L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 41
Offentligt

Modtaget på mail mandag 24-04-2017 11:51

Halsnæs Kommune har følgende bemærkninger til ændringsforslaget.

Ændringsforslaget lægger

–

som resten af planlovsmoderniseringen

–

også op til, at kommunerne skal

foretage en masse redegørelsesarbejde, før man kan gennemføre den reelle planlægning. Det er

vanskeligt at forholde sig til disse redegørelseskrav, da der ikke foreligger nogen nærmere angivelse af,

hvad der vil være nødvendigt. Men det skaber næppe en hurtigere, simplere og mere smidig

planlægningsproces for kommunerne!

Bort set fra det ses det grundlæggende som en fornuftig ting at skabe større sikkerhed omkring

eksisterende og planlagte erhvervsområder i forhold til at sikre områdernes fortsatte funktion i relation til

udlæg af nye miljøfølsomme funktioner. I forhold til eksisterende udlæg til miljøfølsomme funktioner har

disse jo en eksisterende ret til at være der.

Muligheden for at udlægge transformationsområder

–

og derved indføre en dansk udgave af Hamborg-

modellen, ses positivt, da det vil kunne være med til at løse en række potentielle konfliktsituationer i

allerede udbyggede aktive erhvervs- og boligområder

–

og det vil være kendt, at der vil skulle accepteres

mere f.eks. støj mod at få nogle andre fordele i dele af et område udlagt til støjfølsom anvendelse.

Venlig hilsen

Jørgen Krog

Planlægger

Direkte 4778 4415 · Mobil 5129 4663 ·

[email protected]

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Greve Kommune

Teknik & Miljø

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

Rådhuset

Rådhusholmen 10

DK-

2670 Greve

Telefon:

4397 9797

www.greve.dk

Høringssvar vedr. ændringsforslag til forslag om planlov

Greve kommune har med Erhvervsstyrelsens brev 10. april modtaget rap-

port fra Udvalget vedr. Revision af regler vedrørende virksomheders miljø-

påvirkning samt ændringsforslag til lovforslaget om modernisering af plan-

loven baseret på udvalgets anbefalinger.

Indledningsvis skal vi beklage, at den korte tidsfrist ikke muliggør en politisk

behandling af kommunens høringssvar.

Formålet med ændringsforslagene vedr. produktionsvirksomheder er at sik-

re lokaliseringsmuligheder for erhverv, der skal holdes adskilt fra miljøføl-

som anvendelse og sikre, at der ikke opstår miljøkonflikter som følge af by-

udvikling omkring områderne.

Greve Kommune er en aktiv erhvervskommune, hvis vækst i vid udstræk-

ning er baseret på at kunne tiltrække og fastholde erhverv, der kan drage

fordel af kommunens centrale placering i hovedstadsområdet og den gode

tilgængelighed, som erhvervsarealerne langs motorvejen har. Derfor er det

centralt for kommunens planlægning at fastholde de kvaliteter, der er i

kommunens erhvervsområder, herunder også at minimere risikoen for mil-

jøkonflikter i forbindelse med byudvikling omkring erhvervsarealerne.

Intensionerne i forslaget svarer således langt hen ad vejen til den planlæg-

ning kommunen allerede foretager.

Af forslaget til ny §11 a, stk.1 nr. 23 fremgår, at erhvervsområder udpeget til

produktionserhverv ”skal friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til

produktionserhverv”.

Greve Kommunes erhvervsarealer rummer typisk en blanding af produkti-

onsvirksomheder i planlovens forstand og logistikvirksomheder, som ikke er

omfattet af ændringsforslagets definition.

Dato:

26. april 2017

Tal med:

Svend Otto Ott

Direkte:

4397 9566

E-mail:

[email protected]

Sikker post: [email protected]

Sagsnr.:

253-2013-161315

EAN-nr.:

5798007855758

CVR:

44 02 39 11

Telefontider:

Mandag

–

onsdag

Torsdag

Fredag

Åbningstider:

Mandag

–

onsdag

Torsdag

Fredag

09.00-13.00

09.00-17.00

09.00-12.00

10.00-14.00

10.00-17.00

Lukket

Tidsbestilling i Borgerservice

Tirsdag og torsdag

07.30-18.00

Onsdag

10.00-14.00

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

En meget firkantet tolkning af denne ordlyd kan betyde, at nye logistik- og transportvirksomheder, ikke

fremover vil kunne placeres sammen med produktionsvirksomheder i planlovens forstand. En sådan

tolkning vil være uhensigtsmæssig i forhold til kommunens planlægning.

Det bør derfor i bemærkningerne præciseres, at logistik- og transportvirksomheder har en naturlig til-

knytning til produktionserhvervene i planlovens forstand og derfor kan udgøre en del af udpegnings-

grundlaget for de erhvervsområder, som ønskes beskyttet med ændringsforslaget.

Med venlig hilsen

Alice Trein Petersen

Plan & Miljøchef,

Center for Teknik & Miljø

Side 2 af 2

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Foreningen

Biogasbranchen

Erhvervstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Att.:

[email protected]

Axeltorv 3, 1.

1609 København V

Tlf. 3339 4267

E-mail:

[email protected]

www.biogasbranchen.dk

21. april 2017

Vedr. høring af ændringsforslag vedr. produktionserhverv i forbin-

delse med modernisering af Planloven (L 121)

Erhvervsstyrelsen har den 18. april udsendt ovennævnte ændringsforslag i høring.

Foreningen Biogasbranchen hilser ændringsforslagene velkommen, idet det er vigtigt både af

hensyn til produktionsvirksomheder som såkaldt forurenings følsomme aktiviter, at kommunen

ikke planlægger for mulighed for sidstnævnte aktiviteter i områder, hvor der er eller er risiko for

en sådan påvirkning.

Der skal endvidere anmodes om, at Foreningen Biogasbranchen, der er stiftet ved sammenlæg-

ning af Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg, tilføjes på Er-

hvervstyrelsens generelle høringslister.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Bredgade 23, 2. tv

ERHVERVSSTYRELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

[email protected]

1260 København K

Telefon 7211 8100

www.danskehavne.dk

26. april 2017

Høringssvar til ændringsforslag vedr. produktionserhverv til

L 121 om modernisering af planloven, jf. rapport fra udvalg for

revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning

Danske Havne takker for muligheden for at bidrage til rapporten om Revision af regler

vedrørende virksomheders miljøpåvirkning og for at få lejlighed til at kommentere på

det fremlagte ændringsforslag.

Kriterier for udpegning af transformationsområder

Danske erhvervshavne er som oftest placeret i byer, og sameksisterer derfor tæt på

beboede områder. Erhvervshavne er i sagens natur rum for mange forskellige

virksomheder, der er placeret på havnen netop med udgangspunkt i den nære

beliggenhed til nødvendig infrastruktur eller har aktiviteter som finder sted i tilknytning

hertil. De forskelligartede aktiviteter, der udføres på havnen, kan imidlertid resultere i

miljøpåvirkning af havnens naboer.

Danske Havne har et stort ønske om at forebygge og ideelt set undgå konflikter med

havnenes naboer. Danske Havne er positive over for udpegningen af

konsekvensområder rundt om erhvervsområder. Dette giver virksomheder placeret i

erhvervshavne mere forudsigelige rammevilkår og dermed større sikkerhed ved

investeringer i nuværende og fremtidige aktiviteter.

Danske Havne ser en risiko for at der kan opstå flere miljøkonflikter erhvervshavne og

deres naboer imellem, ved udpegning af transformationsområder med særlig

byudviklingsinteresse. Der bør derfor tages flere forholdsregler forud for beslutning om

at udlægge et areal til transformationsområde, end der er lagt op til med

ændringsforslaget. Danske Havne foreslår derfor, med henblik på at kunne forebygge

potentielle miljøkonflikter, at man tager højde for ikke bare støj, men også lugt, støv

eller anden luftforurening i § 15 a. på samme måde som under § 15 b. stk. 1.

Forslaget til ændringen er markeret med fed:

”»02.

I § 15 a, indsættes efter stk. 2, som nye stykker:

»Stk. 3. Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen er fastlagt som

et transformationsområde, kan uanset stk. 1 udlægge arealer, som er belastet af støj

, lugt, støv eller

anden luftforurening

fra eksisterende produktionsvirksomheder til boligformål, hvis…”

Som input til bemærkningerne i nr. 7 foreslår Danske Havne følgende tilføjelse efter

afsnit 2:

”Udover

at overholde grænseværdierne for støj, skal der også ved udpegningen af

transformationsområder tages højde for arealets belastning af lugt, støv eller anden luftforurening fra

eksisterende produktionsvirksomheder med henblik på, indenfor transformationsområdet, at forebygge

potentielle miljøkonflikter mellem beboere i de nye boliger og eksisterende produktionsvirksomheder.”

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Udvidet definition af produktionsvirksomheder

På danske erhvervshavne er det almindeligt forekommende at der er etableret maritime

klynger, der rummer forskelligartede virksomheder og organisationer, der med deres

særlige sammensætning og placering tæt på hinanden skaber netværk og samarbejder

på et strategisk niveau. Danske Havne ønsker at lovforslaget tilgodeser, at

erhvervshavnene også fremover har mulighed for at danne og udbygge rammerne om

maritime klynger.

Derfor er det vigtigt at der under §11, stk. 1, vedrørende kommunalplanen er

retningslinjer, der tager højde for den variation af erhvervsaktiviteter erhvervshavnene

rummer.

Under §11 a, stk. 1, nr. 23 står der: ”beliggenheden

af erhvervsområder, som skal være forbeholdt

produktionsvirksomheder og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til

produktionsvirksomheder”.

I bemærkningerne defineres det hvad der forstås med produktionsvirksomheder. Ved

produktionsvirksomheder forstås virksomheder som er omfattet af

godkendelsesbekendtgørelsen, maskinværkstedsbekendtgørelsen og virksomheder

anført på brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1. Danske Havne anbefaler at man

udvider definitionen, så den tager højde for den særlige sammensætning af

virksomheder, der er på de erhvervsområder som erhvervshavnene udgør.

I bemærkningerne bør der derfor tilføjes følgende:

”Udover

at være forbeholdt produktionsvirksomheder, skal erhvervsområder også være forbeholdt

virksomheder der udøver logistik og/eller andre understøttende aktiviteter med tilknytning til

produktionsvirksomheder.”

På den måde vil erhvervshavnene også i kommunalplanlægningen kunne danne ramme

for maritime virksomhedsklynger, der bidrager til udvikling og vækst i Det Blå

Danmark.

Danske Havne står til rådighed, hvis der skulle vise sig et behov i fremtiden.

Med venlig hilsen

Danske Havne

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

27. april 2017

MOLO

DI-2015-07040

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Alle 17

2100 København Ø

Sendes elektronisk til: [email protected]

Høringssvar til høring af ændringsforslag vedr. produktionserhverv til L 121 om

modernisering af planloven, jf. rapport fra udvalg for revision af regler vedrørende

virksomheders miljøpåvirkning

Indledningsvis vil DI gerne give sin positive tilslutning til ændring af formålsparagraffen

i loven til nu at omfatte vækst og udvikling i hele landet. Dette skaber rammer for en

ligeværdig udvikling af hele landet og giver også anledning til indholdet i det

ændringsforslag til loven, som her er i høring.

DI tilslutter sig således signalerne i det oprindelige lovforslag om øgede hensyn til

produktionsvirksomheder. Disse er nu udfoldet med det foreliggende ændringsforslag til

lovforslaget. Der foreligger desuden som baggrund en udmærket embedsmands-rapport

om de reguleringsmæssige udfordringer, som intentionen bag lovforslaget og

ændringsforslaget hertil rejser.

Med det lige udsendte ændringsforslag til planloven, som håndterer det øgede hensyn til

produktionsvirksomheder, finder DI, at ministeriet nok har åbnet mere for muligheder

for at flytte boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse ind ved siden af

erhvervsvirksomheder, end det oprindeligt var intentionen i den diskussion, som førte til

arbejdet med et opdatere planloven. Problemstillingen blev primært rejst i forbindelse

med havnearealer, men den foreslåede løsning gælder nu alle erhvervsarealnære

områder. Dette betyder, at langt flere arealer vil kunne blive underlagt de nye regler. Der

er ikke i det foreliggende ændringsforslag lavet et overslag over, hvor store arealer som

kunne tænkes at blive omfattet af de nye regler.

For ikke at åbne porten på vid gab for de nye muligheder, hvilket ville kunne få

processen til at løbe af sporet, foreslår DI derfor, at kommuner begrænses til kun at

kunne udlægge et til to transformationsområder pr. kommune. Der er en række

problemstilling omkring de nye transformationsområder, som betyder, at det næppe vil

være hensigtsmæssigt at bruge dette nye planlægningsinstrument fuldt ud med det

samme.

Der kan med det nyeste forslag laves transformationsområder, hvor kommunerne kan

lave boligbyggeri helt ind til erhvervsområder, og hvor boligerne skal leve med en højere

støjbelastning. Det vi medføre, at erhvervsområderne kan pakkes ind boligområder,

*SAG*

*SAGDI-2015-07040*

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

hvilket ikke er hensigtsmæssigt og på langt sigt ikke er et øget hensyn til

produktionsvirksomheder.

Der mangler mere specifikke krav til kommunerne om, hvorfor de vil udlægge

transformationsområderne, og hvad de vi gøre for at realisere dem og over hvor lang tid.

Ændringsforslaget peger på, at der skal være "særlige byudviklingsinteresser", men der

er ikke lagt op til, at kommunerne skal redegøre for, hvori disse interesser består.

DI finder, at det er et problem, at meget store områder kan udlægges til transformations-

områder. Når kommunerne ved ændringen af planloven får lov at udpege en-to

udviklingslandsbyer, så bør de tilsvarende også have mulighed for at udlægge et

begrænset antal - et-to stk. - transformationsområder i hver kommuneplanperiode for,

at de kan koncentrere sig om at få dem til at lykkes.

Med begrebet transformationsområde hentydes der til, at området er på vej til en anden

tilstand

–

en transformation. De hidtidige regler om omdannelsesområder i planloven

har en tidshorisont på op til otte år. De regler, der foreslås for transformationsområder,

antyder ikke en udvikling i retning af en lavere miljøbelastning. Det betyder, at den

accepterede øgede miljøbelastning er permanent. Dette bør fremgår af lovteksten,

ligesom begrebet transformationsområde bør skifte benævnelse, så der ikke kan

forventes en transformation som følge af planlægningen, da tilstanden er permanent.

DI tilslutter sig i øvrigt, at der skal laves planredegørelse for konsekvensområder.

Om begrebet produktionsvirksomheder

Bemærkningerne til ændringsforslaget indeholder et forslag til en nærmere definition af

selve begrebet "produktionsvirksomheder", som kan fungere for begrebet "produktions-

virksomheder". Andet led af sætningen fra punkt 2 i den foreslåede tekst,

"beliggenheden af erhvervsområder, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder

og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til produktionsvirksomheder", kan

forstås sådan, at erhvervsarealerne også forbeholdes den del af f.eks. transporterhvervet,

som er knyttet til produktionsvirksomheder.

Hvis imidlertid forvaltningen af denne regel i stedet vil anvende et snævert perspektiv,

vil det betyde, at en lang række virksomheder

–

især inden for transport- og

logistiksektoren, men også egentlige produktionsvirksomheder

–

ikke vil blive omfattet

af den øgede beskyttelse, fordi de ikke er omfattet af de tre bekendtgørelser. Som

eksempel kan nævnes havneområdet

–

som oprindelig var udgangspunktet for diskus-

sionen af disse nye regler

–

hvor forslaget vil give store huller i dækningen, hvilket vil

skabe en række praktiske og juridiske problemer.

I det følgende kommenterer DI på en række områder, som vi med vores erfaring med

vores medlemmers oplevede erfaringer med decentral planlægning vil påpege, kan blive

problemfyldte.

Logistik og transport er i dag integrerede elementer i produktion. Ofte kræver logistik og

transport ikke miljøgodkendelser eller lignende. Dermed vil eksempelvis en

trævarevirksomhed, som skal have en miljøgodkendelse til selve produktionen, ikke

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

skulle have en godkendelse til den logistik og transport, som er helt tæt forbundet med

produktionen, hvis den ikke foregår på virksomhedens matrikel.

Lovforslagets fokus på miljøgodkendelser vil dermed få den konsekvens, at hvis

ovennævnte trævarevirksomhed selv står for sin oplagring, transport og logistik på

virksomhedens eget areal, så vil dette være omfattet af den beskyttelse, der ligger i

udpegelsen som erhvervsområde og de dertil hørende konsekvensområder. Men hvis

trævarevirksomheden

–

som de fleste virksomheder gør i dag, fordi det giver øget

effektivitet og konkurrencedygtighed

–

outsourcer sin logistik og transport til en spe-

cialiseret logistik- og transportvirksomhed, der ligger placeret et andet sted og som

typisk ikke har en miljøgodkendelse, så vil disse aktiviteter ikke være omfattet af

definitionen i lovforslaget og heller ikke nyde samme beskyttelse. Det vil give en

incitament til insourcing af logistik- og transportydelser, hvilket på sigt kan skade dansk

konkurrenceevne.

Lovforslaget bør derfor udvides til i forbindelse med produktionsvirksomheder også at

omfatte den logistik og transport, som er tæt forbundet med produktionsvirksom-

hedernes aktiviteter.

I forhold til havnearealer finder DI, at der stadig er problematiske situationer i forhold

til fortolkning af, hvilke konsekvenser de nye regler vil medføre. Dette redegøres der

nærmere for nedenfor.

DI foreslår derfor, at § 11 a, stk. 1, nr. 23 formuleres som følger:

”beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal være forbeholdt

produktionsvirksomheder og virksomheder involveret i godstransport og friholdes for

anden anvendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder.”

Tilsvarende vil vi bemærke til punkt 13) i det udsendte høringsforslag, at det kan være

fornuftigt også at lade mindre vognmandsvirksomheder etablere sig i overflødiggjorte

bygninger i landzonen. Der er en efterspørgsel efter denne løsning, og denne type

erhverv vil falde i tråd med øvrigt erhverv i disse områder og dermed understøtte vækst

og udvikling i hele landet.

Definitionen af de beskyttede virksomheder bør udvides til ikke blot at omfatte de tre

nævnte bekendtgørelser, men også ”virksomheder involveret i godstransport”. Dette kan

udfoldes i lovbemærkningerne ved at angive eksempler, f.eks. havne, eller som

godsbaneterminaler, landtransportcentre, lagerhoteller og lignende, hvor der er stor

godshåndterings- og transportaktivitet.

I forhold til en beskyttelse af samlede erhvervshavnearealer kan erhvervshavnebegrebet

med fordel defineres parallelt

med havnelovens formulering om ”arealer,

der anvendes

til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport eller til andre aktiviteter,

der forudsætter havnenær

beliggenhed” (havnelovens §6, stk. 2).

Det vil være en fordel,

om der i lovgivningen bliver anvendt ensartede begreber om de samme typer aktiviteter.

Ligeledes vil DI anbefale, at der i bemærkningerne ikke blot nævnes container-

terminaler, men også andre former for terminaler, f.eks. færgeterminaler, bilterminaler,

bulkterminaler mv. der falder ind under havneaktiviteter.

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

DI forventer, at der i forbindelse med loven og tilhørende bekendtgørelser skal laves

vejledninger for bl.a. udpegelsen af erhvervsområder og konsekvensområder -

formentlig med udgangspunkt i den udmærkede rapport fra udvalget for revision af

regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning, bl.a. støj og lugt. Ovenstående

ændringer af formuleringer i lovteksten ville således også kunne udfoldes yderligere i en

vejledning.

Det udsendte forslag til ændringsforslag indeholder en dansk udgave af den såkaldte

"Hamborgmodel".

I det udsendte forslag peges der i punkt 7), nr. 1 på "produktionsvirksomheden", idet

ordet er sat i bestemt form. Dette indikerer umiddelbart, at det er virksomheden på

naboarealet, der er tale om som f.eks. lydkilde. Dette behøver ikke at være tilfældet. Det

kan sagtens være en virksomhed et par matrikler væk, der f.eks. støjer. Der er netop

mere lempelige støjkrav på erhvervsarealer, hvorfor en støjkilde kan ligge længere væk.

Her bør loven forholde sig til det samlede erhvervsareal.

Det er ikke klart ud fra teksten, om forslagsstiller forestiller sig en ubrudt række af

bebyggelse i den nævnte første række. I fald bebyggelsen i første række ikke er ubrudt,

vil der kunne ske en lydudbredelse ind mellem husene, og de fungerer da ikke længere

som lydbarriere.

Ad punkt 7), nr. 2. Da de nuværende støjregler benytter vejledende grænser, findes der

virksomheder, som har støjvilkår med et tillæg på 5-10 dB ud over de vejledende

grænser. Det bør indføjes, at den planlæggende myndighed skal være opmærksom på

dette og ikke kan udlægge konsekvensarealer i disse virksomheders nærhed som

transformationsområder.

Særligt om havnearealer

DI tillader sig ved denne lejlighed at uddybe nogle af de forhold, der i dag gør sig

gældende på eksisterende, danske erhvervshavne, og hvor det umiddelbart er svært at

se, at de foreslåede regler vil yde en sammenhængende beskyttelse af havnearealer og

naboarealer til havnene.

På de danske erhvervshavne ligger mange virksomheder med meget varierede transport-

og logistikaktiviteter så som pakhusdrift, lastning/losning af skibe og

spedition/shipping. Enkelte af disse aktiviteter kan være omfattet af en miljø-

godkendelse, f.eks. ved oplagring af gødning eller skrot. Men dette vil typisk være en

mindre del af en havnevirksomheds aktiviteter.

Det er derfor usikkert, om de ny regler vil give en samlet beskyttelse af erhvervshavnene,

eller om de tværtimod nu kan

”skæres”

op i småstykker.

I kortbilag 1 ses et eksempel fra Kolding Havn. Der er her tale om en havn med et

traditionelt tilsnit, og som er tæt bebygget. En lokal havne- og shippingvirksomhed,

Svane Shipping A/S, har en række forskellige aktiviteter på ikke færre end 22 lokaliteter

på havnen (eksklusiv kajområder). Heraf er kun seks lokaliteter omfattet af en

miljøgodkendelse, mens de øvrige 16 ikke er. Enkelte af lokaliteterne er endog fremlejet

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

til andre virksomheder. Det er uklart, hvilke af havnevirksomhedens 22 lokaliteter, der

bliver omfattet af definitionen af begrebet "produktionsvirksomhed"

–

om det er hele

virksomheden, eller om det kun er de dele, hvor der foreligger en godkendelse. Der vil,

som det fremgår af kortbilaget, være tale om et kludetæppe af geografiske og

planlægningsmæssige udfordringer, hvis de nye regler forvaltes på matrikelniveau.

Dertil kommer at selve havnekajerne, hvor den fysiske godshåndtering foregår, end ikke

er omfattet.

Tillige må det tages i betragtning, at der over tid vil ske ændring af aktiviteterne, som

markedet vil udvikle sig.

Den komplekse virkelighed på en havn passer derfor ikke særligt godt til at blande

enkeltvirksomhedsbegrebet med den fysiske planlægnings arealtilgang, som lovforslaget

gør. Dette bør dog kunne løses ved at introducere en mulighed for at udpege hele

havneområder som erhvervsområder.

Det skal i øvrigt bemærkes, at eksemplet fra Kolding Havn er et typisk eksempel på tæt

bebyggede og intenst udnyttede havnearealer, hvilket forekommer på de fleste havne

rundt om i landet.

Et andet eksempel er fra en havn med et mere moderne tilsnit:

Vi henviser til bilag 2 og 3 med eksempler fra hhv. Esbjerg Havn og Aarhus Havn, som

har anlagt eller er i færd med at anlægge denne nye form for åbne og fleksible

havneareal, der ikke skal bebygges eller landtidsudlejes, men anvendes af mange

forskellige virksomheder, f.eks. til udskibning af vindmøller eller indskibning af

biomasse, der anvendes i energiforsyningen.

I mange tilfælde er sådanne havnearealer slet ikke lejet ud

–

eller kun udlejet for meget

korte perioder. Dette gælder bl.a. næsten alle kajområder på havnene, men i stigende

grad også egentligt baglandsareal, som anvendes ad hoc til skiftende aktiviteter for

skiftende virksomheder. Den samme havnekaj kan i princippet anvendes til håndtering

af hhv. korn, stål og anløb af krydstogtskib inden for samme uge. Et åbent og fleksibelt

havneareal kan anvendes til oplagring af træflis i den ene uge, stenskærver i den næste,

for derefter at lejes ud i et år til et offshore vindmølleprojekt. I disse havne har hverken

havneadministrationen eller de relevante virksomheder en traditionel miljøgodkendelse,

idet det normalt ikke kræves for godshåndteringsaktiviteter

–

selv om de kan være både

støjende og støvende.

Ændringsforslaget til lovforslaget vil desværre ikke dække denne arealtype, og dermed

heller ikke de mange aktiviteter derpå. Dette til trods for at den politiske aftale og

lovforslagets hensigt jo er at beskytte virksomheder med sådanne aktiviteter på grund af

deres vigtige betydning for erhvervslivet og samfundsøkonomien.

I DI er vi glade for muligheden for at kommentere det fremsendte lovforslag og stiller os

hermed gerne til rådighed for en uddybning af vores kommentarer.

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Med venlig hilsen

Morten Løber

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

lUll IL

nøglen l grøn Hansport

a n

Havnekontor

r|) Kaj nr.

Havnegrænser

Skibe

Max dgbgang 6,8 m

Max længde 190 m

Max bredde 27,4 m

Kajlængde 2,5 km

7 kraner - max 100 t

Bugserbåd - Gaspar 6ts

pæletræk

lé£

/thJi n inr i 1-22.

he tfr M-td

Idlj ' g oåk J J

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Esbjerg Havn - Google Maps

Page 1 of 1

ilctq 2

Go gfe Maps Esbjerg Havn

v> é

rx / asi

ds .

fri/v

Dd indl td cch D JJ 1 d- racbcf inal

/ i ~

il Tno iam$.Trp{riKlCtr\. I -rrnir\ . j/\

/_ J .. L Lfr/s* ~

dvJ.dLw u tf\ tot S- iA dft Tcr)

prodcjki forts Ti / on iTd

https://www.google.dk/maps/place/Esbjerg+Havn/@55.4602942,8.458 632,2246m/data=!3ml!le3!4m5!3m4!ls0x464b20dbffffffff:0xc...

20-04-2017

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Aarhus Havn - Google Maps

Page 1 of 1

2> i [a a

Go gie Maps Aarhus Havn

'lo/

https://www.google.dl /maps/place/Aarhus+Havn/@56.1517668,10.2368471,3106m/data=!3ml!le3!4m5!3m4!ls0x464c3 9aalbeb4ff:0... 26-04-2017

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Høringssvar

KL høringssvar til ændring af lov om planlægning

vedr. produktionserhverv

KL takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ændringsfor-

slagene vedr. produktionserhverv til forslag til lov om ændring af lov om

planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Grundet den korte tidsfrist for høringen tager KL forbehold for den efterføl-

gende politiske behandling af høringssvaret.

Generelle bemærkninger:



KL anser samlet set de nye ændringsforslag som værende en for-

bedring af lovforslaget. KL noterer med tilfredshed det ændringsfor-

slag, som medtænker forslag fra KL, hvor der foreslås at indføre en

dansk version af ”Hamborgmodellen”,

og det er fint, at forslaget når

at komme med i den igangværende revision af planloven.

KL anser det for fornuftigt, at der i planlægning tæt på produktions-

virksomheder inddrages problemstillinger i relation til støv, lugt og

anden luftforurening, men det er væsentligt, at der findes smidige

modeller til den praktiske håndtering af dette i planlægningen, så der

ikke bruges unødig tid og ressourcer.

KL bemærker, at der forestår et omfattende arbejde med at udpege

områder, som skal forbeholdes produktionserhverv og i forbindelse

med disse fremadrettet at

indtænke virksomheders ”udviklingsrum”

lokalplanlægning, være i dialog med virksomhederne om fremtids-

planer mv.. Det er her desuden væsentligt, at der findes en model

for dette, som ikke indskrænker eksisterende brug og rettigheder på

naboarealerne.

KL foreslår, at de hermetisk lukkede bygninger, som kan opføres i

en konsekvenszone nær et erhvervsområde, udpeget til produkti-

onserhverv, kan bruges af alle de typer erhverv, som efterspørger

og egner sig til at bruge den type bygninger.

KL ser frem til nye støjvejledninger, og at disse for transformations-

områderne afspejler, at støj her måles

”a

la Hamborgmodel”, dvs. fx

med åbne vinduer i sove/hvilerum vendt væk fra støjkilden.

KL er tilfreds med, at nogle af de umiddelbare rettigheder, der ellers

som noget nyt skulle gives i landzonen, nu annulleres i forbindelse

med de nye konsekvenszoner i det åbne land. KL bemærker, at de

nye regler må forventes at øge kompleksiteten, og dermed det

kommunale ressourceforbrug, i forbindelse med administrationen af

det åbne land.

Dato: 19. april 2017

Sags ID: SAG-2015-05616

Dok. ID: 2342317

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3861

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5



L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

NOTAT

Detaljerede bemærkninger til de enkelte ændringsforslag:

Ændringsforslag punkt 1) § 11a, stk. 1, nr. 8

Der er tale om en konkretisering af teksten i det oprindelige lovforslag, hvil-

ket er positivt. Henvisningen til § 15b definerer, at der er tale om forurening

med lugt, støv eller anden luftforurening. KL går ud fra, at dette kun gælder

for planlægning i zoner om produktionserhverv. Hvis ikke, bør det fremgå af

bemærkningerne.

Ændringsforslag punkt 2).

Her henvises til afsnittet nedenfor om kommentarer til lovbemærkninger om

planzonernes størrelse.

Ændringsforslag punkt 5) Ingen bemærkninger.

Ændringsforslag punkt 6) Ingen bemærkninger.

Ændringsforslag punkt 7)

Her indføres den danske ”Hamborg-model”. Det er positivt. Det fremgår

lovbemærkningerne til dette ændringsforslag, at støjvejledningen skal opda-

teres, herunder skal der defineres en grænse for indendørs støjniveau med

åbne vinduer i transformationsområderne. Det er ligeledes positivt. Vejled-

ningen bør tage udgangspunkt i at sondre mellem soverum og andre rum,

således, at der kan differentieres i krav til forskellige vinduesåbninger, så det

sikres, at regelsættet kan bruges efter hensigten.

Ændringsforslag punkt 8): Ingen bemærkninger.

Ændringsforslag punkt 9):

KL forudsætter,

at formuleringen ’kontorformål’

i ændringsforslaget også

dækker ’liberale erhverv’, og øvrigt

serviceerhverv, der kan overholde miljø-

kravene i og ved brug af denne type bygninger. Dette bør præciseres i lov-

bemærkningerne, så vi ikke opnår en unødig indskrænkning af anvendel-

sesmulighederne.

Ændringsforslag punkt 10) §16, stk. 8 og 9:

Der savnes en nærmere beskrivelse af kravene til redegørelse i forbindelse

med lokalplanlægning, og hvorledes der tilvejebringes oplysninger til brug for

redegørelsen. Det bør fremgå, hvordan virksomhederne i området har pligt

til at levere oplysninger til brug for kommunernes lokalplanarbejder, og lige-

ledes miljømyndighedens pligter (som ikke nødvendigvis er kommunen

selv). KL forstår forslaget således, at kommunerne kan pålægge de bygher-

rer, der får gavn af den ændrede lokalplanlægning, at afholde udgifterne til

analyserne. Er dette tilfældet bør det fremgå klart af bemærkningerne til

lovforslaget. Og hvis ikke, er det så kommunerne, der skal finansiere analy-

ser og vurderinger af miljøbelastningen på specifikke arealer? Dette bør

klargøres.

Erfaringerne fra nogle af de kommuner, der har lavet planlægning indenfor

komplekse områder med inddragelse af mange miljøparametre er, at under-

søgelserne kan være særdeles omkostningstunge.

Dato: 19. april 2017

Sags ID: SAG-2015-05616

Dok. ID: 2342317

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3861

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

NOTAT

Til dette ændringsforslag henvises i lovbemærkningerne til virksomhedernes

udviklingsmuligheder. Kommunal vurdering af udviklingsmuligheder for virk-

somheder har allerede i nogle år været gældende i havneaftalen, hvor erfa-

ringen er, at det er en vanskelig opgave. Det er derfor vigtigt, at den kom-

mende vejledning adresserer udfordringen, og er grundig på dette område.

Redegørelseskravet vedr. udviklingsrum bør ikke gælde, hvis der lokalplan-

lægges for eksisterende anvendelser, som allerede lægger begrænsninger

for virksomhedernes udvikling, og begrænsningen ikke øges. Dette bør

fremgå af lovbemærkningerne.

Ændringsforslag punkt 13) og 14):

Forslaget begrænser nogle af de umiddelbare rettigheder i landzone, hvilket

KL finder positivt, om end ikke ukompliceret. Det er ligeledes positivt, at det

bliver ministeren, der fastlægger regler om konsekvenszoner omkring hus-

dyrbrug, og at disse bliver generelle og ikke medfører, at kommunerne skal

planlægge.

Af lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med be-

handling af ansøgninger skal vurderer potentielle miljøkonflikter mellem hus-

dyrbrug og ny bolig, og derved tage højde for husdyrbruget og dets eventu-

elle planer om udvidelse. Ligesom i byerne må dette nye vurderingskriterie

forventes at øge det kommunale ressourceforbrug i sagsbehandlingen.

Med de nye konsekvenszoner præsenteres samtidig endnu en knopskyd-

ning i et i forvejen meget kompliceret regelsæt for regulering af landzonen.

Risikoen er at der sker fejltolkninger af regelsættet. En anden udfordring

handler om at ejendomsejere vil have svært til at forstå reglerne eller bag-

grunden herfor. Disse forhold bør inddrages, når planlovsændringerne som

planlagt skal evalueres i 2020.

Det fremgår af forslaget, at husdyrbrug foreslås defineret i overensstemmel-

se med husdyrgodkendelseslovens og husdyrbrugslovens definitioner af

"husdyrbrug". Dette begreb udfases dog pr. 1. august 2017, hvor husdyrbrug

defineres som: Husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på me-

re end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbyg-

ninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.

I den forbindelse gøres der opmærksom på, at hvis man følger definitionen

af husdyrbrug i den nye husdyrgodkendelseslov, vil mange husdyrbrug blive

omfattet af reglerne om tilladelseszoner, også hobbyprægede husdyrbrug.

En meget lav grænse for, hvornår et husdyrbrug skal have en tilladelseszo-

ne, kan medføre, at omdannelsen af tiloversblevne landbrugsbygninger i det

åbne land bliver sværere.

Kommentarer til lovbemærkningerne i forslaget:

Vedr. konsekvenszoner rundt om erhvervsområder udlagt til produktions-

virksomheder:

Ændringsforslaget opererer jf lovbemærkningerne med, at der som ud-

gangspunkt defineres en konsekvenszone omkring et givet område forbe-

holdt produktionserhverv på 500 m. Denne afstand svarer til den, der gælder

for virksomhedsklasse 7 i Håndbog om miljø og planlægning, og til den gæl-

Dato: 19. april 2017

Sags ID: SAG-2015-05616

Dok. ID: 2342317

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3861

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

NOTAT

dende opmærksomhedsafstand omkring risikovirksomhed. Ønskes en min-

dre konsekvenszone skal den afgrænses på baggrund af nærmere analyser

og dialog med de produktionsvirksomheder, som ligger i de pågældende

erhvervsområder.

Dette er uhensigtsmæssigt, og vil sjældent være relevant rent miljømæssigt,

da de helt miljøtunge virksomheder kun udgør en meget lille andel af virk-

somhederne.

Det foreslås i stedet at ”basis-konsekvenszonen”

om områder-

ne defineres ved den afstand for den højeste/mest miljøtunge virksomheds-

klasse, der er mulig at placere i det pågældende erhvervsområde ud fra de

allerede gældende kommuneplanrammer. På den måde bliver reglerne mere

sammenhængende og mere klare for naboområderne. For virksomhederne

videreføres deres gældende rammer blot.

Vedr: Lokalplanlægning for eksisterende følsomme anvendelser inden for en

konsekvenszone:

Ændringsforslaget beskriver et øget redegørelseskrav, hvis der skal lokal-

planlægges for følsomme arealanvendelser inden for en konsekvenszone

omkring et område udpeget til produktionserhverv. Der skelnes i teksten ikke

mellem ny lokalplanlægning for nye anvendelser og opdatering/ ny lokalplan-

lægning for anvendelser, der allerede er etableret i området. Lokalplaner for

eksisterende følsomme anvendelser bør være undtaget for det nye redegø-

relseskrav. Dette bør præciseres i lovbemærkningerne, således at der alene

skal redegøres, hvis der lokalplanlægges for ændringer, som potentielt kan

medføre nye stramninger for eksisterende virksomheder.

Vedr.

”udviklingsrum” for virksomheder:

Det fremgår af lovbemærkningerne, at virksomhedernes udviklingsmulighe-

der ikke må begrænses. I den kommende vejledning på området må det

beskrives nærmere, hvad der præcist menes.

Det bør fremgå tydeligere, hvordan udviklingsmuligheder skal belyses og

vurderes. Kommuneplanerne gælder på 12 års sigt, og erfaringen viser, at

mange virksomheder, naturligt nok, ikke kender deres udviklingsbehov så

langt frem i tiden. Derfor bør der tages udgangspunkt i gældende udviklings-

rum, dvs. rum indenfor eksisterende tilladelser, og muligheder i forhold til luft

op til vejledende grænseværdier mv. Det er endvidere vigtigt, at eksisteren-

de begrænsninger fra naboanvendelser tages med i betragtning i vurderin-

gen af udviklingsrummet, da nogle virksomheder er placeret, så deres mil-

jømæssige råderum ikke kan forøges.

Bemærkninger vedrørende økonomiske konsekvenser af forslaget

Da ændringsforslagene er ret omfattende i forhold til det oprindelige forslag,

ønsker vi lovforslaget i en ny økonomisk høring. 15.-16.000 virksomheder

forventes at være omfattet af den i lovforslaget valgte afgrænsning af pro-

duktionserhverv. Det er et stort antal virksomheder, som med de nye regler

medfører en planopgave af ganske betragteligt omfang. KL opfordrer til, at

den økonomiske høring afspejler opgavens omfang.

Omfang og omkostninger vil mere præcist afhænge af den endelige lovtekst

og lovbemærkninger, af oversigten over nationale interesser, og af hvordan

opgaverne for kommunerne konkretiseres i den efterfølgende vejledning.

Dato: 19. april 2017

Sags ID: SAG-2015-05616

Dok. ID: 2342317

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3861

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

NOTAT

Et væsentligt element er her hvilket niveau af viden om virksomhedernes

miljøpåvirkninger, der skal foreligge, som baggrund for ny planlægning mv.,

og hvem der skal tilvejebringe og afholde omkostninger for eventuelle nye

oplysninger. Det er her vigtigt, at reglerne følges op med de nye støjvejled-

ninger, som der lægges op til i lovforslaget. Desuden er der brug for en ny-

skrivning af indholdet

i ”Håndbog om miljø og planlægning”, så

den er opda-

teret og kan bruges til at præcisere den kommunale opgave.

Dato: 19. april 2017

Sags ID: SAG-2015-05616

Dok. ID: 2342317

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3861

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Modtaget på mail 27-04-2017 11:01

Til Erhvervsstyrelsen

Frederikssund Kommune har modtaget udkast til ændringsforslag til lov om planlægning vedr.

produktionserhverv til høring og har følgende bemærkninger:

I udvalgets rapport om revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning s. 23, står der vedr.

Forsvarets øvelsesområder: " For at sikre Forsvarets øvelsesaktiviteter uden at sætte al byudvikling i

nærliggende bysamfund i stå, er der i den nuværende planlov åbnet op for, at der kan ske byudvikling i

områderne omkring Forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder, dog ikke hvor støjen væsentligt

overstiger LC,DEN = 55 dB (planlovens § 15 a, stk. 3).

Frederikssund Kommune skal gøre Erhvervsstyrelsen opmærksom på, at Forsvaret de seneste ca. 10 år har

sagt nej til enhver byudvikling i Jægerspris indenfor støjkonsekvenszonen og at Erhvervsministeriet følger

Forsvarets afvisning af alle byudviklingsønsker. Dette gælder helt ud til kanten af støjkonsekvenszonen, hvor

det ikke kan påstås, at støjen væsentligt overstiger grænseværdien. Forsvaret hindrer bl.a. en

planlægningsmæssigt meget hensigtsmæssig omdannelse af en nedlagt virksomhed i et boligkvarter i

Jægerspris by til 8 boliger, omdannelse af 2 parcelhusgrunde til rækkehuse og omdannelse af et

sommerhusområde på kanten af støjkonsekvenszonen til byzone. Den administration af planloven som

rapporten beskriver, hvor der både tages hensyn til Forsvarets aktiviteter og til byudviklingen i nærliggende

bysamfund må Frederikssund Kommune konstatere ikke praktiseres i forhold til Jægerspris. Der vedhæftes

et notat om den ønskede omdannelse af den nedlagte virksomhed. Frederikssund Kommune ved

undertegnede står til rådighed med yderligere informationer om praksis, såfremt dette ønskes.

Venlig hilsen

Anker Riis

Chefkonsulent

Teknik, Miljø og Erhverv

Torvet 2, 3600 Frederikssund

47 35 23 26

[email protected]

www.frederikssund.dk

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Dato

Side

27. april 2017

1 af 5

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

[email protected]

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af

planloven.

Erhvervsstyrelsen har den 6. april 2017 udsendt ændringsforslag til L 121 om modernisering af

planloven med høringsfrist den 27. april 2017.

Landbrug & Fødevares bemærkninger til ændringsforslaget er delt op i ændringer med betydning

for henholdsvis produktionsvirksomheder og husdyrbrug.

Produktionsvirksomheder

Landbrug & Fødevarer finder det særdeles positivt, at man med lovforslaget har til hensigt at sikre,

at virksomheder ikke fremover skal bebyrdes med stramme vilkår til lugt, støj og støv, hvis der

etableres følsom anvendelse, fx beboelse, i deres nærhed. Der er tale om en klar forbedring i

forhold til nuværende praksis, hvor virksomheder pålægges omkostninger til foranstaltninger på

grund af opførelse af beboelse i deres nærhed. Den hidtidige praksis skaber utryghed og

usikkerhed i forhold til kommende investeringer.

Da virksomheder ikke har retlig indflydelse på, hvor der etableres boliger, er det efter Landbrug &

Fødevarers opfattelse kun rimeligt, at eventuelle udgifter forbundet med etableringen af nye boliger

pålægges bygherren af disse boliger. Allerede nu har Landbrug & Fødevarer kendskab til en større

fødevarevirksomhed, som vil kunne blive beskyttet mod skærpede støjvilkår som følge af

ændringsforslaget.

For at undgå uhensigtsmæssigheder i forhold til implementeringen af lovforslaget i vejledninger mv.

bør det tydeligt anføres i bemærkningerne, at implementeringen ikke må medføre skærpede krav til

virksomheder. Landbrug & Fødevarer finder ændringer vedr. grænseværdier for lugt som særlig

kritisk i sin nuværende form, idet de vil medføre skærpede lugtvilkår, jf. bemærkningerne nedenfor.

Grænseværdier for lugt

Det omtales flere steder i lovforslagets bemærkninger, at grænseværdier for lugt skal overholdes i

1�½ meters højde. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at hvis mennesker opholder sig i

højere bygninger, gælder grænseværdien i den højde, hvor mennesker kan blive udsat for den

forurenende luft. Denne gengivelse af eksisterende regler mener Landbrug & Fødevarer ikke er

korrekt.

Ændringen giver god mening i en situation, hvor man skal vurdere, hvorvidt det skal tillades at

bygge et højhus i nærheden af en eksisterende virksomhed, men hvis reglen bringes i anvendelse i

forhold til eksisterende virksomheder og boliger, vil der være tale om en væsentlig skærpelse af de

nugældende regler, som må forventes at medføre store økonomiske omkostninger for

virksomhederne.

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Side 3 af 5

skærpes væsentligt for eksisterende virksomheder. Den mulige lempelse på 5 dB bør således i alle

situationer tillægges en virksomheds eksisterende støjvilkår uanset en eventuelt ændret

arealanvendelse i omkringliggende områder.

Inddragelse af virksomheder (nr. 10)

Det er meget positivt, at der stilles krav om at inddrage de berørte virksomheder i planlægningen,

og at virksomhederne som et minimum skal forelægges ændringer med betydning for dem i god tid

inden offentliggørelse.

Husdyrbrug

Indførelsen af konsekvensområder for husdyrbrug er en positiv foranstaltning som følge af de

øgede muligheder lovforslaget giver for at oprette beboelse i overflødiggjorte bygninger.

Ændringsforslaget giver efter Landbrug & Fødevarers opfattelse en god balance mellem ønsket om

at skabe mere liv i det åbne land samtidig med, at husdyrproduktionen beskyttes. Forslaget har dog

væsentlige mangler, som bør tilrettes inden formålet fuldt ud kan indløses, jf. bemærkningerne

nedenfor.

Øvre grænse for konsekvensområder bør fjernes (nr. 14)

Det er særdeles problematisk, at konsekvensområder for husdyrbrug ikke beskytter husdyrbrug på

over 1000 DE. Den manglende beskyttelse skyldes, at der i bemærkningerne til ændringsforslaget

foreslås en øvre grænse for konsekvensområdernes størrelse svarende til en produktionsudvidelse

til 1000 DE. Konsekvensområder for husdyrbrug på over 1000 DE vil således ikke få beskyttet

deres eksisterende produktion. For husdyrbrug på mellem 500 og 1000 DE vil husdyrbrugene ikke

få tilstrækkelig beskyttelse af deres udvidelsesmuligheder (svarende til en fordobling af deres

produktion).

For at løse ovenstående problem foreslås det at slette tredjesidste afsnit i nr. 14, som starter med

”Da

der imidlertid ikke er fastlagt

en øvre grænse for, hvor stort….”.

Som konsekvens heraf bør også 1 punktum i det anden sidste afsnit slettes. Endelig bør ordet

”ligeledes” i den følgende sætning slettes.

Retsgrundlaget for husdyrbrug med konsekvensområder (nr. 14)

I femte afsnit beskrives en nedre grænse for husdyrbrug på 75 DE, som omfattes af

konsekvensområderne. Det fremgår af den samtidigt fremlagte rapport:

”Revision

af regler

vedrørende virksomheders miljøpåvirkning

–

Udvalgets

forslag til løsninger”, side 21 næstsidste

afsnit, at det afgørende er, at husdyrbruget har en tilladelse eller godkendelse til en produktion

svarende til minimum 75 DE (dog 25 DE for mink). Afstandskravet gælder således uanset, hvilket

retsgrundlag, tilladelsen/godkendelsen hviler på, dvs. uanset om husdyrbruget har en tilladelse fra

før husdyrbrugsloven fx en godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, en godkendelse efter

husdyrgodkendelsesloven eller en tilladelse/godkendelse efter husdyrbrugslovens nye regler, som

træder i kraft 1. august 2017.

Et husdyrbrug kan være lovligt bestående på andet grundlag end de nævnte

tilladelser/godkendelser, herunder anmeldelser.

For at undgå begrænsninger eller misforståelser, bør det derfor præciseres,

at ”alle

husdyrbrug

over 75 DE (25 DE for mink)”

er omfattet af reglerne om konsekvensområder.

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Side 4 af 5

Konsekvenser af bortfald af dyreenheder som følge af ændringer til husdyrbrugsloven (nr. 14)

Skiftet fra gammel til ny husdyrregulering giver udfordringer i denne sammenhæng, idet grænsen

på 75 dyreenheder ændres til en grænse for ammoniakemission på 750 kg NH3-N (henvisningen til

husdyrbrugslovens § 27, stk. 2), der svarer til væsentligt andre størrelser af husdyrbrug afhængigt

af dyretypen. For slagtesvin vil den anførte emissionsgrænse svare til omkring 61 dyreenheder,

mens den for malkekøer inkl. opdræt vil svare til omkring 131 dyreenheder (der er anvendt

vejledende cirkatal fra en tidlig udgave af ministeriets forslag til ændring af husdyrbrugsloven). Det

vil i praksis betyde, at det kan blive afgørende, om et konkret husdyrbrug skal vurderes i forhold til

dyreenheder eller ammoniakemission.

Det foreslås, at den nedre grænse ikke i lovforarbejderne låses fast til husdyrbrugslovens § 27, stk.

2, men at ministeren gives bemyndigelse til at fastlægge en nedre grænse svarende til de 75

dyreenheder, så der bliver tid til at fastlægge en hensigtsmæssig grænse på det tilsigtede niveau.

Husdyrbrug og umiddelbare rettigheder

Det foreslås at indføre afstandskrav fra eksisterende husdyrbrug, hvor der skal ansøges om

landzonetilladelse inden lovforslagets nye muligheder for at etablere bolig i overflødiggjorte

bygninger kan tages i brug. Kravet vil imidlertid kun gælde for planlovens nye muligheder for at

etablere bolig i overflødiggjorte bygninger (fx en gammel smedje eller skole). Det betyder, at der

fortsat ikke vil blive stillet krav om landzonetilladelse for etablering af boliger i overflødiggjorte

bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom

Forslaget vil således medføre, at der vil gælde forskellige regler alt efter, om der etableres bolig i en

overflødiggjort bygning på en landbrugsejendom eller en nedlagt landbrugsejendom (intet krav om

landzonetilladelse) eller i andre overflødiggjorte ejendomme (krav om landzonetilladelse).

Landbrug & Fødevarer foreslår, at ændringsforslaget tilpasses, så kravet om landzonetilladelse

også kommer til at gælde for etablering af bolig i overflødiggjorte bygninger omfattet af de

nuværende regler. Det vil i langt højere grad sikre enkle og gennemskuelige regler samt bedre

beskyttelse af husdyrbrugene.

Hensyn til

”samlet

bebyggelse”

Det er positivt, at det i bemærkningerne faslægges, at kommunen i afgørelsen af en

landzonetilladelse kan lægge vægt på, om etablering af en ny bolig vil medføre, at der bliver tale

om en

”samlet

bebyggelse” i husdyrbrugslovens forstand. Dette er væsentligt, da en

”samlet

bebyggelse” afkaster markant skærpede lugtkrav til nærliggende husdyrbrug.

Da samlet bebyggelse kan medføre markant skærpede lugtkrav, skal Landbrug & Fødevarer

kraftigt opfordre til, at det i bemærkningerne fremgår, at kommunen skal lægge vægt på, om der

med en ny bolig bliver etableret en

”samlet

bebyggelse”.

Landbrug & Fødevarer skal endvidere opfordre til, at der i sidste sætning i sidste afsnit til nr. 14

tilføjes

”eller

udstykning” efter

”den

nye bolig”.

Redaktionel bemærkning

I forslagets punkt 14/05, § 37, stk. 6, nr. 2 henvises til § 11a, stk. 1, nr. 24. Der skal formentlig

henvises til § 11a, stk. 1 nr. 26.

Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulent

D 33 39 46 56

M 51 67 15 49

E [email protected]

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Til erhvervsministeriet

27/4 - 17

Bemærkning til høring om ændringsforslag vedrørende

produktionserhverv til L121

I Dansk Byplanlaboratorium har vi gennem vores netværk i kommunerne ofte stødt på

konkrete problemstillinger i forbindelse med omdannelse af erhvervsområder. Vi vil

derfor kvittere for forslaget om at kommunalbestyrelsen som undtagelsesbestemmelse kan

udpege såkaldte transitionsområder, hvor der er særlige interesser i at udnytte arealerne til

byformål. Det giver kommunerne større manøvrerum og mulighed for aktiv planlægning.

Vi vil gerne stille os til rådighed til at følge hvordan de nye bestemmelser

–

også i forhold

til konsekvensområderne - bliver brugt - og se på den påvirkning de vil få for den samlede

byudvikling, de nærmeste naboer og erhvervsvirksomheder.

Vi deltager desuden gerne i den pågående diskussion af støjbestemmelser. Som et

yderligere aktivt instrument for kommunernes udpegning kunne det være værdifuldt at

udvide støjbegrebet, så det ikke blot forbliver et kvantitativt begreb med en fast

grænseværdi

–

men udvides til at omfatte en vurdering af støjens kvalitet.

Vi ser som sagt frem til at følge udviklingen

Med venlig hilsen

Direktør Ellen Højgaard Jensen og Formand Maj Green

Dansk Byplanlaboratorium

Rådhusstræde 6, 1.

DK-1466 København K

Tlf. 33137281

[email protected]

www.byplanlab.dk

Nordea 2132 5494380597

CVR-nr. 56 73 61 15

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

27. april 2017

Danmarks Vindmølleforenings bemærkninger til ændringsforslag vedr.

produktionserhverv til L 121 om modernisering af planloven

Danmarks Vindmølleforening kvitterer med anerkendelse af, at vort høringssvar

pr. 12-10-2016 har bidraget til, at ændringsforslaget indebærer, at

kommunerne kan udpege konsekvenszoner

–

hvori de umiddelbare rettigheder

ikke gælder - omkring tekniske anlæg og vindmøller, der efter kommunens

vurdering bør sikres særlig beskyttelse.

I den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 6, nr. 2 henvises til § 11a, stk. 1, nr.

24. Der bør vel henvises til nr. 26: beliggenheden af konsekvensområder

omkring tekniske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg m.v. i landzone,

som skal friholdes for ny støjfølsom eller anden forureningsfølsom anvendelse.

Med venlig hilsen

Jens Peter Hansen

Energipolitisk senioranalytiker

Danmarks Vindmølleforening

+45 24 48 16 04 / +45 87 33 14 31

[email protected]

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

27. april 2017

Sagsbeh.: JD

Frederiksberg Kommunes høringssvar vedr. Planloven

J.nr.: 00.15.10-G01-1-17

Med forbehold for By- og Miljøudvalgets endelige godkendelse, sender jeg

hermed Frederiksberg Kommunes høringssvar vedr. ’Ændringsforslag vedr.

produktionserhverv til L 121 om modernisering af planloven’.

Frederiksberg Kommune har i tidligere høringssvar af 17. oktober 2016 be-

mærket, at udvidelse af forureningsbegrebet fra støjforurening til også at om-

fatte lugt, støv og anden luftforurening kan vanskeliggøre byplanmæssig hen-

sigtsmæssig byudvikling på Frederiksberg.

Frederiksberg er tæt bebygget, hvilket også gælder i de få tilbageværende

områder, hvor der stadig eksisterer industrivirksomheder. Byomdannelsen vil

som følge af det udvidede begreb blive mere krævende og vanskeligt, da der

ved udarbejdelse af kommune- og lokalplaner i højere grad skal tages stilling

til miljømæssige hensyn.

Derfor skal Frederiksberg Kommune holde fast i forslaget om, at der udarbej-

des tilhørende vejledninger, hvor administrationen af de nye regler, herunder

mulighederne og kravene for afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet

og fastsat, med henblik på at sikre en smidig og fleksibel byudvikling

By Byggeri og Ejendomme

Frederiksberg Rådhus

2000 Frederiksberg

www.frederiksberg.dk

Venlig hilsen

Jesper Dahl

Byudviklingschef

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

FAB – Dronningensgade 2 – 1420 København K – www.fabnet.dk

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

d. 27. April 2017

Hermed fremsendes Foreningen af Byplanlæggeres kommentarer til ændringsforslag vedr. produktionserhverv til

L121 om modernisering af planloven.

På grund af den utroligt korte høringsfrist har det ikke været muligt for forenings bestyrelse at udarbejde et

tilfredsstillende fagligt høringssvar. Vores høringssvar angår derfor udelukkende netop den korte høringsfrist. Vi

mener, at det er uanstændigt at sende sådanne forslag i høring i så kort tid. At høringen udsendes efter, at

størstedelen af kommunedanmark må forventes at være gået på påskeferie (7. april kl. 18.30) og således strækker sig

over en periode på 19 dage indeholdende 10 feriedage er udtryk for manglende respekt for de instanser lovarbejdet

vedrører og peger på et demokratisk underskud i lovgivningsarbejdet.

I det materiale styrelsen udsender til kommunerne om processer omkring styrelsens behandling af kommunernes

planforslag og lignende, beder styrelsen om forlængede høringsfrister for dem, såfremt fx planforslag sendes i høring i

forbindelse med ferier. Det gælder tilsyneladende kun én vej.

Foreningen af Byplanlæggere

Bestyrelsen

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Modtaget på mail 27-04-17

Til Erhvervsstyrelsen.

Brancheforeningen Danske Havnevirksomheder vil gerne bakke op om DIs høringssvar vedr.

ændringsforslag til ændring af planloven.

Med venlig hilsen

Jakob Svane

Danske Havnevirksomheder

L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren

Modtaget 27-04 pr mail

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har modtaget en høring af ændringsforslag vedr. produktionserhverv

til L 121 om modernisering af planloven, jf. rapport fra udvalg for revision af regler vedrørende virksomheders

miljøpåvirkning.

På vegne af Forsvarsministeriet skal det oplyses, at Forsvaret har bemærkninger til ændringsforslagets nr.

14, idet den foreslåede formulering i det nye § 37, stk. 6, nr. 1 ikke er dækkende for alle

støjkonsekvenszoner omkring Forsvarets anlæg. Der er således ud over støjkonsekvenszoner omkring

Forsvarets skyde- og øvelsesterræner også støjkonsekvenszoner omkring Militære flyvepladser og

Forsvarets skydebaner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse finder derfor, at § 37, stk. 6, nr.1 - for så vidt angår Forsvarets anlæg

- skal have følgende ordlyd (her fremhævet med fed skrifttype):

1) udpegede statslige og kommunale støjkonsekvensområder omkring flyvepladser godkendt efter

luftfartslovens § 55, lægehelikopterflyvepladser,

militære flyvepladser, forsvarets skydebaner og

forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner.

Med venlig hilsen

Nina Kjær Nielsen

Cand. jur.

Fuldmægtig

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Ejendomsforvaltningssektionen

Arsenalvej 55

DK-9800 Hjørring

Telefon: +45 728 13281

Mobil: +45 4138 3266

E-mail:

[email protected]