Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 64 ad L 121 stillet af udvalget den 14. marts
2017 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Kan de omtalte hensyn vedr. omdannelseslandsbyer ikke varetages igen-
nem landzonelokalplaner?
Svar:
Kommunerne vil med udpegningen af omdannelseslandsbyer få videre
rammer for at foretage en ny og bredere afgrænsning af en landsby end med
de gældende regler. De nye muligheder retter sig mod landsbyer med po-
tentiale for udvikling og bosætning, som kommunerne ønsker at omdanne
og udvikle til attraktive steder for bosætning ud fra en langsigtet og hel-
hedsorienteret plan.
Muligheden er således tænkt som et nyt instrument for kommunerne, der
kan afprøve nye løsninger for omdannelse og udvikling af landsbyer, og
som er beliggende i områder, der er udfordrede på forskellige felter.
Forslaget om omdannelseslandsbyer imødekommer Kommunernes Lands-
forenings "32 konkrete løsningsforslag for den fysiske planlægning" fra
2015. Kommunernes Landsforening ønsker med forslaget at få mulighed
for en mere lempelig regulering, herunder mulighed for at undlade den
mere detaljerede og tidskrævende lokalplanlægning så længe kommunerne
administrerer de udpegede landsbyer med udgangspunkt i kommunepla-
nen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen