Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 122 Bilag 1
Offentligt
1715216_0001.png
Høringsnotat - L 122 Forslag til lov om ændring af
naturbeskyttelsesloven (Nye muligheder for visse anlæg og
indretninger på klitfredede arealer og inden for
strandbeskyttelseslinjen samt inden for sø- og åbeskyttelseslinjen)
Miljø- og Fødevareministeriet sendte den 19. september 2016 forslag til lov om
ændring af naturbeskyttelsesloven i offentlig høring med frist for afgivelse af
høringssvar den 17. oktober 2016.
Lovforslaget er fremsat som en del af udmøntningen af "Aftale mellem
regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner,
b0rgere og virksomheder i hele landet" (herefter aftalen).
Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget i alt 31 høringssvar fra eksterne
parter, hvoraf følgende ikke har bemærkninger: Lokale- og Anlægsfonden,
Ældre Sagen, Aalborg Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening og
Arbejdsmarkedets Feriefond.
Følgende kommuner, foreninger og organisationer og borgere har indsendt
høringssvar: Dansk Sejlunion, Malene Savange Ringgaard, Dansk Land- og
Strandjagt, Gert Johansson, Københavns Kommune, Sorø Kommune,
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Sammenslutningen af Danske
Småøer, Danske Handicaporganisationer, Danmarks Idrætsforbund,
Ringkøbing-Skjern Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Dansk Industri,
Danmarks Naturfredningsforening, Danske Havne, Campingrådet, Landbrug &
Fødevarer, Friluftsrådet, Praktiserende Landinspektørers Forening, Dansk
Kano og Kajak Forbund, Dansk Erhverv, Varde Kommune, Akademisk
Arkitektforening, KL, Dansk Byggeri og Danske Udlejere.
Mange høringssvar hilser lovforslaget velkomment og finder, at der er en god
balance imellem beskyttelsen af kysterne og de foreslåede lempelser. I et mindre
antal høringssvar udtrykkes der ønske om enten flere lempelser eller færre
lempelser. Enkelte høringssvar vedrører sø- og åbeskyttelseslinjen.
Høringssvarene kan overordnet grupperes således:
1. Strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
a. Nye dispensationsregler
i. Definitionen af lovligt etablerede haver
ii. Anlæg og indretninger i egen have – i tilknytning til
bolig
iii. Definition af havneanlæg og havnearealer
1
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0002.png
iv. Ophævelse af dispensationskrav på lokalplanlagte
havnearealer
b. Justering af dispensationsadgangen
i. Anlæg og indretninger i egen have – uden tilknytning
til bolig
ii. På og langs stranden – i tilknytning til eksisterende
anlæg og inden for lokalplan - til mindre faciliteter for
klubber, foreninger, institutioner
iii. Lempeligere dispensationadgang til
turismevirksomheder for mindre anlæg i tilknytning til
turismevirksomheden
iv. Lempeligere adgang til dispensation til
turismevirksomheder for mindre anlæg uden
tilknytning til turismevirksomheden
v. Træfortove
c. Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havneområder og
imellem by og havn
d. Jordbrugserhverv og dyrehold
i. Læskure
ii. Arealoverførsler og udstykning mhp. salg af
landbrugsjord
e. Andre bemærkninger
i. Dispensationspraksis
ii. Tilgængelighed for personer med handicap
iii. Småøer
iv. Genopførelse af bolig på eksisterende sokkel
v. Skure og mindre bygninger – størrelse
2. Sø- og åbeskyttelseslinjen
i. Flere muligheder for anlæg
ii. Bedre adgangsmuligheder
I det følgende gøres der rede for, hvorvidt høringssvarene har givet anledning til
ændringer i lovforslaget. Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat og de
lovtekniske justeringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der
foretaget mindre redaktionelle ændringer i lovforslaget.
1. Strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
a. Nye dispensationsregler
Definitionen af lovligt eksisterende haver:
Københavns Kommune ønsker, at adgangen til uden dispensation at etablere
mindre installationer og faciliteter i tilknytning til boligen i lovligt eksisterende
haver også bør gælde fremtidige haver.
Danske Udlejere er uenige i definitionen af en lovligt eksisterende have og
mener, at en boligejer må have mulighed for selv at bestemme, om han vil
kultivere området omkring sin bolig.
Dansk Land- og Strandjagt mener, at haver ikke nødvendigvis skal være
tilknyttet beboelse, men bør kunne være fritliggende.
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0003.png
Gert Johansson ønsker, at haver skal kunne udvides uden dispensation med
henblik på plantning af træer og buske, inddragelse af naturareal og udyrkede
landbrugsarealer.
Friluftsrådet pointerer, at den foreslåede adgang til uden dispensation at plante
få, enkeltstående træer uden for haven aldrig må kunne betragtes som noget,
der vil kunne udvide haven.
Forslaget fra Københavns Kommune imødekommes således, at forslagets §
15a, stk. 1, nr. 2 ændres fra lovligt ”eksisterende” haver til lovligt ”etablerede”
haver.
Friluftsrådets bemærkning imødekommes ved en tilføjelse til de specielle
bemærkninger til § 15a, stk. 1, nr. 8.
Ønskerne fra Danske Udlejere, Dansk Land- og Strandjagt og Gert Johansson
imødekommes ikke, da den i § 8a, stk. 2 og § 15a, stk. 4, indsatte bestemmelse
alene er en beskrivelse af gældende praksis for definition af en have, og
aftaleparterne ikke har ønsket at ændre den gældende definition.
Anlæg og indretninger i egen have – i tilknytning til bolig:
Danske Udlejere mener, at forslagets § 15a, stk. 3 om mindre installationer og
faciliteter i egen have i tilknytning til boligen bør tilføjes "eller lignende
installationer og faciliteter". Danske Udlejere ønsker, at afstandskravet på 15
meter i samme bestemmelse fjernes, da boligens placering kan gøre en anden
placering mere hensigtsmæssig.
Gert Johansson mener, at tilknytningskravet på 15 meter er en fejl, da
planlovsforslaget lægger op til 50 meter.
Ønskerne imødekommes ikke, da intentionen med ”eller lignende” allerede
fremgår af formuleringen af bestemmelsen ved brug af ordet ”som”. En
fjernelse af afstandskravet på 15 meter imødekommes ikke, da aftaleparterne
har lagt vægt på, at de installationer, der fremover kan opføres i private haver
uden dispensation, skal være de installationer, der efter gældende praksis
normalt meddeles dispensation til, dvs. installationer i tilknytning til boligen
forstået som maksimalt 15 m herfra.
Gert Johansson ønsker, at skure uden dispensation som i bygningsreglementet
også inden for strandbeskyttelseslinjen skal kunne bygges op til 50 m
2
og ikke
kun op til 10 m
2
.
Ønsket imødekommes ikke, da aftaleparterne i aftalen har besluttet en grænse
på 10 m
2
.
Herudover justeres lovforslagets § 15a, stk. 3 og bemærkningerne hertil, så det
tydeligere fremgår, at hvis man allerede har et lovligt etableret skur i
tilknytning til boligen, skal der ved ønske om opførelse af yderligere et skur i
tilknytning til boligen søges om dispensation hertil.
Definition af havneanlæg og havnearealer:
Dansk Sejlunion, Dansk Idrætsforbund og Dansk Kano- og Kajakforbund
mener, at havnearealer i naturbeskyttelseslovens forstand bør defineres på
3
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0004.png
samme måde eller med henvisning til havnens ordensreglement, fordi særligt
mindre havne – herunder lystbådehavne – typisk ikke er omfattet af en
lokalplan.
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark ser ligeledes gerne, at ikke kun
havnearealer, der er lokalplanlagt til havneformål, men også arealer, der i
havnens ordensreglement er defineret som lystbådehavnens sø- og landområde,
bliver omfattet af de nye muligheder.
Danske Havne ønsker en modernisering af opfattelsen af havneformål, der
falder i tråd med definitioner i anden lovgivning, herunder havnelov og planlov.
Dansk Havnes forslag er "erhvervs-, transport-, og turismerelaterede aktiviteter
i havne".
Danske Havne ønsker desuden, at reglerne i planloven for fysisk planlægning og
naturbeskyttelseslovens regler samordnes, så der sker en samlet koordinering,
administration og sagsbehandling og at myndighederne koordinerer, så der er
"One point of entry", når en havn skal udvide og udvikle samt lempeligere
administration af arealer, der støder op til et havneareal.
I de gældende regler omfatter forbuddet mod tilstandsændringer ikke
havneanlæg og de havnearealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
hvorfor der– uden dispensation - kan opføres bygninger og installationer m.v.
til havneformål.
Med lovforslaget gives adgang til - uden dispensation - at etablere forskellige
bygninger, indretninger med videre på lokalplanlagte havnearealer uanset,
om der er tale bygninger m.v., der benyttes til havneformål.
Det har ikke været hensigten med den foreslåede formulering af § 15 b, stk. 1 at
ændre naturbeskyttelseslovens hidtidige definition af, hvad der forstås ved
”havneanlæg”. Hensigten med den foreslåede formulering har alene været at
indskrive en årelang, gældende praksis for, hvad der i naturbeskyttelseslovens
forstand anses for at være ”havneanlæg”. Da den foreslåede formulering har
givet anledning til ovennævnte bemærkninger foreslås det, at ordlyden i det
væsentlige ændres til den hidtil gældende formulering således, at ordene ”dvs.
moler, bolværker og lignende” udgår.
Hertil kommer, at mange havnearealer allerede i dag er defineret som de
arealer, som kommunerne ved lokalplaner har udlagt til havneformål. Der er
desuden ikke noget til hinder for, at en kommune beslutter at lokalplanlægge
for en mindre havn, herunder en lystbådehavn.
Danske Havnes øvrige bemærkninger om modernisering af opfattelsen af
havneformål er ikke behandlet i aftalen og imødekommes derfor ikke.
Ophævelse af dispensationskrav på havne og på lokalplanlagte havnearealer:
Dansk Idrætsforbund og Dansk Sejlunion ønsker, at tomme havnebygninger
også skal kunne tages i brug af klubber og foreninger. Københavns Kommune
ønsker, at tomme havnebygninger også skal kunne anvendes til lokale
aktiviteter for kommunens egne borgere og ikke kun roklubber,
børneinstitutioner m.v.
Dette ønske imødekommes - dels i forslagets § 15b, stk. 2, nr. 2, hvor der
tilføjes, at de nævnte mindre anlæg også kan opføres til brug for besøgende på
4
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0005.png
havnen - dels i forslagets § 15b, stk. 2, nr. 3 om ændret anvendelse af tomme
havnebygninger, hvor det tilføjes, at tomme havnebygninger – udover til
fremme af turismen - også kan anvendes til at understøtte de foreninger og
brugere, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og nr. 2. Herved åbnes mulighed for, at de
overflødiggjorte bygninger også kan anvendes af andre brugere end de hidtil
nævnte – f.eks. lokale borgere og andre besøgende på havnen.
Malene Savange Ringgaard mener, at også baderamper og træfortove på havne
til brug for børn, dårligt gående og handicappede skal kunne opføres uden
dispensation.
Dette imødekommes ved at tilføje ”baderamper” i § 15b, stk. 2, nr. 2.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at der bør være rimelig
proportionalitet imellem havnens størrelse og de bygninger, som foreninger og
klubber må opføre og udvide - uden dispensation - til klubhuse,
opbevaringsskure med videre.
Friluftsrådet mener, at der bør skelnes imellem store og små havne, så det
fortsat kræver dispensation at opføre faciliteter og anlæg på de små havne.
Friluftsrådet foreslår videre, at lokalplaner for havnearealer skal fastsætte krav
til udseende og materialevalg for faciliteter på havnene – og at dette skal skrives
ind i planloven. Friluftsrådet mener, at der bør skelnes mellem store og meget
kulturpåvirkede havne og mindre havne med et mere naturmæssigt udtryk, så
der stadig skal søges om dispensation til etablering af friluftsfaciliteter og
mindre anlæg på de mindre havne.
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark mener, at adgangen til at opføre
byggeri uden dispensation også skal gælde havnen selv, og at undtagelserne
også bør gælde havne, der ikke er lokalplanlagte. Foreningen ønsker tillige
parkering med autocampere og lignende undtaget fra krav om dispensation.
Disse ønsker imødekommes ikke, da aftaleparterne har ønsket, at der uden
dispensation kan opføres visse bygninger på havne. Desuden er der allerede i
dag efter planloven adgang til i en lokalplan at fastsætte krav til udseende,
materialevalg m.v. i forbindelse med byggeri. Havnen selv kan desuden
allerede i dag opføre byggeri på havnen, hvis det sker til havneformål.
b. Justering af dispensationsadgangen
Anlæg og indretninger i egen have – uden tilknytning til bolig:
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at dispensation til anlæg og
indretninger uden tilknytning til boligen kun skal kunne meddeles, hvis det kan
begrundes, hvorfor det ansøgte ikke kan ligge i tilknytning til boligen og
foreslår, at det præciseres, at der ikke dispenseres i beskyttede naturtyper.
Friluftsrådet mener, at muligheden for at give dispensation til markante
installationer i det åbne kystlandskab, som f.eks. hævede, fritliggende terrasser,
der kan ses fra diger, klitlandskaber, fra stranden eller fra havet, skal begrænses
ved at tilføje i bemærkningerne, at denne regel administreres restriktivt, så der
ikke kan gives dispensation, hvis landskabelige, naturmæssige eller andre
særlige forhold taler (afgørende) imod – ønsker, at ordet ”afgørende” slettes.
Akademisk Arkitektforening anbefaler, at der i bemærkningerne indføres en
opfordring til at tage tidligere ansøgninger om dispensation med i vurderingen,
når en ny dispensationsansøgning behandles. Det skal være med til at sikre, at
5
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0006.png
der ikke bliver bygget adskillelige udhuse, skurer eller pavilloner, som enkeltvis
ikke skæmmer landskabet, men som i en helhed kan skæmme det landskabelige
udtryk.
Danmarks Naturfredningsforenings, Friluftsrådets og Akademisk
Arkitektforenings ønsker imødekommes ikke, da det af aftalen fremgår, at der
skal være bedre mulighed for at opnå dispensation til mindre anlæg og
installationer uden tilknytning til boligen i private haver. Hensynet til
eventuelle beskyttede naturtyper som Natura 2000-områder og arealer
omfattet af lovens § 3 samt hensynet til landskabet indgår efter de gældende
regler i vurderingen af en ansøgning om dispensation, men de hensyn, der skal
varetages, uddybes i lovbemærkningerne.
Lempelser på og langs stranden – i tilknytning til eksisterende anlæg og inden
for lokalplan - til mindre faciliteter for klubber, foreninger og institutioner:
Danmarks Naturfredningsforening foreslår en række skærpelser i forhold til de
foreslåede lovændringer: Krav om lokalplan skal fjernes, så der ikke åbnes
mulighed for større byggerier, lovbemærkning om skovplantninger som et
eksempel på eksisterende anlæg skal fjernes, det skal fremhæves i
lovbemærkningerne, at bebyggelserne skal have en funktionel tilknytning til
friluftsaktiviteter på eller ved havet, og muligheden for at opføre de nævnte
anlæg på stranden på klitfredede arealer skal fjernes.
Både Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet foreslår, at
bestemmelsen i forslagets § 65b, stk. 7, om, at bygninger på stranden kan overgå
til andre (formål), tages ud af lovforslaget.
Friluftsrådet er desuden bekymret for landskabet og for offentlighedens adgang
til stranden og ønsker som udgangspunkt at friholde de danske kyster for anlæg,
men kan acceptere få og små, simple og maksimalt 2,5 meter høje faciliteter, der
falder ind i landskabet. Friliftsrådet foreslår, at der først overvejes dispensation,
når det er undersøgt, om det ønskede anlæg kan placeres uden for
strandbeskyttelseslinjen.
Med hensyn til kravet om lokalplan mener KL, at mindre bygninger som en lille
toiletbygning eller opstilling af informationsskilte, der i dag nogle gange
dispenseres til, fremover vil forudsætte, at der er en vedtaget lokalplan.
KL og Københavns Kommune mener ikke, at der skal være krav om, at de
omhandlede mindre faciliteter på og langs stranden forudsætter, at der er en
vedtaget lokalplan og argumenterer for, at spørgsmålet om lokalplanpligt hører
hjemme i planloven og ikke i naturbeskyttelsesloven.
Københavns Kommune mener desuden, at der ikke bør skelnes imellem det
almene og det foreningsbaserede friluftsliv med hensyn til muligheder, ligesom
KL ønsker, at den lempede dispensationsadgang på og langs stranden til mindre
faciliteter også skal gælde for kommunerne.
KL mener desuden, at muligheden for dispensationer også skal gælde
klitfredede arealer – og ikke kun på selve stranden på klitfredede arealer.
Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker dels lempeligere dispensationsadgang til
turismeprojekter i klitfredede områder og dels mulighed for, at nødvendige
anlæg langs kysten til f.eks. kystbeskyttelse kan kombineres med eksempelvis
udsigtsplatforme eller kunstinstallationer. Kommunen mener, at lovforslaget til
6
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0007.png
en vis grad giver mulighed for en sådan kombination. Ringkøbing-Skjern
Kommune ønsker lidt flere muligheder for projekter af turismemæssig
betydning på klitfredede arealer.
Varde Kommune opfordrer til, at lovtekst og tilhørende bekendtgørelser tydeligt
tilkendegiver rammerne for etablering af besøgsfaciliteter rettet mod turister.
Akademisk Arkitektforening opfordrer til, at der i bemærkningerne til
bestemmelsen skrives, at ny bebyggelse skal tage udgangspunkt i den enkelte
kommunes arkitekturpolitik.
Det fremgår af aftalen, at kommunen skal tages med på råd, så det sikres, at
der sker en konkret, lokal vurdering af den pågældende facilitets indvirkning
på landskab og natur, herunder også en vurdering af, hvor mange af disse
anlæg, der vil være plads til på en given lokalitet. Kommunen skal derfor
udarbejde en lokalplan for området, hvis der ønskes en dispensation. Formålet
med kravet om lokalplanlægning er således, at kommunen samlet skal tage
stilling til hvor i kommunen sådanne anlæg, der ikke er til almen brug, skal
ligge. Herved undgås konkrete, enkeltstående dispensationer, og
offentligheden inddrages i den samlede planlægning.
Hvad angår KL’s og Københavns Kommunes ønske om, at kommunerne skal
have de samme muligheder for mindre faciliteter som klubber og foreninger,
er dette allerede muligt i dag, i det der kan gives dispensation til mindre
støttepunkter til brug for friluftslivet, hvis de er til brug for offentligheden.
Forslaget har til formål at udvide denne adgang til også at omfatte faciliteter
til brug for en begrænset brugerkreds som de nævnte klubber og foreninger
med aktiviteter knyttet til vandet.
Det præciseres i lovbemærkningerne, at anlæggene skal have en funktionel
tilknytning til friluftsaktiviteter på eller ved havet eller er til brug for børns og
unges friluftsliv og at anlæg skal placeres så tilbagetrukket på stranden som
muligt, og skovplantninger nævnes ikke i lovbemærkningerne som et eksempel
på et eksisterende anlæg på lige fod med en parkeringsplads og en
toiletbygning, da det ikke har været hensigten at sidestille en skovplantning
med sådanne anlæg.
De øvrige forslag er ikke behandlet i aftalen og imødekommes derfor ikke.
Lempeligere adgang for turismevirksomheder til dispensation til mindre anlæg i
tilknytning til hovedbebyggelsen:
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der ved dispensation til
turismefaciliteter i tilknytning til hovedbebyggelsen skal kunne redegøres
nærmere for, at der er tale om en tidssvarende facilitet, der er et særligt behov
for.
Friluftsrådet foreslår, at der ikke kan gives dispensation til markante anlæg som
tennisbaner og swimmingpools og dermed, at disse elementer fjernes som
eksempler fra lovteksten. Friluftsrådet foreslår ligeledes, at det fremgår af
bemærkningerne, at der først kan overvejes dispensation efter, at det er
undersøgt, om de ønskede anlæg kan placeres uden for strandbeskyttelseslinjen.
Dansk Erhverv ønsker, at man i definitionen af turismevirksomheder i
administrationen af loven anlægger en bred fortolkning, herunder har en
forståelse af, at oplevelsesvirksomheder som fx spillesteder, festivaler,
7
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0008.png
forlystelser, attraktioner og andre, spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe
spændende oplevelser for turisterne på deres ophold langs kysterne. De bør
derfor også omfattes af de nye muligheder, der ligger i lovforslaget.
Akademisk Arkitektforening anbefaler, at der indskrives i bemærkningerne, at
turistvirksomhedens ansøgte udvidelse skal være i direkte relation til
virksomhedens hovedaktivitet. Således at campingpladser kan få en
swimmingpool, men iskiosker maksimalt kan få borde-og-bænkesæt. Det er
vigtigt, at være opmærksom på, at dispensationsafgørelser kan danne
præcedens. Akademisk Arkitektforening anbefaler derfor også, at der indskrives
i bemærkningerne, at dispensationerne ikke er præcedensdannende.
Faaborg Midtfyn Kommune ønsker øgede muligheder for dispensation til, at
eksisterende turismevirksomheder kan udvides/udbygges inden for 100 meter-
zonen, ligesom der er mulighed for i den udvidede zone fra 100 til 300 meter.
Forslagene er ikke behandlet i aftalen og imødekommes derfor ikke.
Lempeligere adgang for turismevirksomheder til dispensation til mindre anlæg
uden
tilknytning til hovedbebyggelsen:
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at bestemmelsen udgår af
lovforslaget.
Friluftsrådet mener, at der kun bør gives dispensation til faciliteter, der
vederlagsfrit kommer offentligheden til gode. Friluftsrådet foreslår endvidere, at
der kun kan meddeles dispensation, såfremt et ansøgt anlæg ikke kan placeres
uden for strandbeskyttelseslinjen eller klitfredet areal.
Københavns Kommune ønsker, at den lempeligere dispensationsadgang til
mindre anlæg også skal gælde for kommunerne.
Campingrådet ønsker at blive inddraget i arbejdet med den kommende
bekendtgørelse om sådanne anlæg og anser den for at have afgørende betydning
for den fortsatte nødvendige produktudvikling af Campingrådets virksomheder.
Dansk Erhverv ønsker, at bekendtgørelsen færdiggøres hurtigst muligt, så
virksomhederne ved, hvilke udviklings- og udvidelsesmuligheder de har i den
kommende tid.
Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets forslag imødekommes
ikke, da aftaleparterne har ønsket at give mulighed også for opførelse af
mindre faciliteter uden tilknytning til hovedbebyggelse.
Hvad angår Københavns Kommunes forslag om faciliteter opført af
kommunerne bemærkes, at sådanne faciliteter allerede i dag kan opnå
dispensation, hvis der er tale om støttepunkter for friluftslivet, som er
offentligt tilgængelige.
Den bekendtgørelse, der skal udmønte lovforslagets bestemmelse om
turismevirksomheders mulighed for at opføre mindre anlæg uden tilknytning
til hovedbebyggelsen, vil foreligge primo 2017, således at den kan træde i kraft
på samme tid som lovændringen. Dansk Campingunion er inddraget i arbejdet
med bekendtgørelsen på lige fod med en række øvrige interessenter på
området.
Træfortove:
8
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0009.png
KL finder det vigtigt, at der også gives mulighed for etablering af træfortove
gennem klitterne for at lette og styre adgangen. KL mener, at det vil være
sandflugtsdæmpende, at besøgende går på fortovet frem for i klitsandet, og at
det vil skabe adgang for gangbesværede.
Danske Handicaporganisationer ønsker mulighed for træfortove også på mindre
befærdede naturlokaliteter med høj naturværdi.
Friluftsrådet ønsker det præciseret, at træfortove ikke skal kunne forløbe langs
med stranden men kun ”vinkelret” på stranden for at sikre adgang for
kørestolsbrugere.
Københavns Kommune mener, at kunstigt anlagte strande m.v. skal undtages
krav om dispensation til anlæg af træfortove.
Dansk Erhverv mener det er godt, at der med dette forslag lægges op til en
bedre mulighed for anlæg af træfortove mv. På sigt bør det overvejes at
udvide mulighederne for dette til større dele af naturområderne langs
kysterne, således at tilgængeligheden til vores fælles natur bliver øget og den
kan indgå som en endnu mere aktiv del af oplevelsen for turister og borgere.
KL's forslag om mulighed for etablering af træfortove ved gennembrydning af
klitterne imødekommes ikke, idet aftaleparterne har lagt vægt på, at selve
klitlandskabet af hensyn til risikoen for sandflugt ikke omfattes af
justeringerne.
Ordlyden af forslagets § 65b, stk. 3, nr. 6 justeres, så det fremgår, at
træfortove har til formål at lette offentlighedens adgang til kysten.
I varetagelsen af de hensyn, der følger af naturbeskyttelseslovens regler om
strandbeskyttede arealer skelnes ikke mellem, om arealet er naturligt opstået
eller kunstigt skabt, og Københavns Kommunes forslag imødekommes ikke.
De øvrige forslag er ikke behandlet i aftalen og imødekommes derfor ikke.
c.
Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havneområder og imellem
by og havn
Danske Havne finder det positivt, at lovændringen giver mulighed for, at
kommunerne kan ansøge om at få strandbeskyttelseslinjen ophævet mellem
byen og havnen og mener, at det er vigtigt, af hensyn til fremtidige udvidelser,
også at kunne ophæve linjen ud til siderne i forhold til havnen.
KL ønsker, at det præciseres, at muligheden for at ophæve
strandbeskyttelseslinjen også gælder i tilfælde, hvor både byen og havnen ligger
ud til kysten, men er adskilt af et mindre ubebygget areal.
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark tilkendegiver, at lystbådehavne efter
ordensreglementet for havnen har et klart defineret sø- og landområde – og
finder det naturligt at ophæve strandbeskyttelseslinjen for alle lystbådehavne.
Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet foreslår, at der nedsættes en
ny strandkommission, der skal vurdere ophævelse af strandbeskyttelseslinjen,
at processen gøres transparent og omfatter offentlig høring, demokratiske
beslutningsprocesser og mulighed for at klage, og at det skal sikres, at
offentlighedens adgang opretholdes efter ophævelse af strandbeskyttelseslinjen
og dette indarbejdes i kommuneplanen.
9
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0010.png
DN ønsker endvidere, at det præciseres, at ophævelse af
strandbeskyttelseslinjen ikke kan ske på beskyttet natur, i Natura 2000-
områder, skov eller i værdifuldt landskab udpeget i en kommuneplan.
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark og Ringkøbing-Skjern Kommune
ønsker, at fristen for at søge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen fjernes,
så ordningen gøres permanent.
KL’s ønske imødekommes i det væsentlige ved en præcisering af
bemærkningerne til § 69, stk. 3. Der vil dog som udgangspunkt ikke kunne ske
ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på og ved små naturhavne.
Samtidig er hensynet til de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige forhold
og særligt vurderingen i forhold til Natura 2000-områder og Bilag IV-arter
præciseret i lovbemærkningerne til § 69, stk. 3. Da hensigten med muligheden
for at ophæve strandbeskyttelseslinjen og dermed forbuddet mod
tilstandsændringer på og ved havne er, at by og havn kan bindes tættere
sammen af hensyn til byens borgere og turister, må det antages, at den
kommunale planlægning for arealer mellem by og havn vil tage højde for en
fortsat offentlig adgang.
Det er hensigten, at kommunerne samlet skal vurdere, om der er i kommunen
er havne, hvor kommunen ønsker at søge om at få strandbeskyttelseslinjen
ophævet og dermed indsende én samlet ansøgning inden for den fastsatte frist.
Der kan stadig søges om ophævelse efter de almindelige regler.
De øvrige forslag er ikke behandlet i aftalen og imødekommes derfor ikke.
d. Jordbrugserhverv og dyrehold
Læskure- anmeldeordning
Landbrug og Fødevarer ønsker afklaring af, om muligheden for læskure kun
skal omfatter ikke-erhvervsmæssigt dyrehold til naturplejeformål eller
jordbrugserhvervets dyrehold i forbindelse med naturpleje. Hvis den udvidede
mulighed kun skal gælde ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, finder Landbrug &
Fødevarer det uforståeligt, hvorfor der skal være forskel på opførelse af læskure
i de angivne tilfælde i forhold til erhvervsmæssigt nødvendige læskure.
Landbrug og Fødevarer foreslår, at bestemmelsen i lovforslagets § 15a, stk. 1, nr.
10 ændres således, at det kommer til at omfatte alle former for læskure til
græssende dyr – både inden for strandbeskyttelseslinjen og i
klitfredningszonen.
Landbrug & Fødevarer ønsker at blive indbudt til at deltage i arbejdet med at
udarbejde en vejledning med retningslinjer for opsætning, indretning og
udseende af læskure.
Malene Savange Ringgaard foreslår, at § 15a, pkt. 10 om læskure til græssende
dyr også kommer til at omfatte andre dyreholdere, da kommunerne ofte ikke
anvender kogræsserlaug eller foreninger i forbindelse med naturpleje.
Dansk Land- og Strandjagt ønsker at læskure frit skal kunne placeres på privat
ejendom uden en forudgående anmeldelse.
Efter de gældende regler kan erhvervsmæssigt nødvendige læskure til
græssende husdyr opføres uden dispensation, hvis de opføres i tilknytning til
eksisterende bygninger, idet placering og nærmere udformning dog skal
godkendes af miljø- og fødevareministeren. Hvis en jordbruger derimod
10
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0011.png
ønsker at opføre læskure til græssende dyr, der placeres uden tilknytning til
eksisterende bygninger, skal der søges om dispensation.
[Bestemmelsen i § 15a, pkt. 10 og de tilknyttede bemærkninger ændres, så det
fremgår, at anmeldeordningen om læskure også omfatter erhvervsmæssigt
dyrehold, men kun når græsningen sker med henblik på naturpleje.]
Arealoverførsler og salg af landbrugsjord – uden dispensation
Landbrug & Fødevarer er tilfreds med ændringen, men nævner, at der med
”mageskifte” må forstås almindelig arealoverførsel mellem
landbrugsejendomme. Landbrug og Fødevarer spørger til, om arealgrænsen på
2 ha kun er knyttet til salg af jord, eller om grænsen på 2 ha også er knyttet til
arealoverførsler. Landbrug og Fødevarer mener derudover, at arealoverførsler i
landbruget umiddelbart burde være tilladt uden forudgående dispensation -
uanset de overførte arealers størrelse.
Det fremgår af aftalen, at reglerne ændres, så der ikke længere skal søges om
dispensation til arealoverførsler i jordbrugserhvervet ved mageskifte eller ved
salg af mindre jordlodder på op til 2 ha. Øvrige regler om naturbeskyttelse og
anvendelse m.v. af sådanne arealer ændres ikke.
[Ordet ”mageskifte” udgår, og bemærkningerne til forslagets § 15a, stk. 1, nr. 7
præciseres, så det fremgår, at ved arealoverførsel mellem
jordbrugsejendomme gælder der ikke længere et krav om forudgående
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, ligesom der ikke er nogen
begrænsning på arealernes størrelse ved arealoverførsel. De gældende regler i
udstykningsloven og i skovloven vil fortsat være gældende svarende til
arealoverførsel uden for strandbeskyttelseslinjen, ligesom øvrige regler om
naturbeskyttelse m.v. fortsat vil være gældende. Grænsen ”op til 2 ha” gælder
alene ved salg.]
e.
Andre bemærkninger
Der er udover de ovenfor nævnte bemærkninger kommet forskellige forslag til
andre ændringer af lovforslaget:
Småøer – dispensation uden præcedens: Sammenslutningen af Danske Småøer
ønsker, at der tilføjes et afsnit i naturbeskyttelsesloven, hvori det bliver
præciseret, at tilladelser givet til etablering af forskellige faciliteter i
strandbeskyttelseslinjen på småøer ikke kan danne præcedens, men at der skal
tages stilling fra sag til sag. På den måde skal man give mulighed for
dispensation, hvor kommune og lokalbefolkning er enige om lokale
udviklingsinitiativer på småøerne.
Der er allerede efter de gældende regler adgang til en lempeligere
dispensationspraksis for de små øer.
Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri (landbrug, fiskeri): Landbrug & Fødevarer
mener, at bestemmelserne vedr. erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri i
lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 7 og § 15a, stk. 1, nr. 6 bør ændres i
overensstemmelse med de foreslåede ændringer til modernisering af
landbrugsloven, så det er bedriften, der lægges til grund for, hvad der er
erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri med den kommunale indsigt, der også er
indeholdt i det nævnte forslag.
Forslaget er ikke behandlet i aftalen og imødekommes derfor ikke.
Læhegn: Landbrug og Fødevarer foreslår at lade kravet om dispensation afløse
af en anmeldelsesprocedure, hvor Miljø- og Fødevareministeriet inden for en
11
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0012.png
kortere periode på fx 14 dage, skal melde tilbage til lodsejer, hvis en ønsket
plantning strider mod lovens formål.
Udvidelse af nedlagte landbrugsbygninger, plantning af hække i skel: Gert
Johansson ønsker, at det gøres muligt at udvide nedlagte landbrugsbygninger til
bolig/ferieboliger/erhverv med 500 m
2
ligesom i planlovsforslaget - også inden
for strandbeskyttelseslinjen, og at der skal kunne plantes hække i skel uden
dispensation.
Vingeoverslag: Landbrug & Fødevarer ønsker at det – evt. ved udarbejdelse af
vejledning – slås fast, at vingeoverslag fra vindmøller placeret uden for
beskyttelseszonerne ikke kræver dispensation.
Ændring af naturbeskyttelseslovens § 3: Praktiserende Landinspektørers
Forening foreslår at tilføje en undtagelsesbestemmelse til
naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturområder og foreslår en ændring
af planlovens § 11a om de ændringer, en kommuneplan skal indeholde
retningslinjer for.
Genopførelse på eksisterende sokkel: Landbrug og Fødevarer mener, at det skal
være muligt, at også andre bygninger end en bolig kan genopføres på
fundamentet uden dispensation, hvis der er tale om en bygning af tilsvarende
størrelse og udformning som den tidligere.
Vedligeholdelse af bygninger og omkringliggende areal og øgning af
bygningshøjde: Dansk Land- og Strandjagt ønsker at kunne vedligeholde og øge
bygningshøjden uden dispensation. Dansk Industri ønsker mulighed for at
måtte fjerne fygesand og lignende på arealer ved siden af anlægget uden
dispensation. Det kan også være fjernelse af naturlig opvækst af træer og buske
lige omkring anlæggene.
Ad forslaget fra Dansk Industri bemærkes, at fjernelse af bevoksning ikke
kræver dispensation, forudsat der ikke sker terrænændringer.
De øvrige forslag er ikke behandlet i aftalen og imødekommes derfor ikke.
2. Sø- og åbeskyttelseslinje
Flere muligheder for anlæg
Sorø Kommune ønsker flere udviklingsmuligheder inden for sø- og
åbeskyttelseslinjen og anbefaler, at planlovens forsøgsordning udvides, så de
også gælder projekter ved søer i/ved mindre værdifulde skove og i
færdiggravede råstofgrave. Dette vil give mulighed for vækst i hele landet og
ikke kun langs kysterne. Dette er naturligvis under forudsætning af en lokal
planlægning med afvejning af interesser i forhold til benyttelse, beskyttelse,
lodsejere, andre interessenter mv.
Sorø Kommune foreslår endvidere ændring af reglerne om reklameskiltning i
erhvervsområder i det åbne land.
Sorø Kommunes forslag er ikke behandlet i aftalen og imødekommes derfor
ikke. Som led i aftalen gennemføres et serviceeftersyn vedrørende regler for
skiltning i det åbne land. Når resultatet heraf foreligger, vil aftaleparterne
drøfte mulige initiativer.
Adgangsmuligheder og beskyttelseslinjer
Københavns Kommune ønsker mulighed for, at også bygningsdele over terræn,
som f.eks. altaner og tagterrasser gøres mulige inden for sø- og
åbeskyttelseslinjen.
12
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715216_0013.png
Danmarks Idrætsforbund ønsker naturbeskyttelseslovens § 24 ændret til også at
omfatte offentlighedens adgang langs sø og å fra vandsiden.
Danske Handicaporganisationer ønsker, at de samme dispensationsmuligheder
til etablering af tilgængelige adgangsforhold og gangstier som på strandene bør
gælde inden for sø- og åbeskyttelseslinjen.
Landbrug & Fødevarer ønsker en lempet dispensationsadgang til dyrkning af
juletræer svarende til andre landbrugsafgrøder og mulighed for plantning af
læhegn inden for sø- og åbeskyttelseslinjen.
Som led i aftalen gennemføres et servicetjek af administrationspraksis
vedrørende naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer. Resultatet heraf
forventes at foreligge i 2017.
Der ændres med forslaget ikke på reglerne om offentlighedens adgang til
naturen.
13