Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 41
Offentligt
1758371_0001.png
NOTAT
17. maj 2017
17/02573-42
Høringsnotat om udkast til ændringsforslag vedr. produktionser-
hverv til L 121 om modernisering af planloven, jf. rapport fra udvalg
for revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning
1. Indledning
Med lovforslag L 121 til lov om ændring af lov om planlægning foretages
en modernisering af planloven som følger af aftalen om ”
Danmark i bed-
re balance
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet
”, der er indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne og
Dansk Folkeparti i juni 2016. Lovforslag L 121 er 1. behandlet i Folke-
tinget og henvist til udvalgsbehandling den 2. februar 2017.
I forlængelse af aftalen er der igangsat et udvalgsarbejde med henblik på
at revidere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning, herunder
undersøge muligheden for at indføre den såkaldte Hamborg-model. Ud-
valget har bestået af repræsentanter fra Erhvervsministeriet (formand),
Miljø- og Fødevareministeriet, Transport- Bygnings- og Boligministeriet
og Finansministeriet.
Udvalget har færdiggjort sit arbejde, jf. publikation ”Revision af regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkning
Udvalgets forslag til løsnin-
ger”. Som opfølgning på udvalgets forslag er
der udarbejdet udkast til
ændringsforslag til bestemmelserne om planlægning for produktionser-
hverv i L 121.
Udkast til ændringsforslagene blev sendt i høring den 7. april 2017 med
høringsfrist den 27. april 2017 hos en bred kreds af myndigheder, organi-
sationer m.v. Der er modtaget 25 høringssvar, hvoraf 16 har haft be-
mærkninger til ændringsforslagene.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
udkastene til ændringsforslag gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i ændringsforslagene og bemærkningerne. Disse ændrer ikke
ved substansen i de pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i
dette notat.
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
1758371_0002.png
2/15
2 Generelle bemærkninger
KL anser ændringsforslagene som en forbedring af lovforslaget, og note-
rer med tilfredshed,
at KL’s forslag om ”Hamborgmodellen” er med i
revisionen af planloven. Landbrug og Fødevarer (L&F) finder det særde-
les positivt, at lovforslaget har til hensigt at sikre, at virksomheder ikke
fremover skal bebyrdes med stramme vilkår til lugt, støj og støv, og at der
er tale om en klar forbedring i forhold til nuværende praksis, hvor virk-
somheder pålægges omkostninger. Danske Havne er positive for udpeg-
ningen konsekvensområder rundt om erhvervsområder, men ser en risiko
for miljøkonflikter ved erhvervshavne ved udpegningen af transformati-
onsområder. Københavns Kommune
deler i vid udstrækning KL’s syns-
punkter til forslaget. Danmarks Vindmølleforening kvitterer med aner-
kendelse af at deres tidligere høringsvar til revision af planloven, vedrø-
rende beskyttelse af tekniske anlæg og vindmøller, har bidraget til æn-
dringsforslagene. DI og Danske Havnevirksomheder tilslutter sig for-
målsparagraffen og er overvejende positive for det nye hensyn til vækst
og udvikling i hele landet, men finder at ændringsforslagene har åbnet for
muligheder for at flytte boliger og anden miljøfølsom anvendelse ind ved
siden af erhvervsvirksomheder, mere end det oprindeligt var intentionen.
Foreningen Biogasbranchen, Dansk Byplanlaboratorium, Greve Kommu-
ne, og Halsnæs Kommune ser positivt på ændringsforslagene. FAB me-
ner, at høringsfristen har været for kort. KL tager forbehold for efterføl-
gende politisk behandling af høringssvaret.
3. Bemærkninger til konkrete udkast til ændringsforslag
Ændringsforslag nr. 1:
Planlægning af retningslinjer for arealer belastet
med lugt, støv og anden luftforurening (§ 11 a, stk. 1, nr. 8)
Københavns Kommune bemærker, at ændringsforslagene konsekvent
tager udgangspunkt i, at de vejledende grænseværdier skal overholdes. De
bemærker at jf. hidtidig praksis har visse virksomheder haft lempelser fra
de vejledende grænseværdier. De vurderer, at det er uhensigtsmæssigt i
områder, hvor eksisterende produktionsvirksomheder ligger side om side
med andre anvendelser og er omfattet af disse lempelser. I de områder vil
lokalplanlagt nybyggeri alene skulle tage udgangspunkt i de vejledende
grænseværdier uden lempelser, mens eksisterende byggeri har bestået
med lempelserne. Dette vil ligge et pres på kommunerne for ikke at forny
lempede miljøkrav, til ugunst for virksomhederne.
KL ønsker smidigere modeller til den praktiske håndtering af støv, lugt og
anden luftforurening i planlægningen, og herudover en præcisering i lov-
bemærkningerne om at planlægning for lugt, støv og anden luftforurening
kun gælder for zoner om produktionserhverv.
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
1758371_0003.png
3/15
Kommentarer
Planlovsændringen har til formål, at beskytte virksomhederne mod skær-
pede krav som følge af byudvikling. Fremover skal kommunerne ved plan-
lægning af ny bebyggelse således tage højde for bl.a. lugt, støv og anden
luftforurening
og ikke kun støj som hidtil. Samtidigskal kommunen tage
højde for, at de i deres planlægning tager hensyn til virksomhedernes
udviklingsmuligheder ved bl.a. ikke at planlægge for tæt på virksomhe-
derne. Planlovens bestemmelse regulerer ikke eksisterende boliger, og
kan derfor ikke give grundlag for skærpede vilkår. Planlovens bestemmel-
se skal således sikre, at der netop ikke kan bygges nye boliger mv. på
arealer eller i de højder, hvor lugt, støv og anden luftforurening oversti-
ger Miljøstyrelsens grænseværdier. Er lugtgrænseværdierne f.eks. over-
skredet i 10 meters højde vil bygningen således ikke kunne bygges i denne
højde. Dette skal imødegå miljøkonflikter og dermed sikre virksomheder-
nes driftsvilkår. Der vil blive udsendt en vejledning om planlægning for
produktionsvirksomheder, herunder om hvordan kommunerne bedst mu-
ligt forebygger miljøkonflikter vedr. støj og støv-, lugt- og anden luftforu-
rening.
Planlovens bestemmelser gælder alene ved udlæg af nye boliger mv., og
ikke har indflydelse på den måde, man regulerer lugt fra eksisterende
godkendelsespligtige virksomheder efter Miljø- og Fødevareministeriets
regler. Dette præciseres i bemærkningerne til ændringsforslaget.
Ændringsforslag nr. 2:
Planlægning af retningslinjer for beliggenheden
af erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, konsekvensom-
råder, transformationsområder og konsekvensområder i landzone (§ 11 a,
stk. nr. 23-26)
DI, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder og Danske Maritime
finder, at definitionen af produktionserhverv er for snæver, og påpeger at
godstransport, logistik-, transport- og lagervirksomheder, som understøt-
ter produktionserhvervet ikke skal have en miljøgodkendelse og derfor
ikke vil blive omfattet af definitionen og få samme beskyttelse som pro-
duktionserhvervet, idet de ikke er omfattet af de tre nævnte bekendtgørel-
ser. Organisationerne nævner havnerelaterede virksomheder, som oprin-
deligt var udgangspunkt for diskussionen af de nye regler. I forhold til
havne gør organisationerne opmærksom på, at de nuværende bestemmel-
ser kan medføre, at eksisterende havne vil blive opdelt i mindre dele, da
ikke alle virksomheder er omfattet af definitionen produktionsvirksomhe-
der. Lovforslagets definition af produktionsvirksomheder bør derfor også
at omfattet logistik og transport forbundet til produktionsvirksomheders
aktiviteter.
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
1758371_0004.png
4/15
Greve Kommune gør opmærksom på, at deres erhvervsarealer typisk
rummer en blanding af produktionsvirksomheder og logistikvirksomhe-
der. En firkantet fortolkning kan betyde, at logistik- og transportvirksom-
heder fremover ikke vil kunne placeres sammen med produktionsvirk-
somheder, hvilket vil være uhensigtsmæssigt. Logistik- og transportvirk-
somheder bør derfor kunne udgøre en del af udpegningsgrundlaget for de
nye erhvervsområder.
Københavns Kommune finder det unødigt indskrænkende, at områder
skal friholdes for anvendelser, som ikke medfører begrænsning for pro-
duktionserhvervene, men kun fordi de ikke er omfattet af definition for
produktionsvirksomheder, f.eks. lagervirksomhed.
L&F mener, at der bør udpeges konsekvensområder omkring alle virk-
somheder med en miljøgodkendelse.
KL påpeger, at den foreslåede 500 m zone kan være uhensigtsmæssig, da
det ifølge KL reelt er et fåtal af virksomheder, hvor denne afstand er mil-
jømæssig relevant, og ønsker derfor, at konsekvenszonen defineres ud fra
den mest miljøtunge virksomhedsklasse, der er mulig i det udpegede er-
hvervsområde af hensyn til sammenhængende og klare regler for nabo-
områderne.
Kommentarer
Transport- og logistikvirksomheder understøtter i høj grad produktions-
virksomhedernes rammevilkår. Da de ikke vil indskrænke virksomheder-
nes miljøvilkår, og det er vigtigt for virksomhedernes rammebetingelser,
at også transportvirksomheder kan indgå i et erhvervsområde justeres
ændringsforslaget, så de udpegede erhvervsområder til produktionsvirk-
somheder kan indeholde transport- og logistikvirksomheder.
Ændringsforslag nr. 5:
Fastsættelse af rammer for konsekvens- og trans-
formationsområder (§ 11 b, stk. 1, nr. 14 og 15)
DI og Danske Havnevirksomheder ønsker at begrænse kommunernes
mulighed for at udpege transformationsområder til et til to transformati-
onsområder pr. kommune for hver kommuneplanperiode. De ønsker mere
specifikke krav til kommunerne om, hvornår de kan udlægge transforma-
tionsområder, og hvad de vil gøre for at realisere dem og over hvor lang
tid.
Danske Havne er positive over for udpegningen af konsekvensområder
omkring erhvervsområder. De ser dog med ændringsforlaget om trans-
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
1758371_0005.png
5/15
formationsområder en risiko for, at der kan opstå flere miljøkonflikter i
erhvervshavnene og ønsker flere forholdsregler forud for udlæg af et areal
til transformationsområde. Endvidere ønsker Danske Havne, at der tages
højde for ikke bare støj, men også lugt, støv eller anden luftforurening.
L&F mener, at kommunerne bør forpligtes til at oprette konsekvenszoner
for alle miljøgodkendte virksomheder.
Københavns Kommune mener, at det bør præciseres at der alene skal op-
tages bestemmelser i rammerne, hvor der er foretaget en konkret vurde-
ring.
Kommentarer
Udlæg af transformationsområder mhp. opførelse af boliger i områder,
der ikke opfylder Miljøstyrelsens støjgrænser, vil kunne begrænse virk-
somhedernes drifts- og udviklingsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at
udlæg af transformationsområder sker, hvor der er en egentlig og aktuel
interesse for at udvikle områderne, således at udpegede områder reelt
også udvikles. Mhp. at understøtte dette justeres ændringsforslaget, så
antallet af transformationsområder begrænses til to pr kommune hvert 4.
år, dog således at kommuner kan udpege et yderligere transformations-
område, hver gang der i et af de transformationsområder, der er udpeget
indenfor den 4. årige periode, er givet byggetilladelse tilsvarende 80 % af
byggeretten i et af de udpegede områder. Hvis kommunalbestyrelsen vur-
derer, at et udlagt transformationsområde ikke længere er aktuelt, kan
planen for området ophæves, og der vil tilsvarende kunne udlægges et nyt
område. Dermed begrænses risikoen for, at der udpeges en række trans-
formationsområder, hvor der ikke sker reel udvikling, samtidig med at
kommuner, hvor der er så stort et pres på boligbyggeriet, fortsat vil kunne
bruge muligheden.
Til spørgsmålet vedr. at konsekvensområder kun skal fremgå af kommu-
neplanens rammer, når de er konkret fastlagt, skal det bemærkes, at kon-
sekvensområderne er en opmærksomhedszone så evt. investorer ved, om
der skal foretages konkrete undersøgelser mv., hvorfor de bør fremgå af
kommuneplanens rammer
Ændringsforslag nr. 6:
I en lokalplan kan der optages bestemmelser om
afskærmningsforanstaltninger for lugt og støv med mekanisk ventilation
Københavns Kommune gør opmærksom på, at der med det hidtidige lov-
forslag var lagt op til en bredere mulighed for anvendelse af afværgefor-
anstaltninger. Det nye forslag indskrænker muligheden til alene at gælde
for kontorerhverv. De finder indskrænkningen ubegrundet og uhensigts-
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
1758371_0006.png
6/15
mæssig, idet en række serviceerhverv, hvis følsomhed er på linje med
kontorerhverv, nu ikke længere er omfattet.
KL foreslår, at hermetisk lukkede bygninger kan anvendes af alle typer af
erhverv, der egner sig til den type bygninger. De foreslår en udvidelse
med f.eks. liberale erhverv og øvrigt serviceerhverv.
Kommentarer
Det har været intentionen ikke at sænke borgernes beskyttelsesniveau.
Derfor er anvendelse som boliger og lignende følsomme anvendelser und-
taget, mens bygninger som er afskærmet i forhold til støv, luft og lugtfor-
urening ifølge lovforslaget kan anvendes til kontorer.
Det vurderes, at erhverv som f.eks. showrooms, liberale erhverv kan side-
stilles med kontorerhverv og dette præciseres i ændringsforslaget.
Ændringsforslag nr. 7
: En lokalplan i et transformationsområde kan
udlægge arealer, der er belastet med støj (§15 a, stk. 3 og 4)
KL ser positivt på indførelsen af en dansk Hamborg-Model og bemærker,
at støjvejledningen i forbindelse med dette skal opdateres. KL mener, at
vejledningen bør tage udgangspunkt i at sondre mellem soverum og andre
rum, således at der kan differentieres i kravene til forskellige vinduesåb-
ninger.
Halsnæs Kommune og Dansk Byplanlab ser positivt på muligheden for at
udlægge transformationsområder. Dansk Byplanlab mener, at forslaget
giver kommunerne større manøvrerum og mulighed for aktiv planlæg-
ning.
Københavns Kommune vurderer, at tinglysningen med informationer om
overskridelse af grænseværdien med op til 5 dB, er i modstrid med at lo-
kalplaner ikke længere tinglyses og anbefaler at stk. 4 udgår. Københavns
Kommune forstår endvidere forslaget således, at der kan stilles krav om
opførelse af den afskærmende bygning før ibrugtagningen af den bagved-
liggende bygning, og gør i denne forbindelse opmærksom på at dette ikke
er indlysende hjemlet i planloven, jf. at der ikke kan stilles krav om eta-
pevis etablering.
Danske Havne foreslår at der tages højde for ikke alene støj, men også
lugt, støv og anden luftforurening for at forebygge potentielle miljøkon-
flikter.
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
1758371_0007.png
7/15
L&F forslår at der indføres en undtagelse, så der kan etableres boliger på
varigt støjbelastede områder, hvor støjen kan være op til 5 dB højere end
vejledende grænseværdier. L&F påpeger videre at der altid bør tages ud-
gangspunkt i virksomhedernes konkrete grænseværdier for støj, der i nog-
le tilfælde allerede har lempede miljøvilkår.
Danske Maritime ser bestemmelsen som en forbedring. De finder dog den
foreslåede grænse på 5 dB som et udtryk for en uhensigtsmæssig gennem-
snitstanke. De ser gerne bestemmelsen suppleret med, at kommunerne får
mulighed for at foretage en konkret vurdering af støjoverskridelsens for-
ventede virkninger i forhold til den påtænkte anvendelse og udformning.
De ønsker endvidere, at kommunerne er forpligtiget til at sikre mulighe-
der for fremtidige udvidelser.
DI mener, at anvendelsesmulighederne for transformationsområder åbner
øgede mulighed for at flytte boliger og anden miljøfølsom anvendelse ind
ved siden af erhvervsvirksomheder end det oprindeligt var intentionen i
diskussionen, som førte til planlovsforslaget. De mener, at problemstillin-
gen oprindeligt blev rejst i forbindelse med havnearealer, men nu gælder
alle erhvervsnære områder, og dermed at langt flere arealer vil kunne un-
derlægges de nye regler. DI gør endvidere opmærksom på, at støjbelast-
ning af et areal ikke nødvendigvis kommer fra nabovirksomheden, idet
der er lempeligere støjkrav til erhvervsarealer. Dvs. at en virksomhed, der
ligger et par grunde væk, kan støje mere, idet virksomheden har andre
virksomheder som nabo, end virksomheden der har boliger som nabo.
Kommentarer
Planlægning i transformationsområder drejer sig om at give mulighed for
at opføre boliger i første række mod produktionsvirksomheden, selvom
støjniveauet på facaden er overskredet miljøstyrelsens vejledende støj-
grænser med max 5 dB. De indendørs støjgrænser med vinduer på klem
skal fortsat overholdes. Lugt, støv og luftforurening opfører sig anderle-
des end støj. Det er således ikke muligt at afskærme sig mod lugt og støv
med åbne vinduer på samme måde som støj. Lugt, støv og luftforurening
har derfor andre konsekvenser end støj for borgerne, og er derfor ikke
medtaget i de lempede regler vedr. transformationsområder. Det er vur-
deret, at en overskridelse på mere end 5 dB vil gøre det vanskeligt at
overholde de vejledende grænseværdier i anden række. Vedr. tinglysning
af de forhøjede grænseværdier for støj er det et ønske at gøre det transpa-
rent for de kommende beboere, at de flytter ind i et område, som er støj-
belastet.
Det fremføres i høringssvarene, at der ikke kan stilles krav om opfør else
af en afskærmende bebyggelse før ibrugtagning af den bagvedliggende
bebyggelse, som skal skærmes mod støj. Der er i den eksisterende lovgiv-
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
1758371_0008.png
8/15
ning forskellige redskaber til at sikre dette. Det kan enten være en række-
følgeplan i kommuneplanen eller det kan være som en forudsætning for
ibrugtagningstilladelse, at støjskærmen, i form af en boligbebyggelse, er
etableret. Det fremgår af § 15 stk. 2 nr. 13 at der som forudsætning for
ibrugtagningstilladelse skal etableres afværgeforanstaltninger, men det
vil være hensigtsmæssigt at det også præciseres, at det kan være en bo-
ligbebyggelse i 1. række. Dette præciseres derfor i ændringsforslaget.
Det har bl.a. været intentionen, i aftalen Danmark i bedre balance, at
give kommunerne nye muligheder og et større ansvar. Det vurderes, at
det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvor der kan udlægges
transformationsområder.
Ændringsforslag nr. 8:
Omkring forsvarets øvelsespladser kan er-
hvervsministeren tilladelse fravigelse af støjgrænser ved planlægning af
ferie- og fritidsanlæg (§ 15 a, stk. 5)
Frederikssund Kommune gør opmærksom på, at Forsvaret de seneste ca.
10 år har sagt nej til enhver byudvikling i Jægerspris indenfor støjkonse-
kvenszonen.
Kommentarer
Vedr. de nye ændringer i lovforslaget om Forsvarets øvelsesterræner så
gælder de kun for nye turismeanlæg og ikke for almindelig byudvikling.
De nuværende regler vedr. dette fortsætter.
Det vurderes på den baggrund, at bemærkningerne ikke bør fører til æn-
dringer i lovforslaget, dog har Forsvaret ønsket en præcisering af støj-
konsekvensområder omkring forsvarets anlæg, som foreslås imødekom-
met, jf. ændringsforslag 14 nedenfor.
Ændringsforslag nr. 9:
En lokalplan i et konsekvensområde kan udlægge
arealer belastet med lugt og støv til kontorformål (§ 15 b, stk. 1 og 2)
L&F mener, det er rimeligt, at eventuelle udgifter til etableringen af boli-
ger pålægges bygherren. L&F gør desuden opmærksomme på, at reglerne
vedr. lugt ikke bør gælde i forhold til eksisterende virksomheder og boli-
ger, idet det vil være en væsentlig skærpelse. De mener, at det er vigtigt at
præcisere i lovbemærkningerne, at de nuværende lugtemissioner fortsat
skal overholdes i 1,5 meters højde. KL ønsker, at det skal fremgå klart af
bemærkningerne, at kommunerne kan pålægge bygherren udgifterne til
analyser af miljøbelastningen på det specifikke areal. Danske Maritime og
Danske Havnevirksomheder opfordrer til, at afværgeforanstaltninger ved
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
1758371_0009.png
9/15
kilden finansieres af den miljøfølsomme anvendelse og at det formuleres i
lovbemærkningerne, at afværgeforanstaltninger ikke kan kræves finansie-
ret af eksisterende virksomheder.
Kommentarer
En af hovedintentionerne med lovforslaget er bl.a. ikke at bebyrde pro-
duktionsvirksomheder med omkostninger som følge af byudviklingen. Det
fremgår indirekte af lovens § 15 stk. 2 nr. 13, at afværgeforanstaltninger
skal betales af bygherrer. Det vil ske en præcisering, således at der til
bemærkningerne indføjes, at det er bygherrer af den nye bebyggelse, der
skal afholde udgifterne til afværgeforanstaltninger og ikke den virksom-
hed, som bebyggelsen ligger ved siden af.
Planlovsændringen har til formål at beskytte virksomhederne mod skær-
pede krav som følge af byudvikling. Fremover skal kommunerne ved plan-
lægning af ny bebyggelse således tage højde for bl.a. lugt
og ikke kun
støj som hidtil. Planlovens bestemmelse regulerer ikke eksisterende boli-
ger, og kan derfor ikke give grundlag for skærpede lugtvilkår. Planlovens
bestemmelse skal således sikre, at der netop ikke kan bygges nye boliger
mv. på arealer eller i de højder, hvor lugten overstiger Miljøstyrelsens
grænseværdier. Er lugtgrænseværdierne f.eks. overskredet i 10 meters
højde vil bygningen således ikke kunne bygges i denne højde. Dette skal
imødegå miljøkonflikter og dermed sikre virksomhedernes driftsvilkår.
Planlovens bestemmelser gælder alene ved udlæg af nye boliger mv., og
ikke har indflydelse på den måde, man regulerer lugt fra eksisterende
godkendelsespligtige virksomheder efter Miljø- og Fødevareministeriets
regler, hvilket præciseres i bemærkningerne til ændringsforslaget.
Ændringsforslag nr. 10:
Redegørelseskrav for lokalplanforslag i konse-
kvensområder og transformationsområder (§ 16, stk. 8 og 9)
DI, Danske Havnevirksomheder og Danske Maritime tilslutter sig redegø-
relseskravet, mens L&F er positive overfor, at kommunerne skal inddrage
virksomhederne i planlægningen.
KL mener, at eksisterende følsomme anvendelser bør undtages redegørel-
seskravet og ønsker en præcisering i lovbemærkningerne om, at der alene
skal redegøres for ændringer, som potentielt kan medføre nye stramninger
for virksomhederne. KL mener, at det bør fremgår, hvordan virksomheder
og andre miljømyndigheder har pligt til at levere oplysninger til kommu-
nen. De mener endvidere, at kommunerne skal huske at tage eksisterende
begrænsninger fra naboarealerne med i vurderingen af virksomhedernes
udviklingsmuligheder.
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
1758371_0010.png
10/15
Halsnæs Kommune mener, at det er vanskeligt at forholde sig til redegø-
relseskravet, da der ikke ligger nogen nærmere angivelse af, hvad der er
nødvendigt.
Kommentarer
Lovforslaget medfører ikke et krav om, at eksisterende lokalplaner, som
ikke ændres, skal have udarbejdet en redegørelse vedr. konsekvenserne
for produktionsvirksomhederne. Hvis der udarbejdes en ny lokalplan skal
den, hvis den ligger indenfor konsekvensområdet, ledsages af en redegø-
relse vedr. lokalplanens indflydelse på virksomhederne i det nærliggende
erhvervsområde. Vurdering af potentielle miljøkonflikter har indtil nu
været et lovkrav vedr. evt. konflikter i forhold til støj, jf. § 15a. Der er
med forslaget medtaget alle forureningsformer samt et ønske om at gøre
planlægningen omkring produktionsvirksomheder mere transparent.
Det vurderes på den baggrund, at bemærkningerne ikke bør fører til æn-
dringer i lovforslaget.
Ændringsforslag nr. 13:
Umiddelbare rettigheder i landzone gælder ikke
for boliger i konsekvensområder for husdyrbrug (§ 37, stk. 2, nr. 4)
KL ser positivt på, at ændringsforslaget begrænser nogle af de umiddelba-
re rettigheder i landzone, men fremhæver at ændringsforslaget gør regel-
sættet mere kompliceret, og at reguleringen i landzonen i forvejen er et
kompliceret regelsæt, som også ejendomsejere vil have svært ved at for-
stå. KL gør herudover opmærksom på, at definitionen for husdyrbrug
ændres til husdyranlæg pr. 1. august 2017, og at denne definition også vil
omfatte landzonetilladelse for hobbyprægede husdyrbrug. KL udtrykker i
den forbindelse bekymring for, at grænsen for antal DE er for lav, og at
dette kan gøre det svært at omdanne tiloversblevne landbrugsbygninger.
L&F er positive overfor ændringsforslaget og mener, at der er en god ba-
lance mellem at skabe mere liv i det åbne land og beskytte husdyrbruge-
ne. Herudover ønsker L&F, at ændringsforslaget også skal gælde for nu-
værende umiddelbare rettigheder. L&F gør endvidere opmærksomme på,
at kommunerne bør tage med i deres overvejelser, om en ny bolig i en
overflødiggjort bygning kan medføre, at der bliver tale om en samlet be-
byggelse.
DI ønsker mulighed for, at vognmandsvirksomheder kan etablere sig i
overflødiggjorte bygninger.
Kommentarer
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
1758371_0011.png
11/15
Med det fremsatte planlovsforslag er det et ønske at give nye udviklings-
muligheder i landdistrikterne, herunder at give bedre mulighed for at
drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Der er derfor bl.a.
åbnet mulighed for, at andre overflødiggjorte bygninger end overflødig-
gjorte landbrugsbygninger, kan tages i brug til forskellige formål.
Det har i forlængelse i høringen ikke været enighed i forligskredsen om
forslaget om at udpege konsekvensområder omkring husdyrbrug. Forsla-
get fremsættes derfor ikke.
Hvorvidt der kan meddeles landzonetilladelse til vognmandsvirksomheder
er en del af de generelle landzonebestemmelser og ikke af næreværende
bestemmelser.
Ændringsforslag nr. 14: Kommunalbestyrelsen kan give landzonetilla-
delse til boliger i støjkonsekvensområder og konsekvensområder ved
tekniske anlæg, samt hjemmel til at udarbejde bekendtgørelse om kon-
sekvensområder omkring husdyrbrug (§ 37, stk. 6 og 7)
Forsvarets Ejendomsstyrelse vurderer, at ændringsforslaget ikke er dæk-
kende for alle støjkonsekvenszoner omkring Forsvarets anlæg. Der er ud
over støjkonsekvenszoner omkring Forsvarets skyde- og øvelsesterræner
også støjkonsekvenszoner omkring Militære flyvepladser og Forsvarets
skydebaner. De ønsker derfor, at
militære flyvepladser, forsvarets skyde-
baner og forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner
tilføjes
ændringsforslaget.
L&F opfatter det som særdeles problematisk, at konsekvensområder ikke
beskytter husdyrbrug over 1000 dyreenheder (DE). L&F foreslår derfor,
at tredje sidste afsnit slettes i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 14,
så husdyrbrug med over 1.000 DE medtages. Endvidere mener L&F, at
det bør præciseres i bemærkningerne, at alle husdyrbrug over 75 DE (25
DE for mink) er omfattet af reglerne om konsekvensområder. L&F påpe-
ger, at skiftet til en ny husdyrregulering pr. 1 august 2017 betyder, at den
foreslåede nedre grænse for fastlæggelse af konsekvensområder efter ny
husdyrregulering, svarer til væsentlige andre størrelser af husdyrbrug af-
hængig af dyretypen, end de 75 DE efter nuværende regulering og fore-
slår, at ministeren gives bemyndigelse til at fastlægge en nedre grænse
svarende til de 75 DE, så der bliver tid til at fastlægge en nedre grænse på
det tilsigtede niveau.
Kommentarer
Hensigten med ændringsforslaget er at støjkonsekvenszonerne for tekni-
ske anlæg omfatter alle Forsvarets anlæg hvor etableringen af en støj-
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
1758371_0012.png
12/15
konsekvenszone er relevant.
Ændringsforslaget justeres på den baggrund,
således, at
militære flyvepladser, forsvarets skydebaner og forsvarets
øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner
tilføjes.
Forslaget om at udpege konsekvensområder rundt om husdyrbrug udgår
af ændringsforslaget, jf. ovenfor.
Øvrige bemærkninger
Københavns Kommune og KL bemærker at eventuelle merudgifter for
kommunerne skal kompenseres i DUT-forhandlingerne.
Frederiksberg Kommune holder fast i sit tidligere høringssvar, hvor de
gør opmærksomme på, at det bliver vanskeligt at byudvikle og blive mere
krævende, når forureningsbegrebet udvides til også at omfatte lugt, støv
og anden luftforurening.
KL ser frem til vejledningen for produktionsvirksomheder og mener, at
der bør udarbejdes smidigere modeller for håndtering af lugt, støv og an-
den luftforurening. DI, Danske Maritime og Danske Havnevirksomheder
mener, at der skal udarbejdes en ny lugtvejledning.
KL mener, at de økonomiske konsekvenser for lovforslaget bør sendes i
fornyet høring.
Det kan bemærkes, at der i forbindelse med det videre arbejde med plan-
lægning for produktionsvirksomheder vil blive udarbejdet en vejledning
mv.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup
Kommune, Billund Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby
Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommu-
ne, Esbjerg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Fanø Kommune,
Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia
Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frede-
rikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe
Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune,
Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune,
Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning
Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune,
Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-
Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj
Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
13/15
Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Køge Kommu-
ne, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland
Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord
Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommu-
ne, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder
Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommu-
ne, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommu-
ne, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,
Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive
Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune,
Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs
Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tårnby Kommu-
ne, Tønder Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen
Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kom-
mune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune,
Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, 3F
Fagligt Fælles Forbund, 92-
gruppen,
Advokatfirmaet
Henning
Moritzen,
Advokatrå-
det/Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademikernes Centralorgani-
sation, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsbo-
ligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Antenne-, Satellit- og Kabel-tv-
branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV
Akademiet
for de Tekniske Videnskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrå-
dets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk
Forening ved Vivian Dyrup Juhl, BL
Danmarks almene Boliger, Boxer
TV ApS, Branchen Forbruger-Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørå-
det Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By &
Havn, BYFO
Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i
Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet,
Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark
A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark
(CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Dan-
mark, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks Apo-
tekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening, Dan-
marks Frie AutoCampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk
Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blinde-
samfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsin-
spektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union,
Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk For-
ening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme,
Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund,
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
14/15
Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk
Jægerforbund, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning
(DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening,
Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk
Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerfor-
ening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System),
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening,
Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Super-
marked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand-
og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske
Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades For-
ening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handi-
caporganisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinsta-
tioner og Entreprenører, Danske Mediers, Danske Overfladebehandlere,
Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske
Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE
Nationalt
Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Samvirken-
de Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Land-
inspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale
Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommu-
ners og Regioners Analyse og Forskning
KORA, Det Ny Public Ser-
viceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG
Energy, Danske Regioner, att.: Danske Regioner Jura, Politik og Strategi,
Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, Envi-
Na, Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer
Forening, FAB
Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Bran-
cheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet,
Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen Be-
varingsværdige Bygninger, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger,
Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, For-
eningen af Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af
Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i
Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (Envi-
Na), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet
Handel, Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publici-
ster, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Forenin-
gen Ugeaviserne, Forsikring & Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes
Landsforening, FTVS
fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI
GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service
GTS, Gold
FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne
Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HK-
Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Hånd-
L 121 - 2016-17 - Bilag 41: Høringsvar og høringsnotat vedrørende ændringsforslag, der har været sendt i offentlig høring, fra erhvervsministeren
15/15
værksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP
A/S, International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk-
og Teglværksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihavefor-
bundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land
& Fjord, Københavns Kommune
Center for byudvikling, Landbrug &
Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyrådet,
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Lands-
foreningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsfor-
eningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Læ-
gemiddelindustriforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Nordicom, Mejeriforeningen, METV
Mesopotamia TV,
Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3
v/Anne Louise Vogensen, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, National-
park Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Natio-
nalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, Novo Nordisk A/S,
Parcelhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landin-
spektørers Forening, Radio 100FM, Radio 2, RealDania, Realkreditfor-
eningen, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet
for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-
Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerfor-
eningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsfor-
eningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforsk-
ningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet,
Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Trolle Ad-
vokatfirma, TV Midt Vest, TV Syd, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S,
TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3
A/S, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscenter
for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, , Økologisk Landsfor-
ening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arki-
tektskolen i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks
Tekniske Universitet, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle
Tegner Anker, Københavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole,
Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC
Roskilde Universitetscenter og Syddansk Universitet.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
Frederiksberg Kommune, Frederikssund Kommune, Greve Kommune,
Halsnæs Kommune, Københavns Kommune, Foreningen Biogasbran-
chen, Dansk Byplanlaboratorium, Danske Havne, Danske Havnevirksom-
heder, Danmarks Vindmølleforening, Danske Maritime, DI, FAB, For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse, KL, Landbrug & Fødevarer,