Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 101 ad L 121 stillet af udvalget den 16. maj
2017 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at redegørelseskravene vedrørende kundegrund-
lag og opland mv. jf. svar på spørgsmål 50 skal forstås således, at det er
en forudsætning for at redegørelseskravene kan anses for opfyldt, at
kommunalbestyrelsens vurdering er baseret på valide og dokumenterede
oplysninger om kundegrundlag og opland?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at det er en forudsætning for, at redegørelseskravene
kan anses for opfyldt, at kommunalbestyrelsens vurdering er baseret på
alment anerkendte data og datakilder, f.eks. fra Danmarks Statistik om
indbyggertal, forbrug mv., som input til kommunernes opgørelse af kun-
degrundlag og opland. Det gælder generelt, at det skal fremgå af redegø-
relsen hvilke kilder og data, der er anvendt, idet kvaliteten af redegørelsen
afhænger af de data, der anvendes som input.
Den kommende vejledning om detailhandelsplanlægning vil uddybe re-
degørelseskravene, herunder kravene til kommunalbestyrelsens vurdering
af hhv. kundegrundlag og opland.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen