L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 39
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 121

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den [18. maj 2017]

3. udkast

(Ændringsforslag fra erhvervsministeren)

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og

lov om aktindsigt i miljøoplysninger

(Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet)

[af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 43 ændringsforslag til lovforslaget. Er-

hvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-34 og

36-43. Enhedslistens, Alternativets, Socialistisk Folkepartis

og og Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet

ændringforslag nr. 35 til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2017 og var til

1. behandling den 2. februar 2017. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og erhvervs-, vækst- og eksportministeren

sendte den 20. september 2016 dette udkast til udvalget, jf.

ERU alm. del – bilag 382 (folketingsåret 2015-16). Den 25.

januar 2017 sendte erhvervsministeren de indkomne hø-

ringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Anonymiseret henvendelse,

COOP Danmark,

Danske Havne og Danske Havnevirksomheder,

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Gartneri,

De Samvirkende Købmænd, Wagner Ejendomme og

COOP Danmark,

DTL - Danske Vognmænd,

Feriehusudlejernes Brancheforening,

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,

Foreningen grodzisk Wlkp,

Friluftsrådet,

Fritidshusejernes Landsforening,

Halsnæs Kommune,

Holbæk Kommune,

Hjørring Erhvervscenter,

Københavns Kommune,

Nyborg Kommune,

Odense Kommunes By- og Kulturudvalg,

Henrik Olsen, Lille Skensved,

Ringkøbing-Skjern Kommune og

Varde Kommune

Erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-

gjort for deres holdning til lovforslaget:

COOP Danmark,

Danmark Naturfredningsforening,

Danske Havne og Danske Havnevirksomheder,

DTL - Danske Vognmænd,

Feriehusudlejernes Brancheforening,

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,

Nyborg Kommune og

DokumentId

Journalnummer

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Odense Kommunes By- og Kulturudvalg

Spørgsmål

Udvalget har stillet 100 spørgsmål til erhvervsministeren

til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]

3. Tilkendegivelse fra erhvervsministeren

Erhvervsministeren har i orientering af 15. maj 2017 til

udvalget anmodet udvalget om at optrykke en præcisering af

lovforslagets bemærkninger, jf. L 121 - bilag 38, der er op-

trykt som bilag 2 til betænkningen.

4. Indstillinger <og politiske bemærkninger>

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

erhvervsministeren,

tiltrådt af <>:

Nr. 12

affattes således:

»12.

§ 5 a, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.«

[Lovteknisk ændring]

Nr. 20

affattes således:

»20.

§ 5 m, stk. 4, 1. pkt.,

udgår: », herunder bymidter og

aflastningsområder, hvori der kan etableres store butikker,

jf. § 5 q, stk. 2«.«

[Lovteknisk ændring]

Nr. 22

affattes således:

»22.

§ 5 n, stk. 1

stk. 2,

affattes således:

»§ 5 n.

Ud over bymidter og bydelscentre kan der

1) udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der

er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give

plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i

bymidten,

2) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller

placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lo-

kalområdets daglige forsyning,

3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler sær-

lig pladskrævende varer eller varer, som frembyder

særlige sikkerhedsmæssige forhold, som f.eks. motor-

køretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, ha-

vebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og

betonvarer, møbler, samt ammunition og eksplosiver,

4) udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne

produkter i tilknytning til en virksomheds produktions-

lokaler.

Stk. 2.

Aflastningsområder efter stk. 1, nr. 1, kan ikke ud-

lægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dag-

ligvarebutikker.««

[Lovteknisk ændring]

Nr. 30

affattes således:

»30.

§ 11 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 7, som nyt nummer:

»8) sikring af, at arealer der er belastet af lugt, støv og an-

den luftforurening, ikke udlægges til boliger, institutio-

ner, kontorer, rekreative formål m.v., jf. dog § 15 b,«

Nr. 8-14 bliver herefter til 9-15.«

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler

vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

Nr. 33

affattes således:

»33.

§ 11 a, stk. 1, nr. 20,

ændres »§ 5 b og« til: »§ 5 b,«

og i

nr. 21

ændres »§§ 3 og 5 j. « til: »§§ 3 og 5 j,«.«

[Lovteknisk ændring]

Nr. 34

affattes således:

»34.

§ 11 a, stk. 1,

indsættes som

nr. 22-26:

»22) beliggenheden af omdannelseslandsbyer,

23) beliggenheden af erhvervsområder herunder erhvervs-

havne, som skal være forbeholdt produktionsvirksom-

heder, transport og logistikvirksomheder og friholdes

for anden anvendelse uden tilknytning til sådanne

virksomheder,

24) beliggenheden af konsekvensområder omkring er-

hvervsområder, jf. nr. 23,

25) udpegning af op til 2 transformationsområder hvert 4.

år indenfor konsekvensområder, jf. nr. 24, som er

arealer, der er belastet af støj fra eksisterende produk-

tionsvirksomheder og er centralt beliggende i byen, og

hvor der er særlige byudviklingsinteresser. Dog kan

der udpeges et yderligere transformationsområde in-

den for den 4. årige periode, hver gang der er givet

byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeretten i et

af de udpegede områder, og

26) beliggenheden af konsekvensområder omkring tekni-

ske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg m.v. i

landzone, som skal friholdes for ny støjfølsom anven-

delse.««

[Ændring som følge af forslag fra udvalget for revision af

regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

De under

nr. 39

foreslåede

§ 11 a, stk. 6

affattes

således:

»Stk. 6.

Ved fastsættelse af retningslinjer efter stk. 1, nr.

1, kan kommunalbestyrelsen omfordele allerede udlagte

arealer til byvækst.

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan udlægge nye arealer til

byzoner for at dække det forventede behov for byvækst i en

periode på 12 år, jf. dog § 11 a, stk. 12.«

[Ændring af § 11a, stk. 6: Omfordeling af allerede udlagte

byzonearealer til byvækst. Stk. 7, udlægning af nyt areal til

byzone uden omfordeling]

Det under

nr. 39

foreslåede

§ 11 a, stk. 9,

udgår.

Stk. 10-13 bliver herefter til 9-12.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 15]

I det under

nr. 39

foreslåede

§ 11 a, stk. 10,

der bliver

stk. 9, ændres »stk. 6-8 og 13« til: »stk. 8«.

[Lovteknisk ændring]

10)

I det under

nr. 39

foreslåede

§ 11 a, stk. 11,

der bliver

stk. 10, ændres »stk. 10« til: »stk. 9«.

[Lovteknisk ændring]

11)

I det under

nr. 39

foreslåede

§ 11 a, stk. 12,

der bliver

stk. 11, udgår: »jf. § 29,« og »og 13«.

[Lovteknisk ændring]

12)

Det under

nr. 39

foreslåede

§ 11 a, stk. 13,

der bliver

stk. 12, affattes således:

»Stk. 12.

Erhvervsministeren fastsætter regler om kom-

munalbestyrelsens metode til at opgøre det forventede be-

hov for at inddrage nye arealer til byvækst, herunder om ad-

gangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumente-

ret behov for at udlægge yderligere arealer til byvækst.«

[Bemyndigelse til ministeren om fastsættelse af regler om

opgørelse af arealer til byvækst]

13)

Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 11 b, stk. 1, nr. 12,

ændres »sommerhusområder,

og« til: »sommerhusområder,« og i

§ 11 b, stk. 1, nr. 13,

æn-

dres ».« til: »,«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 41]

14)

Nr. 41

affattes således:

»41.

§ 11 b, stk. 1,

indsættes som

nr. 14

nr.15:

»14) sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen priori-

teres til transport- og logistikvirksomheder og andre

transportunge virksomheder, og

15) konsekvensområder omkring erhvervsområder forbe-

holdt produktionsvirksomheder og transformations-

områder indenfor konsekvensområder.««

[Nr. 14 vedrører planlægning af erhvervsarealer langs mo-

torvejen. Nr. 15 er følge af løsningsforslag fra udvalget for

revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirknin-

ger]

15)

Efter nr. 41 indsættes som nye numre:

»02.

§ 11 b, stk. 2,

ændres »§ 11 a, stk. 1, nr. 9« til: »§ 11

a, stk. 1, nr. 10«.

03.

§ 11 b

indsættes som

stk. 3

stk. 4:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan, uanset § 11 a, stk. 8, i

særlige tilfælde fastsætte rammer i kommuneplanen for ek-

sisterende fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter, der

bidrager til områdets turisme, hvis,

1) fødevarevirksomheden udspringer af en produktion

knyttet til lokale råvarer og stadig baserer produktionen

på råvarer fra landbruget,

2) fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst

5 år,

3) fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide

faciliteter til besøgsturisme, som bidrager til områdets

turisme, og

4) der er en funktionel sammenhæng mellem fødevare-

virksomheden og besøgsfaciliteterne.««

[Ad nr. 02. Konsekvensændring som følge af rykningsklau-

sulen i lovforslagets § 1, nr. 30. Ad nr. 03. Stk. 3 omhandler

fastsætte af rammer i kommuneplanen for fødevarevirksom-

heder med besøgsfaciliteter uden direkte tilknytning til eksi-

sterende bymæssig bebyggelse. Stk. 4. Byudvikling for eksi-

sterende produktionsvirksomheder]

16)

Efter nr. 42 indsættes som nyt nummer:

»04.

§ 11 e, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3) grundlaget for udpegning af naturområder, som skal

indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 14,

og § 11 a, stk. 2.««

[Konsekvensændring som følge af ændringen af reglerne om

udpegning til Grønt Danmarkskort i lovforslagets § 1, nr. 31

og 35]

17)

Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:

»05.

§ 15, stk. 2, nr. 13,

indsættes efter »og lignende«: »,

herunder bebyggelse i første række i transformationsområ-

der,«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 21]

18)

Det under

nr. 50

foreslåede

§ 15, stk. 2, nr. 14,

affat-

tes således:

»14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal

placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv

og anden luftforurening er overholdt til opførelse af

ny bebyggelse til kontorformål og lignende og ved

ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til kon-

torformål og lignende,«.

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler

vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

19)

I den under

nr. 51

foreslåede ændring af

§ 15, stk. 10,

ændres »15« til: »16«.

[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i § 1,

nr. 50]

20)

I den under

nr. 52

foreslåede ændring af

§ 15 a, stk. 1,

ændres »20 og 23« til: »21 og 24«.

[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i § 1,

nr. 50]

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

21)

Efter nr. 52 indsættes som nye numre:

»06.

§ 15 a

indsættes efter stk. 2, som nye stykker:

»Stk. 3.

Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et om-

råde, som i kommuneplanen er fastlagt som et transformati-

onsområde, kan uanset stk. 1 udlægge arealer, som er bela-

stet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder til bo-

ligformål, hvis

1) arealet er beliggende i første række mod produktions-

virksomhederne,

2) støjen på arealet ikke overskrider grænseværdier for

støj med mere end 5 dB på den facade og udendørs op-

holdsarealer, der vender ud mod virksomheden,

3) lokalplanen fastsætter krav om isolering mod støj, der

sikrer, at grænseværdier for støj indendørs med åbne

vinduer er overholdt,

4) der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er ad-

gang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier

for støj er overholdt, og

5) grænseværdier for støj kan overholdes for bagvedlig-

gende boliger og udendørs opholdsarealer i tilknytning

hertil.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal på ejendomme, der er

omfattet af en lokalplans arealudlæg til boligformål, jf. stk.

3, lade tinglyse, at grænseværdier for støj kan være over-

skredet med op til 5 dB, jf. stk. 3, nr. 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

07.

§ 15 a

indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 5, som nyt

stykke:

»Stk. 6.

I forbindelse med planlægning for ferie- og fri-

tidsanlæg med et særligt oplevelsesøkonomisk potentiale, og

som ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring for-

svarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder, kan er-

hvervsministeren i helt særlige tilfælde og efter indhentet til-

sagn fra Forsvarsministeriet tillade fravigelser af stk. 1, hvor

støjbelastningen ikke overstiger LC, DEN 65 dB.««

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler

vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

22)

Nr. 53

affattes således:

»53.

Efter § 15 a indsættes:

»§ 15 b.

En lokalplan må kun udlægge arealer, der er be-

lastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, in-

stitutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalpla-

nen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering

kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forure-

ning.

Stk. 2.

En lokalplan kan uanset stk. 1, udlægge arealer i kon-

sekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24, der er belastet af

lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny be-

byggelse til kontorformål og lignende, hvis planen ved be-

stemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger,

jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for lugt,

støv og anden luftforurening overholdes indendørs og på

udendørs opholdsarealer.««

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler

vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

23)

Efter nr. 53 indsættes som nyt nummer:

»08.

§ 16

indsættes efter stk. 7 som

stk. 8

stk. 9:

»Stk. 8.

redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15

b, stk. 2, skal der gøres rede for, hvordan planen tager højde

for produktionsvirksomhederne indenfor erhvervsområdet.

Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog

med produktionsvirksomhederne.

Stk. 9.

I redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i §

15 a, stk. 3, skal indeholde de i stk. 8, nævnte forhold, samt

oplysninger om støj i transformationsområdet.««

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler

vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

24)

I den under

nr. 55

foreslåede ændring af

§ 19, stk. 1,

ændres »tidsbegrænses til maksimalt 3 år dog 10 år for stu-

dieboliger« til: »eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog

10 år for studieboliger,«.

[Lovteknisk præcisering]

25)

I den under

nr. 67

foreslåede ændring af

§ 26, stk. 2,

ændres »18« til »19«.

[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lov-

forslagets § 1, nr. 50]

26)

Efter

nr. 71

indsættes som nyt nummer:

»09.

§ 29, stk. 3,

indsættes som 2. pkt.:

»Retten til at fremsætte indsigelse efter 1. pkt., gælder og-

så for stiftsøvrigheden.««

[Hjemmel til at stiftsøvrigheden kan fremsætte indsigelse

mod et lokalplanforslag]

27)

I det under

nr. 75

foreslåede

§ 33, stk. 3,

ændres »6.

pkt.« til: »7. pkt,«.

[Lovteknisk ændring]

28)

Efter nr. 75 indsættes som nyt nummer:

»010.

§ 33, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »6. pkt.« til »7.

pkt.««

[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lov-

forslagets § 1, nr. 75]

29)

Efter nr. 81 indsættes som nyt nummer:

»011.

Efter § 35 indsættes:

»§ 35 a.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde

meddele tilladelse efter § 35 til udvidelse eller ændring af

eksisterende vognmandsvirksomheder, der før 15. juni 2017

har ligget på stedet i en længere årrække.««

[Landzonetilladelse til eksisterende vognmandsvirksomhe-

der]

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

30)

I den under

nr. 86

foreslåede ændring af

§ 36, stk. 1,

nr. 14,

der bliver nr. 15, ændres »§ 37, stk. 1« til: »§ 37, stk.

1,«.

[Lovteknisk ændring]

31)

Efter nr. 88 indsættes som nyt nummer:

»012.

§ 36, stk. 1, nr. 16,

som bliver nr. 19, ændres »nr.

15« til: »nr. 17««.«

[Lovteknisk ændring]

32)

Nr. 90

affattes således:

»90.

§ 36, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »13 og 14« til: »14 og

15««.«

[Lovteknisk ændring]

33)

Nr. 97

affattes således:

»97.

§ 37

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Andre overflødiggjorte bygninger end de i stk. 1,

nævnte, kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til

håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, libera-

le erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, jf. dog

stk. 4 og stk. 6, samt lager- og kontorformål m.v. hvis,

1) virksomheden eller boligen etableres i bestående byg-

ninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt om-

fang,

2) bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år, og

3) bygningen ikke er beliggende inden for klitfrednings-

og strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszonen

uden for udviklingsområder«

Stk. 2-4 bliver herefter til 3-5.«

[Lovteknisk præcisering]

34)

Efter nr. 99 indsættes som nye nummer:

»013.

§ 37

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, til

ændret anvendelse af bygninger som omhandlet i stk. 1 og 2

i følgende områder

1) statsligt og kommunalt udpegede støjkonsekvensområ-

der omkring flyvepladser godkendt efter luftfartslovens

§ 55, lægehelikopterflyvepladser, militære flyveplad-

ser, forsvarets skydebaner, forsvarets øvelsespladser og

skyde- og øvelsesterræner og vindmøller,

2) de af kommunalbestyrelsen udpegede konsekvensom-

råder omkring tekniske anlæg, vindmøller og støjende

fritidsanlæg m.v., jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26.««

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler

vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

Af et

mindretal

(EL, ALT, SF og RV), tiltrådt af <>:

35)

Efter nr. 100 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 38

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Byggeri i henhold til § 36, stk. 1, nr. 10, 14 og 20,

må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbe-

styrelsen. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, om bygge-

riet, ud fra de hensyn loven tilsigter at varetage, uanset be-

stemmelserne i § 36, stk. 1, nr. 10, 14 og 20, forudsætter til-

ladelse efter § 35, stk. 1. Har kommunalbestyrelsen ikke rea-

geret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget,

kan byggeriet opføres.««

[Anmeldepligt og mulighed for at bestemme, at visse til- og

ombygninger skal have landzonetilladelse]

erhvervsministeren,

tiltrådt af <>:

36)

I den under

nr. 101

foreslåede ændring af

§ 38 a, stk.

1, 2. pkt.,

ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

[Lovteknisk ændring]

37)

I den under

nr. 102

foreslåede ændring af

§ 40, stk. 1,

ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

[Lovteknisk ændring]

38)

Efter nr. 102 indsættes som nyt nummer:

»014.

§ 40

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3.

En bolig i et sommerhusområde kan uanset stk. 1,

anvendes til kontinuerlig udlejning til skiftende brugeres

korvarige ferieophold, når den samlede anvendelse i perio-

den ikke herved overstiger 9 uger.««

[Adgang til i vinterperioden at udleje sommerhuse til skif-

tende brugere uden pause]

39)

I den under

nr. 104

foreslåede ændring af

§ 49, stk. 3,

ændres »nr. 21« til: »nr. 22«.

[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lov-

forslagets § 1, nr. 50]

40)

Nr. 112

affattes således:

»112.

§ 58, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »jf. dog«: »§ 4 a,

stk. 4, og«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 2

41)

Nr. 2

affattes således:

»2.

§ 78, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »§ 65 a, stk. 2«: »og

5«, og i

stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »65 a, stk. 1«: »og 4«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 4

42)

Stk. 1

affattes således:

»Stk. 1

Loven træder i kraft den 15. juni 2017, jf. dog stk.

2.«

[Fastsættelse af dato for lovens ikrafttræden]

43)

Efter stk. 4 indsættes som

stk. 5:

»5.

Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om af-

grænsning af bymidter og bydelscentre, ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets§ 1, nr. 18]

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk ændring, idet nr. 20 som føl-

ge af lovforslagets § 1, nr. 32, ikke rykker.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 3

Der er tale om en lovteknisk ændring, idet nr. 4 ved en

fejl er udeladt i lovforslaget. Nr. 4 svarer til den gældende

nr. 4.

Til nr. 4

I forlængelse af aftalen »Danmark i bedre balance – Bed-

re rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele

landet« blev der igangsat et tværministerielt udvalgsarbejde

med henblik på at revidere regler vedrørende virksomheders

miljøpåvirkning og undersøge muligheden for at indføre den

såkaldte Hamborg-model med henblik på f.eks. placering af

nye boliger på støjbelastede arealer i nærheden af eksister-

ende virksomheder, der ikke medfører en indskrænkning af

virksomhedernes aktiviteter. Udvalget har også undersøgt,

hvordan planlægningen kan tage højde for, at aktiviteter fra

eksisterende produktionsvirksomheder ikke bliver begræn-

set.

Den foreslåede ændring i § 11 a, stk. 1, nr. 8, er fremsat

bl.a. på baggrund af udvalgets rapport fra marts 2017. Der

henvises i øvrigt til ændringsforslagets § 1, nr. 4, 6, 14, 18,

22, 23, 24, 33 og 34, der også omhandler ændringer som føl-

ge af udvalgets rapport.

Det foreslås i nr. 8, at indføre et krav om, at kommunal-

bestyrelsen som led i kommuneplanlægningen udarbejder

retningslinjer der sikrer, at der ikke kan planlægges for boli-

ger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v. på arealer

og i højder, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt,

støv og anden luftforurening ikke kan overholdes. Såfremt

en lokalplan kan sikre den fremtidige anvendelse mod en så-

dan forurening, vil der kunne ske planlægning, jf. den fore-

slåede § 15 b, stk. 1.

Ændringen medfører, at de miljøhensyn som kommunal-

bestyrelsen skal varetage i planlægningen, udvides fra alene

at omhandle støj til også at omfatte lugt, støv og anden luft-

forurening.

Planloven regulerer ikke grænserne for virksomheders

udledning af lugt, støv og anden luftforurening, men plan-

lægningen skal ses i sammenhæng med de grænseværdier

for belastning med lugt, støv og anden luftforurening, der

fremgår af vejledninger og bekendtgørelser herom. Planlo-

ven indretter og henholder sig på den måde til de grænse-

værdier, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning og be-

kendtgørelser.

I praksis betyder det, at planlægningen skal sikre, at Mil-

jøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luftfor-

urening kan overholdes for anvendelsen, i den højde og den

placering på de arealer, der planlægges for. Bestemmelsen i

nr. 8 vil indebære, at grænseværdier for lugt, støv og anden

luftforurening skal være overholdt såvel på udendørs op-

holdsarealer og på facader, som i luften indendørs.

Bestemmelsen skal således f.eks. sikre, at fremtidige be-

boere kan åbne vinduerne i deres boliger, uden at de udsæt-

tes for lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrel-

sens grænseværdier. Da bestemmelsen skal sikre, at det for-

udsatte beskyttelsesniveau som anført i Miljøstyrelsens vej-

ledninger og bekendtgørelser skal opretholdes ved planlæg-

ningen af anvendelsen på arealerne, vil bestemmelsen

samtidig indebære, at produktionsvirksomheder ikke kan

blive mødt af skærpede krav.

Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden

luftforurening er fastsat som udendørs værdier, der typisk

skal være overholdt i 1�½ meters højde. Hvis mennesker op-

holder sig i højere bygninger, gælder grænseværdien i den

højde, hvor mennesker kan blive udsat for den forurenende

luft. Det vil sige, at der kan være grunde tæt på en virksom-

hed, hvor grænseværdierne er overholdt i 1�½ meters højde,

men hvor grænseværdierne ikke nødvendigvis er overholdt,

hvis der bygges i større højde. Bestemmelsen sikrer, at der

på disse arealer ikke vil kunne bygges boliger, institutioner,

kontorer, rekreative formål m.v. I modsætning til regulering

af støj, hvor de vejledende grænseværdier er differentieret

efter anvendelsen af arealerne, er grænseværdierne for støv

og anden luftforurening (B-værdien) uafhængig af arealan-

vendelsen.

Dog foreslås det i § 1 nr. 9, at der som undtagelse til ho-

vedreglen kan planlægges for etablering af kontorbyggeri og

lignende indenfor konsekvensområder for erhvervsområder

til produktionsvirksomheder med afskærmningsforanstalt-

ninger i form af mekanisk ventilation og kontrolleret luftind-

tag, hvor bygningens luftindtag er placeret i en højde, hvor

Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luft-

forurening er overholdt, og hvor grænseværdier er overholdt

på alle udendørs opholdsarealer. Med den nævnte form for

afskærmningsforanstaltning vil vinduerne i disse kontorbyg-

ninger og lignende ikke kunne åbnes, og personer der ophol-

der sig i bygningerne vil derfor ikke kunne udsættes for lugt,

støv og anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænse-

værdier. Denne form for afskærmningsforanstaltning vil dog

alene kunne anvendes for kontorbyggeri og ikke boliger,

plejehjem, institutioner m.v.

Til nr. 5

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 6

I den foreslåede § 11, stk. stk. 1, nr. 22 er der tale om en

lovteknisk ændring. Der henvises derfor til de foreslåede be-

mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 24.

Den foreslåede nr. 23 indebærer, at kommunalbestyrelsen

som led i kommuneplanlægningen skal udarbejde retnings-

linjer for beliggenheden af erhvervsområder, herunder er-

hvervshavne, der skal forbeholdes produktionsvirksomhe-

der, transport og logistikvirksomheder og friholdes for an-

den anvendelse uden tilknytning til disse virksomheder.

Transport og logistikvirksomheder vil kunne være beliggen-

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

de i erhvervsområder fordi de i høj grad understøtter pro-

duktionsvirksomheders rammevilkår.

Med produktionsvirksomheder forstås virksomheder om-

fattet af godkendelsesbekendtgørelsen, maskinværkstedsbe-

kendtgørelsen og virksomheder anført på brugerbetalingsbe-

kendtgørelsens bilag 1, dog ikke husdyrbrug. Definitionen

af produktionsvirksomheder indebærer, at de erhvervsområ-

der, der kan udpeges til produktionsvirksomheder, skal for-

beholdes virksomheder med en vis miljøbelastning og f.eks.

med investeringer knyttet til deres beliggenhed og som der-

for ikke kan flyttes uden væsentlige omkostninger eller med

en vigtig funktion så som containerterminaler, færgetermi-

naler, bilterminaler, bulkterminaler, transport og logistikvi-

rksomheder m.v., der falder ind under godshavneaktiviteter.

Udpegningen kan således ikke omfatte områder til virksom-

heder som pizzeriaer, cafeer, restauranter m.v., der kan ind-

passes i de øvrige byområder.

I mange erhvervsområder sker der over tid en ændring af

sammensætningen af virksomheder, hvor mere kontorlig-

nende arbejdspladser erstatter de produktionsvirksomheder,

som områderne oprindeligt blev udpeget til. Derfor kan det i

nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at afgrænse udpegnin-

gen til de dele af erhvervsområdet, hvor der reelt stadigt er

eksisterende produktionsvirksomheder, som har behov for

beskyttelse mod miljøkonflikter. Ved udpegningen af area-

ler til produktionsvirksomheder skal hensynet til adgangen

til og fra den overordnende infrastruktur herunder havne og-

så inddrages.

Den foreslåede nr. 24 indebærer, at kommunalbestyrelsen

som led i kommuneplanlægningen skal udpege retningslin-

jer for konsekvensområder omkring erhvervsområder for

produktionsvirksomheder.

Kommunalbestyrelsen kan afgrænse konsekvensområder

som en fast grænse på mindst 500 meter omkring de udpe-

gede erhvervsområder for produktionsvirksomheder. Denne

grænse svarer til den afstand, der normalt anvendes i plan-

lægningen for særligt forurenende virksomheder (miljøklas-

se 7) og for planlægningen omkring risikovirksomheder.

Dette sikrer, at Miljøstyrelsen grænseværdier for støj, lugt,

støv og anden luftforurening kan overholdes, så det ikke gi-

ver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne ef-

ter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser

og påbud.

Kommunalbestyrelsen kan også afgrænse konsekvens-

områder ud fra en konkret vurdering af, hvilken forurenings-

belastning de pågældende virksomheder har og virksomhe-

dernes udviklingsbehov. I praksis kan der tages udgangs-

punkt i virksomhedernes gældende miljøvilkår som følge af

miljøgodkendelser m.v. og på den baggrund fastlægges me-

re præcise krav til planlægningen der sikrer, at Miljøstyrel-

sens grænseværdier for støj, lugt, støv og anden luftforure-

ning kan overholdes, så det ikke giver grundlag for at skær-

pe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbe-

skyttelsesloven om miljøgodkendelser og påbud. I forbin-

delse med udpegning af konsekvensområder bør kommuner-

ne inddrage virksomhedernes synspunkter.

For produktionsvirksomheder med stor miljøbelastning

kan der være behov for et større konsekvensområde for at

tage højde for virksomhedernes drift- og udviklingsmulighe-

der. Uanset hvilken metode der benyttes, vil det være et

krav, at der ikke planlægges for boliger, institutioner, konto-

rer, rekreative formål m.v. i områder eller i de højder, hvor

Miljøstyrelsens grænseværdier for støj, lugt, støv eller anden

luftforurening ikke kan overholdes.

Planlovens § 15 a, stk. 1, indeholder et forbud mod at

planlægge for støjfølsom anvendelse på støjbelastede area-

ler, medmindre anvendelsen kan sikres mod støjgener. Be-

stemmelsen har til formål at sikre, at der som udgangspunkt

ikke udlægges ny støjfølsom anvendelse som f.eks. boligbe-

byggelse, hvor boligerne bliver belastet med uacceptabel

støj. Samtidig er det målet at hindre, at eksisterende virk-

somheder begrænses som følge af byudvikling.

Planlovens § 15 a, stk. 2, giver mulighed for at udpege

såkaldte omdannelsesområder, hvor der tillades at planlæg-

ning for støjfølsom anvendelse, selvom støjen er 5 dB over

de vejledende grænseværdier, så længe der er sikkerhed for,

at støjen bliver nedbragt indenfor en 8 års periode. Flere

kommuner har imidlertid ønsker om, at kunne planlægge for

støjfølsom anvendelse på særlige attraktive og centralt be-

liggende arealer i byerne f.eks. i havneområder, hvor støjen

er over de vejledende grænseværdier, og hvor der fortsat er

velfungerende virksomheder, som ikke forventes at flytte,

og hvor støjen derfor ikke kan nedbringes indenfor en 8 års

periode.

Det foreslås derfor i nr. 25, at der indføres en undtagel-

sesbestemmelse i forhold til planlægning for støjfølsom an-

vendelse på støjbelastede arealer indenfor såkaldte transfor-

mationsområder.

Efter bestemmelsen i nr. 25, kan kommunalbestyrelsen

som led i kommuneplanlægningen udpege retningslinjer for

transformationsområder på støjbelastede arealer indenfor

konsekvensområder omkring udpegede produktionsvirk-

somheder, hvor der er særlige interesser for at udnytte area-

lerne til byformål – dvs. på områder hvor der efter den gæl-

dende planlov ikke er muligt at opføre boliger. Det foreslås,

at kommunalbestyrelsen vil kunne udpege op til to transfor-

mationsområder hvert 4. år i forbindelse med revisionen af

kommuneplanen, jf. planlovens § 23 a, stk. 2. Efter sidste

led i nr. 25, vil kommunalbestyrelsens inden for den 4. årige

periode kunne udpege et nyt transformationsområde forud-

sat, at der er givet byggetilladelse svarende til 80 pct. af

byggeretten i et af de udpegede områder.

Transformationsområder vil typisk omfatte ældre er-

hvervsområder i de centrale dele af byerne. Det kan f.eks.

være havneområder eller nedlagte slagterier og kraftværker.

Transformationsområderne er desuden karakteriseret ved at

være områder af byen, hvor der er særlig efterspørgsel efter

attraktivt beliggende arealer og dermed stærke økonomiske

incitamenter for grundejere, herunder kommuner og bygher-

rer, til at skabe blandede byudviklingsområder med høj tæt-

hed, men hvor nærheden til blivende produktionsvirksomhe-

der medfører mindre overskridelser af de vejledende græn-

seværdier for støj. Transformationsområderne – ikke mindst

havnene – vil samtidig være kendetegnet ved at rumme vel-

fungerende virksomheder, hvor placeringen i havnen er cen-

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

tral i forhold til transport af varer til og fra Danmark samt

for fiskerierhvervet.

For at udpege transformationsområder skal der være en

særlig byudviklingsinteresse knyttet til områder. Det kan

f.eks. være havneområder, hvor nærheden til vandet er at-

traktiv i forhold til etablering af boliger fremfor kontorer

Et område vil kun kunne udpeges som transformations-

område, hvis området støder op til produktionsvirksomhe-

der, dvs. ligger i 1. række mellem det udpegede område til

produktionsvirksomheder og bagvedliggende byområder.

Transformationsområder vil således ikke kunne udpeges på

arealer belastet af støj over Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdier for støj fra veje, jernbaner, flyvepladser,

vindmøller, skydebaner m.v. Miljøstyrelsens grænseværdier

for lugt, støv og anden luftforurening skal være overholdt

indenfor transformationsområder og ved fremtidig anven-

delse indenfor transformationsområder.

Den foreslåede

nr. 26

vil give kommunalbestyrelsen mu-

lighed for at udpege konsekvensområder omkring anlæg i

landzone, som ønskes beskyttet mod miljøkonflikter som

følge af planlægning for boliger, institutioner, kontorer, re-

kreative formål m.v. på naboområderne. Det er beskyttelses-

hensynet, der vil afgøre, om der vil kunne udpeges konse-

kvensområder. Konsekvensområder vil f.eks. kunne udpeges

omkring biogasanlæg, private flyvepladser eller eksisterende

vindmøller, i det omfang udpegningen kan begrundes i hen-

synet til at sikre anlægget eller virksomheder mod miljøkon-

flikter. Bestemmelsen i nr. 26 åbner endvidere for, at kom-

munalbestyrelsen kan udpege konsekvensområder omkring

eksisterende vindmøller, hvor der ikke tidligere har været

udpeget konsekvensområder.

Udpegningen af konsekvensområderne, som foretages i

kommuneplanen, vil være bindende i forhold til kommunal-

bestyrelsens egne dispositioner. De umiddelbare rettigheder

til anvendelsen af overflødiggjorte bygninger i § 37, stk. 1,

og den i ændringsforslaget foreslåede stk. 2, vil ikke finde

anvendelse inden for de udpegede konsekvensområder. Ved

kommunalbestyrelsens vurdering af, om der vil kunne gives

landzonetilladelse, skal der lægges vægt på at undgå miljø-

konflikter i forhold til de anlæg, som er udgangspunktet for

konsekvensområdet.

Til nr. 7

Udmøntningen af planlovsaftalen i lovtekst er sket med

udgangspunkt i gældende praksis for statens tilsyn med

kommunernes planlægning, og formålet har været at skabe

klare regler for kommunernes administration.

I lovforslagets nr. 39 foreslås det i stk. 6, at kommunalbe-

styrelsen, kun kan udlægge et nyt areal til byzone, hvis der

samtidig udtages et andet areal med tilsvarende størrelse ud-

lagt til byzone. I lovforslaget nr. 39 foreslås det samtidig i

stk. 7, at kommunalbestyrelsen kan udlægge et nyt areal til

byzone uden samtidig at udtage et andet areal med en tilsva-

rende størrelse udlagt til byzone, hvis der i den 12-årige

planperiode er et dokumenteret behov for at udlægge yderli-

gere arealer til byzone. Det foreslås endelig af lovforslagets

nr. 39, stk. 13, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens metoder til at dokumentere behovet

for at udlægge yderligere arealer til byzone.

Denne ordning har givet anledning til kritik, da den vil

kunne indebære en utilsigtet begrænsning, navnlig i forhold

til reglerne for omfordeling af arealer. Lovforslaget rummer

endvidere ikke i tilstrækkelig grad muligheden for at imøde-

komme en differentieret regulering, der tager hensyn til lo-

kale behov.

For ikke at skabe uhensigtsmæssige begrænsninger for

kommunernes planlægning for byudvikling, foreslås det i

ændringsforslaget at ændre lovforslagets regler om omforde-

ling af byzonearealer, så der gives mulighed for en større

fleksibilitet.

I ændringsforslagets

§ 11 a, stk. 6,

foreslås det således

præciseret, at kommunalbestyrelsen får adgang til at omfor-

dele allerede udlagte arealer til byvækst. Kommunalbesty-

relsen vil med forslaget således få mulighed for at udlægge

nye arealer til byzone, så længe der samtidig udtages andre

tilsvarende arealer, der allerede er udlagt til byzone, men

endnu ikke er udnyttet.

Hensynet med ændringsforslaget er at give kommunalbe-

styrelsen en vis grad af fleksibilitet. Det er således ikke hen-

sigten, at omfordelingen skal ske som en opgørelse af areal-

størrelserne i nøjagtig 1:1. Omfordelingsprincippet er til for

at give kommunalbestyrelsen mulighed for at prioritere de

aktuelle og mest attraktive arealudlæg til byzone i kommu-

neplanen og samtidig ophæve uaktuelle udlæg af ca. tilsva-

rende størrelse i ha.

Ud over muligheden for at omfordele arealer til byvækst

foreslås det, at kommunalbestyrelsen også efter den foreslå-

ede

stk. 7,

vil kunne udlægge nyt byzoneareal for at dække

det forventede behov for yderligere arealer til byvækst i den

12-årige planperiode, jf. planlovens § 11, stk. 1. Hvis kom-

munalbestyrelsen ønsker at udlægge nye arealer til byvækst

uden at kompensere med et tilsvarende areal et andet sted i

kommunen, skal kommunalbestyrelsen således dokumente-

re, at der i den 12-årige planlægningsperiode er behov for

yderligere areal til byvækst end de allerede udlagte. Mulig-

hederne for byomdannelse og fortætning af allerede udlagte

arealer skal indgå i vurderingen af behovet for udlæg af nye

arealer til byvækst.

Det foreslås i den forbindelse, jf. ændringsforslagets § 1,

nr. 6, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler om de metoder, som kommunerne skal anvende

til opgørelse af det forventede arealbehov i planperioden.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring af ændringsforslag

nr. 15. Den foreslåede § 11 a, stk. 9, i lovforslaget om kom-

muneplanretningslinjer for fødevarevirksomheder med be-

søgsfaciliteter, flyttes til § 11 b, stk. 2, der omfatter fastsæt-

telse af rammer for lokalplanlægningen i kommuneplanen.

Til nr. 9

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 10

Der er tale om en lovteknisk ændring.

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Til nr. 11

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 12

I § 11 a, stk. 12, foreslås, at erhvervsministeren bemyndi-

ges til at fastsætte nærmere regler for de metoder, som kom-

munalbestyrelsen i henhold til stk. 7, skal anvende til opgø-

relse af det forventede arealbehov i den 12-årige planperio-

de. Endvidere vil der efter stk. 12, kunne fastsættes bestem-

melser om adgangen til, at fravige metoden på baggrund af

et dokumenteret behov for at udlægge yderligere arealer til

byvækst eller ved opgørelse af rummeligheden, hvor f.eks.

rummelighed i mindre bysamfund i tilbagegang ikke med-

regnes.

Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at opgørel-

sen til brug for dokumentation af behovet for yderligere ud-

læg skal tage udgangspunkt i alment accepterede kilder, som

f.eks. oplysninger fra Danmarks Statistik om befolkningsud-

vikling, byggeaktivitet, beskæftigelse m.v. og standardisere-

de opgørelser af ubenyttede arealer i kommuneplanen. Me-

toden skal være tiltrækkelig fleksibel til, at en kommune sik-

res tilstrækkelige udviklingsmuligheder.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov-

forslagets § 1, nr. 41.

Til nr. 14

Det foreslås i § 11 b, stk. 1, nr. 14, at der fremover skal

fastsættes rammer for lokalplanens indhold med hensyn til

sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen skal priorite-

res til transport- og logistikvirksomheder og andre transport-

tunge virksomheder.

Bestemmelsen fastsætter, at det ved lokalplanlægning af

erhvervsområder langs motorveje gennem anvendelsesbe-

stemmelser sikres, at disse prioriteres til transport- og logis-

tikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.

Med transport- og logistikvirksomheder menes virksomhe-

der, hvis udviklingsmuligheder er afhængig af god tilgænge-

lighed til det overordnede vejnet, og som primært genererer

godstransporter, der så vidt muligt skal ledes uden om by-

mæssige bebyggelse. Der er samtidigt tale om virksomheder

med behov for bygninger til lager, oplagsplads, rangerområ-

der m.v., som gør dem pladskrævende.

Der skal prioriteres plads til transport- og logistikvi-

rksomheder og andre transporttunge virksomheder i er-

hvervsområder langs motorveje, så de erhverv, der har tung

trafik sikres en placering tæt på motorvejenes til- og frakørs-

ler. Derudover kan der planlægges for, at andre erhverv end

transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge

virksomheder kan placeres i erhvervsområderne langs mo-

torveje under hensyntagen til en effektiv transportafvikling,

herunder så det f.eks. undgås at blande tung transport med

personbiler mv.

Det skal i planlægningen så vidt muligt undgås at lede

godstransport gennem tætbefolkede områder i byen. I tilfæl-

de, hvor et erhvervsområde ved en motorvej ligger tæt på

centrum, og hvor omgivelserne har bymæssig og tæt befol-

ket karakter, kan hensynet til at undgå tung trafik således

betyde, at erhvervsområder prioriteres til andet end trans-

port- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virk-

somheder. Erhvervsarealer langs motorveje i hovedstadsom-

rådet, som samtidigt er udpeget som stationsnære områder,

vil fortsat kunne anvendes til de formål, som følger af Fin-

gerplanen. Endvidere vil det være muligt for kommunalbe-

styrelsen at udarbejde en ny lokalplan til andre formål, så

længe det kan ske inden for de nuværende kommuneplan-

rammer.

Den foreslåede nr. 15 fastsætter, at kommunalbestyrelsen

skal fastsætte rammer for lokalplanlægningen, inden for

konsekvensområder omkring produktionsvirksomheder samt

for transformationsområder. Hvis udpegningen af konse-

kvensområder, jf. den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 24, er

foretaget som en 500 meter afgrænsning uden nogen nærme-

re vurdering af miljøforholdene, skal retningslinjerne fast-

lægge et krav om, at der skal foretages en vurdering af, hvil-

ke effekter den planlagte anvendelse i konsekvensområdet

eller transformationsområdet, jf. den foreslåede § 11 a, stk.

1, nr. 25, vil have for produktionsvirksomhedernes gælden-

de og fremtidige miljøvilkår. Er afgrænsningen af konse-

kvensområder foretaget ud fra en konkret vurdering af pro-

duktionsvirksomhedernes miljøvilkår, skal rammerne fast-

lægge de begrænsninger for byggeriets udformning (f.eks.

højde), placering på grunden (afstand) m.v. og for støj, her-

under de evt. afskærmningsforanstaltninger jf. § 15 a, stk. 1

m.v., som sikrer, at Miljøstyrelsens grænseværdier kan over-

holdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene

for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven

om miljøgodkendelser og påbud.

Til nr. 15

Ad nr. 02

Der er for så vidt angår nr. 02 tale om en konsekvensæn-

dring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr.

30.

Ad nr. 03

I lovforslagets § 11 a, stk. 8, foreslås det, at al byudvik-

ling skal ske i byzone og i direkte tilknytning til eksisteren-

de byområder og bebyggelse. Formålet med dette »indefra-

og ud princip« er at undgå spredt bebyggelse ved byerne og

landzonen generelt og derved at fremme at investeringer i

infrastruktur, herunder veje, energiforsyning, kloakering

mv. foretages samfundsøkonomisk effektivt samt undgå

miljøkonflikter i det åbne land, hvor landbruget har behov

for gode rammer for deres produktion.

I § 11 b, stk. 3, foreslås det, at kommunalbestyrelsen,

uanset lovforslagets § 11 a, stk. 8, i særlige tilfælde kan

planlægge for udvidelse af eksisterende fødevarevirksomhe-

der, som udspringer af en produktion knyttet til landbrugs-

og fiskeriprodukter, som har udviklet sig til attraktioner for

borgere og turister. Det kan være fødevarevirksomheder

som mikrobryggerier, vin- og alkoholproducenter, lokalt

produceret eller forarbejdet frugt, grønt, kød- og mejeripro-

dukter, der ønsker at etablere eller udvide faciliteter til be-

søgsturisme, der har en naturlig sammenhæng med den eksi-

sterende fødevareproduktion. Bestemmelsen retter sig mod

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

virksomheder, der har behov for bygningsudvidelser, der

ligger ud over, hvad der kan gives landzonetilladelse til. An-

dre nationale interesser som landskab, kulturarv m.v. vil

fortsat kunne tale for en indsigelse i den konkrete sag.

Det følger af den første betingelse i nr. 1, at fødevare-

virksomheden skal udspringe af en produktion knyttet til lo-

kale råvarer og stadig basere produktionen på råvarer fra

landbruget. Med landbruget menes, at produktionen skal

være baseret på landbrugs- og/eller fiskeriprodukter. I nr. 2,

stilles der krav om, at fødevarevirksomheden har eksisteret

på stedet i mindst 5 år. I nr. 3, stilles der krav om, at fødeva-

revirksomheden ønsker at etablere eller udvide faciliteter til

besøgsturisme, som bidrager til områdets turisme. I nr. 4,

stilles der krav om, at der er en funktionel sammenhæng

mellem fødevarevirksomheden og besøgsfaciliteterne.

Uden direkte tilknytning til byerne er der dog flere steder

gennem årene etableret virksomheder, hvor der er foretaget

væsentlige investeringer i bygninger mv. over en længere

årrække. Det kan f.eks. være mellemstore produktionsvirk-

somheder, der er udvidet ad flere omgange på baggrund af

landzonetilladelser eller store virksomheder, der allerede er

udvidet væsentligt på baggrund af en lokalplan.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde

gives mulighed for at tilvejebringe lokalplaner, der overfører

arealerne, hvor disse virksomheder er beliggende, til byzo-

ne, således at det kan sikres, at virksomhederne kan udvide

på den pågældende lokalitet. Overførslen til byzone sker ved

lokalplanlægning for virksomheden og dens udvidelse.

Forslag til bestemmelsen i § 11 b, stk. 4, retter sig mod

virksomheder, der har behov for bygningsudvidelser, der

ligger ud over, hvad der kan gives landzonetilladelse til. Det

kan f.eks. dreje sig om mellemstore produktionsvirksomhe-

der, hvor der over en længere årrække er foretaget væsentli-

ge investeringer i bebyggelse eller produktionsanlæg, som

kun vanskeligt kan flyttes til en anden lokalitet. Forslaget til

stk. 3 har således fokus på virksomheder, der af historiske

årsager ligger på det pågældende sted, og som gennem årene

har foretaget betydelige investeringer på stedet.

Det er fortsat ikke hensigten, at der generelt skal være

mulighed for udlæg af arealer til større udvidelse af eksister-

ende virksomheder i det åbne land. Det skal som hovedregel

fortsat henvises til erhvervsområder i byerne, der er indrettet

til formålet.

Stk. 4, er således ikke rettet mod nyetablerede virksom-

heder, som allerede i forbindelse med etableringen vil kunne

forudses at få behov for større udvidelser. Det forhold, at en

virksomhed er etableret i en overflødiggjort bygning og evt.

i den forbindelse har foretaget ombygning og/eller udvidelse

med 500 m

uden landzonetilladelse, kan ikke i sig selv be-

grunde, at bestemmelsen i stk. 3 kan bringes i anvendelse.

Ved planlægningen for udvidelse af de i stk. 4 nævnte ek-

sisterende virksomheder skal i øvrigt samme planlægnings-

mæssige hensyn lægges til grund, som normalt indgår i de

planlægningsmæssige overvejelser, herunder hensyn til jord-

brugserhvervet, miljøbeskyttelse og landskabelige interes-

ser, trafikale hensyn og infrastruktur, samt øvrige nationale

interesser, jf. lovforslagets § 29, stk. 1, 1. pkt. I denne for-

bindelse vil der også skulle ske en afvejning af, om det ud

fra en samlet samfundsøkonomisk vurdering vil blive dyrere

for kommunen at planlægge for en forbliven på stedet frem

for at placere virksomheden i et udlagt erhvervsområde i en

by.

Det vil således i almindelighed være en forudsætning for

at kunne planlægge for udvidelse af de i stk. 4 nævnte virk-

somheder, at der i forvejen er tilstrækkelig infrastruktur og

offentlig service, så virksomhedens udvidelse ikke forudsæt-

ter eller vil medføre behov for nye offentlige investeringer i

f.eks. større veje eller veje med større bæreevne, kloakering,

kollektiv trafik m.v. Således er bestemmelsen ikke møntet

på en virksomhed, der har behov for betydelig tung transport

på steder, hvor det eksisterende vejnet vurderes ikke at kun-

ne bære dette, ligesom det f.eks. ikke er møntet på vogn-

mandsvirksomheder, der som hovedregel bør henvises til

udlagte erhvervsområder i byerne.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-

dringen af reglerne om Grønt Danmarkskort i lovforslagets

§ 1, nr. 31 og 35.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring i § 15, stk. 2, nr. 13, skal ses i

sammenhæng med den foreslåede bestemmelse om lokal-

planlægning til boligformål i et transformationsområde, som

er belastet med støj, jf. § 15 a, stk. 3.

I planlovens § 15, stk. 2 nr. 13, fremgår bl.a., at der i en

lokalplan kan fastsættes krav om afværgeforanstaltninger

som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. Den fore-

slåede ændring af nr. 13, vil betyde, at der i en lokalplan kan

fastsættes krav om, at bebyggelse til boligformål i første

række i et transformationsområde kan anvendes som af-

skærmningsforanstaltning mod støj. Der vil således kunne

stilles krav om opførelse af afskærmende bebyggelse mod

støj, før ibrugtagning af ny bebyggelse til boligformål for de

bagvedliggende boliger, dvs. de boliger der ikke ligger i

første række mod produktionsvirksomhederne.

I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de fore-

slåede bestemmelser i § 15 a, stk. 3, og § 15, stk. 2, nr. 3, vil

det være bygherren, der skal afholde udgifterne til afværge-

foranstaltninger og ikke produktionsvirksomheder, som be-

byggelsen ligger op til.

Til nr. 18

Den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14, fastsætter, at der i lo-

kalplaner kan optages bestemmelser om afskærmningsforan-

staltninger for støv, lugt og anden luftforurening ved plan-

lægning til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og

lignende, f.eks. showrooms, liberale erhverv og serviceer-

hverv, i form af mekanisk ventilation, hvor luftindtaget pla-

ceres i en højde, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier er

overholdt. Dette vil indebære, at vinduerne i bygningen ikke

vil kunne åbnes, så personer der opholder sig i bygningen

ikke udsættes for uforsvarlig støv, lugt og anden luftforure-

ning over Miljøstyrelsens grænseværdier. For alle udendørs-

opholdsarealer vil grænseværdierne skulle overholdes.

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Nr. 14 gælder alene ved opførelse af ny bebyggelse til

kontorbebyggelse og ved ændret anvendelse af eksisterende

bebyggelse til kontorformål og lignende i konsekvensområ-

der, jf. den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 24. Bestemmelsen

vil således ikke kunne anvendes for boliger, institutioner, re-

kreative formål m.v.

Det henvises i øvrigt til bemærkningerne i ændringsfor-

slagets § 1, nr. 9, hvor afskærmningsforanstaltninger for

støv, lugt og anden luftforurening også behandles.

Til nr. 19

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-

ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 20

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-

ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 21

Ad nr. 06

Det foreslås i § 15 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i et

transformationsområde kan udarbejde lokalplaner, der ud-

lægger støjbelastede arealer til boliger. Den foreslåede æn-

dring i stk. 3, indebærer, at kommunalbestyrelsen kan fravi-

ge planlovens § 15 a, stk. 1, om, at kommunalbestyrelsen ik-

ke må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendel-

se, medmindre der foretages afskærmningsforanstaltninger.

Bestemmelsen vil give mulighed for at bygge nye boliger

i første række mod en produktionsvirksomhed, på varigt

støjbelastede områder indenfor særligt udpegede transfor-

mationsområder, hvor støjen kan være op til 5 dB over Mil-

jøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.

Bestemmelsen vil alene gælde bygninger i »første ræk-

ke« mod produktionsvirksomheder, og hvor overskridelsen

er begrænset til boligbyggeriets facade, der vender mod

virksomhederne, jf. den foreslåede stk. 3, nr. 1 og nr. 2.

Bygninger og udendørs opholdsarealer, der etableres bag

ved 1. række skal leve op til Miljøstyrelsens grænseværdier.

Bestemmelsen skal således muliggøre, at der kan etableres

én række af nye boliger f.eks. på et havneområde, der med

støjisolering kan fungere som en støjskærm for de øvrige

bagvedliggende boliger og opholdsarealer i området.

Det vil være en forudsætning at støjisolere boligen, så det

sikres, at et nærmere fastsat indendørs støjkrav er overholdt

med åbne vinduer, jf. nr. 3.

Der gives mulighed for, at de vejledende grænseværdier

for støj kan overskrides på udvalgte udendørs opholdsarea-

ler, f.eks. på altaner vendt mod virksomhederne, med op til

5 dB over de vejledende grænseværdier for støj, under for-

udsætning af, at der fortsat er adgang til andre udendørs op-

holdsarealer, f.eks. gårdrum, hvor de vejledende grænsevær-

dier er overholdt, jf. nr. 4.

I stk. 4 foreslås det, at kommunalbestyrelsen forpligtes til

at lade det tinglyse på de ejendomme, der i en lokalplan for

et transformationsområde med hjemmel i stk. 3 udlægges til

boligformål, at vejledende grænseværdier for støj kan være

overskredet med op til 5 dB. Baggrunden for bestemmelsen

er, at købere og andre rettighedshavere skal gøres særligt

opmærksomme på, at ejendommen er beliggende i et støjbe-

lastet område, hvor støjen kan være op til 5 dB over gælden-

de grænseværdier. Ligeledes bør ejere, der lejer ud oplyse

lejerne om de særlige støjregler. Kommunalbestyrelsen skal

efter planlovens § 54 b indberette forslag til, og endeligt

vedtagne lokalplaner til PlansystemDK, bl.a. for at offentlig-

heden kan gøre sig bekendt med oplysninger i en plan. Der

er ikke krav om, at lokalplaner skal tinglyses på de ejen-

domme, der er omfattet af planen. Stk. 4, er således en yder-

ligere forpligtelse for kommunen. Tinglysningen tjener et

informativt formål og er ikke en gyldighedsbetingelse i for-

hold til lokalplanen og dens indhold

Som følge af stk. 3, vil der ske en supplering af anvisnin-

gerne i et tillæg til Miljøstyrelsens vejledning om støj fra

virksomheder, herunder fastsættelse af grænseværdier for

støj, som skal være overholdt indendørs med åbne vinduer.

Ad nr. 07

Det foreslås i § 15 a, stk. 5, at erhvervsministeren i helt

særlige tilfælde kan meddele tilladelse til, at der i områder

med et særligt oplevelsesøkonomisk turismepotentiale, som

er beliggende nær forsvarets øvelsespladser og skyde- og

øvelsesområder, gives mulighed for at fravige de vejledende

grænseværdier for støj for at opføre ferie- og fritidsanlæg.

Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen,

at erhvervsministeren har indhentet tilsagn fra Forsvarsmini-

steriet. Dette fordi det er en væsentlig national interesse at

sikre, at byudvikling omkring forsvarets arealer ikke medfø-

rer begrænsninger af forsvarets øvelsesaktiviteter på kort el-

ler lang sigt.

Baggrunden for stk. 5, er, at forsvarets øvelsespladser og

skyde- og øvelsesområder ofte ligger i kystnære områder

med særlige herlighedsværdier. I disse områder kan mulig-

heden for at etablere turismefaciliteter være af væsentlig be-

tydning for den lokale beskæftigelse i turismeindustrien.

Med stk. 5, foreslås det derfor, at der åbnes op for at tillade

etablering af f.eks. et hotel eller lignende overnatningsmu-

ligheder. Konkret foreslås det, at erhvervsministeren i helt

særlige tilfælde kan meddele tilladelse til planlægning for

denne type ferie- og fritidsanlæg i områder, hvor støjbelast-

ningen ikke overstiger LC,DEN = 65 dB.

Med særligt oplevelsesøkonomisk turismepotentiale skal

forstås hoteller mv., som understøtter den lokale turisme og

giver et væsentligt bidrag til et områdes samlede turismeud-

bud.

Bestemmelsen giver ikke mulighed for etablering af som-

merhuse, institutioner, boliger, m.v. og ej heller tilladelse til

helårsanvendelse af sådanne.

Til nr. 22

Den foreslåede § 15 b, stk. 1, skal sikre, at der ikke kan

opføres boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål

m.v. i områder og i højder, som er belastet af lugt, støv og

anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier.

stk. 2,

foreslås det, at en lokalplan kan udlægge arealer

belastet af lugt, støv og anden luftforurening til opførelse af

ny bebyggelse til kontorformål og lignende, f.eks. show-

rooms, liberale erhverv og serviceerhverv, hvis planen med

bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger, jf.

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14 i ændringsforslaget, kan

sikre den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning.

Stk. 2 vil alene omfatte udlæg af arealer til kontorformål og

lignende i konsekvensområder omkring eksisterende pro-

duktionsvirksomheder, og ikke boliger, institutioner, rekrea-

tive formål m.v.

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt, støv

og anden luftforurening er fastsat som udendørs værdier, der

typisk skal være overholdt i 1�½ meters højde. Hvis menne-

sker opholder sig i højere bygninger, gælder grænseværdien

i den højde, hvor mennesker kan blive udsat for den forure-

nende luft. Det vil sige, at der kan være arealer tæt på en

virksomhed, hvor grænseværdierne er overholdt i 1�½ meters

højde, men hvor grænseværdierne ikke nødvendigvis er

overholdt, hvis der bygges i større

højde. Bestemmelsen omhandler alene arealudlæg til nye

boliger, institutioner, kontorer, rekreative anvendelser mv.,

og bestemmelsen har derfor ikke indflydelse på den måde

lugt fra eksisterende virksomheder reguleres ift. eksisteren-

de boliger, jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning.

Afskærmningsforanstaltning for kontorbygninger i form

af mekanisk ventilation med kontrolleret luftindtag placeret

i en højde, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv

og anden luftforurening er overholdt kan sikre, at ventilati-

onsluften i bygningen ikke er forurenet med støv, lugt eller

anden luftforurening, jf. den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14.

Det vil dog fortsat være et krav, at grænseværdier for støv,

lugt og anden luftforurening er overholdt på alle udendørs

opholdsarealer, herunder altaner.

Afskærmning af bygninger ved kontrolleret luftindtag be-

tyder, at det ikke vil være muligt at åbne vinduerne. Med

henblik på at sikre, at beboerne kan åbne vinduerne i deres

boliger, uden at de udsættes for lugt, støv eller anden luftfor-

urening over Miljøstyrelsens grænseværdier foreslås det, at

stk. 2, ikke finder anvendelse for boliger, institutioner, re-

kreative formål m.v., men alene begrænses til kontorbygge-

ri. De nævnte afskærmningsforanstaltninger vil alene kunne

anvendes til kontorbyggeri i konsekvensområder omkring

produktionsvirksomheder i erhvervsområder, hvor der er

særligt pres på arealerne og kommunalt ønske om byudvik-

ling i form af kontorbyggeri.

Til nr. 23

Den foreslåede § 16, stk. 8, fastsætter, at redegørelsen til

et lokalplanforslag, som foreslået i § 15 b, stk. 2, for et kon-

sekvensområde skal indeholde oplysninger om, hvordan pla-

nen tager højde for produktionsvirksomhederne i området.

Det kan f.eks. være oplysninger om, hvordan etablering af

støjafskærmninger kan sikre, at Miljøstyrelsens grænsevær-

dier er overholdt, så det ikke giver grundlag for at skærpe

vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttel-

sesloven om miljøgodkendelser og påbud. Redegørelsen

skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan lokalpla-

nen tager højde for virksomhedernes drifts- og udviklings-

muligheder.

Redegørelsen skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen,

men det vil være mest hensigtsmæssigt, at berørte produkti-

onsvirksomheder inddrages i arbejdet, hvis de er villige til at

medvirke, eller som minimum at de berørte produktionsvirk-

somhedere forelægges et udkast i god tid inden den offent-

liggøres.

Det foreslåede stk. 9, fastsætter at redegørelsen til et lo-

kalplanforslag, for et transformationsområde, jf. den foreslå-

ede § 11 a, stk. 1, nr. 25, skal indeholde de samme oplysnin-

ger som den foreslåede stk. 8, samt redegøre for oplysninger

om støjforhold og støjkilders påvirkning af boligerne i et

transformationsområde.

Til nr. 24

Der er tale om en lovteknisk præcisering i lovforslagets §

1, nr. 55.

Til nr. 25

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-

ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 26

Efter planlovens § 29, stk. 3 kan en statslig myndighed

fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag. Statslige myn-

digheder omfatter også centrale og decentrale myndigheder

som f.eks. stiftsøvrigheden. Med lovforslagets § 1, nr. 71

foreslås det, at det fremover vil være en minister, og ikke

centrale og decentrale myndigheder, der fremsætter indsi-

gelser mod et lokalplanforslag.

Den foreslåede ændring i § 29, stk. 3, medfører, at stifts-

øvrigheden også fremover kan fremsætte indsigelse efter

planlovens § 28 mod et lokalplanforslag ud fra de særlige

hensyn, som stiftsøvrigheden som myndighed varetager.

Baggrunden for ændringen er at afspejle den særlige rolle

som kirken har i det danske samfund og sikre, at den kom-

munale planlægning tager hensyn til kirkerne som del af den

danske kulturarv.

Til nr. 27

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 28

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-

ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 75.

Til nr. 29

Kommunalbestyrelserne kan efter planloven meddele

landzonetilladelse til etablering af vognmandsvirksomheder

baseret på en konkret afvejning af, om tilladelsen vil være

forenelig med de interesser planlovens landzonebestemmel-

ser tilsigter at varetage, herunder f.eks. hensyn til at undgå

spredt bebyggelse, hensyn til landskab og miljø, udnyttelse

af eksisterende infrastruktur m.v.

Større vognmandsvirksomheder bør som hovedregel hen-

vises til planlagte erhvervsområder i byerne. Det skyldes, at

etablering af større vognmandsvirksomheder i landzone kan

medføre en væsentlig ændring i det omgivende miljø, hvil-

ket bl.a. kan genere naboer. Vognmandsvirksomheder kan

typisk ikke etableres i bestående bygninger, men har behov

for oplagsplads til biler containere mv., ligesom de ofte

medfører betydelig tung trafik.

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

I landzone uden for byerne er der dog flere steder vogn-

mandsvirksomheder, der har brugt en længere årrække på at

opbygge deres virksomhed et bestemt sted. Det er virksom-

heder, der af historiske årsager har ligget det pågældende

sted og nu er så store, at ekspansion vil ligge ud over det,

der i almindelighed kan gives landzonetilladelse til.

Det foreslås i § 35 a, at det skal være muligt, at de pågæl-

dende eksisterende virksomheder, som er etableret før 15.

juni 2017 og har ligget det pågældende sted i mere end 10

år, kan blive liggende på baggrund af en landzonetilladelse

fra kommunalbestyrelsen og således spare virksomheden for

etableringsomkostninger ved flytning til et erhvervsområde i

byerne.

Der vil fortsat skulle ske en afvejning af landskabelige,

rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre sam-

fundsmæssige interesser, f.eks. trafikale hensyn og hensyn

til naboer.

Det er således ikke hensigten, at virksomhederne skal

kunne vokse ubegrænset på stedet på baggrund af landzone-

tilladelser. Hvis virksomheden f.eks. har en betydelig bil-

park (skønnet udover 15-20 lastbiler m.v.) der belaster om-

rådet og vejnettet med betydelig tung transport, eller hvis

yderligere ekspansion på stedet vil medføre væsentlige æn-

dringer i det omgivende miljø og lign., bør virksomheden

henvises til et erhvervsområde i byerne.

§ 35 a er som anført møntet på eksisterende virksomhe-

der, der har ligget på stedet en længere årrække. Det er der-

for fortsat ikke hensigten, at større vognmandsvirksomheder

kan få landzonetilladelse til at flytte ud i det åbne land.

Til nr. 30

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 31

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 32

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 33

I ændringsforslagets § 37, stk. 2, bliver det præciseret,

hvilke bygninger der er overflødiggjorte. Endvidere bliver

der i forhold til lovforslaget indsat et nyt nr. 4, som følge af

løsningsforslag fra udvalget for revision af reglerne vedrø-

rende virksomheders miljøpåvirkninger.

Ud over mulighederne i planlovens § 37, stk. 1, for at

etablere virksomheder m.v. i tidligere landbrugsbygninger

foreslås det i § 37, stk. 2, at også andre overflødiggjorte

bygninger skal kunne tages i brug til håndværks- og indu-

strivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings-

og fritidsformål og en bolig, samt lager- og kontorformål

m.v., hvilket indholdsmæssigt svarer til den foreslåede i §

37, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 95. Overflødiggjorte bygnin-

ger kan eksempelvis være nedlagte mejerier, skoler, foder-

stofvirksomheder og maskinstationer eller overflødiggjorte

boliger i landzone. Den foreslåede ændring giver således vi-

dere rammer end de gældende regler i planlovens § 37, stk.

1, for etablering af virksomheder i overflødiggjorte bygnin-

ger.

Det er en betingelse, at bygningen er overflødiggjort. Om

det er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering af sagens

omstændigheder. Som det gælder for tidligere landbrugs-

bygninger efter planlovens § 37, stk. 1, foreslås det i § 37,

stk. 2, nr. 1 og 2, at det er en betingelse, at virksomheden

eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om-

eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke

er opført inden for de seneste 5 år. Det er således en betin-

gelse, at der er tale om bygninger, der er egnede til formålet.

Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på f.eks. driv-

huse, staklader eller presenningshaller, uanset den tidligere

anvendelse af disse. Bestemmelsen finder heller ikke anven-

delse på udhuse, carporte og skure. Det er et krav, at bygnin-

gen er overflødiggjort.

Det foreslås i nr. 3 at muligheden for etablering af virk-

somheder i overflødiggjorte bygninger ikke skal gælde in-

den for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen samt inden

for kystnærhedszonen uden for udviklingsområder. De hidtil

gældende regler om etablering af virksomheder gælder til

gengæld fortsat i hele kystnærhedszonen, hvor der således

fortsat kan ske udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i

det åbne land, som er lovligt etableret i en tidligere land-

brugsbygning, dog ikke inden for klitfrednings- og strandbe-

skyttelseslinjerne.

Er der flere overflødiggjorte bygninger på en ejendom,

kan der kun etableres en bolig efter den foreslåede stk. 2, i

én af disse bygninger, jf. henvisningen til den foreslåede §

37, stk. 4, i lovforslaget.

Til nr. 34

Der er i dag udpeget støjkonsekvensområder omkring an-

læg af national interesse, hvor der er fastsat særlige regler,

der skal sikre, at opførelsen af støjfølsom anvendelse så som

boliger mv. ikke betyder indskrænkning i disse anlægs an-

vendelsesmuligheder. Det gælder f.eks. støjkonsekvensom-

råder omkring større lufthavne f.eks. Københavns Lufthavn

og forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner.

De umiddelbare rettigheder i landzonen efter planlovens §

37, stk. 1, og de foreslåede umiddelbare rettigheder i § 37,

stk. 2, jf. ændringsforslagets nr. 13, kan imidlertid betyde, at

der f.eks. kan etableres boliger tæt på forsvarets øvelses-

pladser og skyde- og øvelsesterræner, hvilket kan medføre

indskrænkninger i de støjende aktiviteter, der kan foregå i

området.

Efter forslagets § 37, stk. 6, vil den umiddelbare ret til

ændret anvendelse af bygninger derfor ikke gælde for de i

nr. 1 og nr. 2 nævnte områder. Kommunalbestyrelsen vil

kunne meddele en landzonetilladelse efter planlovens § 35,

stk. 1, til ændret anvendelse af bygningerne. Landzonetilla-

delsen skal dog sikre at gældende grænseværdier kan over-

holdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene

for de i nr. 1 og nr. 2 nævnte virksomheder.

Til nr. 35

Ændringsforslaget tilsigter at give kommunalbestyrelser-

ne mulighed for gennem en anmeldepligt at bestemme, at

til- eller ombygning af et helårshus op til 500 m

eller til-

bygninger på indtil 500 m

på visse erhvervsvirksomheder

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

skal gøres til genstand for en behandling efter planlovens §

35, stk. 1, med dertilhørende høring af naboer m.v.

Efter ændringsforslaget skal kommunalbestyrelsen reage-

re på anmeldelsen inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er

modtaget, hvis den vurderer, at byggeriet forudsætter land-

zonetilladelse.

Til nr. 36

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 37

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 38

Med henblik på at styrke turismeerhvervet foreslås det i §

40, stk. 3, at det skal være muligt at udleje et sommerhus i et

sommerhusområde til skiftende brugeres kortvarige ferieop-

hold uden krav om pause imellem de enkelte ophold. Udlej-

ningen må dog ikke overstige de 9 uger, som det ifølge lov-

forslagets § 1, nr. 102, fremover samlet bliver muligt at an-

vende et sommerhus i, i et sommerhusområde i vinterperio-

den (perioden fra 1. november til udgangen af februar).

Det er i dag ikke klart, hvilken betydning anvendelsesbe-

grænsningen i planlovens § 40, stk. 1, har for udlejning af

sommerhuse til skiftende lejere. Ifølge højesteretsdommen

UfR 1997, side 883/2H var kontinuerlig udlejning af et som-

merhus i 9 �½ uge i strid med planlovens § 40, stk. 1. Be-

stemmelsen har herefter i praksis været fortolket sådan, at

den også forhindrer længerevarende udlejning til skiftende

brugere. Det har derfor været forudsat, at udlejningen skal

afbrydes med en pause på formentlig mindst 1 uge efter 3-4

ugers anvendelse. Denne praksis har været kritiseret af ferie-

husudlejningsbranchen, fordi det besværliggør administrati-

onen af udlejningen og indebærer unødvendige udgifter, da

sommerhusene står opvarmet i udlejningspauserne.

Det vurderes ikke at være i strid med det overordnede

formål med anvendelsesbegrænsningen i § 40 at afskaffe

kravet om pause imellem udlejningsperioderne. Det vurde-

res således ikke at have nogen stor betydning for sommer-

husområdernes karakter eller sliddet på naturen i området,

om sommerhusene kan anvendes af skiftende lejere i 9 uger

i træk, eller om anvendelsen sker med en pause efter hver 4.

uge.

Forslaget til § 40, stk. 3, betyder, at et sommerhus i et

sommerhusområde i vinterperioden kan udlejes til skiftende

brugere til ophold af f.eks. 1-2 ugers varighed uden pauser i

9 sammenhængende uger. Sommerhuset kan således f.eks.

udlejes til skiftende brugere fra 1. november og 9 uger frem

og så lukkes ned frem til marts, hvor sommerperioden be-

gynder.

Forslaget ændrer ikke ved, at sommerhuset ikke kan ud-

lejes til eller stilles til rådighed for den samme bruger i mere

end 4 uger ad gangen, idet sammenhængende ophold af me-

re end 4 ugers varighed ikke kan anses for kortvarige.

Reglen gælder også ved udlån, som ikke sker mod beta-

ling, ligesom ejer selv kan anvende sommerhuset til kortva-

rige ferieophold i umiddelbar forlængelse af udlejningen,

når den samlede anvendelse af sommerhuset ikke overstiger

9 uger. Ejer kan f.eks. udleje sommerhuset i 7 uger i træk til

skiftende brugere, og derefter selv anvende sommerhuset i 2

uger i direkte forlængelse heraf. Ejer kan også udlåne som-

merhuset i 3 uger til f.eks. et familiemedlem, og derefter

selv anvende sommerhuset i 3 uger i direkte forlængelse

heraf. Det afgørende er, at den samlede anvendelsesperiode

ikke overstiger 9 uger, og at de enkelte brugeres ophold ikke

har en varighed på over 4 uger.

Det bemærkes, at selve udlejningen af sommerhuset er

reguleret i sommerhusloven og skal ske i overensstemmelse

hermed.

Til nr. 39

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af ryk-

ningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 40

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 41

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 42

Det foreslås med nyaffattelsen af stk. 1, at loven skal træ-

de i kraft den 15. juni 2017, jf. dog overgangsbestemmelsen

i stk. 2.

Til nr. 43

I stk. 5 til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse fore-

slås det, at bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007

om afgrænsning af bymidter og bydelscentre, ophæves.

Ophævelsen er en konsekvens af, at hjemlen til bekendt-

gørelsen nyaffattes i lovforslagets § 1, nr. 18, om § 5 m, stk.

2. Bekendtgørelsen vil derfor ikke længere være aktuel og

foreslås derfor ophævet som en konsekvens heraf. Det er

hensigten, at erhvervsministeren vil udarbejde en vejledning

om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.

Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Tilde Bork (DF)

Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob Jensen (V)

Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

Anders Johansson (KF)

Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S)

fmd.

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT)

Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 121

Bilagsnr.

Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Henvendelse af 25/1-17 fra Nyborg Kommune

Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening

Udkast til tidsplan

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 10/2-17 fra Ringkøbing-Skjern Kommune

Henvendelse fra Søren Elbæk, Ringkøbing Skjern Kommune, omdelt i

ULØ

Henvendelse af 9/2-17 fra Odense Kommunes By- og Kulturudvalg

Henvendelse af 12/2-17 fra Foreningen grodzisk Wlkp

Henvendelse af 10/2-17 fra Feriehusudlejernes Brancheforening

Henvendelse af 14/2-17 fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark

Henvendelse af 9/2-17 fra Danske Vognmænd (DTL)

Henvendelse af 23/2-17 fra Feriehusudlejernes Brancheforening

Materiale fra Danmarks Naturfredningsforenings foretræde for udval-

get den 23/2-17

Kopi af EUU alm. del - svar på spm. 70, om forsøgsordning på Lange-

land med at give udenlandske statsborgere ret til at købe danske som-

merhuse, fra erhvervsministeren

Kopi til orientering af EUU alm. del - svar på spm. 69 om forsøgsord-

ning på Langeland med at give udenlandske statsborgere ret til at købe

danske sommerhuse, fra justitsministeren

Henvendelse af den 9/3-17 fra Holbæk Kommune

Henvendelse af 10/3-17 fra Halsnæs Kommune

Henvendelse af 13/3-17 fra Københavns Kommune

Henvendelse af 15/3-17 fra Henrik Olsen, Lille Skensved

Henvendelse af 21/3-17 fra Friluftsrådet

Anonymiseret henvendelse af 21/3-17

Henvendelse af 29/3-17 fra COOP

Danske Vognmænds præsentation fra deres foretræde for udvalget den

30/3-17

Pressemeddelelse og notater fra Erhvervsministeriet: »Erhvervsminis-

ter vil give hovedstadskommuner nye udviklingsmuligheder«

Henvendelse af 17/3-17 fra Hjørring Erhvervscenter

Henvendelse af 6/4-17 fra De Samvirkende Købmænd og COOP Dan-

mark

1. udkast til betænkning

Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

Henvendelse af 21/4-17 fra Dansk Gartneri

Henvendelse af 21/4-17 fra Varde Kommune

Henvendelse af 28/4-17 fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,

til erhvervsministeren

Henvendelse af 28/4-17 fra DTL-Danske Vognmænd

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Præsentation fra Danske Havne og Danske Havnevirksomheder

Henvendelse af 9/5-17 fra Danmarks Naturfredningsforening

2. udkast til betænkning

Ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 121

Spm.nr.

Titel

Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/1-17 fra Kenneth Muhs,

borgmester Nyborg Kommune, til erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/1-17 fra Fritidshusejernes

Landsforening, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om lovforslaget muliggør, at byggeretten på en grund til eksem-

pelvis et husmandssted bevares i op til 10 år efter en eventuel nedriv-

ning, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for lovforslaget og dets betydning

for reglerne om pensionisters ret til at benytte fritidshuse eller som-

merhuse som helårsboliger, til erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at kommu-

nen får mulighed for gennem en anmeldepligt for erhvervsvirksomhe-

der at vurdere, om en udvidelse af virksomheden i det åbne land bør

gøres til genstand for en landzoneansøgning med dertilhørende høring

af naboer m.v., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at kommu-

nen får mulighed for gennem en anmeldepligt for borgeren at vurdere,

om en udvidelse af en helårsbolig på op til 500 m2 i landdistrikter bør

gøres til genstand for en landzoneansøgning med dertilhørende høring

af naboer m.v., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil sikre et offentligt tilgængeligt datagrundlag,

der kan dokumentere fremtidigt byggeri i kystzonen og landzonen

med henblik på, at kommuner, stat og borgere kan følge udviklingen i

landdistrikterne og dermed have reel mulighed for at vurdere lovæn-

dringens virkning, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren på baggrund af de kortere høringsfrister vil tilgo-

dese borgernes retssikkerhed og inddragelse i planlægningen ved at

give borgerne mulighed for at få indsigt og valide data om byggeri og

ændringer, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kystzonen og landzonen,

herunder de grønne kiler, i hovedstadsområdet, fortsat kan fastholdes

som fastlagt i landsplandirektivet om Fingerplanen, og ikke fremover

inddrages til byudvikling og tilfældig placering af byfunktioner som

følge af lovændringen, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-

på

MFU spm. om, hvilke konsekvenser begrænsningerne på størrelsen af

udvalgsvarebutikker, som der lægges op til i lovforslaget, får for det

samlede antal udvalgsvarebutikker, den geografiske fordeling af ud-

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

valgsvarebutikkerne samt for antallet af udvalgsvarebutikker i bymid-

terne i små og mellemstore byer med under 50.000 indbyggere, til er-

hvervsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvorvidt det fortsat vil være muligt at genindføre be-

stemmelserne i den nuværende planlov, uden at dette vil medføre er-

statningskrav fra ejere af grunde og anden fast ejendom i landzonen,

hvis regeringens lovforslag og dermed de nye landzonebestemmelser i

lovforslaget vedtages, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-

på

MFU spm. om, hvilke former for indsigelser mod en kommuneplan el-

ler ændringer til en kommuneplan, som gøres i dag, der fremadrettet

ikke vil blive foretaget, hvis det fremlagte lovforslag vedtages, til er-

hvervsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm., om den nye planlov åbner op for, at en kommune på egen

hånd vil kunne give tilladelse til at ændre en sommerhusstatus til hel-

årsstatus på et sommerhus, som ligger i et område, hvor øvrige ejen-

domme har helårsstatus, til erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/2-17 fra borgmesteren og

kommunaldirektøren i Ringkøbing-Skjern Kommune, til erhvervsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-17 fra Odense Kommu-

nes By- og Kulturudvalg, til erhvervsministeren, [og ministerens svar

herpå]

Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/2-2017 fra Peer Pedersen,

Foreningen grodzisk Wlkp, til erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/2-17 fra Feriehusudlejer-

nes Brancheforening, til erhversministeren, og ministerens svar herpå

Spm. op kommentar til henvendelsen af 14/2-17 fra Foreningen af

Lystbådehavne I Danmark, til erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-17 fra DTL Danske

Vognmænd, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/2-17 fra Feriehusudlejer-

nes Brancheforening, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til materialet fra Danmarks Naturfrednings fore-

træde for udvalget 23/2-17, til erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/3-17 fra Borgmester Steen

Hasselriis, Halsnæs Kommune, til erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om regeringen vil afsætte flere ressourcer til ankenævnet som

konsekvens af lovforslaget og de yderligere lag af bestemmelser, der

lægges oveni en i forvejen meget kompliceret planlov med mange re-

lationer til anden lovgivning, til erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Spm., om der som en konsekvens af lovforslaget vil blive afsat flere

ressourcer til kommunernes forpligtelser og administration af planlo-

ven, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om eksterne eksperter vil blive involveret i den varslede revi-

sion af loven, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om begrundelsen for at gennemføre de foreslåede ændringer, i

stedet for at iværksætte tiltrængte analyser og udredningsarbejder med

henblik på en gennemgribende revision og ægte modernisering af

planloven, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om regeringen har planer om at revidere planloven med henblik

på en ægte modernisering, således at loven bliver mere gennemskuelig

for dem, der skal administrere bestemmelserne til dagligt, til erhvervs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 1, s. 11) hvor det anfø-

res, at »Den fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt ander-

ledes udfordringer, end da planloven blev skabt.« Hvilke anderledes

udfordringer tænkes der på?, til erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 1, Indledningen, s. 11),

hvor det anføres, at »Planloven indebærer i dag en række udfordringer

for, at kommunerne kan give rum for initiativ og engagement fra virk-

somheder og borgere, som kan skabe vækst og udvikling lokalt.«, til

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at formålsparagraffen skal ændres i følge lovforslagets § 1,

nr. 1, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om lovforslagets § 1, nr. 69, til erhvervsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm., om at erhvervsministeren har pligt til at fremsætte indsigelse

over for forslag til kommuneplaner og ændringer heraf, når forslaget

ikke er i overensstemmelse med bl.a. nationale interesser, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 69, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om kommunalbestyrelsen kan modsætte sig udvidelse af eksi-

sterende virksomheder med henvisning til naturbeskyttelseslovens el-

ler skovlovens bestemmelser om bl.a. Natura 2000 områder, til er-

hvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at grundejeren ifølge bestemmelse i § 36, stk. 1, nr. 9, har

en umiddelbar ret til en ombygning af et enfamilieshus til op til 250

m2, som foreslås hævet til 500 m2, til erhvervsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, at en ny beboelsesbygning til en landbrugsejendom over 30

ha, som omfattet af § 36, stk. 1, nr. 3, under forskellige forudsætninger

skal kunne etableres op til 50 m væk fra eksisterende bebyggelse, til

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan erhvervsministeren vil sikre landbrugsbedrifter

imod klager fra ejere af nye beboelseshuse og liberalt erhverv vedr.

f.eks. støv- og støjgener fra høstning, forurening fra marksprøjtning,

lugt fra gylletanke og åbne stalde osv., til erhvervsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Spm. om, at kommunalbestyrelsen kan forbyde en udvidelse af en ek-

sisterende lovlig virksomhed i en overflødiggjort bygning ved at ned-

lægge § 14 forbud og derefter undlade at udarbejde lokalplan. Men det

forudsætter, at byggeriet er i modstrid med kommunens planlægning,

til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om kommunen vil være forpligtiget til at udarbejde en lokal-

plan, selvom et byggeri i sig selv ikke er lokalplanpligtigt, til er-

hvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om kommunen ud fra en konkret vurdering kan afslå etablering

uden for den eksisterende bebyggelse, hvis en landbrugsbedrift har

brug for en ny beboelsesbygning, til erhvervsministeren, [og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, at en ejers ret forøges til byggeri op til 500 m2 i landzone

uden landzonetilladelse, til erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, at der foreslås tidsfrister for udnyttelse af en landzonetilla-

delse forlænget generelt fra 3 til 5 år, og kommunalbestyrelsen i tilla-

delser efter § 35, stk. 1, kan fastsætte længere frist end 5 år, dog mak-

simalt 10 år til genopførelse af en bolig, såfremt der samtidig stilles

krav om nedrivning af den hidtidige bolig, til erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, at ministeren under forskellige vilkår kan meddele tilladelse

til planlægning og meddelelse af landzonetilladelser til op til 15 nye

turismeprojekter uanset bestemmelserne § 5 b stk. 1, nr. 1, 3 og 4, og

§ 35, stk. 3, vedrørende byggeri og opførelse af sommerhusområder i

kystnærhedszonen, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at ministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser kan

fastsætte regler, der åbner mulighed for, at der ved en lokalplan ud-

lægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og tilbageføre ek-

sisterende ubebyggede sommerhusområder i kystnærhedszonen til

landzone, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at de nyudlagte sommerhusgrunde kun må benyttes til fri-

tidsboliger, idet der dog er 2 undtagelser, til erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, at ministeren kan fastsætte yderligere regler, der muliggør

udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvis udviklings-

områderne ikke omfatter arealer med særlige natur-, miljø- og land-

skabsinteresser, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at ministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser i

særlige tilfælde kan meddele tilladelse til planlægning for et afgrænset

areal til byzone uanset § 11 a, stk. 6-8 og 13, til erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, at redegørelsen for den del af kommuneplanen, som inde-

holder bestemmelser om en ændret afgrænsning af bymidten eller by-

delscentre bl.a. skal indeholde en vurdering af og begrundelse for be-

hovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til

butiksformål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentret,

til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Spm. om, at hensynet til den gående, cyklende og kollektive trafik ud-

går som kriterie for planlægning af butiksstrukturen, til erhvervsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om definitionen af »velfungerende markeder« og »en effektiv

butiksstruktur«, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at der skal kunne udlægges arealer til aflastningscentre, og

at eksisterende aflastningscentre skal kunne udvides, hvor der er »et

tilstrækkeligt kundegrundlag«, til erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, at de maksimale butiksstørrelser hæves, til erhvervsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommuneplanens redegørelse for den del af planen, som in-

deholder rammer for aflastningsområder, til erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, at det vil være en betingelse for etablering af et aflastnings-

center, at der samtidig med tilladelse til dagligvarebutikker gives tilla-

delse til etablering af en udvalgsvarebutik, til erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvem der skal varetage hensyn til situationer, hvor der er

uoverensstemmelser imellem 2 kommuners kommuneplaner, til er-

hvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for de trafikale og klimamæssige ef-

fekter af den ændrede detailhandelsstruktur, der følger af lovforslaget,

til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at erhvervsarealer langs motorveje skal forbeholdes trans-

port- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder

for at sikre optimal adgang til motorvejsnettet, til erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, at der indsættes en ny bestemmelse i § 15, stk. 2, om foreta-

gelse af afværgeforanstaltninger i forhold til lugt, støv og anden luft-

forurening, til erhvervsministeren, [og ministerens svar herpå]

Spm. om, at høringsfristen for kommuneplantillæg og lokalplaner re-

duceres til 4 uger, lokalplaner »af mindre betydning« dog kun 2 uger,

til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at der åbnes mulighed for at dispensere fra principperne i en

lokalplan, når dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 3 år, for stu-

dieboliger 10 år, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at kommunalbestyrelsen efter forskellige kriterier kan udpe-

ge omdannelseslandsbyer, til erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, ændringen i § 1, nr. 34 og 79 betyder, at der efter forslaget

skal kunne udlægges omdannelseslandsbyer i de grønne kiler i Finger-

planen, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om formålet med at udlægge omdannelseslandsbyer i Hoved-

stadsområdet og i nærheden af de store byer som f.eks. Aarhus kom-

mune, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om omdannelseslandsbyer også skal kunne ligge i Kystnær-

hedszonen og om de samtidig vil skulle udpeges til udviklingsområ-

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

der, for at den ændrede § 35 skal gælde, til erhvervsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om de omtalte hensyn vedr. omdannelseslandsbyer ikke kan va-

retages igennem landzonelokalplaner, til erhvervsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/3-17 fra Københavns

Kommune, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, at der lægges op til, at statslige myndigheders ret til at frem-

sætte indsigelse med vetovirkning mod et forslag til lokalplan ud fra

de særlige hensyn myndigheden varetager, begrænses til, at ministeren

kan fremsætte sådanne indsigelse mod forhold, der er af væsentlig na-

tional interesse, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 6 vil yde

den tekniske bistand til udformning af ændringsforslag, som der er

bedt om i spørgsmålet, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/3-17 fra Henrik Olsen,

Lille Skensved, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/3-17 fra borgmester Søren

Kjærsgaard, Holbæk Kommune, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvordan ministerens svar på spørgsmål 10 skal forstås,

til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvorvidt det er muligt at målrette de nye muligheder,

som forslaget til de liberaliserede landzoneregler giver, til erhvervsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvorvidt ministeren finder det i strid med den politiske

aftale om planloven at undtage hovedstadsregionen fra de liberalisere-

de regler, så intentionen i den politiske aftale om, at de liberaliserede

landzoneregler skal styrke landdistrikterne, reelt efterleves, til er-

hvervsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvilke konsekvenser forslaget til de liberaliserede

landzoneregler vil have for hovedstadsregionens landskaber og grønne

kiler, hvis regionen omfattes af de liberaliserede landzoneregler, til er-

hvervsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om høringssvaret fra Faaborg-Midtfyn Kommune, hvori

det fremgår, at de liberaliserede landzoneregler vil udgøre et problem

for kommuneplanlægningen, giver ministeren anledning til at overve-

je, om ikke de nye muligheder fortsat bør kræve en landzonetilladelse,

til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om høringssvaret fra Ege-

dal Kommune, hvori det fremgår, at de liberaliserede landzoneregler

vil have negative effekter for deres landskab, giver ministeren anled-

ning til at overveje, om ikke de liberaliserede regler, der skal fremme

udviklingen i landdistrikterne, bør forbeholdes landdistrikterne, til er-

hvervsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm., om ministeren mener, at det er et problem for sikringen af

Danmarks kyster, at lovforslaget giver mulighed for, at en landbrugs-

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

bedrift der består af flere ejendomme, kan samle alle sine bygninger

på én ejendom, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm., om ministeren mener, at der er grundlag for at se på mu-

ligheden for at lokalplanlægge for landbrugsbyggeri, når lovforslaget

samtidig åbner for, at landbruget fremover kan samle endnu større

bygninger på et sted, hvis de indgår i en bedrift, der består af flere

landbrugsejendomme, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-

på

MFU spm. om, hvorvidt der er muligt at lade udviklingen i naturarea-

ler indført på Grønt Danmarkskort indgå som en del af lovens evalue-

ring, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 5 vil yde

den tekniske bistand til udformning af ændringsforslag, som der er

bedt om i spørgsmålet, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/3-17 fra Friluftsrådet, til

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til anonymiseret henvendelse af 21/3-17, til er-

hvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/3-17 fra COOP, til er-

hvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til Danske Vognmænds præsentation fra deres

foretræde for udvalget den 30/3-17, til erhvervsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for kommunernes og eventuelle an-

dre myndigheders tilsynsforpligtelse i forhold til at påse, om reglerne

for virksomheders placeringer i landzone overholdes, til erhvervsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om der med den i lovforslagets § 1, nr. 53, foreslåede § 15 b

fremover vil kunne bygges boliger, plejehjem, børneinstitutioner m.v.

kun med mekanisk ventilation uden at beboerne kan åbne deres vind-

uer i områder med for høj luftforurening, til erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at etablering af boliger uden ad-

gang til at åbne deres vinduer og få frisk luft er en sænkelse af beskyt-

telsesniveauet i forhold til i dag, til erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-17 fra Hjørring Er-

hvervscenter, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm om kommentar til henvendelsen af 6/4-17 fra De Samvirkende

Købmænd og COOP Danmark, til erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvilke muligheder den nye planlov åbner op for i forhold til

at kunne give dispensation fra en lokalplan i forhold til midlertidige

studieboliger, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, tiltag der fra en kommunes side kan lægges vægt på i for-

hold til den nye planlov for at understøtte, at der kan gives dispensa-

tion fra en lokalplan for at opnå den ønskede effekt, nemlig muliggø-

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

100

relsen af midlertidige studieboliger, til erhvervsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om kommunerne alene med begrundelsen midlertidige studiebo-

liger kan give dispensation fra en lokalplan for at opnå hensigten med

lovændringen, der træder i kraft med den nye planlov, til erhvervsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm., om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Dansk Gartneri,

til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-17 fra Varde Kommu-

ne, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-17 fra Foreningen af

Lystbådehavne i Danmark, til erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-17 fra DTL-Danske

Vognmænd, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om, at udviklingsområder udgår af lovforslaget, fordi

områderne betyder en vedvarende afvikling af kystnærhedszonen, til

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om, at forsøgsordningen for kyst- og naturturisme

med 0-15 nye projekter udgår af lovforslaget, til erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

MFU spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag om, at muligheden for nye aflastningscentre udgår af

lovforslaget, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til præsentation fra Danske Havne og Danske

Havnevirksomheder, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-17 fra Danmarks Natur-

fredningsforening, til erhvervsministeren, og ministeren svar herpå

L 121 - 2016-17 - Bilag 39: 3. udkast til betækning

Bilag 2

Tilkendegivelse fra erhvervsministeren

L 121 – bilag 38

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering præcisering af lovbemærkningerne i L 121 om aflastnings-

området i Aarhus.

Erhvervsministeriet er blevet opmærksomt på, at der ved en beklagelig fejl er intern uoverensstemmelse i

lovbemærkningerne til L 121 vedr. § 1, nr. 17 hhv. nr. 21 vedr. aflastningsområder i Aarhus.

Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17, at beliggenheden af aflastningsområ-

der for hovedstadsområdet og Aarhus fremadrettet fortsat fastlægges af erhvervsministeren. Det er ikke

korrekt.

Det er derimod korrekt, som angivet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, at erhvervsministeren

fremover kun skal fastlægge beliggenheden af aflastningsområder i hovedstadsområdet, og at kommunal-

bestyrelsen i Aarhus Kommune skal fastlægge beliggenheden af aflastningsområder i Aarhus Kommune.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 21, vil det gældende landsplandirektiv for detailhandel i

Aarhus blive ophævet administrativt samtidig med, at lovforslaget træder i kraft.

Jeg vil på den baggrund anmode udvalget om at optage dette præciserende brev i betænkningen til L 121.