Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1749985_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 89 ad L 121 stillet af udvalget den 20. april
2017 efter ønske fra Merete Dea Larsen (DF) og Kaare Dybvad (S).
Spørgsmål:
Hvilke muligheder åbner den nye planlov op for i forhold til at kunne give
dispensation fra en lokalplan i forhold til midlertidige studieboliger?
Svar:
Efter anmodning fra et bredt flertal af Folketingets partier blev der i plan-
lovsforslaget åbnet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan meddele
dispensation fra en lokalplans formåls- og anvendelsesbestemmelser til
midlertidige studieboliger i op til 10 år.
Det gælder generelt, at kommunerne skal vurdere om et projekt er lokal-
planpligtigt, før der kan meddeles dispensation fra en lokalplan.
Kriteriet for lokalplanpligt er, om projektet vil medføre en væsentlig æn-
dring i det bestående miljø. Eksempelvis kan et større antal boliger på en
grund, hvor der ikke hidtil har været boliger i en lille by betyde en væ-
sentlig påvirkning på omgivelserne, mens et større antal boliger i en større
tæt bebygget by kun vil have en mindre betydning. Endvidere vil en ny
containerby med 500 midlertidige studieboliger formentlig have en karak-
ter af egentlig byudvikling, der vil medføre lokalplanpligt, mens et min-
dre antal studieboliger typisk ikke vil medføre lokalplanpligt.
Der vil altid være tale om et konkret skøn afhængig af det enkelte projekt
og de lokale forhold. Det er den enkelte kommune, der i hvert tilfælde
skal foretage den konkrete vurdering. Hvis det ansøgte udløser lokalplan-
pligt, kan der ikke meddeles dispensation, og projektet må i stedet i givet
fald muliggøres gennem udarbejdelse af en ny lokalplan.
Herefter skal kommunen skal afveje relevante hensyn f.eks. om der er tale
om et område, som anvendes til virksomhed, som vurderes at være ufor-
enelig med boligformål som studieboliger, før de meddeler dispensation
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen