Tak for det.
For snart et år siden lavede den daværende regering med Venstre en aftale sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservative om netop den her lov, hvor vi skulle ændre reglerne for strandbeskyttelseslinjen, og hvor vi skulle ændre planloven.
Senere har Liberal Alliance tiltrådt selve aftalen, da de blev en del af regeringen.
Aftalen hedder »Et Danmark i bedre balance«.
Det var simpelt hen et ønske om, at rammerne for borgere, virksomheder og kommuner skulle være bedre.
Man skulle have nogle flere muligheder.
Meningen var bl.a., at de restriktioner, de ca.
200.000 mennesker, der bor inden for strandbeskyttelseslinjen, oplever, skulle ændres, så også de borgere kunne få ret til at benytte deres grund og ejendom som alle andre.
Jeg tror, at alle i aftalekredsen var trætte af historierne om højbede, man ikke måtte have; om æbletræer, man ikke måtte plante; om terrasser, man ikke måtte flytte osv.; gyngestativer, sandkasser, og hvad vi ikke har haft af historier.
Med vedtagelsen af L 122, som vedrører strandbeskyttelseslinjen, bliver forholdene også lidt bedre.
F.eks.
må pensionister bo i deres sommerhuse allerede efter 1 års ejerskab mod 8 år i dag.
Som borger i et helårshus, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, altså mindre end de her 300 m fra havet, skal man ikke længere søge om dispensation til at opsætte et gyngestativ, lave en sandkasse eller sætte en bænk i sin have.
Men det er altså kun sådan, hvis man ikke kommer længere væk end 15 m fra sit hus.
For hvis man gør det, skal man stadig søge om dispensation.
Det bliver så også lettere for borgere at få en dispensation til etablering af mindre kviste og tagvinduer, fortrinsvis, som der står i loven, på den side af boligen, der vender væk fra vandet.
I Dansk Folkeparti havde vi gerne set, at der i aftalen var givet mere frihed til borgerne.
Det her er en start, men der burde være givet mere frihed, så borgerne inden for strandbeskyttelseslinjen rent faktisk også havde fået lov til at bruge deres grund fuldt ud.
For det er altså fortsat meget bureaukratisk, at man skal søge om dispensation, hvis man ønsker at lave en sandkasse til sine børn mere end 15 m fra huset.
Hvorfor må man ikke lave en trappe ned til stranden, så man også som ældre pensionist kan nøjes med den korte vej til vandet?
Hvorfor skal kviste og tagvinduer vende væk fra vandet?
Tager havet og stranden skade af, at man kan se dem?
Hvorfor må man ikke sætte en hæk i sit skel?
Bare for at sætte det i relief vil jeg sige, at vi i Danmark har rigtig mange små øer.
Mange af de mennesker, der bor fast på de øer, bor altså inden for den her 300-meterslinje.
De har altså ikke helt almindelige rettigheder, som man har, hvis man bor midt på Sjælland.
De får dem heller ikke.
De får en lille mulighed for at gøre noget mere, men ikke til fuldt ud at benytte deres grund, til at udnytte den private ejendomsret.
I Dansk Folkeparti fik vi med i aftalen, at man, hvis man er handicappet og bor inden for strandbeskyttelseslinjen, nu har ret til at ombygge sin ejendom, så man kan blive boende.
Det er vi rigtig glade for.
Men vi havde meget gerne set, at frihedsgraderne havde været betydelig bedre for borgere, for virksomheder og kommuner, så vi virkelig havde fået et Danmark i bedre balance.