Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1742968_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 83 ad L 121 stillet af udvalget den 30. marts
2017.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere Danske Vognmænds præsentation fra de-
res foretræde for udvalget den 30/3-17, jf. L 121 - bilag 24.
Svar:
Danske Vognmænd ønsker mulighed for, at vognmandsvirksomheder kan
etableres i landzone.
Kommunerne kan med den gældende planlov meddele landzonetilladelse
til etablering af vognmandsvirksomheder baseret på en konkret afvejning
af, om tilladelsen vil være forenelig med forskellige interesser inden for
planlovens rammer, herunder f.eks. hensyn til at undgå spredt bebyggel-
se, hensyn til landskab og miljø, udnyttelse af eksisterende infrastruktur
m.v. Lovforslaget ændrer ikke på dette forhold, ligesom der ikke ændres
på klagemulighederne over landzoneafgørelser.
Større vognmandsvirksomheder bør dog som hovedregel blive henvist til
erhvervsområder, der er indrettet hertil. Det skyldes, at etablering af
vognmandsvirksomheder i landzone kan medføre en væsentlig ændring i
det omgivende miljø, hvilket bl.a. kan genere naboer. Eksempelvis kan
vognmandsvirksomheder typisk ikke etableres i bestående bygninger,
men har behov for oplagsplads til biler, containere mv., ligesom de ofte
medfører en betydelig tung trafik.
Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 1 og spørgsmål 19 ad L 121.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen