Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 127:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll).

(Fremsættelse 08.02.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, der har ordet, er hr. Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslaget her har to elementer. Det ene har en lidt mere teknisk karakter, og der kan vi, synes jeg, i hvert fald fra Socialdemokratiets side hurtigt blive enige om, at vi bakker op om, at man forlænger arbejdet med den midlertidige kompensationsordning, fordi man jo også forlænger arbejdet med at omlægge refusionssystemet på beskæftigelsesområdet grundet arbejdet med at få repareret på boligskatteområdet. Den del er sådan set for mig at se fuldkommen upolitisk, så den håber jeg at vi hurtigt kan blive enige om.

Så er der den anden del af lovforslaget tilbage, som handler om en ny særtilskudsordning på 300 mio. kr. målrettet kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Der er slet ingen tvivl om, at når man rejser rundt i Danmark, og når man mødes med både borgere, men selvfølgelig også kommunalpolitikere – og det er sådan set uanset hvilket parti man kommer fra – så slår det en, at der er kæmpe forskelle på rammevilkårene. Der er kæmpe forskel på den velfærd, som bliver ydet, og der er kæmpe forskel på det sikkerhedsnet, som skal være der. Der er simpelt hen en for stor forskel, og det alarmerende er set fra Folketingets side – eller det burde det i hvert fald være – at den forskel, der har været, er blevet større og større, og at den ser ud til at blive endnu større fremover, og derfor er der brug for at gøre noget. Så intentionerne bag den her del af forslaget, altså en ny særtilskudsordning på de 300 mio. kr. målrettet kommuner med vanskelige økonomiske vilkår, må man sige er gode. Man må nok ikke sige, at problemet så er løst – det håber jeg ikke at nogen tror på – men der er i hvert fald et behov for at gå den vej.

Hvis man har fulgt den sag her, vil man vide, at der tidligere fandtes en pulje, som faktisk var større. Puljen var sidste år på 420 mio. kr. mod de nuværende 300 mio. kr. Den tidligere pulje var oprettet under den tidligere S-R-SF-regering, og den havde netop det her formål, plus at den også gik til nogle af de byer, som har de dokumenterbart største sociale udfordringer. Det er jo altså boligområder – og det var defineret i loven dengang – med mange langtidsledige og mange psykisk syge og mange udsatte borgergrupper, og hvis man havde en koncentration af dem, kunne man altså under den tidligere ordning også få gavn af det her. Nogle af dem er selvfølgelig i de store byer; det ved vi. Alene Københavns Kommune har 25 pct. af Danmarks narkomaner, så alene der er der en stor social opgave, men det er så blevet revet ud af det nuværende forslag. Det kan jeg synes er ærgerligt, altså at man formindsker puljen og tager de storbysociale tiltag ud af det her tiltag, for dem er der også behov for.

Men for Socialdemokratiet er bundlinjen, at det er om ikke det fulde og hele skridt så dog et skridt i den rigtige retning, og der er behov for at gå langt længere ad den her vej, når det drejer sig om at sikre, at der er nogle bedre rammevilkår for at drive vores velfærdssamfund ude i alle danske kommuner. Hvis du snubler – som borger, som familie – så skal du altså være sikker på, at der er et sikkerhedsnet, der samler dig op, uanset hvor i Danmark du bor. Det er for skævt i dag, og tiltag, der går i den retning, hvor vi retter op på i hvert fald dele af det, støtter vi, og det gør vi også med det her forslag, om end det er med ærgrelse over, at den tidligere pulje er blevet mindre, og at et vigtigt element derfra er faldet ud. Men det ændrer ikke på, at selve forslaget, som det ligger her, kan vi støtte.

Tak til hr. Magnus Heunicke. Den næste ordfører er fru Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Dette lovforslag udspringer af finanslovsaftalen for 2017 og handler om, at der oprettes en ny særtilskudspulje, der er målrettet mod kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Særtilskudspuljen erstatter den tidligere sociale særtilskudspulje, der blev nedlagt med virkning fra 2017. Den tidligere sociale særtilskudspulje gik særlig til større bykommuner og kommuner i hovedstadsområdet, og puljen var øremærket forudbestemte sociale tiltag.

I Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for, at vi nu får omprioriteret pengene til kommuner, der er økonomisk vanskeligt stillede som følge af demografiske, strukturelle og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Puljen vil ud fra de ændrede kriterier især være rettet mod land- og yderkommuner – kommuner, der i de sidste år har oplevet store demografiske ændringer ved stor fraflytning og nedlægning af mange arbejdspladser og dermed står med et meget lavere skattegrundlag og en befolkningssammensætning med et voksende antal ældre. Der har været lidt kritik fra KL af, at udmøntningen af puljen kan variere fra år til år, så kommunerne ikke er sikret samme tilskud flere år frem, men vi må også erkende, at tingene forandrer sig løbende. Hvis et område oplever, at en stor virksomhed pludselig lukker eller flytter, kan det give kæmpe udfordringer, og så vil et særtilskud være yderst relevant. Derfor er det også vigtigt, at udmeldingen af særtilskudspuljen sker sammen med de generelle udmeldinger af tilskud og udligninger pr. 1. juli året inden tilskudsåret, så kommunerne netop har mulighed for at planlægge med det i deres budgetplanlægning.

Det andet punkt i dette lovforslag omhandler den midlertidige kompensationsordning i forbindelse med omlægning af refusionstilskudssystemet på beskæftigelsesområdet. Det forlænges til udgangen af 2018. Det skal jo ses i lyset af, at ændringen af udligningssystemet er udsat til 2019, da man i øjeblikket arbejder på bl.a. et nyt boligbeskatningssystem. Så set i det lys giver det mening at forlænge denne ordning med 1 år. Derfor kan Dansk Folkeparti tilslutte sig lovforslaget.

Tak til fru Susanne Eilersen. Den næste ordfører er hr. Carl Holst fra Venstre, Danmarks Liberale Parti. Velkommen.

Tak for det, formand. Venstre kan ligesom de to foregående ordførere støtte lovforslaget. I forhold til den tidligere pulje, som blev afskaffet, og som den socialdemokratiske ordfører berører i sit indlæg, er det nye her ikke blot, at vi nu målretter støtten til kommuner med særlig vanskelige økonomiske vilkår, og at rammerne for, hvad det er for nogle kommuner, der skal have – hvad forudsætningen er, for at de kan få støtte – netop fastlægges, ved at man ser på demografiske, strukturelle og beskæftigelsesmæssige kriterier, men også at man retter puljen mod land- og yderkommuner i modsætning til den tidligere pulje, som blev udmøntet meget målrettet, kunne vi se, til store kommuner, der var kendetegnet ved, at de var store kommuner og ikke nødvendigvis kommuner med særlig vanskelige økonomiske vilkår. På den baggrund støtter Venstre lovforslaget.

Tak til hr. Carl Holst. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. Hvis vi tager den første del af lovforslaget særskilt, tilskudspuljen, støtter Enhedslisten den, for det er jo indlysende, som flere ordførere har været inde på, at der er tale om nogle meget store skævheder og nogle store sociale problemer i en lang række landkommuner. Og jeg må jo bare sige, at man nok skal passe på med at overspille betydningen af de her 300 mio. kr. Jeg er ret sikker på – det ved jeg hundrede procent – at mine kære partifæller i Lolland Kommune og andre kommuner på de kanter, på Langeland, vil blive glade for at få lidt flere penge, men de vil ikke af den grund ændre opfattelsen af, at der er en utrolig skævhed i det danske system i forhold til kommunernes muligheder for at løse sociale opgaver. Så den her pulje løser ikke ret mange problemer. Men selvfølgelig støtter vi, som vi jo gør i vores parti, små skridt – selv om tingene ikke bevæger sig fremad med den skridtlængde, som Enhedslisten ønsker, så støtter vi også de små skridt med sammenbundne knæ, som dette forslag er udtryk for.

Jeg vil også godt sige, at det er på høje tid, at man ligesom fra folketingsflertallets side erkender, at man jo selv har været med til at skabe nogle problemer. For de problemer, vi ser i landkommunerne – ikke i alle landkommuner, men i nogle landkommuner – og i yderdistrikterne, eller hvilket ord vi nu skal bruge, er jo i høj grad et produkt af den centralisering, som er sket i Danmark, siden man gennemførte strukturreformen. Den har jo gjort, at skoler er blevet lukket, at daginstitutioner er blevet lukket, at befolkningen søger ind mod de større byer, men at de sociale problemer mange gange bliver tilbage i landkommunerne og i mange tilfælde bliver endnu større, fordi der ikke er det, hvad kan man sige, driftsmæssige underlag i civilsamfundet og i økonomien, som gør, at man kan have en bæredygtig økonomi. Og det synes jeg er en virkelighed, vi alle sammen skal forholde os til. Man skal ikke gå og tro, at fordi man nu giver 300 mio. kr. i sådan en særtilskudspulje, har man løst problemet, for det har man langtfra – og da slet ikke, når man jo så faktisk finansierer det ved at nedlægge en anden pulje, der også tjente sociale formål. Det er rigtigt, at den i høj grad gjorde det i nogle store byer, men man kan jo ikke forklejne, at der i disse store byer er store sociale problemer. Så det er sådan set lidt lånte fjer, man pynter sig med her. Og så har man oven i købet ikke engang taget skridtet og brugt alle de penge, man sparede ved at tage dem fra den anden pulje.

Så det er ikke for at være sur og drysse salt i såret og alt muligt andet, men det er jo, for at vi ligesom skal have sat tingene i det rette perspektiv.

Den anden del af forslaget støtter vi også fra Enhedslistens side. Vi er ganske vist ikke med i det bagvedliggende forlig, der handlede om, at man fuldstændig vendte op og ned på refusionen til kommunerne, altså statens refusion til kommunerne i forhold til de sociale ydelser. Det er jo sådan, at pr. 1. januar i år skal kommunen selv betale 80 pct. af udgifterne til en social ydelse, når borgeren har været på den i 1 år. Det er hovedreglen. Der er en enkelt undtagelse med hensyn til fleksjob, hvor kompensationen nogenlunde er den sammen, så vidt jeg kan forstå, som den var før, og det er selvfølgelig godt. Men det andet er efter Enhedslistens opfattelse en katastrofal udvikling, fordi det jo betyder, at i de kommuner, hvor man har mange borgere med sociale problemer, mange borgere på førtidspension f.eks. eller andre borgere, der er meget langt væk fra arbejdsmarkedet, eller hvor man ikke har noget arbejdsmarked, der vil eller kan tage imod de her borgere, vil den refusionsmodel komme til at virke som en benhård straf, der kommer til at lægge pres på kommunerne for at sørge for, at borgerne er på den billigst tænkelige ydelse – og måske helst slet ingen ydelse, hvilket jo ofte er konsekvensen, når man kommer på kontanthjælp og ens ægtefælle har en indtægt. Og det er grunden til, at Enhedslisten gik skarpt imod den omlægning af refusionssystemet. Vi tror, den kommer til at få store sociale konsekvenser.

En anden konsekvens var, at refusionsreformen skabte nogle nye skævheder kommunerne imellem i udligningssystemet, og det måtte man så tage højde for. Det har man så gjort ved at lave en midlertidig ordning, sådan at man lapper nogenlunde på de skævheder, der opstod som konsekvens af omlægningen af refusionssystemet. Og den del af det kan man jo ikke vende sig imod. Når nu der har været vilje til at skabe nye skævheder med en omlægning af refusionssystemet, ja, så er det da godt, at man lapper en lillebitte smule på det ved at lave en midlertidig omlægning af udligningssystemet, og det er jo den midlertidige omlægning, vi så skal forholde os til her, og den kan Enhedslisten også støtte.

Tak til hr. Finn Sørensen. Velkommen til hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg tror ikke, at regeringen gør sig forhåbninger om, at alle problemerne er løst med den her puljetildeling. Men det siger jo sig selv, at når man drejer på skruerne herinde, har det stor betydning for kommunernes økonomi. Jeg skal ikke gentage de mange synspunkter om de store forskelle, vi ser, i det kommunale landskab, men bare konstatere, at vi med den her ordning retter sigtekornet mod yderkommunerne frem for de store kommuner i hovedstadsområdet, som jo faktisk er karakteriseret ved bugnende kommunekasser. Så tak for den ændring.

Vi ser også meget frem til, at vi, når vi får den endelige reform i 2019, som jeg kan forstå at vi har skubbet den til, tager hånd om de kommuner, som ligesom er kommet ind i en ond cirkel. Jeg skal nok lade være med at nævne navne, men vi kender dem alle sammen, og vi kender eksemplerne. Det kan være utrolig vanskeligt for en byrådspolitiker at se på den udvikling, at det bare går den gale vej; det bliver ligesom en selvopfyldende profeti, at hver gang man gør noget, går det den gale vej, fordi der i de her tildelinger er nogle strukturer, som gør, at de dårligst stillede kommuner ofte bliver endnu dårligere stillet, sådan som udviklingen forløber – man kan sige, at retfærdigheden ikke er noget statisk, for der sker hele tiden en befolkningsudvikling, som går ind og ændrer rammevilkårene for kommunerne. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi også mere permanent får taget hul på det problem i den nye ordning. Og vi skal selvfølgelig skubbe den her refusionsordning på beskæftigelsesområdet, så den rækker 1 år længere frem. Det er så den anden del af lovforslaget.

Liberal Alliance kan på det grundlag støtte forslaget.

Tak til hr. Villum Christensen. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. I Alternativet forholder vi os også pragmatisk positivt til det her forslag. Vi var kede af, at den pulje på 120 mio. kr. til initiativer til de udsatte forsvandt, og vi synes ikke, at den her nye pulje er en erstatning for den. Men det skal ikke få os til at stemme nej til et godt lille skridt i forhold til at ruste de fattige yderkommuner økonomisk. Jeg havde gerne set, at man ikke havde sat den ned fra 420 mio. kr. til 300 mio. kr. Men vi kan godt gå ind for det første punkt.

Med hensyn til det andet punkt vil vi også gerne støtte og opretholde kompensationsordningerne, så der er ro på i forhold til de her udligningsforskelle, så længe ejendomsvurderingssystemet er under udarbejdelse. Når det så er færdigt, ville det være rigtig rart med en hurtig og permanent løsning.

Tak til hr. Torsten Gejl. Den næste ordfører er fru Sanne Bjørn fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak, formand. Radikale Venstre er tilhængere af en balanceret omfordeling, som sikrer, at kommunerne kompenseres for de demografiske, strukturelle og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Vi er samtidig optaget af, at de ændringer, der sker i udligningen, også sker, så kommunerne kan nå at justere og tilpasse i takt med den ændrede økonomi. Hvis vi skal have et land i balance, hvor det også er attraktivt at bosætte sig uden for de store byer, skal vi sikre, at der er en rimelighed i fordelingen, og at der tages hensyn til de udfordringer og de demografiske udfordringer, som udviklingen giver i nogle af landets yderkommuner.

Derfor ser vi også med velvilje på, at der i ministerens forslag de facto er tale om at gøre den sociale særtilskudspulje til en prioriteret indsats i landets yderkommuner, og spørgsmålet er så, om puljen er stor nok, men det vil Radikale Venstre i hvert fald følge nøje. Det er her, hvor man ikke automatisk er med i et opsving i de her dele af landet, og tilflytningen og jobmulighederne er også anderledes end i større byer.

Den anden del af forslaget med en forlængelse af refusionen på beskæftigelsesområdet ser vi også positivt på, så arbejdet med tilpasning af udligningen også kan fortsætte.

Tak til fru Sanne Bjørn. Den næste ordfører, vi byder velkommen til, er fru Kirsten Normann Andersen fra SF.

Mange tak. Forslaget indeholder, som der allerede er blevet sagt mange gange nu, to elementer. Det ene er særtilskudspuljen på 300 mio. kr. finansieret af bloktilskuddet, så kommuner alle bidrager lidt til udkantskommunerne. Det er fornuftigt, og spørgsmålet er mest, om det er nok. I lovforslaget står der, at pengene fordeles efter objektive kriterier, og det kan jo betyde lidt af hvert, så under udvalgsbehandlingen vil vi altså prøve at få afklaret, hvad det nu er for nogle kriterier.

Selv om det er fint at prioritere udkanten, vil jeg ikke undlade at bemærke, at det er et problem, at puljen erstatter nogle puljer, der også gav tilskud til bykommuner med mange sociale problemer, uagtet at det dog ikke er noget, der sker med det her lovforslag. Vi har jo ellers hørt, at regeringen siger, at den er meget optaget af at løse problemer i udsatte boligområder, så jeg er betænkelig ved, at man nu har afskaffet denne tilskudsmulighed til de berørte kommuner. Det er ikke forkert at give penge til udkanten, men det burde være et både-og, og uden at skulle tage forskud på ministerens replik har jeg lyttet mig til, at mange ordførere her også har sagt nogenlunde det samme, så måske var der grundlag for også at kigge på den del.

Det andet, man gør, er at forlænge overgangsordningen, man har lavet i forlængelse af regeringens refusionsreform, med 1 år, så den gælder i 2018. Det gør man jo, fordi arbejdet med en varig løsning ikke er tilendebragt. Det afspejler et grundlæggende problem. Man hastede en refusionsreform igennem uden at have tænkt nok over de byrdefordelingsmæssige konsekvenser, for når man sænker refusionen for f.eks. førtidspensionister, rammer man jo kommuner med mange førtidspensionister, og det er stort set præcis udkantskommuner.

Det er rigtig, rigtig svært at imødegå den økonomiske byrde gennem justeringer i udligningssystemet, og derfor burde refusion og byrdefordeling være løst på en gang frem for at haste refusionsreformen igennem og håbe på, at man kunne løse byrdefordelingsproblemet. Jeg ved, at det i høj grad er Finansministeriet, der har styret den proces, og det er igen et eksempel på, at vi ikke altid har styr på tingene.

SF regner med at stemme for lovforslaget. Det er en nødvendig lappeløsning på et større og delvis selvskabt problem.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Og vi byder velkommen til hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Lovforslaget indeholder, som det er blevet nævnt tidligere, to elementer, nemlig et forslag om at oprette en særtilskudspulje til særlig vanskeligt stillede kommuner og så en forlængelse af den midlertidige kompensationsordning, som blev indført i 2016 for at gælde, indtil en ny udligningsmodel er tilvejebragt. Og Det Konservative Folkeparti kan ikke overraskende støtte begge elementer i lovforslaget.

I lovforslaget lægges der op til at etablere en særtilskudspulje, som vil blive målrettet kommuner, som i forvejen har en meget stram økonomi. Det er kommuner, som er inde i en negativ spiral, hvor befolkningstallet falder og der bliver flere ældre og plejekrævende borgere, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen blandt de borgere, som er i den arbejdsdygtige alder, er relativt lav. Det er kommuner, som har det rigtig svært. Puljen vil derfor rette sig særlig mod yder- og landkommuner, som også generelt set må siges at være kommuner, som har mest behov for en ekstra økonomisk håndsrækning.

Det er vigtigt, at vi får skabt et Danmark i bedre balance, hvor man som borger i yderkommuner også har adgang til de basale velfærdsydelser, som man har i resten af landet. Det må nemlig ikke være adressen, som er afgørende for, om man kan få en ordentlig og værdig pleje, når man bliver ældre, eller om ens børn kan gå i en skole af en ordentlig standard, for det skaber nemlig frustrationer. Jeg kender det selv derfra, hvor jeg bor. Man bliver frustreret, når man som borger oplever, at butikker lukker, at huse ikke kan sælges, og at der bliver længere og længere til den kommunale service. Og det sker, samtidig med at man i andre dele af landet, i andre kommuner har kasser, der er fyldte som aldrig før. Det skaber frustrationer, og det er en ubalance, der bliver skabt – og det er vigtigt, at vi får alle med.

Det er sund konservativ politik, at hjælpen skal starte nedefra, altså at vi først hjælper de allermest udsatte. Og det er faktisk også et princip, som gennemsyrer lige præcis det her forslag om en særtilskudspulje, nemlig en pulje, hvor vi tager udgangspunkt i at hjælpe de allermest vanskeligt stillede kommuner først.

Med de bemærkninger vil jeg meddele, at Det Konservative Folkeparti bakker lovforslaget op.

Tak til hr. Anders Johansson. Så er vi kommet til forslagsstilleren, som er identisk med økonomi- og indenrigsministeren. Velkommen.

Mange tak for den sjældent velvillige behandling af denne sag. Det er jo dejligt, og der burde jo i virkeligheden en gang imellem være større opmærksomhed på de sager, hvor der er en bred enighed i Folketinget om at gennemføre lovforslagene, og ikke kun på de konflikter, der er. Der er nogle, der en gang imellem har været i tvivl om, om det kun er sjovt og en dans på roser at blive medlem af en regering, men jeg kan sige, at som repræsentant for Liberal Alliance er det i hvert fald noget af en oplevelse at få lov til at være forslagsstiller og så få så bred opbakning i Folketinget, så tak for den oplevelse.

Forslaget her har det overordnede formål at oprette en ny særtilskudspulje til kommuner i en særlig vanskelig økonomisk situation. Regeringen har med forslaget søgt at lave en meget enkel administration, hvor kommunerne kender tilskudsfordelingen i god tid, sådan at der ikke opstår problemer lokalt, og sådan at der ikke skal bruges penge og tid på ansøgningsprocessen.

Herudover indebærer lovforslaget, som mange også har været inde på under debatten, at den midlertidige kompensationsordning for 2016 og 2017 som følge af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet forlænges, så den også får virkning for 2018. Det er en konsekvens af, at arbejdet med at forberede ændringer i udligningssystemet som følge af fremlæggelsen af et nyt ejendomsvurderingssystem er blevet forlænget, således at ændringer først vil kunne få virkning fra 2019.

Der har også været flere indlæg om, hvad man ellers synes om udligningssystemet, og hvem der har brug for at få nogle ekstra midler. Udgangspunktet for den her pulje er jo den finanslovsaftale, som den tidligere Venstreregering lavede med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, hvor man var enige om, at særtilskuddet skulle fordeles på baggrund af et lavt beskatningsgrundlag, objektive kriterier for demografiske udfordringer, eksempelvis i form af faldende indbyggertal og en stigende andel af ældre borgere, strukturelle udfordringer, eksempelvis i form af lav befolkningstæthed og store afstande, og endelig beskæftigelsesmæssige udfordringer i form af et svagt arbejdsmarked som følge af forholdsvis få arbejdspladser i kommunen og forholdsvis store afstande til den nærmeste by. Det er altså en bevidst politisk prioritering, der er blevet foretaget med denne nye pulje, og det vil jeg meget gerne stå på mål for, også i forlængelse af de drøftelser, som har været.

Hvis der er yderligere spørgsmål, står jeg, i det omfang, jeg skulle være kvalificeret til det, til rådighed for mundtlig besvarelse herefter, og ellers må man stille et skriftligt spørgsmål, og så er jeg sikker på, at vi også kan svare på det.

Det vil så vise sig. Der er i hvert fald et spørgsmål i første omgang, og det er fra hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare kommentere ministerens glæde over at være blevet taget så godt imod her i Folketinget og sige, at hver gang en minister fra Liberal Alliance kommer her i Folketingssalen og erkender, at der er kommuner, der mangler penge til kernevelfærd, vil vi i Dansk Folkeparti altid tage godt imod en minister fra Liberal Alliance.

Ministeren.

Det er jeg sådan set glad for, så længe Dansk Folkeparti også er åben over for, at finansieringen på et tidspunkt bliver via bloktilskuddet. Så tror jeg sådan set godt, at vi kan finde hinanden.

Spørgeren. Fint, der var ikke flere spørgsmål, og vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.