Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 121 stillet af udvalget den 9. februar
2017 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det fortsat vil være muligt at genindfø-
re bestemmelserne i den nuværende planlov, uden at dette vil medføre er-
statningskrav fra ejere af grunde og anden fast ejendom i landzonen, hvis
regeringens lovforslag og dermed de nye landzonebestemmelser i lov-
forslaget vedtages.
Svar:
Den planlægningsmæssige regulering af arealanvendelsen, herunder
landzonebestemmelserne, er af generel karakter, og hindrer ikke viderefø-
relse af den hidtidige lovlige anvendelse af en ejendom. Den begrænsning
af arealanvendelsen, der følger af landzonebestemmelserne, anses derfor
for at være generel erstatningsfri regulering af ejendomsretten.
En i teorien ændring eller ophævelse af de i lovforslaget foreslåede lem-
pelser af kravet om landzonetilladelse vurderes således som udgangs-
punkt at kunne gennemføres som erstatningsfri regulering. Det kan natur-
ligvis ikke helt udelukkes, at der i konkrete enkelttilfælde kan blive tale
om erstatning for mistede berettigede forventninger hos berørte borgere.
Sådanne enkelttilfælde vil kunne begrænses ved hjælp af overgangsbe-
stemmelser.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen