Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1742988_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 56 ad L 121 stillet af udvalget den 14. marts
2017 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål:
I følge § 1, nr. 41, skal erhvervsarealer langs motorveje forbeholdes
transport og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder
for at sikre optimal adgang til motorvejsnettet.
a. Omfatter kravet generelt arealer langs motorveje eller alene i nærheden
af motorvejsramper?
b. Påtænker regeringen at ændre vejlovgivningen, så enhver transport- og
logistikvirksomhed placeret langs en motorvej kan kræve anlagt en mo-
torvejsrampe fra virksomhedens grund for at sikre virksomheden optimal
adgang til motorvejen?
c. Er manglende overholdelse af bestemmelsen omfattet af nationale inte-
resser, som forpligtiger ministeren til at fremsætte indsigelse?
d. Vil der i øvrigt være begrænsninger i kommunernes muligheder for at
imødekomme virksomheders ønsker
af opmærksomhedsskabende grun-
de
om en placering tæt på motorveje, men langt fra motorvejsramper?
Svar:
Bestemmelsen om at erhvervsområder med god tilgængelighed til motor-
veje skal forbeholdes transporttunge erhverv, skal ses i lyset af et ønske
om at sikre gode lokaliserings- og udviklingsmuligheder for disse virk-
somheder og samtidig understøtte, at tung transport så vidt muligt ledes
uden om bymæssig bebyggelse. Erhvervsarealer til logistik- og transport-
tunge erhverv fordrer god tilgængelighed til motorvejsnettet, herunder
motorvejsramper. Erhvervsområder langs motorveje forbeholdes derfor
logistik- og transportvirksomheder samt andre virksomheder, som har
tunge godstransporter.
Det vil være muligt for kommunalbestyrelsen, at udarbejde en ny lokal-
plan til andre formål, så længe det kan ske uden ændringer i de gældende
kommuneplanrammer.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, at erhvervsarealer langs motorveje skal forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder for at sikre optimal adgang til motorvejsnettet, til erhvervsministeren
2/2
Planlægning af nye motorvejsramper skal ses i en større sammenhæng
end blot i forhold til det enkelte erhvervsområde, herunder et større hen-
syn til den landsdækkende trafik. Der er ikke nogen overvejelser om, at
virksomheder skal kunne kræve anlagt motorvejsramper.
Lovforslaget forpligter ministeren til at fremsætte indsigelse mod mang-
lende overholdelse af bestemmelsen, medmindre det er af underordnet
betydning.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen