L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
L 123 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr.: 16/09557

Undervisningsministeriet

Januar 2017

Høringsnotat

til

Forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om fol-

keskolen

(Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisnings-

miljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af

skolelederens beslutninger m.v.)

1. Indledning

Et udkast til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkesko-

len (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø,

oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens

beslutninger m.v.) har i perioden fra den 11. november 2016 til den 2. december 2016 kl. 12.00 været

sendt i høring hos 135 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Hørings-

portalen.

Der er modtaget høringssvar fra 48 af de hørte myndigheder og organisationer, heraf tre fælles hørings-

svar fra flere høringsparter. 34 høringssvar indeholder bemærkninger til lovudkastet. En oversigt med

angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Ændringer i lovudkastet på baggrund af høringen

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslagsudkastet:



I lovteksten er det tilføjet, at det er bekymrende fravær på grund af mobning, som omfattes af

bestemmelsen om en handlingsplan.



I lovteksten er fristen for udarbejdelse af en handlingsplan ændret fra 14 dage til 10 arbejdsdage.

I bemærkningerne er samtidig tilføjet, at der vil kunne tages hensyn til skolernes ferieperioder,

men at handlingsplanen skal udarbejdes inden for de 10 arbejdsdage så vidt muligt.



I lovteksten er ordet ’skriftligt’ slettet i relation til information fra uddannelsesstedets ledelse til

de berørte elever og for elever undergivet forældremyndighed deres forældre om indholdet af

handlingsplanen og af eventuelle midlertidige foranstaltninger.



I lovteksten er det ændret, at en klage skal indgives til uddannelsesstedet fremfor til uddannel-

sesstedets ledelse.



I bemærkningerne er præciseret, at eleverne og de ansatte bør inddrages i arbejdet med fastsæt-

telse af handlingsplaner, midlertidige foranstaltninger m.v.



I bemærkningerne er præciseret, at digital mobning inkluderer al it-båren mobning, uanset

fremgangsmåden, forum eller mobile enhed.



I bemærkningerne er præciseret, at en strategi fastsat af kommunalbestyrelsen, hvor skolebesty-

relsen ikke har gjort dette, så vidt muligt tager højde for den enkelte skoles lokale forhold m.v.



I bemærkningerne er præciseret, at det ikke er en betingelse for at kunne benytte et ikon på

hjemmesiden, at ministeriet har godkendt uddannelsesstedets antimobbestrategi.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557



I bemærkningerne er præciseret, at handlingsplaner typisk vil skulle rette sig mod en gruppe og

ikke mod enkelte elever.

I bemærkningerne er det præciseret, at det væsentligste er gennemførelsen af en handlingsplan –

ikke blot udarbejdelsen, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 1 c, stk. 3.

I bemærkningerne er klageprocessen præciseret.

I bemærkningerne er det præciseret, at der også kan klages over utilstrækkeligt indhold og kvali-

tet af handlingsplaner, de midlertidige foranstaltninger m.v.

I bemærkningerne er præciseret, at også elever, som er fyldt 18 år, har mulighed for at klage.

I bemærkningerne er præciseret at der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale om klageproce-

duren, herunder rettet mod elever og forældre.

I bemærkningerne er præciseret, at DCUM’s tilsyn med overholdelsen af kapitel 1, 1 a, 3 og 4 i

undervisningsmiljøloven bliver parallelt med eksisterende tilsyn med overholdelsen af den øvri-

ge undervisningslovgivning, herunder tilsynet med interne skoler.

I bemærkningerne er præciseret, at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) som

ungdomsuddannelse også er omfattet af lovforslaget i det omfang, den finder sted på et af ud-

dannelsesstederne nævnt i bemærkninger til § 1 a.



Der er herudover foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

3. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget

3.1. Generelle bemærkninger

Overordnet set er foreninger og organisationer for børn, elever, forældre, menneskerettigheder, krimi-

nalitets prævention, erhvervsliv, undervisningsmiljø og ungdomsuddannelser m.v. positive over for

lovforslaget og det styrkede fokus på bekæmpelsen af mobning, herunder oprettelsen af en klagein-

stans.

BUPL, BUPL’s Lederforening, Danmarks Lærerforening (DLF), Danmarks Privatskoleforening, Dansk

Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein, Efterskoleforeningen, Foreningen af Kristne

Friskoler, KL, Private Gymnasier og Skolelederforeningen er overordnet set imod lovforslaget. For-

eningerne henviser til det medfølgende bureaukrati, som, de vurderer, vil fjerne fokus fra de lokale løs-

ninger.

BUPL, BUPL’s Lederforening, DLF, KL og Skolelederforeningen henviser desuden til folkeskolens

formålsparagraf, hvoraf det fremgår, at folkeskolen skal samarbejde med forældrene. Lovforslaget peger

imidlertid efter foreningernes mening på, at det udelukkende er lærerne, pædagogerne, skolelederne og

kommunens ansvar at forhindre, at børn bliver mobbet og overser dermed det arbejde, som skolebesty-

relser og forældre gør sammen med de professionelle for at komme mobning til livs.

Børns Vilkår og Red Barnet ser gerne, at det fremgik af lovgivningen, at alle børn har ret til en skole-

gang uden mobning.

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd og Børns Vilkår mener, at forslaget mangler at inddrage børneper-

spektivet både i selve lovteksten og i bemærkningerne, og at børnene bør inddrages i alle processer, der

er skitseret i loven.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

Børns Vilkår ønsker, at lovforslaget tager stilling til samarbejde med fritidsklubber og andre i forhold til

mobning. Foreningen mener endvidere, at afgørelser efter ordensbekendtgørelsen også bør kunne på-

klages.

BUPL, BUPL’s Lederforening, DLF, KL og Skolederforeningen mener, at lovforslaget bygger på en

antagelse om, at mobning kan isoleres til offer og gerningsmand. Dette taler imod forskning, som viser,

at arbejdet med at forebygge mobning skal tage udgangspunkt i fællesskaber, hvilket også er grundtan-

ken i aktionsplanen mod mobning.

Ministeriets bemærkninger

Høringen tegner et klart billede af, at der er mange interesser i spil i forhold til flere elementer af lovud-

kastet.

Lovforslaget indeholder de formelle handlingspligter. Arbejdet med at udarbejde og udmønte en hand-

lingsplan skal naturligvis ske i samarbejde med elever og forældre, jf. fx folkeskolens formålsparagraf og

folkeskolelovens forskellige bestemmelser om elev- og skole-hjem-samarbejde. Lovforslaget retter sig

altså primært mod uddannelsesstederne, men forældrene har i lovforslaget også en rolle at spille i for-

bindelse med fastsættelse af antimobbestrategier som del af skolebestyrelsen eller institutionsbestyrel-

sen. Dertil kommer som nævnt det løbende arbejde på skolerne og efter skoletid. Aktionsplanen mod

mobning har også flere anbefalinger, som retter sig mod forældrene.

Det følger allerede af undervisningsmiljølovens § 1, at elever har ret til et godt undervisningsmiljø.

Denne ret rummer også retten til et godt psykisk undervisningsmiljø uden mobning.

Det er intentionen med lovforslaget, at eleverne er medspillere i løsningen på problemer med mobning.

Det er væsentligt at lytte til elevernes udlægning af problemet og ikke mindst deres vurdering af løs-

ningsmuligheder. Børnekonventionens artikel 12 beskytter børns ret til at udtrykke sig og blive hørt

m.v. og er derfor også nævnt specifikt i bemærkningerne til bl.a. § 1 b om antimobbestrategi.

I forhold til samarbejde mellem uddannelsessteder og fritidstilbud m.fl. med henblik på at bekæmpe

mobning, så er udveksling af oplysninger muligt inden for rammerne af tavshedspligten. Ordensbe-

kendtgørelsen omhandler alene de tilfælde, hvor en individuel reaktion af en eller anden grund er nød-

vendig, hvilket lovforslaget ikke befatter sig med.

Lovforslaget tager sit udgangspunkt i nyere forskning, herunder det fællesskabsorienterede mobbesyn

og eXbus-undersøgelsen fra 2012, som også er nævnt i bemærkningerne. Ministeriet finder ikke, at lov-

forslaget bygger på en antagelse om mobber og mobbeoffer. Det fremgår således ikke, at handlingspla-

nen skal rette sig mod en mobber, og klageadgangen er heller ikke afgrænset til et eller flere mobbeofre,

men kan lige vel benyttes af andre elever, som berøres af handlingsplanen, fordi de er en del af en

usund gruppedynamik.

Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 og i de specielle bemærkninger til de foreslåede

bestemmelser i § 1 c, stk. 1 og 4, og § 7 a, stk. 1, i undervisningsmiljøloven præciseret, at eleverne skal

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

inddrages i processerne i forhold til fastsættelse af handlingsplaner, midlertidige foranstaltninger og

klagesager. Der er endvidere i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 1 c, stk. 1,

foretaget en præcisering af, at handlingsplaner typisk vil skulle rette sig mod en gruppe som sådan og

ikke mod enkelte elever for på den måde at komme mobningen til livs.

3.2. Krav om antimobbestrategi (§ 1 b i undervisningsmiljøloven)

De private sociale tilbud (LOS) anbefaler, at strategien eksempelvis kan indeholde en begrebsdefinition

af centrale begreber om mobning og digital mobning samt afgrænsningen mellem konflikter og mob-

ning. Det administrative arbejde må ikke simplificere elevernes mangfoldigheder i vanskeligheder.

Foreningen for Forældre til elever i Fri- og Privatskoler (FFFP) ønsker mere håndfaste krav til, hvad

antimobbestrategien skal indeholde.

Danmarks Vejlederforening (DVF) ser gerne, at antimobbestrategien også omfatter andre it-bårne,

’moderne’ former for mobning.

Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og Red Barnet finder, at an-

timobbestrategien bør revideres årligt.

Dansk Industri (DI) er positiv over for, at såfremt en bestyrelse ikke får udviklet en strategi, så falder

ansvaret på kommunalbestyrelsen for at fastlægge en antimobbestrategi.

Skole og Forældre mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen pålægges at udarbejde

en standardantimobbestrategi for alle kommunens skoler, da den ikke tager udgangspunkt i den enkelte

skoles værdier og lokale forhold. I stedet bør kommunalbestyrelsen gennem deres tilsyn med skolerne

sikre, at den enkelte skolebestyrelse har fastsat skolens antimobbestrategi.

Børnerådet og UNICEF Danmark mener, at det bør fremgå tydeligere, at eleverne og lærerne skal ind-

drages i arbejdet med at udarbejde antimobbestrategier, ligesom det i lovteksten og bemærkningerne

bør fremgå, at handlingsplanen skal udarbejdes i dialog med eleven, der har klaget, og evt. også elevens

lærer. Børnerådet foreslår, at det bl.a. indgår i en vejledning.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslut-

ningen af Handelsskoleelever ønsker, at lærere og elever, herunder elevråd inddrages ved udarbejdelsen

af handlingsplaner og antimobbestrategi. Foreningerne ønsker endvidere, at der nedsættes et trivselsud-

valg, der skal bestå af elevrepræsentanter, lærerepræsentanter og repræsentanter fra uddannelsesstedets

ledelse. Udvalgets opgave er at udvikle antimobbestrategien, handlingsplaner, tiltag til bekæmpelse af

mobning og for forbedring af skolekultur, og det skal løbende evaluere det psykiske miljø på uddannel-

sesstedet.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) støtter også den frivillige skabelon fra DCUM som inspiration for den

enkelte skole, når blot det respekteres, at en sådan strategi skal afspejle skolens værdigrundlag. Forenin-

gen opfordrer til, at der i vejledninger o. lign. lægges stor vægt på inddragelse af lærerne i drøftelserne

og udarbejdelsen af strategien.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, FFFP, og Landssam-

menslutningen af Handelsskoleelever ønsker, at uddannelsesstedet bliver forpligtet til at offentliggøre

sin antimobbestrategi på uddannelsesstedets hjemmeside.

LOS spørger, om undervisningsstedernes antimobbestrategi skal godkendes af ministeriet, for at ud-

dannelsesstedet har ret til benytte et ikon på hjemmesiden.

Ministeriets bemærkninger

Det er ikke tanken med lovforslaget at fastsætte en central, nagelfast definition af, hvad mobning er. I

lovforslagets bemærkninger er derfor i stedet fremhævet den seneste forskning på nuværende tidspunkt,

og at der derudover kan arbejdes lokalt med forståelsen af mobning og evt. lokale definitioner heraf, da

vi erfaringsmæssigt ved, at mobning også forandrer sig over tid og afhængigt af lokal kontekst. Det er

oplagt, at uddannelsesstedet i antimobbestrategien afklarer sin forståelse af centrale begreber og selv er

med til at beslutte, hvilket indhold de skal have. DCUM har udarbejdet en skabelon, som de lokale

drøftelser kan tage udgangspunkt i.

Digital mobning inkluderer al it-båren mobning, uanset fremgangsmåden, forum eller mobile enhed.

Det fremgår af lovudkastet, at antimobbestrategien revideres efter behov, og at det ofte vil være hen-

sigtsmæssigt at tage strategien op på et årligt møde og drøfte behovet for ændringer fx på baggrund af

konkrete situationer eller på baggrund af resultater fra trivselsmålingen. Ministeriet vurderer ikke, at der

er behov for strammere krav til, hvor ofte revisionen lokalt bør ske.

Det er allerede et lovkrav, at skolebestyrelser på folkeskoler og kommunale internationale grundskoler

skal fastsætte en antimobbestrategi. Der er dog en stor andel af skoler, som endnu ikke har en sådan

strategi. Set i det lys har ministeriet vurderet det nødvendigt at sikre, at kommunalbestyrelsen fastsætter

en sådan, indtil skolebestyrelsen fastsætter sin egen antimobbestrategi. Denne strategi kan oplagt tage

højde for de lokale forhold m.v. på den enkelte skole.

Eleverne og lærerne er sikret inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af antimobbestrategien. Det

sker via pladser i de besluttende organer henholdsvis skolebestyrelser og institutionsbestyrelser på de

selvejende institutioner. Derudover fremgår det af bemærkningerne, at antimobbestrategien må fastsæt-

tes i tæt samarbejde med skolelederen/rektor, og at det desuden ofte vil være hensigtsmæssigt at ind-

drage input fra forældre, elevråd og de ansatte eksempelvis i form af debatmøder eller andet.

I forhold til forslaget om nedsættelse af et trivselsudvalg, så sikrer undervisningsmiljølovens §§ 4 og 5 i

dag elever og studerende ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage deres interesser

i forbindelse med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet. Elevrådet kan derudover gå i dialog

med uddannelsesstedets ledelse, hvis eleverne har ønsker til forbedringer af undervisningsmiljøet. Mini-

steriet vurderer, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme sikrer eleverne inddragelse i forhold til

alle spørgsmål om undervisningsmiljøet, og at der ikke er behov for et nyt organ i form af et trivselsud-

valg.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

Eleverne og forældrene er således sikret både via de besluttende organer og som individer ift. klagead-

gangen. Endelig bemærkes, at FN’s Børnekonvention sikrer børns ret til inddragelse, jf. også bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1 b.

Det følger allerede af de gældende bestemmelser i § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, nr. 2 og 6, og § 3, stk. 1, i lov

om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., at uddannelsesstedets antimobbestrategi skal

gøres offentligt tilgængelig på internettet. Uddannelsesstedernes antimobbestrategi skal ikke godkendes

af ministeriet for at have ret til at benytte et ikon på hjemmesiden.

Det er i lovforslagets specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, i undervis-

ningsmiljøloven præciseret, at digital mobning inkluderer al it-båren mobning, uanset fremgangsmåden,

forum eller mobile enhed. Det er endvidere i lovforslagets specielle bemærkninger til § 1 b, stk. 2, præ-

ciseret, at kommunalbestyrelsens antimobbestrategi oplagt kan tage højde for de lokale forhold m.v. på

den enkelte skole. Endelig er det blevet præciseret i bemærkningerne til § 1 b, stk. 3, at uddannelsesste-

dernes antimobbestrategi ikke skal godkendes af ministeriet for at have ret til at benytte et ikon på

hjemmesiden.

3.3. Krav om handlingsplaner og midlertidige foranstaltninger ved konstatering af problemer

med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende (§ 1 c i undervisnings-

miljøloven)

Børns Vilkår ønsker en tydeliggørelse af målgruppen for handlingsplanen, herunder at der udarbejdes

en handlingsplan for den enkelte klasse og en til den berørte elev.

Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein, Eftersko-

leforeningen, Foreningen af Kristne Friskoler og Private Gymnasier mener, det er uhensigtsmæssigt, at

forældre vil kunne opsøge skolelederen med en klage, som vil bero på personlige oplevelser og straks

kræve midlertidige foranstaltninger iværksat. Samtidig vil forældre kunne kræve en effektiv handlings-

plan klar senest 14 dage senere. Mange forældre har fokus på deres eget barn og ser ikke altid helheden.

Skole og Forældre ser positivt på, at skolens daglige ledelse skal sikre, at der arbejdes med både akutte

og mere langsigtede tiltag for at sikre elevernes trivsel. Sidstnævnte via en handlingsplan, der skal fore-

ligge inden for 14 dage, og at denne handlingsplan løbende skal revideres for at sikre løsning af pro-

blemerne.

Børns Vilkår ønsker, at lovforslaget foreholder sig til, hvilke krav der stilles til uddannelsesstedets ledel-

se, hvis fagpersonale har bidraget til mobning.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslut-

ningen af Handelsskoleelever ønsker, at lærerne nævnes i § 1 c, stk. 1, så lærerens oplevelse af en elev

kan igangsætte en handlingsplan, hvis vedkommende oplever, at en elev udviser en adfærd, eller har en

tilstand, som er bekymrende.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

Danske Skoleelever (DSE) er tilfredse med, at lovgivningen ikke alene skeler til mobning mellem elever.

Foreningen anfører, at undersøgelser viser, at elever også kan udsættes for mobning af voksne, fx per-

sonale. Den form for mobning er lige så vigtig at håndtere som elev-elev relateret mobning.

Danske Gymnasier og Red Barnet påpeger, at mobning ikke defineres i forslaget, og at det heller ikke er

beskrevet tilstrækkeligt klart, hvornår et problem med det psykiske arbejdsmiljø er af en sådan karakter,

at der skal foretages midlertidige foranstaltninger og udarbejdes handlingsplaner. Det fremgår desuden

heller ikke klart, hvem der har beslutningskompetencen til at konstatere, at der er et problem, samt på

baggrund af hvilke henvendelser der skal ageres.

Red Barnet finder det positivt, at aktørernes handlepligter bliver lovfæstede, og ledelsens ansvar tyde-

liggøres. Red Barnet finder desuden, at handlingspligten stiller krav til, at skolerne får mulighed for

kompetenceuddannelse, og at det sikres, at der er en fælles forståelse af, at tiltag skal afspejle det nye

mobbesyn, så der ikke fokuseres på sanktionsmuligheder, men på en række andre værktøjer. Red Barnet

anser det for positivt, at der skal udarbejdes handlingsplaner senest 14 dage efter, at der er modtaget

oplysninger om et problem.

Danske Gymnasier ønsker en understregning af, at det er sygdom og fravær som følge af mobning,

som behandles i lovforslaget, og ser gerne en afklaring af, hvornår studie- og ordensbekendtgørelsen

henholdsvis undervisningsmiljøloven bruges ved en fraværssag.

DSE er meget positive over for opstramningen og tydeliggørelsen af skolernes handlepligt, og at det

fremadrettet er meget tydeligt, at der både skal arbejdes forebyggende med bekæmpelse af mobning, og

at elever, der udsættes for mobning, får en række nye rettigheder. DSE så dog gerne, at lovgivningen

mere tydeligt understreger, at der selvfølgelig ikke blot er tale om strategier og handlingsplaner, men at

det drejer sig om skolernes faktiske indsats; om hvorvidt strategier og handlingsplaner er tilstrækkelige

til at stoppe mobningen, og om skoleledelsen iværksætter brugbare initiativer i de givne sager.

LOS udtrykker bekymring for, at handlingsplanerne på de helt specialiserede interne skoler kan risikere

at dominere handlingsarbejdet. Baggrunden herfor er, at samtlige elever i forvejen er underlagt hand-

lingsplaner efter servicelovens regler samt interne handlingsplaner på de pågældende specialiserede in-

terne skoler, hvilke berører alle aspekter af elevers udvikling og trivsel. Med hensigten om at definere

formålet med handlingsplanen tydeligere, foreslår LOS, at man betegner dokumentet som en ”indsats-

plan”.

BUPL, BUPL’s Lederforening, DLF, KL og Skolelederforeningen mener ikke, at fristen på 14 dage,

hvor skoleledelsen skal have udarbejdet en handlingsplan, er foreneligt med virkeligheden og en over-

forsimpling af mobningens ofte komplekse væsen.

Børnerådet og UNICEF Danmark mener, at det bør fremgå, at eleven og læreren skal involveres i ud-

arbejdelsen af handlingsplanen. Det bør endvidere fremgå, at informationen om handlingsplan og evt.

midlertidige tiltag også skal overleveres mundtligt.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

FOA er bekymret for, at mobningen anskues som et individuelt problem, og at et stort ansvar for do-

kumentation af mobningen lægges hos den eller de elever, der oplever mobningen. FOA savner et tyde-

ligere signal i lovgivningen om inddragelse af fællesskabet i løsningen af mobbeproblemer, herunder i

forhold til en potentiel konflikt med bestemmelser om tavshedspligt.

Børns Vilkår og FFFP finder det afgørende, at handlingsplaner skal tilgå både forældre og eleverne,

også i forbindelse med eventuelle tilretninger. FFFP foreslår en frist på fx 2 dage.

Børns Vilkår foreslår, at informationen skal gives mundtligt til eleverne.

LOS spørger i relation til information om handlingsplanen, om ledelsen på skolen er forpligtet til at

videresende dokumentet eller blot er forpligtet til at informere dem, og om uddannelsesstedet er for-

pligtet til at udlevere dokumentet på anmodning af de involverede parter, og om parterne har mulighed

for løbende at komme med indsigelser i takt med redigeringen af handlingsplanene, såfremt den invol-

verede elev eller forældre ikke finder denne eller de midlertidige foranstaltninger tilstrækkelige.

Skole og Forældre ser gerne, at der indskrives en informationspligt fra skolelederen til skolebestyrelsen,

således at denne kan føre tilsyn med virkningen af antimobbestrategien og evt. foretage ændring af

denne, tilsyn med at værdiregelsættet bruges, at ordensreglerne overholdes samt skolens brug af evt.

sanktioner over for eleverne, jf. bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen.

Datatilsynet har anført, at der i forbindelse med informeringen af berørte elever og for elever undergi-

vet forældremyndighed deres forældre om indholdet af handlingsplan og af eventuelle midlertidige for-

anstaltninger, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1 c, stk. 5, skal tages hensyn til de berørte elever og

deres rettigheder efter persondataloven.

Ministeriets bemærkninger

Det beror på et skøn hos uddannelsesstedets ledelse, hvornår der efter den foreslåede bestemmelse i

undervisningsmiljølovens § 1 c, stk. 1, forekommer ’problemer

med det psykiske undervisningsmiljø i form af

mobning eller lignende’.

Der kan fx i antimobbestrategien være fastsat definitioner og nærmere retningslin-

jer for uddannelsesstedets ledelses vurdering heraf. Dét, der udløser handlepligten, er formuleret bredt,

så fx bekymrende sygefravær mv også kan indgå som element, men bestemmelsen om fravær er tænkt i

relation til mobning og ikke bekymrende adfærd, som skyldes andre årsager.

Lærerens oplevelse af en elev kan også efter forslaget igangsætte en handlingsplan, hvis vedkommende

oplever, at en elev udviser en adfærd eller er i en tilstand, som er bekymrende. Det fremgår således af §

1 c, stk. 2, 2. pkt., at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller

ved den kommunale forvaltning for så vidt angår kommunale uddannelsessteder første gang skriftligt

eller mundtligt modtager oplysning om problemerne.

Der er i forhold til handlingsplanerne alene et krav om skriftlighed. Der er bevidst ikke fastsat nærmere

procedureregler eller formkrav. Derved får den enkelte skole frihed til at fastsætte en handlingsplan, der

passer til netop de konkrete og lokale udfordringer, som det enkelte uddannelsessted eller klasse står

overfor. Der er ikke noget til hinder for, at handlingsplaner efter anden lovgivning tænkes og skrives

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

sammen, og det kan måske ovenikøbet styrke arbejdet med elevernes udvikling og trivsel. Ministeriet

finder det hensigtsmæssigt at fastholde benævnelsen ’handlingsplan’, som i forvejen bruges i undervis-

ningsmiljøloven.

Lovforslaget foreholder sig ikke eksplicit til situationer, hvor skolens ansatte medvirker til eller forhol-

der sig passive ved mobning. Det er ministeriets opfattelse, at disse situationer primært må håndteres af

uddannelsesstedets ledelse, men det bemærkes, at handlingsplanen også vil skulle omhandle såvel ele-

vernes som personalets ageren i forhold til at løse mobbeproblemerne.

Det vil være oplagt, at antimobbestrategien giver retningslinjer for udarbejdelsen af handlingsplaner

m.v., herunder med angivelse af, at tiltag skal iværksættes med udgangspunkt i det fællesskabsorientere-

de mobbesyn.

I forhold til sammenhængen til studie- og ordensbekendtgørelsen på det gymnasiale område, så gælder

denne bekendtgørelse uændret. Der skal iværksættes en handlingsplan efter den foreslåede bestemmelse

i undervisningsmiljøloven, hvis en elev i de gymnasiale uddannelser har fravær, som uddannelsesstedets

ansatte mener, kan bero på mobning.

I forhold til fristen på 14 dage for udarbejdelse af en handlingsplan så er ministeriet enigt i, at denne

kræver justering, så uddannelsesstedets ledelse har bedre mulighed for at overholde den i forbindelse

med skoleferier.

Der stilles ikke krav om, at en elev, som oplever at blive mobbet, kan dokumentere dette. Er vedkom-

mende i stand til at videregive fakta til uddannelsesstedets ansatte, som indikerer, at der er tale om

mobning, skal henvendelsen behandles i henhold til de foreslåede bestemmelser og udmøntes i en

handlingsplan.

I forhold til information om handlingsplan og eventuelle midlertidige foranstaltninger til forældre og

berørte elever finder ministeriet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, at lovforslaget fastsætter frister

herfor. Det afgørende i en sådan situation er, at tiltagene hurtigt sættes i værk, og at der løbende infor-

meres herom.

Ministeriet er enigt i, at mundtlig information om tiltagene kan være hensigtsmæssig især i forhold til

mindre elever, så ordet

’skriftligt’

slettes i lovtekst og bemærkninger. Uddannelsesstedets ledelse vælger

således selv, hvordan der bedst informeres om initiativerne. Det vil være en god idé at fastsætte proce-

durer herfor i skolens antimobbestrategi.

I forhold til en informationspligt fra skolelederen til skolebestyrelsen fremgår det af folkeskolelovens §

44, stk. 1 in fine, at skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen

personale- og elevsager, og at skolebestyrelsen fra skolens leder kan indhente enhver oplysning om sko-

lens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Dette er ikke til hinder for, at skolens leder

til skolebestyrelsen videregiver relevante oplysninger til brug for skolebestyrelsens tilsyn med, at skolens

antimobbestrategi virker efter hensigten, men som følge af forvaltningslovens og straffelovens be-

stemmelser om tavshedspligt må der være et vist abstraktionsniveau, således at der tages behørigt hen-

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

syn til, at handlingsplaner vedrører enkeltsager. Det vil være en god idé også at fastsætte procedurer

herfor i skolens antimobbestrategi.

Det fremgår allerede af bemærkningerne, at informeringen af berørte elever, og for elever undergivet

forældremyndighed deres forældre, om indholdet af handlingsplan og af eventuelle midlertidige foran-

staltninger skal tage hensyn til de berørte elever og deres rettigheder efter persondataloven.

I den foreslåede bestemmelse i § 1 c, stk. 1, i undervisningsmiljøloven og de specielle bemærkninger

hertil er det tilføjet, at det er bekymrende fravær på grund af mobning, som omfattes af bestemmelsen

om en handlingsplan. I lovforslagets § 1 c, stk. 2, er fristen for udarbejdelse af en handlingsplan ændret

fra 14 dage til 10 arbejdsdage. I de specielle bemærkninger hertil er samtidig tilføjet, at der vil kunne

tages hensyn til skolernes ferieperioder, men at handlingsplanen skal udarbejdes inden for de 10 ar-

bejdsdage så vidt muligt. I lovforslagets § 1 c, stk. 5, er ordet ’skriftligt’ slettet i relation til information

fra uddannelsesstedets ledelse til de berørte elever og for elever undergivet forældremyndighed eleverne

og deres forældre om indholdet af handlingsplanen og af eventuelle midlertidige foranstaltninger.

Derudover er det i de specielle bemærkninger til § 1 c, stk. 3, præciseret, at det væsentligste er gennem-

førelsen af en handlingsplan – ikke blot udarbejdelsen.

3.4. Kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger i sager om mobning (§ §

45, stk. 2, i folkeskoleloven)

Børnerådet anser det som et godt styringsredskab, at kommunalbestyrelsen kan træde ind i de tilfælde,

hvor skolebestyrelsen eller skolens leder ikke har handlet i overensstemmelse med lovgivningen eller

påbud, men Børnerådet mener, at det er problematisk, at kommunalbestyrelsen skal vurdere de konkre-

te tiltag uden de rette faglige forudsætninger.

BUPL, BUPL’s Lederforening, DLF, KL og Skolelederforeningen anfører, at det er meget vanskeligt at

beskrive sociale udfordringer i fællesskabet så specifikt som omhandlende mobning, og at det kan gøre

det vanskeligt for en kommunalbestyrelse at afgøre sagen. Beslutning om sager af denne karakter vil

hvile på et pædagogisk fagligt skøn, hvorfor kommunalbestyrelsen fortsat ikke bør kunne behandle

dem.

Red Barnet og Skole og Forældre finder det positivt, at kommunalbestyrelsens mulighed for at behand-

le skolelederens beslutninger i forhold til mobning i folkeskolen genindføres, så børn og forældre får et

ekstra værn til sikring af barnets trivsel og mulighed for at få en vurdering af skolelederens beslutninger.

Ministeriets bemærkninger

Det er vigtigt, at problemer med mobning så vidt muligt håndteres lokalt. På den baggrund er det med-

taget i lovudkastet, at kommunalbestyrelsens mulighed for at behandle skolelederens beslutninger i

konkrete sager om mobning foreslås genindført. Der er et skøn forbundet med vurderingen af, hvornår

en beslutning kan siges at vedrøre mobning. Ministeriet har tillid til, at man i kommunerne kan håndte-

re dette skøn, og at man via kommunalbestyrelsen og skoleforvaltningen får oplyst sagen med henblik

på at træffe afgørelse om, hvorvidt skolelederens beslutning skal stå ved magt, eller kommunalbestyrel-

sen fx vil sætte sin egen afgørelse i stedet.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bestemmelsen i lovforslagets § 2.

3.5. Klageadgang til Dansk Center for Undervisningsmiljø (§§ 7a-7 c i undervisningsmiljølo-

ven)

BUPL, BUPL’s Lederforening, DLF, KL og Skolelederforeningen ønsker ikke en national klageinstans,

som potentielt vil øge bureaukratiet, pålægge pædagoger, lærere og skoleledelser et eneansvar og i sidste

ende ikke understøtte indsatsen for at komme mobning til livs. Foreningerne er dog enige med regerin-

gen og det politiske flertal i, at trivsel og antimobning er områder, der fortsat skal prioriteres. Det vil

vanskeliggøre DCUM’s rolle som rådgivnings- og vidensinstitution, hvis de samtidig skal være klagein-

stans.

Børns Vilkår og Red Barnet finder, at det er et vigtigt skridt for de mange børn, som oplever at blive

mobbet, at regeringens lovudkast indeholder et forslag om at oprette en klageinstans.

DCUM finder, at en national klageinstans placeret hos DCUM både vil være en juridisk sikring af elever

i grundskolen og på ungdomsuddannelser og en værdifuld sparringspartner for landets mange uddan-

nelsesinstitutioner og kommunalforvaltninger. DCUM finder, at klageinstansen hos centret vil udbygge

centrets eksisterende rolle til også at omfatte et formaliseret tilsyns-, vejlednings- og klageorgan. Klage-

instansens procedure omkring udredning og vurdering af klagesager vil således have fokus på, at der

først og fremmest er forsøgt en lokal løsning, hvilket DCUM mener, der kan sikres belæg for igennem

udredningsprocedure og klagedokumentation.

DI finder det naturligt, at kravene om en antimobbestrategi også følges op af klagemuligheder.

Danmarks Vejlederforening (DVF) støtter, at klageinstansen skal omfatte personer med faglig eksperti-

se i antimobbeforanstaltninger og digital mobning. Derimod er foreningen bekymret for, om klagead-

gangen kan medføre en bureaukratisering af behandlingen af et yderst kompliceret problem af psykolo-

gisk, social og pædagogisk art og forstærke mistillid og samarbejdsvanskeligheder mellem sko-

le/uddannelsesinstitution og elev/forældre. Tænkningen bag klageadgangen forekommer mistænkelig-

gørende over for uddannelsesinstitutioner/skoler og deres ledere og at være udtryk for et ønske om

kontrol og sanktioner. DVF ønsker i stedet, at DCUM får en funktion som rådgivende og medierende

instans.

FSL anfører, at klager over dårlig trivsel bør rettes mod skolens leder og bestyrelse, for det er deres

ansvar, at der ikke finder mobning sted på skolen. Foreningen er uenig i, at det vil være hensigtsmæssigt

at indføre en overordnet myndighed, som kan udstede påbud og uddele bøder. I stedet bør der arbejdes

for, at lærerne tilføres viden, og at dialogen om undervisningsmiljøet styrkes i den enkelte elevgruppe.

Forældrenes valg af en fri skole til deres barn er helt afhængigt af, at der er et godt samarbejde og en

høj grad af tillid, og dette tillidsforhold vil sættes voldsomt under pres, hvis forældrene klager eller truer

med at klage, i tilfælde, hvor der opstår en uenighed.

KL ønsker, at kommunalbestyrelsen skal være sidste klageinstans. KL ønsker, at de midler, som foreslås

at gå til klageinstansen, skal bruges til informations- og undervisningsmateriale med henblik på at fore-

bygge mobning.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark anfører, at de finder klageadgangen til DCUM unød-

vendig, og at en direkte henvendelse til en leder er den rette vej at gå.

Landssamrådet af PPR-chefer bifalder, at der tages hånd om problematikken vedrørende mobning og

fornedrende adfærd. Samtidig finder landssamrådet det bekymrende, at det foreslås, at der etableres en

klageinstans for elever og forældre. Dette vil resultere i et dilemma, hvor det enkelte mobbetilfælde

bliver individualiseret. Mobning er et fænomen, som opstår i utrygge fællesskaber, hvilket også under-

streges i høringsmaterialet, men med elever og forældres klageret kan resultatet blive en ensidig fokuse-

ring på, hvad den enkelte elev og dennes forældre mener, er de rette handlinger og løsninger. Derfor

opfordrer Landssamrådet af PPR-chefer til, at der i forbindelse med DCUM’s tilsyn rettes fokus på

miljøet og relationer og ikke isoleret på det individuelle niveau. Landssamrådet finder, at mobning skal

løses lokalt i et tæt samarbejde mellem skole og hjem.

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) er overordnet positive i forhold til indfø-

relsen af et klagesystem, da de ser, at det er en essentiel ret for elever – og studerende – at kunne klage

videre vedrørende forhold, der vedrører undervisningsmiljøet. SDS ser gerne på sigt, at lovgivningen

udbredes til de mellemlange videregående uddannelser og de lange videregående uddannelser, således at

nævnte uddannelser ligeledes har mulighed for at klage videre over forhold, der vedrører undervis-

ningsmiljø.

Ungdomsskoleforeningen er tvivlende over for indførelsen af en central klage- og tilsynsinstans og

værdien heraf. Foreningen frygter, at en sådan blot vil føre til, at skoler og andre uddannelsesinstitutio-

ner, der har problemer med mobning og det psykiske arbejdsmiljø, får flyttet deres fokus fra en lokal

indsats i samarbejde med børn/unge, forældre, medarbejdere m.fl. – alle de, som faktisk er berørte af

situationen – over mod formel sagsbehandling og fokus på at ”please” den landsdækkende klageinstans.

Børns Vilkår ønsker, at alle børn har ret til inddragelse i klagesager. Foreningen mener ikke, at det er

uddannelsesstedets leder, som bør vurdere, om klageren skal have medhold, da det er for stort et råde-

rum. Foreningen ønsker, at også sager, hvor der er givet fuldt ud medhold, sendes til DCUM’s efter-

prøvning.

Børns Vilkår og Red Barnet finder, at klageordningen også bør omfatte klager over indholdet og kvali-

teten af handlingsplanen eller den midlertidige foranstaltning m.v.

Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein, Eftersko-

leforeningen, Foreningen af Kristne Friskoler og Private Gymnasier er bekymret for, at skole-hjem-

samarbejdet, der er en kerneværdi for de frie grundskoler og efterskoler, den gensidige tillid og dialog

mellem skole og forældre, skole og elev, forældre og barn – der er essentiel for den enkelte elevs faglige

og alsidige personlige udvikling – med lovforslaget bliver stærkt nedvurderet og endda sat på spil. Tyde-

ligst med reglerne for klagegangen, der ikke levner mulighed for at løse udfordringerne internt ved dia-

log, idet klagen skal sendes videre til DCUM, hvis bestyrelsen giver ”delvis medhold”.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslut-

ningen af Handelsskoleelever og Red Barnet ønsker, at klager indgives direkte til selve klageorganet,

DCUM.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslut-

ningen af Handelsskoleelever ønsker, at det tilføjes i lovteksten, at elever over 18 år har mulighed for at

klage. Foreningerne synes, at det er problematisk, at centrets leder ikke er underlagt bestyrelsens in-

struktion i forbindelse med klagesager.

Danske Gymnasier foreslår en proces i stil med den i § 14 i studie- og ordensbekendtgørelsen beskrev-

ne for de gymnasiale uddannelser. Efter nævnte regel skal en skoleleders afgørelse i forhold til bestemte

sanktioner følge forvaltningslovens regler, og det er reguleret, hvad fristen er for at klage herover, hvor-

til klagen indgives m.v.

Danske Studerendes Fællesråd støtter, at DCUM’s rolle styrkes. Det er vigtigt, at elever og studerende

på en eller anden måde har mulighed for at føre løbende tilsyn med og fastsætte kriterier for klagebe-

handlingen.

DLF foreslår, at det fx præciseres, at skolebestyrelsen har pligt til på et møde at behandle en klage på

området, som skal munde ud i, at skolelederen udarbejder en konkret handlingsplan, som angiver, hvil-

ke tiltag skolen vil iværksætte på baggrund af klagen. Såfremt den forurettede ikke finder, at handlings-

planen løser problemet, vil sagen kunne forelægges ombudsmandens Børnekontor.

DSE understreger vigtigheden af, at vejledning, klageprocedure og information ses fra et børneperspek-

tiv og gør opmærksom på, at proceduren gøres så let og enkel for elever og forældre, og at skolelede-

rens forpligtigelser, jf. forvaltningsloven, såsom vejledning, begrundelse, klagevejledning etc. overhol-

des.

DSE gør opmærksom på, at der er brug for, at eleverne og deres forældre kan få assistance og rådgiv-

ning til klageproceduren. DSE er meget positive over for den konkrete styrkelse af DCUM’s rolle som

tilsynsmyndighed og klageorgan. Foreningen er godt tilfreds med, at centret ikke er underlagt bestyrel-

sens instruktion, når det drejer sig om tilsynsforpligtelsen og klagebehandlingen.

FFFP er af den opfattelse, at DCUM bør være den endelige, uvildige myndighed til at vurdere og afgøre

klagesagerne samt beslutte eventuelle sanktioner mod en fri- eller privatskole, der ikke overholder sine

forpligtelser i forhold til børnenes rettigheder. Derved opnås den uvildighed, konsekvens og klarhed,

som har været savnet indtil nu og ligeledes påtalt fra FN’s side over for Danmark.

FFFP anfører endvidere, at det må fremgå klart og tydeligt, hvorledes klageproceduren er for, at børns

rettigheder kan beskyttes på en reel og tilstrækkelig måde. Skolerne skal let tilgængeligt for mulige klage-

re oplyse om, hvem konkret (mail, telefonnummer osv.) der kan klages til, hvordan der kan klages, og at

der ved modtagelsen af en klage sendes en kvittering, der samtidig angiver den efterfølgende procedure

og tidsmæssige forløb.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

LOS mener, at det bør fremgå, at klagen skal være velbegrundet og indeholde væsentlige bekymrings-

punkter. LOS mener, at det skal tydeliggøres, om DCUM vurderer, at centeret træffer afgørelser af for-

valtningsretlig karakter. LOS finder det for nødvendigt, at undervisningsstedernes ledelse ligeledes får

muligheden for at vedlægge deres udtalelse i forbindelse med videregivelse af en klagesag til DCUM.

Der kan opstå tilfælde, især for de specialiserede skoler, at ledelsen udarbejder en faglig vurdering af

sagen.

Red Barnet mener ikke, at fremgangsmåden for klage ikke er beskrevet tilstrækkeligt klart. Selv om det

er godt, at der lægges op til, at klager skal behandles lokalt, bliver det uklart, hvornår en skole ikke har

givet et barn fuldt medhold, og en klage derfor skal sendes videre.

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) ser det som væsentligt, at DCUM udvik-

ler vejledninger, som beskriver forebyggelsesniveauet på det lokale niveau, samt at der udarbejdes en

forretningsgang for arbejdet, hvor DCUM-bestyrelsen spiller en central rolle. SDS vil anbefale, at der

oprettes et udvalg internt i DCUM bestående af DCUM’s bestyrelsesrepræsentanter, som kan forholde

sig til de sagstendenser, der måtte være. Denne organisering sikrer blandt andet en inddragelse af besty-

relsens studenterrepræsentanter og derved elever – og studerendes perspektiv i gennemgang af sagerne.

Skole og Forældre mener, at et reelt problem med mobning og mistrivsel kun kan løses ved indgriben i

den konkrete situation og med mere langsigtede løsninger, der skal udarbejdes lokalt på den enkelte

skole. Klageadgang giver generelt parterne mulighed for at søge vurderinger og hjælp fra en tredje part,

hvilket foreningen anser for hensigtsmæssigt, såfremt en sag ikke kan finde en lokal løsning. Forenin-

gen ser positivt på, at forældre igen får mulighed for at klage over skolelederens afgørelse, da det vil

sikre forældres retssikkerhed. Det er også vigtigt, at klageinstansen ikke alene bliver sanktionerende,

men også bliver vejledende og rådgivende, så mobningen på skolen bekæmpes. Skole og Forældre er

meget bekymrede for, at den samlede klagevej bliver uforståelig for forældrene. Foreningen finder det

uklart, hvornår i forløbet kommunalbestyrelsen skal vurdere klagers klage, om det er før eller samtidig

med, at skolens leder sender klagen til DCUM. ’Rimelig frist’ i forhold til påbud bør endvidere præcise-

res.

Børnerådet anfører, at det er meget vigtigt, at klagesagsbehandlingstiden bliver så kort som muligt, så-

dan at klagers situation hurtigt afklares. Børnerådet er bekymret for, at tilbageholdelse af eller bortfald

af tilskud kan komme til at gå ud over kvaliteten af undervisningen og dermed også børnene.

Børns Vilkår ønsker, at påbud ledsages af kompetenceløft på uddannelsesstedet. Foreningen er bekym-

ret for, om de kommunale tilsynsmyndigheder formår at reagere hurtigt og konsekvent ved manglende

efterlevelse af påbud.

Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein, Eftersko-

leforeningen, Foreningen af Kristne Friskoler og Private Gymnasier er stærkt bekymrede for de frie

skolers retssikkerhed, da en klage over en skole de facto kan lukke den, fordi sanktionen kan være ned-

sættelse af tilskud eller fratagelse af tilskud. Det bør efter foreningernes vurdering ikke overlades til en

person i DCUM, og centerets afgørelse kan kun indbringes for domstolene. Skoleforeningerne er end-

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

videre bekymrede for, at forældre i folkeskoler eller frie skoler med en DCUM-afgørelse i hånden vil

lave civile søgsmål mod skolerne for mén.

Danske Gymnasier foreslår, at muligheden for tilskudstilbageholdelse og -bortfald erstattes af et råd-

givningspåbud, som kendes fra arbejdsmiljølovgivningen.

FFFP ønsker at ændre formuleringen om sanktioner til de selvejende institutioner, så DCUM’s beslut-

ning ikke kan omgøres/ændres/tilpasses. Efter foreningens opfattelse må DCUM være det uafhængige,

professionelle organ, som træffer afgørelsen, som ministeriet herefter eksekverer.

FOLA er meget tilfreds med, at forslaget rummer en sanktionsmulighed over for selvejende institutio-

ner i form af tilbageholdelse eller fratagelse af økonomisk tilskud, hvis ikke kravene efterleves og i for-

hold til de kommunale folkeskoler, at det endelige ansvar for handling kommer til at ligge i kommunal-

bestyrelsen.

LOS finder, at beløbet for en tilskudstilbageholdelse medinddrages i vurderingen af fastsættelse af tids-

fristen for at efterleve et eventuelt påbud.

Red Barnet mener, at et påbud også bør kunne indeholde krav om at modtage støtte og hjælp til at for-

bedre antimobbeindsatsen. Skoler, der får et påbud, skal ikke kun føle, at de får en ’løftet pegefinger’,

men også at de kan få hjælp til at løse opgaven.

Ministeriets bemærkninger

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har fundet det nødvendigt i styrkelsen af indsatsen mod

mobning at oprette en national klageinstans. Partierne bag aftalen om en national klageinstans har en

forventning om, at kommunerne og institutionerne forebygger og bekæmper mobning og løser de kon-

krete konflikter lokalt, og at påbud og sanktioner derfor kun vil blive bragt i anvendelse i yderste kon-

sekvens.

DCUM’s funktion som videnscenter og rådgivende funktion svækkes ikke med forslaget, og der tilføres

midler til de nye opgaver.

Sideløbende med lovforslaget arbejdes der også med at udbrede viden om mobning til lærere, forældre

m.fl. som led i opfølgningen på aktionsplanen.

For at sikre de lokale løsninger, hvor det er muligt, er det uddannelsesstedets øverste instans, typisk

kommunalbestyrelsen eller institutionsbestyrelsen, som skal vurdere klagen i første omgang. Kun hvis

der ikke ved denne genvurdering af sagen findes en enighed, skal klagen sendes videre til DCUM. Det

er ministeriets forventning, at mange sager kan løses i et konstruktivt samarbejde mellem uddannelses-

sted og hjem.

Det bemærkes, at det er myndigheden, bestyrelsen eller personen, som har ansvar for uddannelsesste-

det, som skal genvurdere klagen. Dog gælder de almindelige delegationsregler, således at denne myn-

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

dighed eller bestyrelsen kan vælge at delegere kompetencen til uddannelsesstedets leder. Det kan med

andre ord blive håndteret forskelligt fra kommune til kommune og uddannelsessted til uddannelsessted.

Det ændrer dog ikke på, at klagen altid sendes til uddannelsesstedet, som så skal håndtere processen

frem mod en eventuel videresendelse til DCUM, hvis ikke klageren får fuldt ud medhold. ’Fuldt ud

medhold’ er samme formulering, som anvendes i forvaltningslovens § 22 i forbindelse med klagevejled-

ning. Gives klageren delvist medhold, men stiller sig tilfreds hermed, kan det aftales, at klagen trækkes

tilbage og altså ikke videresendes til DCUM.

Ministeriet finder det hensigtsmæssigt med denne såkaldte postgangsregel, som sikrer, at klageinstansen

alene skal tage stilling til en sag, hvis der efter fornyet syn på sagen stadig er uenighed med klagerne om

rette indsats i forhold til det konkrete problem (postgangsreglen kendes fx også fra Klagenævnet for

Specialundervisning). I praksis skal det forstås sådan, at hvis kommunalbestyrelsen eller et selvejende

uddannelsessteds bestyrelse er i tvivl om, hvorvidt eleven eller dennes forældre har fået fuldt ud med-

hold, så skal klagen videresendes til DCUM. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at i til-

fælde af enighed mellem elev/forældre og uddannelsessted ved vurderingen efter indsendelse af klage,

kan parterne blive enige om, at klagen ikke sendes videre til DCUM.

Der vil blive udarbejdet informations- og vejledningsmateriale om klageprocessen, herunder rettet mod

elever. Eleverne vil naturligvis blive inddraget i egen klagesag. Uddannelsesstedet vil endvidere være

forpligtet til at bistå med klagevejledning og assistance til elever og forældre, som ønsker at klage. Ele-

verne vil blive tillagt selvstændig klagekompetence efter den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 1. Sko-

lens leder mv. vil skulle understøtte eleven, så denne opnår partshabilitet.

Der kan også klages over utilstrækkeligt indhold og kvalitet af handlingsplanen, den midlertidige foran-

staltning eller gennemførelsen af samme.

Afgørelserne i klagesagerne vil blive truffet af centrets daglige leder, og bestyrelsen vil efter forslaget

være afskåret fra at instruere lederen i forhold til de konkrete afgørelser. Derved understreges det, at

der vil blive tale om en judiciel vurdering af sagen, og det er centerets juridiske medarbejdere, der vil

skulle finde den rette balance for skønnet i sagerne. Det er ministeriets forventning, at DCUM’s rådgiv-

ning vil ske på et passende abstraktionsniveau, så der ikke senere kan sættes spørgsmålstegn ved deres

habilitet i forbindelse med en konkret klagesagsbehandling.

Ministeriet har ikke fundet det hensigtsmæssigt, at DCUM’s bestyrelse, som hovedsaglig består af re-

præsentanter for elever og uddannelsessteder, skal påse klagesagsbehandlingen. Bestyrelsen er sammen-

sat med henblik på varetagelsen af DCUM’s videnscenterfunktion.

Der vil blive fastsat nærmere regler om klageprocessen, jf. bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse

i § 7 a, stk. 3.

Ministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at inddrage skolebestyrelserne i klagesager, da denne ikke

har samme indsigt på området som DCUM. Desuden omfatter skolebestyrelsens tilsyn ikke enkeltsager.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

Ministeriet kan bekræfte, at DCUM’s afgørelser i klagesager er forvaltningsretlige afgørelser. DCUM

tilføres tilstrækkelige ressourcer til at kunne behandle klagesagerne inden for en rimelig tid.

Der er endvidere ikke noget til hinder for, at uddannelsesstedets leder vedlægger sin udtalelse i forbin-

delse med videregivelse af en klagesag til DCUM. Det vil typisk være vanskeligt at oplyse sagen til-

strækkeligt uden uddannelsesstedets leders beskrivelse af håndteringen af sagen.

Det vil være DCUM, som træffer afgørelsen om tilbageholdelse eller bortfald af tilskud til selvejende

institutioner i tilfælde, hvor uddannelsesstedet ikke inden for fristen efterlever et påbud fra DCUM.

Ministeriet vil bistå med den konkrete håndhævelse i forbindelse med udbetalingen af statstilskud til

uddannelsesstedet. Det er i bemærkningerne understreget, at størrelsen af den tilskudsmæssige sanktion

skal fastlægges under hensyntagen til uddannelsesstedets økonomi, så tilskudstilbageholdelsen eller

bortfaldet af tilskud ikke bringer udførelsen af lovbestemte opgaver i fare. Det er ministeriets vurdering,

at det meget sjældent vil være nødvendigt med denne form for sanktionering af DCUM’s afgørelser.

Det er ministeriets klare forventning, at det kommunale tilsyn vil løfte opgaven med at håndhæve

manglende efterlevelse af påbud på det kommunale område.

Det er endvidere ministeriets forventning, at DCUM’s afgørelser, som går uddannelsesstedet imod,

efter omstændighederne ledsages af et tilbud om rådgivning til at løse den konkrete problemstilling. Det

vil ofte også være en god idé, hvis uddannelsesstedet samtidig med modtagelsen af et påbud overvejer,

om der er behov for et kompetenceløft af de ansatte.

Ministeriet har ikke fundet det hensigtsmæssigt i loven at regulere, hvor lang frist uddannelsesstedet

skal have til at efterleve et påbud, da det i høj grad afhænger af problemets kompleksitet.

’Rimelig frist’,

som er forslagets formulering, betyder, at DCUM skal finde en balance, men at der skal være tilstrække-

lig tid til at genoverveje rette initiativ, når fx en handlingsplan er blevet underkendt.

Den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 2, i undervisningsmiljøloven er blevet ændret, så klagen til

DCUM skal indgives til uddannelsesstedet fremfor til uddannelsesstedets ledelse. Det er præciseret i de

specielle bemærkninger til § 7 a, stk. 1, at der også kan klages over utilstrækkeligt indhold og kvalitet af

handlingsplanen, den midlertidige foranstaltning eller gennemførelsen af samme, samt at elever, som er

fyldt 18 år, også kan klage. Derudover er tilføjet i bemærkningerne til § 7 a, stk. 1, at der vil blive udar-

bejdet vejledning om klageprocessen. Endelig er beskrivelsen af den foreslåede klageproces udbygget i

de specielle bemærkninger til lovforslagets § 7 a, stk. 2.

3.6. Tilsyn (§ 7 e i undervisningsmiljøloven)

Børns Vilkår så gerne, at lovforslaget gjorde op med snitfladen mellem ministeriets læringskonsulenters

tilsyn med trivsel og DCUM’s tilsyn.

Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein, Eftersko-

leforeningen, Foreningen af Kristne Friskoler og Private Gymnasier mener, at det er uacceptabelt, at de

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

frie grundskoler og efterskoler underlægges DCUM som tilsynsmyndighed og ønsker, at beslutninger

om tilbageholdelse af tilskudsmidler forbliver i ministeriet.

Danske Gymnasier påpeger, at det kan give forvaltningsretlige vanskeligheder, hvis DCUM ender med

at rådgive og føre tilsyn i samme sag.

FFFP ønsker, at DCUM får mulighed for uvarslede tilsynsbesøg.

FSL frygter, at en tilsynsfunktion hos DCUM i værste fald kan betyde, at skolerne på det frie skoleom-

råde vil afholde sig fra at spørge centret til råds af frygt for at miste tilskud. FSL frygter endvidere, at

skolerne i udpræget grad vil prioritere at overholde formalia i forhold til at udarbejde en antimobbestra-

tegi, som kan opfylde lovens krav, men at dette ikke nødvendigvis vil føre til et bedre undervisningsmil-

jø.

LOS anfører, DCUM’s tilsyn bliver lagt under det allerede eksisterende tilsyn med interne skoler.

Red Barnet bemærker, at tilsynet kun er skriftligt, og at DCUM ikke umiddelbart har fået flere ressour-

cer til kompetenceløft af skoler- og uddannelsessteder. Derfor bør civilsamfundets store erfaring og

kompetencer indgå, når det skal sikres, at denne opgave løftes. Derudover er det Red Barnets holdning,

at DCUM ligeledes bør have kompetence til at sætte ind ved dårlige trivselsmålinger og således også

have en opsøgende rolle.

Skole og Forældre er bekymret for elevers og forældres stilling i den opklarende fase af tilsynet.

Ministeriets bemærkninger

På baggrund af bl.a. eksempler på manglende overholdelse af kravet om en antimobbestrategi i folke-

skolerne har ministeriet fundet det hensigtsmæssigt med en egentlig tilsynsbestemmelse i undervis-

ningsmiljøloven. Det ligger i forlængelse af DCUM’s rolle som videnscenter i forbindelse med henlæg-

gelse af den nationale klageinstans til centeret også at få tilført en tilsynsfunktion på området.

Kravene til trivselsmålinger ligger fortsat i de enkelte uddannelseslove, og det er ikke pt. hensigten at

flytte denne regulering eller at ændre tilsynet med disse bestemmelsers overholdelse eller med trivsels-

målingernes resultater.

DCUM får ikke med lovforslaget tillagt mulighed for uvarslede tilsynsbesøg. De fleste overtrædelser af

loven forventes endvidere at komme til centrets kundskab via klagesager.

Det er ikke et særsyn, at en myndighed både skal rådgive og føre tilsyn. Ministeriet har tillid til, at

DCUM mestrer balancen at holde sin rådgivning på et passende abstraktionsniveau, så man ikke rådgi-

ver frem mod én bestemt handlingsplan, som kan vise sig ikke at løse den konkrete problemstilling.

Uddannelsesstedets ledelse vil have frihed til selv at beslutte handlingsplanens indhold inden for lov-

givningens rammer. Mobning er en kompleks problemstilling, og medmindre indsatsen er utilstrække-

lig, vil ledelsen ikke kunne klandres for at have afprøvet forskellige løsninger, som ledelsen vurderede

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

var de rette til at bringe problemet til ophør. DCUM har en stor viden, om hvad der virker, og hvad der

ikke gør i forskellige sammenhænge. Denne viden bringer centret i spil hver dag og vil fortsætte her-

med.

DCUM’s tilsyn med overholdelsen af kapitel 1, 1 a, 3 og 4 i undervisningsmiljøloven bliver parallelt

med eksisterende tilsyn med overholdelsen af den øvrige undervisningslovgivning, herunder tilsynet

med interne skoler.

Tilsynet føres med de ansvarlige for uddannelsesstedets overholdelse af de pågældende bestemmelser i

undervisningsmiljøloven. Tilsynet føres primært ved at bede om at se et eller flere uddannelsessteders

dokumentation for håndteringen af antimobbestrategi, handlingsplaner m.v. Det kan dog også komme

på tale at lave spørgeskemaundersøgelser, hvor man spørger fx elever og forældre, men derudover for-

ventes disse grupper ikke umiddelbart at skulle spille en rolle i tilsynet med lovens overholdelse.

I de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 7 e, stk. 1, i undervisningsmiljøloven er

præciseret, at DCUM’s tilsyn med overholdelsen af kapitel 1, 1 a, 3 og 4 i undervisningsmiljøloven bli-

ver parallelt med eksisterende tilsyn med overholdelsen af den øvrige undervisningslovgivning, herun-

der tilsynet med interne skoler.

3.7. Bestyrelsen for Dansk Center for Undervisningsmiljø (§ 3, stk. 2, i undervisningsmiljølo-

ven)

Danske Handicaporganisationer (DH) og FFFP foreslår hver især, at DH henholdsvis FFFP bliver

repræsenteret i DCUM’s bestyrelse.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at mindst et bestyrelsesmedlem repræsenterer en eller flere

institutioner, der beskæftiger sig med ligebehandling og diskrimination.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslut-

ningen af Handelsskoleelever ønsker en ekstra elevrepræsentant i bestyrelsen for DCUM med henblik

på en ligestilling mellem eleverne og uddannelsesstedernes ejere.

Ministeriets bemærkninger

Ændringen af bestyrelsessammensætningen sker for at lovfæste praksis siden 2007, hvor dagtilbud blev

omfattet af DCUM’s opgavevaretagelse. Det er ministeriets vurdering, at der ikke med nærværende

lovforslag sker ændringer af DCUM’s virke af en sådan karakter, at det nødvendiggør en udvidelse af

bestyrelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at bestyrelsen ikke vil have instruktionsbeføjelse i forhold

til centrets leder i klagesagsbehandlingen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 4-6 (§ 3, stk.

2, i undervisningsmiljøloven).

3.8. Andet

Børnerådet ønsker, at DCUM’s beføjelser i forhold til rådgivning og vejledning blev skrevet tydeligere

frem i lovteksten. Klageadgangen skal stå som den sidste udvej.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein, Eftersko-

leforeningen, Foreningen af Kristne Friskoler og Private Gymnasier anfører, at de frie skoler og efter-

skoler i forvejen er forpligtet til at sætte mål for elevernes alsidige personlige udvikling, herunder trivsel

og undervisningsmiljø, og beskrive disse og ønsker at bevare skolernes pædagogiske og holdningsmæs-

sige frihed, også når det angår elevernes alsidige, personlige udvikling og individuelle trivsel. Forenin-

gerne foreslår derfor en intensivering af antimobbekampagnen på de frie grundskoler fremfor kravet

om antimobbestrategier.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslut-

ningen af Handelsskoleelever ønsker, at undervisningsmiljøvurderingen, især på det psykiske område,

skal revideres hvert andet år fremfor hvert tredje år samt en fremhævelse af det psykiske miljø, dog

således at det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø ikke svækkes. Foreningerne ønsker derudover

yderligere indflydelse på undervisningsstedets undervisningsmiljø især med henblik på udvikling af an-

timobbestrategi og handlingsplaner.

DH mener, at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) også skal omfattes af loven.

FFFP ønsker endvidere, at trivselsmålingen bliver obligatorisk for alle grundskoler, dvs. også frie

grundskoler og efterskoler.

LOS spørger, om forslaget skal fortolkes således, at det er den øverste ledelse på de specialiserede in-

terne skole, som har det fulde ansvar efter forslagets §§ 1 b, 1 c og 7 a. Flere af LOS’ medlemmer er

organiseret i en virksomhedsform uden bestyrelse, hvorfor vigtigheden af ansvaret og bemyndigelsen til

at vurdere en klagesag er placeret hos den øverste ledelse, eksempelvis privat ejet, anpartsejet eller andre

virksomhedsformer uden bestyrelse.

Ministeriets bemærkninger

DCUM’s beføjelser i forhold til rådgivning og vejledning står uændrede og usvækkede med dette lov-

forslag. Denne funktion følger af den gældende undervisningsmiljølov og ændres ikke med lovforslaget.

Det er fremhævet flere steder i bemærkningerne, at klageadgang er den sidste udvej efter forsøg på at

finde lokale løsninger.

Ministeriet har som led i aktionsplanen mod mobning iværksat en række kampagner mod mobning,

herunder for at udbrede det fællesskabsorienterede mobbesyn. Der er derudover oprettet en portal på

hjemmesiden alleforenmodmobning.dk, hvor bl.a. alle grundskoler kan finde viden, værktøjer og cases

m.v.

Baggrunden for dette lovforslag er et ønske om at fremme tiltag mod mobning. Efter ministeriets vur-

dering er der ikke pt. behov for at ændre på kravene til revision af undervisningsmiljøvurderingen. Det

bemærkes hertil, at det fremgår af den gældende undervisningsmiljølovs § 6, stk. 3, at undervisningsmil-

jøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, dog mindst hvert tredje år. Ministeriet finder det

ikke hensigtsmæssigt med en særlig fremhævelse af det psykiske undervisningsmiljø i undervisningsmil-

jøvurderingerne.

L 123 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 16/09557

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er som ungdomsuddannelse også omfattet af lov-

forslaget, i det omfang den finder sted på et af uddannelsesstederne nævnt i bemærkningerne til § 1 a.

Ministeriet har ikke aktuelle overvejelser om at gøre trivselsmålingen obligatorisk for alle grundskoler,

dvs. også frie grundskoler og efterskoler.

Efter lovforslaget er det den myndighed, der har ansvaret for grundskolen, som er ansvarlig for over-

holdelsen af kravene i §§ 1 b og 7 a. Det gælder også ved interne skoler på anbringelsessteder. Kravene i

§ 1 c er rettet mod uddannelsesstedets ledelse, som vil være ansvarlig for den overordnede myndighed.

Det er præciseret i de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 1 a i undervisningsmil-

jøloven, at STU også omfattes af lovforslaget, i det omfang den finder sted på et af de nævnte uddan-

nelsessteder.