Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
14. marts 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 121
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og
lov om aktindsigt i miljøoplysninger. (Modernisering af planloven, bedre ram-
mer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet).
Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Spørgsmål 30
I følge lovforslagets §1, nr. 1 skal formålsparagraffen ændres, og i bemærk-
ningerne hertil står, at ”Kommunerne kan med den ændrede formålsbestem-
melse i højere grad end tidligere prioritere vækst og udvikling – dog under
fortsat hensyntagen til natur og miljø.”. Dette skal ses i sammenhæng med lo-
ven om planklagenævnet, der angiveligt ”skal afspejle en bedre balance mel-
lem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø.” Imid-
lertid har udvikling og vækst altid været væsentlige elementer i kommunernes
planlægning, og der er mange eksempler på, at man i kommunerne har kun-
net prioritere hensynet til vækst og udvikling højere end hensynet til natur og
miljø.
a. Er ministeren enig i, at ændringen af formålsparagraffen og bemærkninger-
ne til loven om planklagenævnet tilsigter, at hensynet til vækst og udvikling
prioriteres forud for hensynet til natur og miljø og i benægtende fald, hvad er
så sigtet med ændring af formålsparagraffen?
b. Hvilke eksempler kan ministeren give på afgørelser, herunder afgørelser fra
Natur- og Miljøklagenævnet, der begrunder, at hensynet til vækst og udvikling
skal prioriteres forud for hensynet til natur og miljø?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
På udvalgets vegne
Morten Bødskov
formand
1/1