet ikke finde nogen begrundelse for det, og det synes jeg da er betænkeligt, for det betyder jo, at der er nogle mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der kæmper for at få timer nok til at opnå sådan en rettighed her, som kan få sværere ved det. Det burde da være i strid med de hensigter, som alle ellers går og taler så meget om her, nemlig at vi skal have knyttet mennesker tættere til arbejdsmarkedet. Så det er da en helt afgørende forringelse.

Så kan man komme og sige, at det kun rammer få, men det ved man faktisk ikke noget om. Man vurderer, at det er meget få, men der er jo overhovedet ikke nogen redegørelse for, hvor mange det rammer. Men selv om det så kun var få, hvorfor skal sådan en forringelse så gennemføres? Man må da i det mindste kunne stå på mål for det og forklare, hvorfor det er vigtigt, for som jeg ser det, har det ikke noget med digitaliseringen at gøre.

Så sker der faktisk også en forringelse i beregningen af barselsdagpengene. Man ændrer beregningsgrundlaget fra at være den aktuelle løn under barsel til at være den gennemsnitlige løn i 4 måneder før barslen, og det kan medføre, at nogle får en dårligere løn under barsel. Hvorfor gør man det? Det tror jeg sker i digitaliseringen hellige navn, men den der digitalisering er altså blevet lidt for hellig, når der sker sådan nogle ting.

Udligningen er også et problem. Der sker nemlig det samme. Man ændrer udligningen fra at tage udgangspunkt i den aktuelle udbetalte løn til at tage udgangspunkt i lønnen forud for barslen, som der er beregnet barselsdagpenge af.

Så er der digitaliseringen af beregningen af beskæftigelseskravet og beregningen af barselsdagpengene. Det hele bliver baseret på oplysninger fra indkomstregisteret, det er jo det, det hele bygger på. Det er jo grundlaget for al den her digitalisering, at det skal kunne klares via indkomstregisteret. Problemet er, at der er mange ting, som det indkomstregister ikke fanger op, og dermed er der mange muligheder for fejlkilder. Det erkender man jo faktisk i lovforslaget, men så løser man det på den måde, at man laver en betragtelig udvidelse af bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte metoderne og reglerne i alle de situationer, hvor det ikke lige passer ind i indkomstregisteret. Det er da sådan retssikkerhedsmæssigt en betænkelig vej at gå. Det vil sige, at det faktisk ikke længere er Folketinget, men ministeren, der bestemmer, hvordan reglerne er på de enkelte områder, som ikke lige passer ind i digitaliseringen.

Så har jeg også nævnt spørgsmålet om, at perioder med arbejdskonflikt ikke længere tæller med i beskæftigelseskravet.

Så er det rigtigt, at der er nogle forbedringer i det her forslag, og de er blevet nævnt af tidligere ordførere. Det er spørgsmålet om en mere fleksibel placering af de 2 ugers fædreorlov, som jo bestemt er værd at hæfte sig ved. Det er også muligheden for, at man lettere kan søge om at få dispensation fra 8-ugersfristerne, og det skal da anerkendes, at der følger sådan nogle forbedringer med i kølvandet på en digitalisering. Men det kan jo ikke opveje forringelserne, og derfor er det rigtigt gættet, at Enhedslisten stemmer imod sådan et forslag.

Så kan man diskutere forringelser og forbedringer filosofisk. Ja, hvis det er de samme mennesker, der bliver omfattet af noget lovgivning. Altså, hvis det er de samme personer, som både får nogle forringelser og nogle forbedringer, kan man godt diskutere en afvejning af de ting, men det er jo ikke sådan, det er i det her forslag. Det er fuldstændig vilkårligt, hvem der kan blive ramt af det, og det er notorisk, at der er nogle, der vil blive udsat for nogle forringelser på et for Enhedslisten vigtigt område, der især handler om menneskers tilknytning til arbejdsmarkedet. Så det er rigtigt forstået, at vi ikke kan stemme for det, medmindre disse ting bliver luget ud, men det kan jeg se bliver svært, når både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti allerede har besluttet sig for at stemme for det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Forslaget her er en udmøntning af forliget om en reform af sygedagpengesystemet, hvori det bl.a. er aftalt, at administration og udbetaling skal digitaliseres. For automatisk at kunne behandle de her sager kræves der visse lovændringer i forhold til beskæftigelseskrav og beregningsgrundlag, sådan som tidligere ordførere har været inde på. Og meningen med ændringen er, at samme personkreds kan modtage de nævnte ydelser, og ændringerne har dermed primært administrativ karakter.

Liberal Alliance er positive over for de administrative lempelser, som automatiseringen og regelforenklingerne betyder, og vil stemme for forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Nu har dygtige ordførere jo efterhånden redegjort for meget af indholdet i det her forslag. For os er der to vigtige ting: 1. Digitaliseringen af barselslovens beskæftigelseskrav og beregning, 2. en række øvrige regelforenklinger, der skal lette administrationen på samme område. I Alternativet er vi positive over for, at udbetalingen af barselsdagpenge i højere grad skulle ske automatisk og digitalt med indførelsen af et nyt beregningsgrundlag og et beskæftigelseskrav, der kan opgøres via indkomstregistret. Det er en administrativ lettelse, både for Udbetaling Danmark og for arbejdsgiverne. Og vi er positive over for nogle af de andre regelforenklinger, der er i lovforslaget, f.eks., at en borger får mulighed for at søge barselsdagpenge hen over ferieperioder. Vi er også rigtig glade for, at det gøres muligt for borgere i beskæftigelse at opdele den 14 dages fædre- og mødreorlov i flere perioder, sådan at familien får større fleksibilitet i forhold til barsel, og at der etableres en klageadgang i sygedagpengeloven, så en person kan klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over visse afgørelser truffet af Udbetaling Danmark om sygedagpengeforsikring.

Der er dog et pænt stort aber dabei. Ministeriet anfører nemlig i bemærkningerne til lovforslaget, at tilpasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet og beregningen af barselsdagpengetimesatsen for lønmodtagere vil have ubetydelige økonomiske konsekvenser, hvor alene få lønmodtagere vil kunne blive stillet anderledes end i dag. Ministeriet angiver dog ikke et estimat for, hvor mange lønmodtagere der forventes at blive stillet dårligere som følge af ændringen af beskæftigelseskravet. Det kan godt være, at Beskæftigelsesministeriet siger, at det vil have ubetydelige økonomiske konsekvenser for lønmodtagerne, men hvis vi tager den enkelte lønmodtager, frygter vi, at det måske godt kan have rigtig betydelige konsekvenser personligt for personens økonomi, og det skal vi have udboret.

I høringssvarene forudser Forhandlingsfællesskabet, at et antal lønmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet vil miste retten til barselsdagpenge som følge af ændringerne. Derudover anfører både CFU og Akademikerne i deres høringssvar, at en digitalisering af lovgivningen ikke bør føre til en forringet retsstilling for borgerne. Og ganske rigtigt, som hr. Finn Sørensen også har bemærket, er LO også fremkommet med noget kritik. De skriver f.eks.: LO mener, at skærpelsen af beskæftigelseskravet risikerer at ramme personer på kanten af arbejdsmarkedet på et tidspunkt i deres liv, hvor de er allermest sårbare.

Vi har ikke fået nogen tal på, hvor mange mennesker der bliver ramt, og hvordan de bliver ramt osv. osv., og det er noget af det, som vi vil stille spørgsmål til i den efterfølgende proces for at se, om vi vil være i stand til at stemme for det her, eller om ulemperne for mennesker bliver så store, at det kan vi ikke.

Tak til hr. Torsten Gejl. Der er ingen bemærkninger. Den næste er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi overordnet meget positive over for det her lovforslag. Det giver en meget lettere administration både for de offentlige myndigheder, men jo også for virksomhederne, og vi er meget glade for den større fleksibilitet i forhold til afholdelse af fædreorlov og for tydeliggørelsen af klageadgangen for sygedagpengemodtageren.

Jeg synes, at lovforslaget er blevet glimrende gennemgået af tidligere ordførere, og der er sådan set også stillet en række helt udmærkede spørgsmål om, hvor mange der præcis er omfattet af nogle af de mindre ændringer, der er tale om. Jeg synes, det er helt relevant, at vi får svar på de spørgsmål i udvalgsprocessen. Så jeg er godt tilfreds med, hvis ordførerne, som har været oppe før mig, stiller dem. Men der er altså overordnet opbakning herfra.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

SF støtter naturligvis regelforenklinger og en digitalisering af området. Der er også flere gode tiltag, og det er vel også på den baggrund, at vi kan konstatere, at a-kasserne siger god for lovforslaget.

Der er også ting, der trækker i den anden retning. Og jeg synes da, at man især skal bemærke, at LO skriver, at de er bekymrede for ændringen i beskæftigelseskravet, for med lovforslaget øges kravet til antallet af timer fra 120 timer til 160 timer i beskæftigelse over de seneste 4 måneder forud for fraværsperioden. De skriver, at det samlet set indebærer, at personen skal have været i beskæftigelse i op til 5 kalendermåneder for at kunne opnå ret til dagpenge frem for blot 13 uger efter de gældende regler. Skærpelsen af beskæftigelseskravet risikerer at ramme personer på kanten af arbejdsmarkedet på et tidspunkt i deres liv, hvor de er allermest sårbare.

Vi har også bemærket høringssvaret fra Akademikerne. De skriver:

»Akademikerne finder det derfor stærkt bekymrende, når det af lovbemærkningerne fremgår, at det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongruppe så vidt muligt , vil opnå samme ret til barselsdagpenge efter de gældende regler ...«.

Derfor foreslår Akademikerne, at der indføres en generel rettighedsgaranti, sådan at borgerne opretholder den hidtidige retsstilling i tilfælde, hvor digitaliseringen ellers ville have stillet dem ringere end hidtil. Det opsummerer vel meget godt det sted, hvor SF placerer sig. Det er også det samme i det høringssvar, der er kommet fra Centralorganisationernes Fællesudvalg. De skriver, at det er CFU's principielle holdning, at digitaliseringen af lovgivningen ikke må føre til en forringet retsstilling for borgerne alene som følge af digitaliseringen.

Så vi vil nøje følge, hvordan det går med de indsigelser, som de organisationer, der faktisk organiserer de medlemmer, der vil blive berørt af den her lovgivning, kommer med, inden vi tager endegyldigt stilling til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Da den konservative ordfører ikke er til stede, går vi videre til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke for behandlingen af lovforslaget, de bemærkninger, som er kommet, og den brede opbakning, der er til forslaget.

Som det er nævnt, er hovedformålet med lovforslaget om ændring af barselsloven jo at digitalisere udbetalingen af barselsdagpenge. Forslaget udspringer som tidligere nævnt af sygedagpengereformen, hvor det blev aftalt at digitalisere først udbetalingen af sygedagpenge og dernæst udbetalingen af barselsdagpenge. Forslaget er i overensstemmelse med den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, som bl.a. indebærer, at oplysninger i indkomstregisteret i større omfang skal anvendes i den løbende administration og kontrol.

Jeg er glad for, at vi nu får digitaliseret udbetalingen af barselsdagpenge, da digitaliseringen vil betyde, at arbejdsgivernes administrative byrder reduceres, når de skal anmelde en lønmodtagers fravær og anmode om refusion. Samtidig forenkles også Udbetaling Danmarks administration på området.

Lovforslaget indeholder herudover forslag til regelforenklinger, som også vil medvirke til at lette administrationen for arbejdsgiverne og Udbetaling Danmark, samt forslag, som indfører mere smidige barselsregler for borgerne. Bl.a. gøres fædreorloven mere fleksibel, ved at kravet om, at fædreorloven skal afholdes i én sammenhængende periode, fjernes.

Endelig indeholder lovforslaget en bemyndigelsesbestemmelse i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, så der kan foretages de nødvendige rent tekniske tilpasninger af refusionsreglerne i forbindelse med ændring af arbejdsløshedsdagpengesystemet til et månedsbaseret system.

Så glæder jeg mig selvfølgelig også til at vende tilbage om nogle af de mere tekniske spørgsmål, der er kommet, bl.a. fra Finn Sørensen, under udvalgsbehandlingen. Dog vil jeg allerede nu sige, at Finn Sørensen – og det må man beundre Finn Sørensen for – jo har læst alle høringssvarene. Det er generelt en god regel, men jeg tror også, at Finn Sørensen har læst det høringsnotat, der er lavet i forbindelse med de høringssvar, der er afgivet. Og jeg medgiver, at der godt kan være ting i høringsnotatet, som kan præciseres, og som kan give anledning til spørgsmål og yderligere uddybning, og det vil jeg selvfølgelig bestræbe mig på. Nu vil jeg bare nævne én ting, som Finn Sørensen nævner, i forhold til arbejdskonflikt, nemlig det, der står i høringsnotatet:

»Som det fremgår af lovteksten, ses der bort fra perioder, hvori lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt«.

Så i bund og grund er det ikke at stille personerne ringere, men det er en, om man så må sige, mere teknisk ændring. Men det vil jeg meget gerne gå ind i en yderligere præcisering af, for jeg medgiver, at der jo er rejst ting i høringssvarene, som giver anledning til bemærkninger. Det har jeg nu noteret mig, og det vender jeg så tilbage om, også spørgsmålet om, hvorvidt man skal have beskæftigelse i 5 måneder for at opfylde beskæftigelseskravet. Der har LO også i det, som de anfører i forhold til beskæftigelseskravet, et forkert synspunkt, og det vil jeg selvfølgelig gerne uddybe i skriftlig form.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg skal nok vende tilbage til det mere tekniske, men jeg vil bare lige fortælle ministeren, at det med arbejdskonflikt opfatter jeg sådan, at i dag tæller en arbejdskonflikt med i beskæftigelseskravet, men at den ikke kommer til det med det lovforslag, vi behandler her. Så kommer den til at fungere som det, man kunne kalde en død periode. Men vi får så opklaret, om jeg har misforstået det.

Men jeg vil godt stille et politisk spørgsmål: Om det er 5 måneder, eller hvad det er, så sker der en skærpelse af beskæftigelseskravet, og det medgiver man jo også i svarene fra ministerens side. Hvad er begrundelsen for det? Hvorfor er det vigtigt at foretage en skærpelse af beskæftigelseskravet?

Værsgo til ministeren.

Det, der fremgår af lovforslaget, er jo, at der er ændringer i forhold til beskæftigelseskravet. Det er sådan, at der vil være mindre lempelser af beskæftigelseskravet for nogle personer, og så vil der være mindre justeringer, herunder stramninger, af beskæftigelseskravet for andre. Når man skal lave den her digitale løsning, er det netop for at sikre, at man gør det på den mest hensigtsmæssige måde, og så kan man ikke lave et fuldstændig millimeterretfærdigt system. Og det er så den politiske tanke, der ligger bag.

Hr. Finn Sørensen.

Så røg vi over i teknikken igen. Jeg kan bare ikke se logikken, og selv om den var der, ville jeg nok ikke acceptere den. Men jeg kan ikke se, at digitaliseringen har noget at gøre med det, at man udvider beskæftigelseskravet fra 13 uger til 4 måneder. Hvad er det ved digitaliseringen, der tvinger regeringen til at foreslå noget sådant?

Værsgo.

Det, som vi diskuterer her i dag, er jo overordnet set et lovforslag, som på alle måder forenkler reglerne i forhold til det, som vi har diskuteret, nemlig barselsområdet. Og til hele diskussionen om, hvorvidt der er nogle, der bliver stillet dårligere, og nogle, der bliver stillet lidt bedre, vil jeg sige, at det var en politisk afvejning, som vi lavede, da vi fremsatte det her forslag. Jeg går gerne ind i en større diskussion, når jeg svarer skriftligt på nogle af de her spørgsmål, og det ser jeg frem til at gøre.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.