L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om at erhvervsministeren har pligt til at fremsætte indsigelse over for forslag til kommuneplaner og ændringer heraf, når forslaget ikke er i overensstemmelse med bl.a. nationale interesser, jf. lovforslagets § 1, nr. 69, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

24. april 2017

Besvarelse af spørgsmål 32 ad L 121 stillet af udvalget den 14. marts

2017 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Spørgsmål:

Det følger af § 1, nr. 69, at erhvervsministeren har pligt til at fremsætte

indsigelse over for forslag til kommuneplaner og ændringer heraf, når

forslaget ikke er i overensstemmelse med bl.a. nationale interesser. Men i

bemærkningerne til § 1, nr. 69-71 står, at Erhvervsministeriets gennem-

gang af planforslag ikke vil være tilrettelagt som en legalitetsprøvelse af

planforslagene.

A. Hvordan sikres opfyldelse af ministerens pligt til at fremsætte indsi-

gelser mod forslag til kommuneplaner og ændringer heraf, som ikke

er i overensstemmelse med nationale interesser?

B. Skal bemærkningernes punkt 2.2 forstås således, at der ikke længere

kan fastlægges andre nationale interesser, således som det ellers frem-

går af § 2a.

C. Hvis dette er tilfældet, hvorfor foreslås § 2a så ikke ændret, så de na-

tionale hensyn fastlægges i loven og ikke i dens bemærkninger.

D. Hvem skal varetage hensyn til situationer, hvor der er uoverensstem-

melser imellem 2 kommuners kommuneplaner? Hvordan vil ministe-

ren reagere på, at nabokommuner gør indsigelse imod en plan om ud-

læg af et aflastningscenter i en nabokommune? Vil ministeren vareta-

ge dette hensyn igennem call in i henhold til § 3?

E. Hvordan vil ministeren sikre, at udviklingen i et udviklingsområde

ikke strider imod forudsætningen for udpegningen af området? Er mi-

nisteren da også forpligtet til at gøre indsigelse? Hvordan vil ministe-

ren tilse, at kommuneplanerne ikke er i modstrid med forudsætninger-

ne i landsplandirektivet?

Svar:

Erhvervsministeren har pligt til at fremsætte indsigelse over for et forslag

til kommuneplan eller kommuneplantillæg, der ikke er i overensstemmel-

se med de nationale interesser i kommunernes planlægning. Denne pligt

håndhæves i praksis i tæt samarbejde med relevante ministerier, der har

ansvar for, at kommuneplanerne overholder de nationale interesser i

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 121 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om at erhvervsministeren har pligt til at fremsætte indsigelse over for forslag til kommuneplaner og ændringer heraf, når forslaget ikke er i overensstemmelse med bl.a. nationale interesser, jf. lovforslagets § 1, nr. 69, til erhvervsministeren

2/3

kommunernes planlægning inden for deres respektive ressort. Der føres

tilsyn med de kommunale planer, når de sendes i offentlig høring.

De nationale interesser i kommuneplanlægningen er blevet lovfæstet i §

29, stk. 1, og er:



Vækst og erhvervsudvikling,



natur- og miljøbeskyttelse,



kulturarvs- og landskabsbevarelse,



hensyn til nationale og regionale anlæg samt



beslutninger efter § 3 (landsplandirektiver)

De nationale interesser uddybes i lovbemærkningerne til § 29, stk. 1, der

fastlægger den overordnede ramme for, hvad der er en national interesse.

Der kan således ikke fastlægges andre nationale interesser i kommune-

planlægningen end de, der kan rummes inden for disse lovbemærkninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovbestemmelserne skal ses i sam-

menhæng med lovbemærkningerne, som forklarer og uddyber lovens ind-

hold. En kommende Oversigt over nationale interesser i kommuneplan-

lægningen vil konkretisere de nationale interesser yderligere, jf. § 2 a.

I forhold til kommunernes lokalplanlægning kan de enkelte ressortmini-

stre fremsætte indsigelse mod lokalplanforslaget ud fra de særlige hensyn,

som ministeren varetager, jf. § 29, stk. 3. Sådanne særlige hensyn kan

eksempelvis omfatte hensyn til fyrtårne, statsveje eller grundvandsbeskyt-

telse.

Såfremt det ikke er muligt for kommunen og den pågældende ressortmi-

nister at nå til enighed om en justering af lokalplanforslaget, hvorved mi-

nisteren frafalder sin indsigelse, kan kommunen indbringe sagen for er-

hvervsministeren, som vil træffe afgørelse i sagen.

Hvis en kommune fremsætter indsigelse mod nabokommunens planlæg-

ning, har indsigelsen vetovirkning, dvs. kommunalbestyrelsen kan ikke

vedtage planen, før der er opnået enighed med den kommunalbestyrelse,

der har fremsat indsigelsen. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem

kommunerne, kan spørgsmålet indbringes for erhvervsministeren som,

hvis der fortsat ikke kan opnås enighed, træffer beslutning om, hvorvidt

planforslaget skal vedtages eller ændres.

Som det fremgår af § 3, stk. 5 kan erhvervsministeren i særlige tilfælde

beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager,

der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større be-

tydning. Dette forhold ændres der ikke på med lovforslaget.

Udpegningen af udviklingsområder sker gennem et landsplandirektiv, der

udstedes af erhvervsministeren på baggrund af ansøgninger fra de enkelte

3/3

kystkommuner. Herefter indarbejder kommunerne de udpegede udvik-

lingsområder i den kommende kommuneplan (eller i tillæg til kommune-

planen). I det statslige plantilsyn vil det blive tilset, om de pågældende

kommuneplaner (eller kommuneplantillæg) er i overensstemmelse med

landsplandirektivet. Erhvervsministeren har indsigelsespligt, såfremt dette

ikke er tilfældet.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen