Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 126:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring som følge af forordning om den europæiske grænse- og kystvagt m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 08.02.2017).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til hr. Dan Jørgensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det. I Socialdemokratiet er vi fortalere for at styrke EU's ydre grænser. Det er nødvendigt at tage presset af flygtninge- og migrantstrømme, før de ankommer til Europa. Det er klart, at Europa ikke kan bære byrden fra de millioner af migranter, der potentielt set kunne ønske sig et bedre liv i vores del af verden. Derfor må og skal Europas grænser sikres bedre.

Vi har selv en del af ansvaret for, at det sker. Vi har f.eks. ansvaret for at sikre, at kontrollen i lufthavnen i Kastrup er i top. Samtidig skal vi selvfølgelig også levere det nødvendige mandskab og den nødvendige ekspertbistand til den fælleseuropæiske kyst- og grænsevagt, så vi forhåbentlig igen kan få kontrollen og registreringen til at fungere i praksis i lande som Grækenland og Italien.

Med det her lovforslag gennemfører vi forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt i dansk ret. Mere præcist giver vi hjemmel til, at Folketingets Ombudsmand kan agere observatør og føre tilsyn med andre landes myndigheder i forbindelse med fælles tilbagesendelse af afviste asylansøgere. Det er en opgave, som Folketingets Ombudsmand allerede varetager i dag i forhold til tvangsmæssige udsendelser her i landet. Vi synes, det er et ganske fornuftigt forslag, som vi bakker op om. Jeg har også forstået, at Præsidiet har nikket til det. Derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi behandler lovforslag nr. L 126, som omhandler en ændring af danske regler som følge af forordning om den europæiske grænse- og kystvagt, altså Frontex, som vi også kalder den. Dansk Folkeparti hælder til, at vi ikke kan støtte lovforslaget, da vi ikke ønsker at give Ombudsmanden flere kompetencer, end han allerede har.

I forhold til forordningen som helhed har Dansk Folkeparti ikke givet mandat til denne på et møde i Europaudvalget, da forordningen efter vores opfattelse udfordrer medlemsstaternes ret til selv at vurdere, i hvor høj grad de nationale grænser skal beskyttes, ligesom der forekommer at være et element af direkte myndighedsudøvelse fra EU's side, for så vidt angår hjemsendelsesdelen. Vi mener, at det suverænt bør være op til den enkelte nationalstat at vurdere, hvor meget eller hvor lidt ens grænser skal bevogtes. Det skal EU sådan set ikke bestemme. Grænsekontrol er – eller det bør være – et nationalt anliggende.

Efter vores opfattelse i Dansk Folkeparti kan der naturligvis på visse områder også inden for udlændingepolitikken samarbejdes om forskellige tiltag, men helt grundlæggende er udlændingepolitikken også et nationalt anliggende ligesom grænsekontrollen, i hvert fald efter vores opfattelse. Det ønsker vi at fastholde, det skal der ikke være tvivl om. Her trækker forordningen og dagens lovforslag, som udmønter en del af forordningen, i den forkerte retning.

Nu tager vi selvfølgelig udvalgsbehandlingen, men som det ser ud for nuværende, hælder Dansk Folkeparti til at stemme nej til lovforslaget, når det kommer til tredje behandling her i Folketingssalen. Det var ordene.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jamen det overrasker mig, at ordføreren og hans parti – helt overrasker det mig måske ikke, men alligevel – ikke vil støtte forslaget. Og så vil jeg spørge ordføreren, om ikke ordføreren mener, at med det her forslag vil det blive nemmere for europæiske lande at udsende mennesker, som ikke har krav på asyl i Europa.

Ordføreren.

Det kunne man godt umiddelbart tro, men jeg er ikke sikker på, at man kan læse det ud af tallene. I dag samarbejder man jo allerede om at udsende folk, og der har vi fra Dansk Folkepartis side fundet nogle tal frem om, hvor mange man rent faktisk har udsendt i det her fælleseuropæiske samarbejde, og det er ikke ligefrem overvældende. Altså, når man kigger på tallene for nogle af årene, ser man, at i 2011 ligger det på under ti personer, man har fået sendt ud, og i nogle af årene er det, så vidt jeg lige kan se, endnu lavere. Der ligger man på omkring fire personer, man har fået sendt ud om året.

Så der er ikke noget, der tyder på, at man har specielt gode erfaringer med, at man går sammen med andre lande om at sende folk ud. Det kan godt være, at det samarbejde kan blive bedre, men man har også mulighed for at styrke samarbejdet på tomandshånd mellem nationalstaterne.

Spørgeren.

Men ordføreren anerkender, at det præcis er det, den her forordning handler om, nemlig at styrke samarbejdet om udsendelse af mennesker, der ikke har krav på ophold i Europa?

Ordføreren.

Altså, det konkrete lovforslag handler jo om, hvorvidt Ombudsmanden skal have flere kompetencer. Det, der ligger i forordningen, er, at ud over at man skal samarbejde om flere hjemsendelser – det er ikke sikkert, det kommer til at gå sådan – skal EU have større kompetence i forhold til at bestemme over, hvornår de enkelte lande eksempelvis skal have grænsekontrol, og hvor meget grænsekontrol de skal have. Der er også mulighed for, at man kan komme med direkte anvisninger til de enkelte medlemslande om, hvordan de skal agere i forhold til at bevogte deres grænser. Og det mener vi er et nationalt anliggende.

Den næste spørger er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg må sige, at jeg undrer mig lidt over argumentationen fra hr. Martin Henriksens side. Altså, ombudsmandsinstitutionen er jo et dansk påfund. Det er sådan en dansk værdi, at man beskytter borgerne mod overgreb. Det kan selvfølgelig være, Dansk Folkeparti er imod det påfund fra Danmark og den værdi, og det er jo fair nok, det er en holdning at have. Men mig bekendt har Dansk Folkeparti bakket op om EU's grænsepolitik, eksempelvis aftalen med Tyrkiet, hvor man har ladet Erdogan bevogte grænsen.

Så jeg skal bare forstå det: Når Dansk Folkeparti mener, at det er noget, EU ikke skal blande sig i, er det så, fordi man fra Dansk Folkepartis side har fortrudt sin opbakning til eksempelvis EU-Tyrkiet-aftalen?

Ordføreren.

Mig bekendt er ombudsmandsinstitutionen ikke en dansk opfindelse, men en svensk opfindelse, som vi så efterfølgende har taget til os, men fred være med det.

Nu er det ikke sådan, at vi mener, at der ikke skal være en ombudsmand i Danmark. Vi synes bare ikke, der er nogen grund til, at Ombudsmanden gradvis får flere og flere kompetencer på udlændingeområdet.

Vi har heller ikke noget imod, at man har et fælleseuropæisk samarbejde om eksempelvis at udvise folk til bestemte lande, men det er mere formen, vi kritiserer, i forhold til den pågældende forordning. Vi synes, det er kritisabelt, at EU får flere kompetencer med den forordning, som ligger her, og at EU får ret til at bestemme mere over grænsekontrol, end EU gør i dag. Det er nogle årsagerne til, at vi synes, det her er et skridt i den forkerte retning.

Men vi hælder til at stemme nej. Nu kommer der selvfølgelig en udvalgsbehandling, og så kan det godt være, det ender anderledes, men vores udgangspunkt er, at vi stemmer nej til det pågældende lovforslag – som i øvrigt udmønter en mindre del af forordningen. Den største del af forordningen kan udmøntes uden dansk lovgivning.

Spørgeren.

Tak for det. Ja, det er nok rigtigt, det er nok mere et nordisk påfund, men dermed jo også en dansk værdi, som vi har stået vagt om herhjemme i mange år, og som har givet vores borgere rettigheder.

Det er klart, at man kan være imod, at det gode påfund skal udbredes til andre dele af verden, at danske værdier skal bredes ud. Men det, som jeg hørte ordføreren sige, var, at man er imod det EU-samarbejde, der præcis er på det her område. Det har Dansk Folkeparti bare støttet hidtil, så hvis man har fortrudt den støtte, er det jo interessant for Folketinget og offentligheden at vide.

Ordføreren.

Vi er ikke imod, at der er samarbejde, eksempelvis i forhold til hjemsendelse, men vi kan godt være imod den måde, det sker på. Vi er modstandere af – og det håber jeg ikke kommer som en overraskelse – at EU tiltager sig flere og flere kompetencer, at EU får større beføjelser, i forhold til hvornår der skal være grænsekontrol, og hvor der skal være grænsekontrol. Det mener vi er noget, som de enkelte nationalstater skal beslutte suverænt. Så jeg håber da ikke, det kommer som en overraskelse, at det er Dansk Folkepartis linje.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Europas ydergrænser har de sidste år været under hårdt pres. I 2015 oplevede vi, hvordan der gik hul på Europa og en folkevandring bevægede sig op igennem EU. Det enorme antal asylansøgere har betydet et øget pres for at få nye værktøjer, der skal hjælpe med at hjemsende de udlændinge, der har fået afslag på deres ansøgning. Derfor er Venstre glade for den nye grænse- og kystforordning, der giver Frontex nye beføjelser, så Frontex fremover får til opgave at tilrettelægge, koordinere og gennemføre tilbagesendelsesoperationer og -indsatser vedrørende afviste asylansøgere.

I forbindelse med det nye agentur skal hvert land stille med en observatør, som skal føre et upartisk tilsyn med de tvangsmæssige udsendelser. Regeringen har udpeget Folketingets Ombudsmand, og den beslutning støtter Venstre. Venstre støtter derfor også dette lovforslag, der giver Ombudsmanden hjemmel til at føre tilsyn med udenlandske myndigheder. Det har han ikke tilladelse til i dag, hvorfor en ændring er nødvendig.

Lovforslaget sikrer det bedst mulige grundlag for at opfylde grænse- og kystforordningen. Forordningen giver Danmark bedre muligheder for at hjemsende afviste asylansøgere og udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, og det støtter Venstre.

Så skal jeg hilse fra De Konservative og sige, at de desværre ikke kunne være til stede i dag, men at de også støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Nikolaj Villumsen som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Enhedslisten har stor tillid til den institution, som vi kender som Folketingets Ombudsmand. Selve ombudsmandstanken er fra Norden og er med tiden blevet udbredt til store dele af verden. Vi har helt konkret haft en Ombudsmand i Danmark siden 1955, og det har været en velfungerende ombudsmandsinstitution, som har formået at holde myndighederne i ørerne og beskytte borgerne. I Enhedslisten betragter vi Ombudsmanden som en vigtig del af det danske demokrati, og derfor ser vi det også som en selvfølge, at ministre og andre myndigheder skal respektere og rette ind efter Ombudsmandens udtalelser. Hver gang en minister nægter at rette ind efter Ombudsmanden, er det med til at undergrave den her gode og fine institution.

Det var eksempelvis tilfældet, da udlændinge- og integrationsministeren kommenterede Ombudsmandens kritik af regeringens annoncer i de libanesiske aviser tilbage i 2015. Og fordi man nogle gange kan komme i tvivl om, hvorvidt netop udlændinge- og integrationsministeren i tilstrækkelig høj grad værdsætter Ombudsmandens indsats og rolle, så synes vi, det er særlig glædeligt at se det her lovforslag fra netop den her minister, fordi lovforslaget giver Ombudsmanden en ny opgave. Det ser vi som et fortjent skulderklap til ombudsmandsinstitutionen.

I Danmark er det Folketingets Ombudsmand, der fører tilsyn med tvangsmæssige udsendelser af afviste asylansøgere og andre udlændinge uden dansk opholdstilladelse. I andre lande kan det være ngo'er som Røde Kors eller kirkelige organisationer, men her hos os har vi en velfungerende ombudsmandsinstitution, som vi er glade for, og som opgaven ligger godt hos.

Nu vil man så som noget helt nyt give Ombudsmanden kompetence til at monitorere udenlandske myndigheder i forbindelse med fælles tvangsudsættelser i Frontex-regi. Her ligger det i fin forlængelse af de rent danske udsendelsesoperationer, at det fra Danmark er Folketingets Ombudsmand, der indgår i den her pulje af observatører, som skal holde øje med tvangsudsendelserne, hvad vi som udgangspunkt derfor også er positive over for. Det er i begrænset omfang en måde at eksportere Ombudsmandens arbejde på – som det kvalitetsprodukt, det faktisk er. Det har i hvert fald givet os danskere kvalitet herhjemme.

Forslaget rejser nogle spørgsmål om mandat og vurderingsgrundlag og om, hvordan offentligheden kan få kendskab til den eventuelle kritik, der måtte komme fra Folketingets Ombudsmand, i sager om udsendelse i Frontex-regi. Det her spørgsmål vil vi selvfølgelig kigge nærmere på i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Men jeg vil gerne understrege, at vi som udgangspunkt stiller os positive over for lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste taler i rækken er fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog sidste år en forordning, hvormed man opretter et europæisk agentur for grænse- og kystbevogtning. Agenturet får en række opgaver i forhold til at koordinere, tilrettelægge og gennemføre tilbagesendelsesoperationer og indsatser vedrørende afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold. Med det her lovforslag foreslår regeringen konkret at tilpasse dansk lovgivning, så vi kan følge forordningen, og det støtter Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Som de tidligere ordførere også har nævnt, er baggrunden for det her lovforslag, at vi skal styrke den europæiske grænse- og kystvagt, i daglig tale Frontex. Det betyder bl.a., at der kommer udvidede opgaver for agenturet. Det bliver tildelt en tilsynsfunktion, sårbarhedsvurdering, nye procedurer for situationer, som kræver en hurtig indsats, bl.a. også europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner og øget samarbejde med tredjelande og en lang række andre ting.

I Alternativet kan vi støtte op om lovændringen på grund af forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, da hensynet til vores internationale forpligtelser stadig vil være omdrejningspunktet for Ombudsmandens tilsyn med tilbagesendelse af flygtninge uden lovligt ophold fra andre EU-lande. Regeringen skriver i bemærkningerne til lovforslaget, at baggrunden for forslaget er det store pres på EU's ydre grænser. Vi ser dog desværre i øjeblikket, at det eneste, som EU's medlemslande kan blive enige om, er, hvordan vi holder folk, der flygter fra deres hjemlande, ude af EU, som vi bl.a. har set det med Tyrkietaftalen og de nylige tiltag i forhold til Libyen.

Derfor vil jeg også slå fast, at det for Alternativet ikke er nok, at medlemslandene kan finde ud af at blive enige om, hvordan vi kan holde flygtninge ude fra Europa. Vi mener, at der er et kæmpe behov for, at man fra Rådets side nu også bliver enige om løsninger på, hvorfor så mange mennesker i disse år flygter fra deres hjemlande, og hvad vi skal gøre med dem, når de så er kommet hertil. Det kræver kompromiser, og det kræver, at vi ikke udelukkende har fokus på, hvordan vi gavner danske interesser. Derfor ønsker vi fra Alternativets side, at man fra dansk side går konstruktivt ind i arbejdet i Rådet om, hvordan vi får lavet en europæisk fordelingsnøgle for flygtninge, og hvordan vi kan hjælpe hjemlandene, som de flygter fra.

Så lægges der i lovforslaget op til, at det er Folketingets Ombudsmand, som fremover får til opgave at føre tilsyn med udenlandske myndigheder i forbindelse med europæiske udsendelser efter forordningen. Det betyder jo altså, at Ombudsmanden vil skulle føre tilsyn med politimyndigheder fra andre medlemsstater. Det er jo sådan, at Ombudsmanden allerede i dag fører et uafhængigt tilsyn med nationale tvangsmæssige udsendelser, og derfor står der i bemærkningerne til lovforslaget, at man finder det hensigtsmæssigt, at det også er Ombudsmanden, der fører tilsynet med de tvangsmæssige udsendelser efter forordningen.

Det kan vi også bakke fuldstændig op om i Alternativet. Det synes vi er en rigtig fornuftig idé. Så alt i alt en positiv tilbagemelding herfra.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste i rækken er fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Det her lovforslag handler jo grundlæggende om den styrkelse af EU's ydre grænser og fælles indsats mellem de europæiske lande for at gøre det, som vi alle sammen taler om rigtig ofte. Grunden til, at vi så har et lovforslag, er jo som bekendt, at Danmark har et retsforbehold og derfor ikke kan gennemføre disse ting, hvis ikke netop vi gør det i form af et lovforslag. Det lægger regeringen så heldigvis op til, og det støtter vi i Radikale Venstre. Vi taler hele tiden nu med én stemme om at styrke de ydre grænser og styrke indsatsen dér: EU skal tage sig sammen, og det er vigtigt, at vi får styr på de ydre grænser. Men hvis man så samtidig forhindrer, at det kan lade sig gøre, synes jeg, at argumentationen falder temmelig meget fra hinanden.

Den anden del af forslaget, der jo netop handler om Ombudsmandens rolle og udvidelse af den institutions mandat, bakker vi også fuldt op om. Det er rigtig godt, at der er et tilsyn, sådan som vi også har det i forbindelse med udsendelser fra Danmark. Nu mangler vi, som Alternativets ordfører gjorde opmærksom på, resten af samarbejdet og viljen til at løse de øvrige udfordringer, så vi får egentlig realistiske løsninger. Det gælder både i nærområderne – der mangler hjælp – så folk ikke også flygter derfra, fordi der ikke er adgang til uddannelse og andre ting, og selvfølgelig i forhold til i et samarbejde mellem EU-landene at skabe realistiske løsninger for de flygtninge, der allerede er her. Men vi bakker fuldt op om den her styrkelse.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i ordførerrækken er hr. Holger K. Nielsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Det fremgår af forslagets bemærkninger, at regeringen egentlig havde regnet med, at man kunne gennemføre det, der foreslås her, i gældende dansk ret. Det er jo så ikke tilfældet. Derfor behandler vi det her lovforslag i dag, men det er efter vores opfattelse rimelig ukontroversielt, at Ombudsmanden skal have den kompetence, som tillægges ham her, og det er faktisk også vigtigt, at han får det. Derfor kan vi støtte det her lovforslag.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Først og fremmest tak for, ja, jeg ved ikke, om man kan sige debatten, men i hvert fald for tilslutningen til lovforslaget, der ligger her.

Der er jo i de senere år kommet mange flygtninge og migranter til Europa. Det har lagt et stort pres på EU's ydre grænser, og det har presset alle lande, herunder selvfølgelig også Danmark. En del af de udlændinge, der er kommet til Europa, vil opholde sig ulovligt eller vil få afslag på deres asylansøgning. Der er derfor behov for at styrke indsatsen for udsendelse af afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold. Det gælder så ikke blot for Danmark, men for alle stater i EU.

Med henblik på at styrke EU's ydre grænser, vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 14. september 2016 den såkaldte grænse- og kystvagtsforordning. Der er med forordningen skabt et europæisk agentur for grænse- og kystbevogtning. Agenturet er en videreudvikling af Frontex, som jo er EU's grænseagentur, og vil fortsat i almindelighed også blive kaldt Frontex.

Frontex får med forordningen bl.a. styrket sine beføjelser på udsendelsesområdet, og Frontex skal fremover bl.a. arbejde på at styrke udsendelsesindsatsen ved at gennemføre fælleseuropæiske udsendelser af udlændinge med ulovligt ophold i Unionens område. Forordningen lægger i den forbindelse op til, at der skal være en gruppe af såkaldte observatører, som skal føre tilsyn med, at de tvangsmæssige udsendelser, der koordineres af Frontex, gennemføres i fuld overensstemmelse med bl.a. de grundlæggende rettigheder.

Det er jo allerede i dag sådan, at Ombudsmanden fører tilsyn, som det også blev sagt af flere af ordførerne, når dansk politi gennemfører nationale, tvangsmæssige udsendelser. Dette tilsyn er reguleret i udlændingelovens § 30 a. Der er tale om et uafhængigt og velfungerende tilsyn, og jeg lægger derfor med forslaget op til, at det også bliver Ombudsmanden, der får til opgave at føre tilsyn med de tvangsmæssige udsendelser, der gennemføres efter forordningen. Her vil Ombudsmanden så skulle føre tilsyn med politimyndigheder fra andre medlemsstater. Ombudsmanden har i dag ikke hjemmel til at føre tilsyn med udenlandske myndigheder, og vi har derfor behov for at ændre dette i udlændingeloven, og det er lige præcis det, som jo også flere ordførere har været inde på lovforslaget handler om.

Ministerier har som bekendt været i dialog med Folketingets Præsidium, idet lovforslaget regulerer Ombudsmandens opgaver. Præsidiet har tiltrådt, at jeg netop fremsætter lovforslaget. Herudover har ministeriet været i dialog med Folketingets Ombudsmand, der har oplyst, at han er indforstået med at påtage sig opgaven, såfremt Folketinget beslutter det.

Så her til sidst er der sådan set kun at sige, at jeg selvfølgelig takker meget for opbakningen. Og så er der selvfølgelig også lige det at bemærke, at Frontexforordningen jo er omfattet af det danske retsforbehold. Forordningen udgør imidlertid en udbygning af Schengenreglerne, og her gælder det jo i medfør af den såkaldte Schengenteknikalitet, at Danmark kan beslutte og gennemføre forordningen i dansk ret.

Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget samtidig sit samtykke gennem grundlovens § 19, stk. 1, til, at jeg på Danmarks vegne i Rådet for Den Europæiske Union kan meddele, at Danmark har besluttet at gennemføre forordningen i dansk ret. Jeg skal også bemærke, at lovforslaget foreslås stadfæstet straks ved dets vedtagelse. Formålet er netop at sikre, at vi hurtigst muligt får den sidste brik på plads, således at vi til fulde kan opfylde forordningens krav. Det er jo faktisk således, at vi inden den 14. marts her i år skal meddele Europa-Kommissionen, at vi har til hensigt at gennemføre forordningen i dansk ret. Derfor skal vi have lovgivningen på plads hurtigst muligt.

Men tak for den velvillige modtagelse.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.