Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 80 ad L 121 stillet af udvalget den 21. marts
2017.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21/3-17 fra Friluftsrådet,
jf. L 121 - bilag 21.
Svar:
Hensigten med lovforslaget er at gøre landzonereglerne mere fleksible, så
der er bedre muligheder for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdi-
strikterne. Som en del af lovforslaget indføres bedre muligheder for udvi-
delse af eksisterende bygninger i landzone med henblik på at ramme en
god balance mellem fleksible udviklingsmuligheder for borgere og virk-
somheder og kommunernes planlægning.
Det følger af lovforslaget og den politiske aftale om "Danmark i bedre
balance", at der som hovedregel skal være lige adgang til at udnytte de
nye muligheder i planloven i hele landet.
Lovforslaget indeholder ikke ændringer af planlovens kapitel 2 c om ho-
vedstadsområdets planlægning. Den igangværende revision af landsplan-
direktivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplanen, lægger
ikke op til ændringer af Fingerplanens uddybning af de lovfæstede be-
stemmelser i planlovens kap. 2 c. Det betyder, at kommuneplanlægningen
i hovedstadsområdet, også efter moderniseringen af planloven, skal leve
op til en række særlige krav. Det er krav, der bl.a. skal sikre, at byudvik-
ling og byomdannelse koncentreres i den såkaldte Fingerby, og at grønne
kiler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg.
Udpegning af omdannelseslandsbyer i hovedstadsområdets grønne kiler
vil være i strid med de gældende regler for grønne kiler i Fingerplan
2013. I det udkast til Fingerplan 2017, som snart sendes i offentlig høring,
lægges der ikke op til ændringer af disse regler.
Som en del af den brede politiske aftale om modernisering af planloven
blev det besluttet at undersøge mulighederne dels for en tilpasning af reg-
lerne i campingreglementet til nye ferieønsker, herunder muligheden for
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk