L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil redegøre for kommunernes og eventuelle andre myndigheders tilsynsforpligtelse i forhold til at påse, om reglerne for virksomheders placeringer i landzone overholdes, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

11. april 2017

Besvarelse af spørgsmål 84 ad L 121 stillet af udvalget den 31. marts

2017 efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for kommunernes og eventuelle andre myndig-

heders tilsynsforpligtelse i forhold til at påse, om reglerne for virksomhe-

ders placeringer i landzone overholdes. Ministeren bedes i forlængelse

heraf redegøre, hvilken betydning en mangelfuld tilsynsforpligtelse har for

ejernes retsstilling, hvis virksomheden har været beliggende i landzone i

mange år uden den fornødne landzonetilladelse, herunder virksomhedens

mulighed for evt. at vinde hævd på beliggenheden i landzone.

Svar:

Som udgangspunkt påhviler der grundejeren et ansvar for at kende de reg-

ler, der gælder for ejendommen, og at sikre sig, at de fornødne tilladelser

til et projekt indhentes.

Efter planlovens § 51, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen, der påser over-

holdelsen af planloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven.

Kommunalbestyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, med

mindre forholdet har underordnet betydning.

Tilsynspligten indtræder, når kommunen får kendskab til et muligt ulovligt

forhold, uanset hvordan kommunen får kendskab til det. Planloven inde-

holder ikke regler om, at kommunen har pligt til at føre regelmæssigt op-

søgende tilsyn. Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer tilsynets til-

rettelæggelse og omfang. Tilsynsmyndigheden har således ikke pligt til lø-

bende ved eftersyn ”i marken” at undersøge,

om reglerne bliver overholdt.

Kommunen har som tilsynsmyndighed pligt til at reagere på et ulovligt for-

hold, men der er ikke i loven fastsat frister for, hvornår en kommune skal

have truffet afgørelse om lovliggørelse. Retten til at kræve lovliggørelse

kan imidlertid fortabes efter en vis tid på grund af passivitet.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er indtrådt passivitet, afhænger af en konkret

vurdering af sagens omstændigheder. Ved bedømmelsen af, om kommunen

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren vil redegøre for kommunernes og eventuelle andre myndigheders tilsynsforpligtelse i forhold til at påse, om reglerne for virksomheders placeringer i landzone overholdes, til erhvervsministeren

2/2

har fortabt retten til at kræve lovliggørelse, må der efter nævnspraksis, for-

uden den forløbne tid, generelt lægges vægt på, om ejeren af ejendommen

har haft grund til at tro, at kommunens tavshed i forhold til en konstateret

ulovlighed er en form for accept af det ulovlige forhold, og om det må anses

for at være kommunens ansvar og risiko, at kravet om lovliggørelse ikke er

blevet rejst på et tidligere tidspunkt.

Også den omstændighed, at et ulovligt forhold har bestået i meget lang tid,

kan føre til, at forholdet nu må anses for lovligt, uanset om kommunen har

haft kendskab hertil eller ej. Der er heller ikke i disse situationer en generel

grænse for tidsrummets længde. Efter nævnspraksis afhænger det af dels

en konkret vurdering af karakteren af den ulovlige indretning, dels en af-

vejning af den almene interesse i lovliggørelse over for hensynet til ejen-

dommens ejer. Denne praksis hviler på et almindeligt hensyn til berettigede

forventninger, hvorefter ejendommens ejer normalt, når der er gået meget

lang tid, vil have indrettet sig i tillid til, at bestående indretninger på grun-

den, som ikke er blevet påtalt fra nogen side, anses for lovlige.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen