Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 124:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Valg på personlige stemmer).

Af Susanne Eilersen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.01.2017).

Sammen med dette punkt foretages:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 125:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Indførelse af prioriteret sideordnet opstilling).

Af Susanne Eilersen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.01.2017).

Det er først økonomi- og indenrigsministeren. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg gerne takke og kvittere Dansk Folkeparti for at fremsætte de to lovforslag, vi her behandler. Der er jo tale om en genfremsættelse af to lovforslag, der har været fremsat og behandlet i Folketinget flere gange tidligere. Jeg synes, at det er et godt og rigtigt tidspunkt at tage de her lovforslag op på igen.

I forhold til lovforslag nr. L 124 vil der blive åbnet op for, at et parti, der har fuldstændig sideordnet opstilling i en storkreds, kan anmelde, at partistemmerne i storkredsen ikke skal tilfalde nogen kandidat. Det vil indebære, at udvælgelsen af, hvilke kandidater et parti får valgt på de mandater, der tilfalder partiet i storkredsen, alene vil ske på grundlag af de pågældende kandidaters personlige stemmer. Partistemmerne vil dermed alene få betydning for antallet af mandater og ikke for, hvilke kandidater der bliver valgt.

I forhold til lovforslag nr. L 125 foreslås det, at et parti med sideordnet opstilling får mulighed for at bestemme rækkefølgen af partiets kandidater i storkredsen på stemmesedlerne i de enkelte opstillingskredse. Denne opstillingsform kan kaldes prioriteret sideordnet opstilling. Som det er i dag, kan partier med sideordnet opstilling alene bestemme, hvem der står øverst på listen. Det vil altså sige at nominere en enkelt kandidat, mens resten af kandidaterne skal opføres i alfabetisk rækkefølge. Med lovforslaget kan partierne selv vælge, om de fortsat vil anføre kandidaterne alfabetisk eller partiet vil bestemme rækkefølgen.

Som valgminister er jeg rigtig glad for at kunne fortælle, at regeringen bakker op om begge disse lovforslag fra Dansk Folkeparti. Jeg tror som sagt, at det er et godt tidspunkt at drøfte forslagene på nu, hvor vi hverken er tæt på valgkredsreformen fra 2007 eller tæt på et kommende folketingsvalg, som efter planen først skal ligge i sommeren 2019.

Forslaget giver dog nogle tekniske udfordringer for Danmarks Statistik, eftersom forslagene vil forudsætte nogle tekniske ændringer af valgsystemerne hos Danmarks Statistik.

Det er klart, at forslagene skal træde i kraft og implementeres hurtigst muligt, men jeg vil gerne drøfte i udvalgsarbejdet, om vi kan skyde det måske et par måneder i forhold til det foreslåede, sådan at vi, hvis der nu – teoretisk – udskrives et folketingsvalg i sommerferien, sikrer os, at der ikke gælder nogen regler, som vi så ikke praktisk kan gennemføre.

Det er vigtigt at holde fast i, at begge disse lovforslag ikke tvinger partierne til at anvende en bestemt opstillingsform, men alene tilføjer to nye muligheder. Der er mange forskellige holdninger til, hvad der er mest demokratisk, eksempelvis hvor meget partistemmerne og de personlige stemmer skal tælle i forhold til hinanden i de enkelte opstillingskredse. Det, der er afgørende for mig som minister, er, at partierne får mulighed for at vælge den ordning, der passer bedst muligt til deres eget parti. Partierne er de nærmeste til at afgøre, hvilke opstillingsformer der passer dem bedst i forhold til deres måde at organisere sig på og i forhold til deres demokratiske traditioner. Forslagene vil give størst frihed og størst indflydelse på egne forhold. Og så undgår vi jo også i fremtiden situationer, hvor kandidater går så vidt som at tage navneforandring for at sikre sig en god placering på stemmesedlen.

Jeg ser frem til en god debat om begge lovforslag her i dag, og som sagt står jeg selvfølgelig også til rådighed i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Jeg glæder mig til at høre partiernes synspunkter og håber, at vi får gennemført disse to små fornuftige forbedringer af det danske folkestyre.

Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og det er først hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det er jo ikke første gang, vi har debatten her i Folketingssalen om de her lovforslag, men i min forberedelse til behandlingen her har jeg læst op på, hvad der egentlig er blevet sagt, selvfølgelig ikke kun af de socialdemokratiske ordførere, men generelt i Folketingssalen, om de her ting. Der har været forskellige partier, der med forskellig styrke har udtrykt, at der skulle gøres noget her, siden valgkredsreformen, som jo gjorde, at der blev dannet nogle meget, meget større storkredse, og dermed havde vi en ny situation i Danmark. Så forskellige partier har haft forskellige holdninger til, om man kunne gøre noget for at give mulighed for at ændre tingene, hvilket de her to forslag også er en del af.

Men det, som mange partier har sagt indtil nu i hvert fald, er, at det meget vel kan være, at der er behov for at se på at evaluere – nu er det 12 år siden, valgkredsreformen trådte i kraft – om der er uhensigtsmæssigheder, om der er brug for at åbne mere op. Men vi er nødt til at gøre det meget, meget grundigt, for det her er jo finmekanikken i det danske demokrati, og når vi justerer på noget så fundamentalt som valgloven, skal jeg i hvert fald som medlem af Folketinget være helt sikker på, at det, som vi åbner op for, er noget, som er fagligt og sagligt funderet. Det er ikke bare noget, man skal gøre hvert andet år.

Jeg kan høre, at ministeren er meget, meget glad for lovforslaget, og det er jo godt. Det er jo ikke ministerens eget forslag; det er ikke et forslag, regeringen selv er kommet med; det er et forslag, der er kommet fra oppositionen, og det er ikke altid, at en minister er glad for sådan nogle forslag, men det er man så i dag. Der kan man jo spørge, hvorfor regeringen så ikke selv er kommet med forslaget, men pyt være med det. Det er helt i orden at være glad for et forslag fra oppositionen. Det er sådan set bare glimrende, men det, at forslaget er fra oppositionen eller rettere fra en del af regeringens parlamentariske grundlag, men trods alt ikke fra regeringen selv, betyder, at forslaget ikke har været i høring endnu. Vi har ikke haft den normale proces, man ville have haft, hvis det havde været et regeringsforslag. Det vil sige, at de input, man normalt får fra eksperter og organisationer og andet, har vi så ikke til rådighed på samme niveau, som vi ville have, hvis det havde været et regeringsforslag.

Jeg kan godt forstå de argumenter, der nu bliver fremført, og jeg er også udmærket klar over, at det her er noget, som giver muligheder. Men uanset om man er et stort eller et lille parti, er det jo noget, som sætter partiet i en ny situation. Det vil formentlig betyde, at alle partier skal lave deres vedtægter om, f.eks. med hensyn til hvilke kredse man skal stille op i. Der er rigtig mange konsekvenser af det her, som jeg virkelig mener at vi er nødt til at komme til bunds i, og opgaven med at komme til bunds i dem bliver ikke mindre af, at det ikke er et regeringsforslag, men et forslag fra Folketinget. Altså, der er en større opgave med at afholde høringer og indkalde eksperter. Derfor er jeg nødt til at sige, at vi går meget, meget grundigt ind i det her arbejde. Det skal være grundigt. Vi skal virkelig i dybden her, så jeg foreslår, at vi i vores udvalgsbehandling indkalder til høringer og får de her eksperter ind.

Jeg har selv stillet spørgsmål til skiftende ministre undervejs om de her elementer. Jeg er dybt optaget af dem selv. Men svaret fra skiftende ministre har tidligere været, at det var for tidligt at evaluere valgkredsreformen. Men nu har der også været endnu et valg, og det kan være, at man ikke længere mener, at det er for tidligt. Så lad os se på, hvad eksperterne siger, og lad os få en oversigt over, hvad det vil have af konsekvenser, når vi går ind og ændrer noget. Når vi ser ud over stolene her, kan vi jo se, at det vil betyde, at der vil være en udskiftning, med hensyn til hvem der sidder i det danske Folketing. Det vil betyde noget for, hvordan vælgernes krydser tæller i vores demokrati. Så vi skal være stensikre på, at det ikke er noget, som vi fortryder, og som har nogle utilsigtede konsekvenser for den måde, vi er repræsenteret på i vores valgkredse, og for, hvordan krydserne vægter.

Derfor kan jeg ikke på stående fod her på baggrund af et forslag fra Dansk Folkeparti, som ikke har været i høring endnu, tilkendegive, hvad vi vil ende med at sige – altså om vi vil ende med at stemme for eller imod. Det afhænger altså af, om vi når til bunds i tingene via et grundigt arbejde. Derfor vil jeg også appellere til, at når vi laver en tidsplan for forslaget her, laver vi den lang nok til, at vi kan nå at få hørt eksperterne og nå at få udarbejdet en evaluering af valgkredsreformen, hvilket jeg betragter det her som en del af, sådan at vi er på fuldkommen sikker grund fagligt og sagligt.

Så jeg ser frem til debatten, men det bliver en meget, meget grundig debat. Det er meget sjovt, at det er meget, meget sjældent, at man får det her som et spørgsmål, når man er ude i landet – jeg tager meget rundt i Danmark, det gør de fleste af os jo – til debatter med befolkningen. Det er meget, meget sjældent, det sker. Men her på Christiansborg er det selvfølgelig et topissue. Det er et kæmpestort punkt for Folketinget. Så det, man går op i i befolkningen, er ikke så meget, hvad der skal ændres, men at det skal være noget, man kan forstå, og at det skal være noget, som er fagligt og sagligt funderet. Det er simpelt hen noget helt afgørende i vores valglov. Hvis man ikke gør det på en saglig og faglig måde, men gør det i hast, så smuldrer tilliden til vores demokratiske system. Derfor skal man gøre det ordentligt, og det er det, der er vores hensigt, når vi går i gang med det grundige udvalgsarbejde.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Hr. Magnus Heunicke skal lige vente. Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Sådan en lang, bekymrende redegørelse, som ordføreren her kommer med, kræver lige et par spørgsmål. Det lyder næsten, som om Socialdemokratiet er bange for, at de ikke får de mandater, de skal få, men det er jo slet ikke det, det drejer sig om. Det her drejer sig ene og alene om, at man giver et parti lov til at få en valgmulighed ekstra. Det står jo Socialdemokratiet frit for at beholde de former, man har, men Socialdemokratiet vil så også spænde lidt ben, som jeg hører det, for, at andre partier, der har andre ønsker, ikke skal få lov til det. Det drejer sig jo i bund og grund kun om, hvilke kandidater fra det enkelte parti, der kan komme ind, og hvordan man så skal stå på en valgliste. Så jeg vil godt høre ordføreren, hvorfor man ikke vil give andre partier en demokratisk mulighed for at opstille på andre måder.

Ordføreren, værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det har intet at gøre med stillingen imellem partierne, altså hvor mange mandater partierne får ind. Så tak for, at ordføreren for forslagsstillerne selv slår det fast. Jeg har nu heller ikke sagt det, men hvis nogen troede det, vil jeg sige, at det intet har med det at gøre. Det har at gøre med, hvem der fra det parti får lov til at beklæde de mandater, der er. Det er det, det kommer an på.

Vender man spørgsmålet om og spørger, hvorfor man ikke bare laver valgfrihed på alt, vil jeg svare, at det vil vi ikke gøre, for det vil være helt hovedløst, hvis vi siger, at alle ideer til al form for opstilling skal være i orden. Jeg har slet ikke afvist, at det her kan være noget, som man kan være tilhænger af, men vi er nødt til at gøre det meget grundigt, når vi vælger at ændre valgloven.

Fru Susanne Eilersen.

Når nu den her ændring i de her to love ikke behøver at berøre Socialdemokratiet på nogen som helst områder, bliver jeg nødt til at spørge igen: Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke åbne op for den demokratiske ret, andre partier har til at blive opstillet på listen på en anden måde, og til, at optælling af mandater kan foregå på en anden måde? Det burde jo stå et parti fuldstændig frit for. Og vi er ikke bange for, at demokratiet skrider med det her, tværtimod mener vi, at det styrker demokratiet at gøre det her. Så hvorfor ønsker Socialdemokratiet ikke at give andre partier en mulighed, som de jo bare selv kan afstå fra at tage?

Værsgo.

Min konklusion i ordførertalen var, at vi er nødt til at arbejde med det her grundigt. Jeg har ikke afvist forslaget, og jeg har heller ikke sagt, at vi vil stemme for det, men jeg har sagt, at det kan vi ikke på nuværende tidspunkt, fordi det er et lovforslag, der ikke har været i høring, fordi vi ikke har haft den grundige proces, som jeg mener er nødvendig at have som fundament for at lave sådan noget her.

Men til det principielle spørgsmål om, hvorfor man ikke bare vil give frit valg til alt muligt, vil jeg svare, at det skal vi ikke gøre i vores valglove, for jeg står fast på, at det vil være helt hovedløst, hvis man siger, at der er et parti, der har en anden fikumdikmåde at gøre tingene på. Til det, at man vil have lov til at stille op på den måde, og at det er ens eget frie valg, vil jeg sige, at nej, det er det ikke, for valgloven gælder for alle partier, og så må man så vælge, hvilke af de demokratiske og velfunderede muligheder man så vil have. Det arbejde skal vi nu have gjort velfunderet og ordentligt.

Hr. Morten Marinus, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu er det jo to forslag, vi sambehandler her, og jeg vil godt stille et spørgsmål om det ene af dem, og det er netop det med at give valgfrihed til partierne, i forhold til hvilken rækkefølge partiernes kandidater kan stå i ved et Folketingsvalg. Det er jo en debat, vi har haft før. Jeg tror, det er femte gang her inden for de senere år, at vi har debatten, og jeg kan se, at allerede under en debat i oktober 2008 mente kollegaer fra ordførerens parti, Socialdemokratiet, også, at det gik for hurtigt. Dengang ønskede Socialdemokratiet at komme ud og spørge partiets bagland, og jeg ved godt, at Socialdemokratiet er det største parti her i Folketinget. Men hvor mange år tager det, inden man har spurgt hele baglandet?

Værsgo til ordføreren.

Det kommer lidt bag på mig, at vi skal have sådan en polemisk debat her. Men det står selvfølgelig frit for, hvilke spørgsmål man vil stille.

Mit ærinde er at sige, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan sige, hvad vi vil stemme for eller imod af de her to lovforslag. For det er forslag, som ikke har været i høring, og fra starten af har vi sagt, altså de gange, hvor vi har behandlet lignende forslag, at vi er nødt til at have det bredt funderet og have den faglige fundering i orden. Og derfor har jeg nu sagt, at vi vil indkalde til høringer og indkalde eksperter og se, om vi kan nå at få lavet en evaluering af valgkredsreformen. For jeg opfatter det her som noget, der er blevet aktuelt på grund af valgkredsreformen. Det kan være, at jeg ikke har ret i det, men det kan vi jo så få belyst i udvalgsarbejdet. Det står ethvert parti frit for at gøre det, og jeg synes ærlig talt, at det er en rimelig og redelig måde at føre folketingsarbejde på.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det hr. Carl Holst som ordfører for Venstre. Værsgo.

Venstre støtter både L 124 og L 125. Ministeren har på glimrende vis redegjort for, hvad det drejer sig om, og det er, at partierne, det er i det ene forslag, skal kunne vælge rækkefølgen, og om, og det er i det andet forslag, om det kun er personlige stemmetal eller personlige stemmetal og listestemmer, der afgør rækkefølgen i, hvem der er på valg. Det understreges, at det er en mulighed, som de enkelte partier kan gøre brug af, og det er det, der er baggrunden for, at Venstre støtter begge forslag.

Jeg vil sige, at I har ret i, at nogle af mine partikolleger under tidligere debatter har haft et andet udgangspunkt. Jeg står i dag og fremlægger Venstres udgangspunkt med det synspunkt, at godt nok er partierne ikke nævnt i grundloven, men de er rygraden i vores demokrati, i form af at det er partierne, der opstiller kandidater til byrådsvalg, regionsrådsvalg og folketingsvalg, og at det er dem, der udøver den politiske idéudvikling, som sker internt i partierne.

Jeg har det udgangspunkt, at den rygrad skal have bedst mulige rammer for selv at tilrettelægge, altså i det enkelte parti, hvordan man ønsker at det arbejde skal udmøntes. Derfor, altså fordi det er frivilligt, er Venstre positive, men det er selvfølgelig også ud fra en forudsætning om, at det skal kunne lade sig gøre, hvad jeg har svært ved at forestille mig det ikke kan. Jeg synes, ministeren afslørede, at han var bevidst om det, da han bemærkede, at der kunne være nogle ting i forhold til Danmarks Statistik, som vi skal se på i det videre arbejde. Det er jeg meget betrygget ved at høre.

Så siger hr. Magnus Heunicke, at det er et mærkeligt forslag, set i lyset af at det er fremsat af Dansk Folkeparti, men regeringen støtter det. Og hvis regeringen støtter det, hvorfor fremsætter de det så ikke selv? Og det er da Christiansborgfnidder. Altså, et lovforslag bliver fremsat, så forholder man sig til forslagets indhold, og så stemmer man ja eller nej eller gult. Man ser ikke på et forslag og spørger, hvem der har fremsat det, men man ser på indholdet. Det gør man også i en række tilfælde i Socialdemokratiet, og det fremgår jo af, at Socialdemokratiet har støttet en række beslutningsforslag fremsat af andre, til trods for at man ikke selv har fremsat dem.

Vi ser frem til det videre arbejde, og jeg takker for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Lad os tage facit først: Enhedslisten støtter de to lovforslag. Hvad L 125 angår, har vi også tidligere støttet et forslag med samme indhold, så det har vi ingen vanskeligheder med. Det er selvfølgelig under den samme præmis, kan man sige, som både ministeren og Venstre har gjort rede for, om, at det her med at indføre nogle ekstra valgmuligheder i valgloven med hensyn til opstilling af kandidater og proceduren for det, er noget, der altså er ekstra valgmuligheder, og det er selvfølgelig under den klare forudsætning, at vi støtter det.

Enhedslisten har jo en helt anden tilgang til det, end vistnok alle andre partier her i Folketinget har. Vi har den opfattelse – og det er vores syn på demokrati i den her forbindelse – at det er mere demokratisk, hvis det er partiets medlemmer, der afgør spørgsmålet om, hvem der skal prioriteres som kandidater, og hvor de skal placeres i storkredsene. Så vi kører altså med det, der hedder en partiliste, som bliver vedtaget på vores årsmøde. Det rummer valgloven også mulighed for, og det princip – den mulighed – bliver der ikke pillet ved med det her lovforslag.

Derudover skal vi selvfølgelig forholde os til indholdet i de andre muligheder, der er i valgloven. Den har vi jo alle sammen et fælles ansvar for, uanset hvilken af mulighederne vi så som partier benytter os af. Og der skeler vi i Enhedslisten selvfølgelig til indholdet i det her og kigger grundigt på det, og vi har tidligere vurderet, og det vil jeg også gøre i dag, at skulle der ske det, at der bliver vedtaget et andet princip i vores parti for opstilling af kandidater, så vil de muligheder jo være noget, som vores parti så i givet fald kunne benytte sig af. Og vi har den opfattelse, at de er rimelige, og at det er inden for en demokratisk ramme at benytte sig af de muligheder, som så bliver præciseret. Det ønsker vi ikke at gøre nu, men vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at der på et tidspunkt kunne komme nogle i vores parti, der havde en anden opfattelse, og derfor skal vi også kigge grundigt på det.

Til hr. Magnus Heunicke vil jeg sige, at i mange andre sammenhænge kunne det forhold, at et lovforslag ikke har været sendt i høring, i sig selv være nok til, at Enhedslisten trak i nødbremsen. For vi jo helt enige i, at høringsprocessen er helt afgørende. Og uden at jeg vil åbne en helt anden diskussion, er der altså mange andre lovforslag her, hvor det går lovlig stærkt, og så vil jeg ikke sige mere for nu ikke at ødelægge den gode stemning. Og det tror jeg sgu gælder ... Undskyld, det må man ikke sige, formand. (Formanden (Pia Kjærsgaard) : Nej, det må man ikke). Jeg hørte det, før formanden gjorde. Altså, jeg tror, det gælder samtlige regeringer, og det er, så langt tilbage øjet rækker, at der bliver klippet en hæl og hugget en tå, når en regering har bidt sig fast i, at et eller andet bare skal køres igennem.

Når Enhedslisten så ikke nødvendigvis synes, at vi bliver nødt til at hive i nødbremsen, hvad det her angår, skyldes det for det første forslagets karakter, som jo meget handler om, om partierne herinde kan blive enige om, hvordan spillereglerne skal være. Og der må man jo ligesom formode, at partierne nogenlunde har styr på, hvad de mener om det og har diskuteret det med deres bagland og alle de flittige folk, der sidder ude i valgkredsene og skal administrere valgloven. Det har vi i hvert fald for Enhedslistens vedkommende, og man kan sige, at det er en nem opgave for os lige i den her sammenhæng. Og så er der også for det andet det forhold, at det jo har været grundigt diskuteret før. Der er ingen nye synspunkter i det her lovforslag, så vidt jeg kan se. Så derfor vil vi ikke lige hive i nødbremsen hvad det angår. Men vi vil gerne erklære os enige med hr. Magnus Heunicke i, at det selvfølgelig skal have en grundig behandling. Vi støtter, at der kommer en tidsplan, som alle partier kan se sig selv i, så der bliver tid til at få samlet op på tingene. Og vi vil også støtte, at der bliver afholdt høringer undervejs. Det er helt klart.

Ellers vil vi bare, med de beskedne aktier, vi har i det, lytte opmærksomt til den videre forhandling om det her. Og skulle der kommer nogle ændringsforslag af den ene eller den anden art, vil vi selvfølgelig forholde os til dem og ikke på forhånd udelukke, at vi kunne finde på at støtte et af dem. Men det må jo bero på en saglig vurdering af, hvad der kommer frem.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Med de to lovforslag, som vi behandler her, er vi helt nede i detaljerne i vores demokrati, kan man vel sige. Som det er i dag, har partierne kun mulighed for at opstille deres kandidater i alfabetisk rækkefølge, og derfor ser vi ved hvert valg kreative forsøg på at kravle op på listen i håb om at opnå et bedre valg. Nogle får pludselig en bindestreg mellem deres mellemnavn og efternavn, fordi deres mellemnavns forbogstav tilfældigvis optræder tidligere i alfabetet end efternavnets, mens andre ud af den blå luft begynder at bruge deres fødenavn, som vi har set, mens andre igen helt sløjfer deres efternavn og kun bruger deres mellemnavn. Der er ikke grænser for, hvad vi har set på dette område. Ikke alene er det helt urimeligt at presse mennesker til at ændre deres navn blot for at opnå drømmen om at komme i Folketinget, kan man sige, men også for demokratiets og rimelighedens skyld ville det være mere hensigtsmæssigt, hvis man overlod det til partierne at vurdere, hvem der skal stå hvor på listen, fremfor at lade en tilfældighed, som hvilket navn man nu er blevet givet af ens forældre, afgøre, om man får marginalt større chance for at opnå valg.

Det andet spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det er det personlige stemmetal, som skal afgøre, om en kandidat opnår valg til Folketinget. Hvis man spørger en tilfældig vælger om, hvad der er afgørende, er jeg helt sikker på, at svaret vil være, at det er de personlige stemmetal. Det er den almindelige opfattelse. Men det er jo ikke altid tilfældet. Fordi partistemmerne i dag optælles og fordeles pr. opstillingskreds, kan valgets resultat afhænge af, hvor stemmerne falder. Hvorfor ikke indrette systemet, så det lever op til det, som vælgerne forventer? Vælgerne forventer jo, det er det personlige stemmetal, der er afgørende ved et folketingsvalg, og ikke hvor stemmerne er afgivet. Det vil man med det her lovforslag fra Dansk Folkeparti kunne opnå, og derfor forstår jeg heller ikke Magnus Heunickes bekymring, når han kommer ind på, at vi skal have tillid til systemet, for det her må jo give mere tillid, når systemet svarer til de helt almindelige forventninger. Der var mange bekymringer i hr. Magnus Heunickes tale, men hans bekymring om, at det skulle være i overensstemmelse med den forventning, borgerne eller vælgerne har, synes jeg kun kan pege i retning af, at man skal støtte forslaget.

Man kan sige, at der altid er tale om en demokratisk afvejning, men hvad er mest demokratisk? Er det antallet af personlige stemmer, der skal afgøre, om en kandidat opnår valg, og skal man lade partierne selv beslutte rækkefølgen på deres opstillingsliste, eller skal man lade valget af kandidater være afhængigt af tilfældigheder såsom ens forbogstav, som jeg var inde på, eller af, hvor man er opstillet? Vi er altså ikke i tvivl i Liberal Alliance og støtter derfor forslaget. Jeg skal i øvrigt hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter de to lovforslag.

Tak for det. Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Alternativet er positive over for de her to forslag fra DF, da vi mener, det gør Folketingsvalg mere retfærdige, og det gør opstillingsprocessen mere fleksibel. Vi synes, det er mest retfærdigt, at dem, der får flest personlige stemmer, er dem, der vinder valget.

Vi synes, det er fint med det forslag, der hedder L 125, fordi det giver mulighed for selv at bestemme, hvordan man vil opstille sine kandidater på listen med eller uden en spidskandidat. Med hensyn til L 125 er vi også glade for i fremtiden at kunne benytte sådan en lynlåsmetode, hvor man f.eks. kan lave en opstillingsliste, der skifter mellem mænd og kvinder.

Dog er spørgsmålet, om vi er ved at lave valgprocedurer, som er helt uoverskuelige for almindelige mennesker. I øjeblikket har vi a) partilisteopstilling, hvor partistemmer tilfalder kandidaterne i rækkefølge, b) kredsopstilling, hvor kredspartistemmerne tilfalder kredsens kandidat, c) sideordnet opstilling med alfabetisk rækkefølge, hvor kredsstemmerne fordeles i forhold til personligt stemmetal i kredsen, d) nomineret sideopstilling, dvs. med en kredskandidat øverst og resten i alfabetisk rækkefølge. Og så er vi så ved at lave to nye punkter eller i hvert fald moderere punkt c og d. Man kan sige, vi er ved at lave et punkt e), som er en type sideordnet opstilling, hvor winner takes it all, og f), som er en prioriteret sideordnet opstilling.

Jeg synes, det er en tanke værd, hvorvidt vi i fremtiden skulle overveje at forenkle det hele lidt, så det ikke kun er politikere, der forstår det. Det ville måske være en idé at gå i bund med valgloven på et tidspunkt. Jeg tror i hvert fald, at det vil kunne gøres enklere.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sanne Bjørn, Radikale Venstre.

Det er altid vanvittig spændende at have den her slags drøftelser. For hr. Magnus Heunicke har jo fuldstændig ret i, at dem, der nok er mest optaget af det her, er os, der sidder her, og vores baglande i de politiske partier. Det er i hvert fald noget, der har optaget Radikale Venstre i mange år. Ganske ligesom tidligere er vi meget optaget af, at der er åbenhed om, hvordan de her lister fremkommer, og at det er tydeligt for vælgeren, når man går ind i stemmeboksen, at man har en mulighed for at stemme på det enkelte parti, og at det har man mulighed for at sætte sig ind i. Det kræver altid teknik for den enkelte borger at sætte sig ind i, hvordan man skal stemme til et valg.

Når vi fortsat er positive over for det, handler det selvfølgelig om, at det bliver en mulighed for det enkelte parti at træffe et valg om, hvordan man ønsker at opstille sine kandidater til valgene. Som det er i dag, har man flere forskellige muligheder, og ved at tilføje den her nominerede, politisk prioriterede rækkefølge mener vi faktisk at man giver partierne endnu en mulighed for at træffe et valg, som ikke handler om, hvilket navn den enkelte politiker har, men i højere grad om, hvor man ønsker de forskellige politikere placeret på stemmesedlen. Det synes vi er rigtig fornuftigt. Det har vi ment tidligere, det mener vi fortsat.

Den anden del af forslaget handler jo om partilistestemmer, og det er også her en mulighed, man får. Det er klart, at der har man nogle overvejelser i de enkelte partier om, hvor man bliver opstillet henne. For hvis man skal have et meget højt personligt stemmetal, er det rigtig godt at være opstillet der, hvor der er en høj koncentration af vælgere. Det handler selvfølgelig også noget om, i hvilken grad man får partilistestemmer i partiet, eller om man får personlige stemmer. Så der er rigtig mange diskussioner, men det er jo nogle, man kan tage internt i partiet. Det, vi hæfter os ved her, er, at der gives muligheden for det, og så kan man træffe de enkelte beslutninger i de respektive partier.

Så vi er for begge forslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil starte med at tilslutte mig den megen opbakning, der er til de to forslag. Begge forslag har været fremsat tidligere, og SF har tidligere været medforslagsstiller. Og som tidligere bakker vi også op om begge forslag. Vi er jo ikke sådan nogen, der render rundt og laver kovendinger.

Som nævnt er der tale om en udvidelse af mulige opstillingsformer, og selv om vi stadig væk bakker op om det, vil jeg faktisk også gerne støtte hr. Magnus Heunickes forslag om et ekspertmøde eller en høring. For en udvidelse af opstillingsmåden kan jo også gøre det sværere for borgerne at holde styr på, hvordan de stemmer, som man afgiver, forvaltes. Det ville være en utilsigtet konsekvens. Så jeg tænker, at det ville være rigtig fint, hvis vi kunne gøre begge dele, altså både få lidt mere fælles klarhed over, hvordan borgerne har overblikket over de forskellige opstillingsmuligheder, mens vi samtidig selvfølgelig skal give mulighed for, at det er de enkelte partier, der beslutter, hvad det er for nogle opstillingsformer, de vælger.

Tak til ordføreren. Så er det fru Susanne Eilersen som ordfører for forslagsstillerne. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo en dejlig dag for demokratiet, synes vi i Dansk Folkeparti. Og som SF og De Radikale og Liberal Allicance også har nævnt før, har de her forslag været oppe tidligere, fordi man på et tidligere tidspunkt gerne ville have ændret det her. Jeg ved ikke, om det er fjerde eller femte gang, det er på. Det har kørt over en hel masse år. Men ikke desto mindre beviser det jo, at man skal have tålmodighed i politik, for lige pludselig finder man så en vej, så det kan lykkes. I Dansk Folkeparti er vi utrolig glade for den opbakning, vi har hørt her i dag fra alle partierne, og jeg vil også meget gerne takke ministeren for en utrolig god og konstruktiv proces og et godt samarbejde omkring de her to lovforslag.

Der er blevet sagt rigtig meget om, hvad forslagene indeholder osv., så det vil jeg ikke gå ind i, men jeg vil bare sige, at disse to lovforslag er små demokratiske skridt, som jeg mener kan være med til at styrke interessen for demokratiet. Det er skridt i den rigtige retning, hvor partierne også selv kan vælge frit mellem opstillingsformer, også set i lyset af partiernes størrelse. Nogle partier har flere eller færre ressourcer til at holde flere eller færre opstillingsmøder og lave lister osv. rundt i landet, og der har de stadig væk de muligheder.

Det er vigtigt, at vi understøtter demokratiet så godt, vi kan, også for at vi får unge nye kandidater til at stille op i demokratiets tjeneste, samtidig med at vi fastholder en høj valgdeltagelse. I Dansk Folkeparti ser vi disse to lovforslag som en naturlig udvikling og justering af valgloven; et par skridt til en mere fleksibel tilgang for partierne; et incitament til, at vælgerne mere aktivt skal påskønne at tage stilling til, hvilke personer de helst ser repræsentere deres parti og holdning på Christiansborg. For det skal ikke kun være det, at man har siddet i mange år, eller at man er født med et navn, der kommer højt op på listen, der gør, at man kommer ind. Det skal være hårdt arbejde at komme i Folketinget. Det er et utrolig vigtigt tillidshverv, man her får ved at få den anerkendelse, og det kræver flid og hårdt arbejde i en valgkamp, og sådan skal det være. Jeg tror også, som der før er sagt, at vælgerne faktisk allerede i dag har en forventning om, at det er de personlige stemmer, der afgør, hvem det er, der kommer i Folketinget. Vi har også set eksempler på det ved hvert valg, altså at der er andre, der er overhalet indenom ved at få partistemmer oven i.

Så alt i alt synes jeg at det her er en god dag for demokratiet, og vi skal holde fast i, at det også fortsat bliver det. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling og går gerne i en rigtig god og konstruktiv dialog, også med Socialdemokratiet og andre, der har været skeptiske, sådan at vi får landet en tekst, som vi forhåbentlig alle sammen kan bakke op om. Så tak for det, og tak for ordet.

Der er lige en kort bemærkning fra hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for de sidste bemærkninger. Jeg vil godt gøre noget klart. Jeg kan forstå, der er rigtig mange, der nu støtter det her forslag. Vi har ikke taget stilling endnu. Vi sætter jo selv mange forslag til afstemning for at få debatten i gang. Det er glimrende.

Men jeg vil bare bede ordføreren om at bekræfte, at vi i udvalget får afholdt de høringer og talt med de eksperter, som skal rådgive os, så vi er sikre på, at vi altså er på sikker grund her. Jeg har fuld forståelse for frivilligheden i det. Jeg har fuld forståelse for mekanismerne i det og de uhensigtsmæssigheder, man forsøger at rette op på. Men man kan jo risikere at skabe nogle nye, som man ikke er klar over, hvis ikke vi er helt sikre. Jeg håber på at få ordførerens bekræftelse på, at vi får tid til det i tidsplanen, for det er altså valgloven, vi taler om.

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Jeg bliver nødt til at minde spørgeren om, at jeg ikke sidder i regeringen, og at jeg ikke har embedsapparatet under mig. Men jeg er helt sikker på, at det vil finde sted. Jeg ved ikke, om ministeren går på bagefter og kan bekræfte det her og fortælle om, hvad han har tænkt sig at gøre i det her spørgsmål. Vi i Dansk Folkeparti sætter ikke en hindring for dialogen i udvalgsarbejdet. Selvfølgelig gør vi ikke det. Det siger sig selv. Det ville da være fjollet. Jeg ser gerne, at vi alle sammen kan bakke op. Som spørgeren siger, er det valgloven, vi har med at gøre, og det ser pænest ud, at vi alle sammen kan finde en mindelig løsning på det.

Der er ikke flere bemærkninger. Så er det økonomi- og indenrigsministeren, der lige har en bemærkning. Værsgo.

Mange tak. Jeg gør det lidt på opfordring. Jeg tænkte, at jeg bare lige ville bemærke, at hvis der er ønske om det også fra forslagsstillernes side, er vi sådan set åbne for at lave en høringsproces faciliteret af ministeriet. Det ville selvfølgelig skulle være med forslagsstillernes accept, fordi det vil skyde den endelige ikrafttrædelse med en måned, hvis vi skal lave sådan en høringsproces. Det mener jeg godt vi kan leve med, for der kommer næppe folketingsvalg i år, så det tror jeg ikke får en afgørende betydning. Jeg kan se, der nikkes, så det synes jeg bare vi skal blive enige om at gøre.

Tak til ministeren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.