Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1756762_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 95 ad L 121 stillet af udvalget den 28. april
2017.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. april 2017 fra DTL-
Danske Vognmænd og besvare de heri rejste spørgsmål, jf. L 121
bilag
34.
Svar:
Danske Vognmænd ønsker mulighed for, at vognmandsvirksomheder kan
etableres i landzone.
Kommunerne kan med den gældende planlov meddele landzonetilladelse
til etablering af vognmandsvirksomheder. Større vognmandsvirksomhe-
der bør dog som hovedregel henvises til planlagte erhvervsområder i by-
erne.
Af historiske årsager er der dog i landzone uden for byerne flere steder
vognmandsvirksomheder, der har brugt en længere årrække på at opbyg-
ge deres virksomhed et bestemt sted.
Med henblik på at løse denne problemstilling og i forlængelse af den bre-
de politiske aftale om modernisering af planloven agter jeg at fremsætte
ændringsforslag om, at eksisterende vognmandsvirksomheder, som er
etableret før denne lovs ikrafttræden og som har ligget det pågældende
sted i en længere årrække kan blive liggende på baggrund af en landzone-
tilladelse. Det er op til kommunerne ud fra en konkret vurdering af virk-
somhedens påvirkning af omgivelserne mv. at vurdere, hvornår en vogn-
mandsvirksomhed er for stor til at ligge i landzone.
Der vil fortsat skulle ske en afvejning af landskabelige, rekreative og are-
alressourcemæssige hensyn og andre samfundsmæssige interesser, f. eks.
trafikale hensyn og hensyn til naboer.
Som følge af moderniseringen af planloven vil der blive gennemført en
revision af vejledningen om landzoneadministration. Som led i denne re-
vision vil reglerne for vognmandsvirksomheder blive præciseret nærme-
re.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Brian Mikkelsen